Lidt tanker om singlelivet.

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 19:34

Rapfisk skrev:Lige til at starte med vil jeg sige, at jeg tror, alle singler har perioder, hvor de tænker, som du beskriver (hvor ofte afhænger vel af, hvor meget vi ønsker os at finde en kæreste/tosomheden.

Jeg vil dog lige tage fat på en del af dit indlæg, som jeg tror, du vil have gavn af at tænke mere over:

Grissebassen skrev: Jeg ved ikke, om det skyldes manglende selvindsigt, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor mændene ikke gider mig. Jeg er en ganske flot kvinde, har sunde interesser og et godt studie og job. Så objektivt set, burde jeg jo være et catch. Personlighedsmæssigt er jeg dog nok af en mere sjælden art. Jeg er introvert, og oplever relativt sjældent at have en virkelig god kemi med folk, ligesom det er sjældent jeg føler folk stimulerer mig med hensyn til intellekt og humor - to ting som er altafgørende for, om jeg finder dem attraktive. På det punkt kan man nok godt sige, jeg er lidt kræsen, omend det ikke er noget jeg kan gøre for- eller noget ved. Men udseendemæssigt er jeg bestemt ikke kræsen. Jeg vil såmænd bare gerne finde mig en helt almindelig mand, som jeg har en god kemi med, og jeg har prøvet at date mange forskellige typer. Jeg har spurgt de fleste af mine venner, både mænd og kvinder, om de kan gennemskue, hvordan det kan være, at jeg ikke har succes med mænd og dating. Men ingen af dem kan forstå det. Jeg er godt klar over, at jeg nok burde arbejde lidt på min personlighed og introverthed. Men jeg har bare aldrig set det som et problem, da jeg som regel kommer ud af min skal, når jeg møder en mand jeg er interesseret i.

På den ene side siger du, at du ikke kan forstå, at mændene ikke vil have dig. På den anden side siger du, at du i vidt omfang heller ikke vil have dem. Husk, at kemien skal gå begge veje, og måske er det også værd at huske, at det ikke er mændene, der skal vælge dig, ligesom det heller ikke er deres ansvar at "åbne dig". Giver det mening?

Hvorfor tror du, du skal ændre dig? Er det noget, du også ville gøre, hvis det ikke var for en potentiel kærestes skyld?

Venner og veninder er guld værd, når man er single, men de kan sjældent bruges til andet end opbakning. Dels er de jo venner og veninder og elsker dig forhåbentlig som du er. Dels er det jo ikke dem, der skal være din kæreste. Derimod skal din næste kæreste gerne lære dig at kende, ikke den, dine venner tror, man skal være for at tiltrække ham. Det er dig, der er eksperten i dit liv.

Måske er du sær(lig). Måske er der ikke så mange i verden til dig, men så handler det jo om at finde ham den særlige, ikke den første, den bedste eller ham, der tilfældigvis vil have dig.

Endeligt vil jeg sige, at jeg synes, datingkulturen er forskruet. Det er min oplevelse, at mange føler, man skal være helt oppe at ringe på første date, før det kan blive til noget (læs: 2. date). Er der endelig lidt kemi, bryder flammen for nogle mennesker bare ud i lys lue, for NU er der kemi, og så skal man bare komme ud af singleheden så hurtigt som muligt. Ingen af delene har jeg syntes særligt godt om, og jeg har ærligt talt helt droppet det hele. Når jeg finder en kæreste igen, bliver det ikke på datingsiderne.

Hmm... Det er nu ikke fordi jeg ikke vil have dem. Jeg vil bare ikke have hvem som helst, men én som jeg passer sammen med og føler mig tiltrukket af. Og det sker bare meget sjældent. Når det gør, slår jeg bestemt til og "vælger" dem, for at bruge dit ordvalg.
Så jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår?
Jeg er helt enig i, at datingkulturen er forskruet. Det er også derfor, jeg kun dater i perioder og ikke konstant. Jeg vil til enhver tid gå på anden date med en mand, hvis jeg er interesseret. Men jeg ser ingen grund til at gå på en anden date med en mand, som jeg på ingen måde føler jeg svinger med. Jeg forventer ikke, at en mand skal åbne mig. Jeg forsøger skam at åbne mig selv, når jeg møder en mand, og selv bidrage til at skabe kemi. Det er blot en observation jeg har gjort mig, at det sker helt automatisk med de mænd, jeg ender med at få følelser for. Jeg tror du forstår det den anden vej rundt :)


Jeg tror du har misforstået, hvis du tror jeg vil ændre mig. Jeg vil bare gerne arbejde med mig selv, og det er noget jeg gør i alle aspekter af mit liv, så det frustrerer mig, at jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe det an lige på det her område. Jeg kan komme med et eksempel: Fx øver jeg mig i at komme ud af min bobbel. Smile til fremmede mænd, jeg finder attraktive, gå hen og indlede en samtale på en bar, smalltalke med den gamle dame i køen, og generelt være mere open minded osv. Det kan jeg ikke se, er at ændre mig. Jeg ser det som en måde, at gøre mig mere "synlig", så jeg signalerer "du må gerne komme hen og snakke med mig, hvis jeg ikke lige selv har set dig" i stedet for at signalere "jeg lever i min egen verden".
Senest rettet af Grissebassen 11. okt 2015, 19:43, rettet i alt 1 gang.
0
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 19:40

JessicaD skrev:
Grissebassen: Jeg tror ikke, at man får så meget ud af at forsøge at ændre på sin personlighed - man er jo den, man er. Selvfølgelig hvis man er traumatiseret eller psykisk syg på anden måde, så skal man selvfølgelig have hjælp til de issues, men det fornemmer jeg ikke, at du har? Ellers er der vel ikke så meget andet at gøre, end at leve sit liv så godt som muligt, gøre nogen ting, der gør en glad, så man udstråler positivitet og ikke "kom og red mig, mand, mit liv er noget lort". :D


Det handler på ingen måde om at ændre min personlighed, det har du altså misforstået totalt :) Jeg elsker min personlighed og ville aldrig kunne ændre den, selvom jeg skulle prøve. Det handler om, at arbejde med mig selv på det punkter, der gør mig mere følelsesmæssigt synlig eller tilgængelig for en mand. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Men det kunne fx være at jeg ubevidst sender nogle uhensigtsmæssige signaler, der skræmmer mændene væk. Og jeg ser det på ingen måde som at ændre sin personlighed, hvis man prøver at blive klogere på, hvilke signaler det er, man ubevidst sender til det modsatte køn. Derudover handler det om det, jeg eksemplificerer for Rapfisk ovenover. At gøre mig mere tilnærmelig og synlig :)
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5103

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf ManicNinja » 11. okt 2015, 19:58

TS: Men gør du disse ting, fordi det er fedt og giver dig gide oplevelser - eller fordi du tænker, det vil give hurtigere bonus ift mænd?
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 334
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1018

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf JessicaD » 11. okt 2015, 20:00

Grissebassen skrev: At gøre mig mere tilnærmelig og synlig :)


Det tror jeg, er en god ide :)
1
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 334
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1018

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf JessicaD » 11. okt 2015, 20:03

ManicNinja skrev:TS: Men gør du disse ting, fordi det er fedt og giver dig gide oplevelser - eller fordi du tænker, det vil give hurtigere bonus ift mænd?


Verden generelt er indrettet efter åbne, udadvendte mennesker, så når man er introvert, så er hele livet oftest en stor lektie i at prøve at ændre sig væk fra det, der føles naturligt for en. :D Lidt sat på kanten, det er klart, men man får bare lidt flere fede oplevelser og går lidt nemmere gennem livet generelt, hvis man kan tillære sig nogen af de ting, som andre har fået medfødt. Der er mange mænd, der sætter pris på en rolig, tænksom kvinde, der ikke har behov for at snakke hele tiden, men omvendt duer det jo heller ikke, hvis man udstråler, at man er så genert, at de ikke tør snakke til en. Eller at man virker alt for tør. Så det er vel et både/og, tænker jeg, selvom jeg naturligvis ikke kan svare for TS, men kun for mig selv.
1
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 20:21

ManicNinja skrev:TS: Men gør du disse ting, fordi det er fedt og giver dig gide oplevelser - eller fordi du tænker, det vil give hurtigere bonus ift mænd?

Jeg gør det på et eksperimentelt niveau, fordi jeg har brug for at udfordre mig selv. Hvis det skulle vise sig at give bonus på mande-fronten er det bare fedt. Hvis ikke, bliver jeg nok træt af det på et tidspunkt og prøver at udfordre mig selv på nogle andre punkter i stedet for at se, hvordan det virker :)
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4638
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5902

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Dikus » 11. okt 2015, 21:38

Jeg synes, du gær dig nogle gode tanker. Og jeg har fuld forståelse for, du gerne vil have en kæreste, selvom du ikke som sådan har brug for en mand. Der er forskel på at blevet stand til at gå gennem livet alene uden større besvær og at ønske at gøre det.

Men det er jo sket ikke sikkert, du gær noget forkert? Hvis du ikke selv bliver forelsket let, så vil der jo statistisk set være lidt længere mellem, du støder ind i en, der også bliver forelsket i dig.
2
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 12. okt 2015, 10:26

Dikus skrev:Jeg synes, du gær dig nogle gode tanker. Og jeg har fuld forståelse for, du gerne vil have en kæreste, selvom du ikke som sådan har brug for en mand. Der er forskel på at blevet stand til at gå gennem livet alene uden større besvær og at ønske at gøre det.

Men det er jo sket ikke sikkert, du gær noget forkert? Hvis du ikke selv bliver forelsket let, så vil der jo statistisk set være lidt længere mellem, du støder ind i en, der også bliver forelsket i dig.

Det er egentlig et godt spørgsmål :) Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at jeg bare har været uheldig. Men når jeg ser tilbage bare et par år, var jeg egentlig ganske ombejlet. Om det skyldtes naivitet grundet manglende forståelse for singlegamet, ved jeg ikke. Det kan jo også skyldes, at jeg bare er blevet de år ældre der gør, at jeg ikke længere kan konkurrere med kvinder i start-midt 20'erne. Jeg kan bare konstatere, at noget har ændret sig, og hvis jeg selv kan gøre noget ved det, vil jeg selvfølgelig gerne prøve det. Selvom man aldrig kan undgå dating-røvhuller, så tvivler jeg på at det er helt tilfældigt, at dating-røvhuller er mere reglen end undtagelsen hos mig, mens mine veninder kun har oplevet et par enkelte.
0
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 37
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 77

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Willow » 12. okt 2015, 15:53

Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.
0
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 12. okt 2015, 17:20

Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.
0
Brugeravatar
A 7
Indlæg: 220
Tilmeldt: 27. aug 2015, 06:35
Kort karma: 18
Likede indlæg: 179

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf A 7 » 12. okt 2015, 21:02

Grissebassen skrev:
Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.


Det tror jeg helt klart er et plus, og ikke et minus.
1
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 37
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 77

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Willow » 13. okt 2015, 00:01

Grissebassen skrev:
Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.


OK :) det med fodbold og de praktiske ting forstår jeg men hvad indebærer maskulin humor? , prøver bare at forstå.

Hvis du har mange veninder der er ligesådan men ikke har problemer så er det vel ikke det
0
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 13. okt 2015, 17:19

Willow skrev:
Grissebassen skrev:
Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.


OK :) det med fodbold og de praktiske ting forstår jeg men hvad indebærer maskulin humor? , prøver bare at forstå.

Hvis du har mange veninder der er ligesådan men ikke har problemer så er det vel ikke det

Det kan fx være i Jackass stilen, South park og sådan noget.
Bare fordi det ikke er et problem for mine veninder, kan det vel godt være det for mig, tænker jeg. Jeg ved jo ikke, hvordan de præsenterer sig selv når de dater. Måske lægger de låg på de sider af sig selv i starten af et forhold. Måske spiller de spillet bedre end jeg gør.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 844
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2274

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Zombie » 14. okt 2015, 14:04

Med risiko for at blive udstillet og latterliggjort...

For nogle år siden havde jeg kammerater, der blev meget interesseret i det dersens The Game, der handler om teknikker... dvs. ting man kan sige og gøre... til at score damer.
Det var på nogle punkter ret overdrevent og skummelt, hvor de lige så godt kunne have løjet og sagt de var piloter eller læger. De var løgnagtige i den måde de førte sig frem på, som slet ikke matchede de mennesker de reelt var.

Nuvel, men andre af dem gik ligesom lidt dybere ned i det. De fandt ud af, hvad kvinder oftest var tiltrukkede af og forsøgte at granske sig selv, vinkle sig selv mere flatterende, uden at lave markant om på sig selv.
Eksempel: I stedet for at falde i fælden med de dødssyge interview-agtige spørgsmål med "hvad laver du, hvor gammel er du, hvor er du fra", så læste de bøger om at skabe og vedligeholde den fede samtale. Så "pludselig" var de mega sjove og spændende at snakke med, de øvede sig i det hver gang de snakkede med folk, og den dag i dag nyder jeg at snakke med dem, for man keder sig adrig og der er mere "go" og mere "flow" i samtalerne.

De fleste af mine kammerater er de nørdede, kejtede typer - hvis de var fødte charmører, havde de jo ikke behov for sådan noget hejs som det her. En af dem var mega kikset i sin måde at bevæge sig på. Så han begyndte til salsa, og selvom han aldrig blev imponerende dygtig, så gjorde det en masse positivt ved hans måde at bevæge sig på, han blev ligesom mere indbydende at se på og han fik mere selvtillid/kropskontrol.


Jeg synes ofte, at kvinder stiller sig lidt på bagbenene og er dem, der siger "Du er god nok som du er" osv. Men helt ærligt, jeg blev selv fanget af den kultur jeg beskriver her, så jeg havde også nogle år efter et hårdt brud med en eks, hvor jeg eksperimenterede lidt med mit udseende, make-up, tøj, dans osv. for at blive mere feminin og dermed mere tiltrækkende for mænd. Det var KUN derfor jeg gjorde det. I perioder var det lidt for opstillet og overfladisk, men med tiden fik jeg en god føling med, hvad jeg ville og gad.
Den dag i dag er jeg en mærkelig blanding af mega dulle, praktisk-agtig og NØRD. Men jeg har det godt med mig selv - og jeg føler mig kvindelig, sexet, uden at føle mig fanget i en falsk rolle.


Jeg er også selv mega introvert. Hvis jeg kunne, ville jeg nok nøjes med at være social et par gange om året og ellers vedligeholde mine venskaber over nettet, fordi over nettet kan jeg bare slukke så snart jeg ikke gider folk mere - modsat hvis jeg er fanget i en brunch-situation.
Men også fordi mit arbejde er meget socialt anlagt, så har jeg øvet mig på det. Jeg har øvet mig på at være social og finde måder, at være social på, hvor det ikke er alt for drænende for mig og hvor jeg formår at vise mere af mig selv.
Jeg ved jo selv, hvor fantastisk jeg er, men det nytter jo ikke noget, hvis jeg ikke får vist det frem for andre. Hvis jeg er for lukket.

Og ja, jeg har læst The Game -materiale om "den sjove samtale". Om push/pull, som er en måde at flirte på og højne sin attraktion. Om at opbygge 'rapport' med folk, så de føler at man har "noget" sammen. Jeg bruger det hele tiden - det er en af grundene til, at mange folk der møder mig første gang, synes at jeg er en sær blanding af social akavet, en anelse irriterende, men dødHAMRENDE charmerende. For jeg er stadig hende den socialt handikappede nørd, der engang imellem snakker lidt for meget, eller bliver lidt for kloge-åge. Det vil jeg måske altid være, men jeg har lært at lave spas med folk, drille dem venskabeligt eller flirtende, at blinke til folk og skabe et fedt ping-pong.


Man vælger jo selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Både generelt og specifikt i situationerne.

Nogle synes, det er creepy og mærkeligt, at være lidt kalkulerende på den måde. Men altså, de fleste VED jo ikke, at jeg bruger mærkelige teknikker og er lidt beregnende engang imellem, i sociale kontekster. De synes bare, jeg er sjov. Og hvis alternativet er, at jeg falder igennem socialt, ikke scorer de mænd jeg gerne vil score osv., så fuck alle dem, der mener det er creepy. Det er jo ikke dem, der sidder og glor alene i sofaen, fordi "Bare vær dig selv" just doesn't cut it.
1
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 501

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 14. okt 2015, 15:38

Zombie skrev:Med risiko for at blive udstillet og latterliggjort...

For nogle år siden havde jeg kammerater, der blev meget interesseret i det dersens The Game, der handler om teknikker... dvs. ting man kan sige og gøre... til at score damer.
Det var på nogle punkter ret overdrevent og skummelt, hvor de lige så godt kunne have løjet og sagt de var piloter eller læger. De var løgnagtige i den måde de førte sig frem på, som slet ikke matchede de mennesker de reelt var.

Nuvel, men andre af dem gik ligesom lidt dybere ned i det. De fandt ud af, hvad kvinder oftest var tiltrukkede af og forsøgte at granske sig selv, vinkle sig selv mere flatterende, uden at lave markant om på sig selv.
Eksempel: I stedet for at falde i fælden med de dødssyge interview-agtige spørgsmål med "hvad laver du, hvor gammel er du, hvor er du fra", så læste de bøger om at skabe og vedligeholde den fede samtale. Så "pludselig" var de mega sjove og spændende at snakke med, de øvede sig i det hver gang de snakkede med folk, og den dag i dag nyder jeg at snakke med dem, for man keder sig adrig og der er mere "go" og mere "flow" i samtalerne.

De fleste af mine kammerater er de nørdede, kejtede typer - hvis de var fødte charmører, havde de jo ikke behov for sådan noget hejs som det her. En af dem var mega kikset i sin måde at bevæge sig på. Så han begyndte til salsa, og selvom han aldrig blev imponerende dygtig, så gjorde det en masse positivt ved hans måde at bevæge sig på, han blev ligesom mere indbydende at se på og han fik mere selvtillid/kropskontrol.


Jeg synes ofte, at kvinder stiller sig lidt på bagbenene og er dem, der siger "Du er god nok som du er" osv. Men helt ærligt, jeg blev selv fanget af den kultur jeg beskriver her, så jeg havde også nogle år efter et hårdt brud med en eks, hvor jeg eksperimenterede lidt med mit udseende, make-up, tøj, dans osv. for at blive mere feminin og dermed mere tiltrækkende for mænd. Det var KUN derfor jeg gjorde det. I perioder var det lidt for opstillet og overfladisk, men med tiden fik jeg en god føling med, hvad jeg ville og gad.
Den dag i dag er jeg en mærkelig blanding af mega dulle, praktisk-agtig og NØRD. Men jeg har det godt med mig selv - og jeg føler mig kvindelig, sexet, uden at føle mig fanget i en falsk rolle.


Jeg er også selv mega introvert. Hvis jeg kunne, ville jeg nok nøjes med at være social et par gange om året og ellers vedligeholde mine venskaber over nettet, fordi over nettet kan jeg bare slukke så snart jeg ikke gider folk mere - modsat hvis jeg er fanget i en brunch-situation.
Men også fordi mit arbejde er meget socialt anlagt, så har jeg øvet mig på det. Jeg har øvet mig på at være social og finde måder, at være social på, hvor det ikke er alt for drænende for mig og hvor jeg formår at vise mere af mig selv.
Jeg ved jo selv, hvor fantastisk jeg er, men det nytter jo ikke noget, hvis jeg ikke får vist det frem for andre. Hvis jeg er for lukket.

Og ja, jeg har læst The Game -materiale om "den sjove samtale". Om push/pull, som er en måde at flirte på og højne sin attraktion. Om at opbygge 'rapport' med folk, så de føler at man har "noget" sammen. Jeg bruger det hele tiden - det er en af grundene til, at mange folk der møder mig første gang, synes at jeg er en sær blanding af social akavet, en anelse irriterende, men dødHAMRENDE charmerende. For jeg er stadig hende den socialt handikappede nørd, der engang imellem snakker lidt for meget, eller bliver lidt for kloge-åge. Det vil jeg måske altid være, men jeg har lært at lave spas med folk, drille dem venskabeligt eller flirtende, at blinke til folk og skabe et fedt ping-pong.


Man vælger jo selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Både generelt og specifikt i situationerne.

Nogle synes, det er creepy og mærkeligt, at være lidt kalkulerende på den måde. Men altså, de fleste VED jo ikke, at jeg bruger mærkelige teknikker og er lidt beregnende engang imellem, i sociale kontekster. De synes bare, jeg er sjov. Og hvis alternativet er, at jeg falder igennem socialt, ikke scorer de mænd jeg gerne vil score osv., så fuck alle dem, der mener det er creepy. Det er jo ikke dem, der sidder og glor alene i sofaen, fordi "Bare vær dig selv" just doesn't cut it.

Jeg er ganske enig med dig. Man kan være den smukkeste person i verden med den fedeste personlighed. Men hvis ingen mænd virker interesseret, så må man jo prøve at gøre sig mere synlig.
0

Tilbage til "Forhold og sex"