Antal børn

Brugeravatar
Filipai
Indlæg: 1417
Tilmeldt: 4. sep 2015, 06:04
Kort karma: 276
Likede indlæg: 1891

Re: Antal børn

Indlægaf Filipai » 14. okt 2015, 09:08

Her er vi begge enige om 2, og max 3 hvis det sker.
Jeg er enebarn og han er den sidste ud af 3.

Jeg vil bestemt ikke kun have et barn, da jeg altid har hadet at være enebarn. Der er jo ingen garanti for at kommende unger kommer til at elske hinanden, men de skal have muligheden.

Kæresten har et ønske om 2 piger, så det må vi se om han kan levere :D
0
Aquadorable
Indlæg: 372
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:27
Kort karma: 32
Geografisk sted: Nordsjælland
Likede indlæg: 424

Re: Antal børn

Indlægaf Aquadorable » 20. okt 2015, 12:58

Jeg tror, vi tager to i første omgang - og så har hverken min kæreste eller jeg noget imod, hvis nummer tre også melder sin ankomst.

Men altså, babymaking må (heldigvis) lige vente et par år endnu :-)
0
:love:
HappyHippo
Indlæg: 675
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:16
Kort karma: 54
Likede indlæg: 812

Re: Antal børn

Indlægaf HappyHippo » 20. okt 2015, 14:27

Jeg vil gerne have 3 børn, hvilket jeg også kunne have fået, hvis jeg ville have 3 børn under 4 år - det ville jeg ikke.

Nu hat jeg 2 børn og det er ok hvis vi ikke får flere, men drømmen er at få en efternøler om 4-5 år. Kæresten er ikke enig.
0
Karkluden
Indlæg: 1791
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2527

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 21. okt 2015, 22:06

Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 3691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 878
Likede indlæg: 4999

Re: Antal børn

Indlægaf FruDulle » 21. okt 2015, 23:51

Vi var meget i tvivl om vi overhovedet skulle have børn. Så fik vi et 2 års prøvelser en dreng og slut ikke flere. Men jeg ønsker mig uendeligt meget en til. Ikke bare for vores skyld, men for vores søns skyld. Jeg ville så gerne at han fik en søskende. Bliver virkelig ked af det ved tanken om at det måske ikke lykkes. Det er lidt svært for mig at tænke på og tale om.
0
Whatever
TomKah
Indlæg: 623
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 27
Likede indlæg: 446

Re: Antal børn

Indlægaf TomKah » 22. okt 2015, 09:51

Jeg fik to og så har jeg fået en efternøler. Han er 9 og 6 år yngre end de store.
Jeg synes vi var en dejlig to-børnsfamilie og nu er vi så en tre-børnsfamilie, men vi øver os stadig på at være det fordi vi er meget mere fasttømret i mor, far og 2 børn både fysisk og mentalt end vi var i mor, far og barn, da nummer to kom.

Men det er rigtig dejligt og der er flere til at holde af lillebror. Det er skønt.
1
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 702
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 45
Likede indlæg: 1289

Re: Antal børn

Indlægaf Anne Droid » 22. okt 2015, 12:00

Jeg ville gerne have haft 4, kæresten 3. Vi gik fra hinanden inden nr. 1 var 1 år, så vi fik kun ham sammen.
Min ex fik 2 børn mere.
Jeg fandt mig en mand med to børn, så jeg har fået bonusbørn. Vi skal ikke have fællesbørn.
0
My hovercraft is full of eels
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 3649
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 453
Likede indlæg: 8106

Re: Antal børn

Indlægaf Animi » 25. okt 2015, 09:10

Jeg vil rigtig gerne have tre børn
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 907
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 65
Likede indlæg: 1002

Re: Antal børn

Indlægaf lulu-p » 25. okt 2015, 12:55

Indtil jeg var 25 skulle jeg bestemt ikke have børn, så ved jeg ikke lige hvad der skete i mit hoved :-D...men jeg er en af dem som tænker "vent bare" når jeg møder udgaver af mit yngre jeg.

Vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle have 2. Og da nummer 2 var 4 år fik vi nummer 3. En meget ønsket og højt elsket luksusbaby.
0
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 151
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 20
Likede indlæg: 148

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 25. okt 2015, 13:01

Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.
10
Karkluden
Indlæg: 1791
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2527

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 25. okt 2015, 14:14

Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det er jeg da ked af, men jeg synes helt ærligt ikke, det er værre end, når folk skriver eller siger (her eller andre steder), at de gerne vil have mere end ét barn, fordi enebørn er egoistiske. Det synes jeg også, er sårende, men det er jo reelt de menneskers erfaringer med de fleste enebørn, og min erfaring med familier med mere end 2-3 børn er, at minimum 1 barn bliver overset.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8664
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1113
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10479

Re: Antal børn

Indlægaf Fru Sunshine » 25. okt 2015, 22:19

Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Karkluden
Indlæg: 1791
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2527

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 25. okt 2015, 22:48

Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 3648
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 475
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 5366

Re: Antal børn

Indlægaf Delfin » 25. okt 2015, 23:26

Jeg ville gerne have mindst 2 og måske flere, men det blev kun til et barn. Der kom en skilsmisse i vejen, og jeg mødte aldrig en anden, som jeg gerne ville have barn med. Jeg overvejede på et tidspunkt, om jeg skulle få et mere alene, men jeg blev enig med mig selv om, at det var at tage munden for fuld. Det var nok klogt, selvom jeg var ked af det et stykke tid. Da mit barn var 7-8 år lukkede jeg helt tanken, også hvis jeg i fremtiden skulle får en ny partner.
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 151
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 20
Likede indlæg: 148

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 26. okt 2015, 12:03

Karkluden skrev:
Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.


Jeg kunne så heller ikke drømme om at udtale, at enebørn skulle være specielt egoistiske eller noget som helst andet. Min erfaring er at enebørn er præcis lige så forskellige på de punkter som alle andre. Jeg tror bare koblingen bliver lavet oftere når det er enebørn.

På samme vis er min erfaring med min omgangskreds at der er præcis lige så mange enebørn og børn fra 2-børns-familier, som har følt sig tilsidesat og svigtede som der er i familier med flere børn. Det hedder sig sjovt nok bare oftere at "midter barnet bliver klemt" eller "at der ikke var plads til den sidste" eller " den store måtte klarer sig selv mens forældrene tog sig af de små".

Derfor er jeg ikke særlig begejstret for den type generaliseringer. Og ja, jeg har mere end 2 børn. Og jeg synes at bruge ordet svigtet sender et signal, som jeg ikke bryder mig om. For selvfølgelig må mine børn nogle gange vente på vores opmærksomhed, når søskendeflokken er så stor, men derfra til at kalde dem svigtet synes jeg der er et stykke vej.
7

Tilbage til "Forældre"