Antal børn

Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 151
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 20
Likede indlæg: 148

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 26. okt 2015, 12:03

Karkluden skrev:
Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.


Jeg kunne så heller ikke drømme om at udtale, at enebørn skulle være specielt egoistiske eller noget som helst andet. Min erfaring er at enebørn er præcis lige så forskellige på de punkter som alle andre. Jeg tror bare koblingen bliver lavet oftere når det er enebørn.

På samme vis er min erfaring med min omgangskreds at der er præcis lige så mange enebørn og børn fra 2-børns-familier, som har følt sig tilsidesat og svigtede som der er i familier med flere børn. Det hedder sig sjovt nok bare oftere at "midter barnet bliver klemt" eller "at der ikke var plads til den sidste" eller " den store måtte klarer sig selv mens forældrene tog sig af de små".

Derfor er jeg ikke særlig begejstret for den type generaliseringer. Og ja, jeg har mere end 2 børn. Og jeg synes at bruge ordet svigtet sender et signal, som jeg ikke bryder mig om. For selvfølgelig må mine børn nogle gange vente på vores opmærksomhed, når søskendeflokken er så stor, men derfra til at kalde dem svigtet synes jeg der er et stykke vej.
7
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 26. okt 2015, 13:23

Kyle skrev:
Karkluden skrev:
Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.


Jeg kunne så heller ikke drømme om at udtale, at enebørn skulle være specielt egoistiske eller noget som helst andet. Min erfaring er at enebørn er præcis lige så forskellige på de punkter som alle andre. Jeg tror bare koblingen bliver lavet oftere når det er enebørn.

På samme vis er min erfaring med min omgangskreds at der er præcis lige så mange enebørn og børn fra 2-børns-familier, som har følt sig tilsidesat og svigtede som der er i familier med flere børn. Det hedder sig sjovt nok bare oftere at "midter barnet bliver klemt" eller "at der ikke var plads til den sidste" eller " den store måtte klarer sig selv mens forældrene tog sig af de små".

Derfor er jeg ikke særlig begejstret for den type generaliseringer. Og ja, jeg har mere end 2 børn. Og jeg synes at bruge ordet svigtet sender et signal, som jeg ikke bryder mig om. For selvfølgelig må mine børn nogle gange vente på vores opmærksomhed, når søskendeflokken er så stor, men derfra til at kalde dem svigtet synes jeg der er et stykke vej.

Nej, men selvom du ikke kommer med den slags udtalelser gør andre. Jeg går nu heller ikke ude i den virkelig verden, og fortæller folk, at jeg tror, de har svigtet deres børn. Men herinde er det en slags fristed, og min oplevelse er helt klart, at større søskendeflokke har nogle medlemmer, der føler sig emotionelt svigtet og overset ligesom at min oplevelse er, at drenge, der har 1-2-3 storesøstre meget ofte er helt enormt hjælpeløse.
Men som med så meget andet, er der flere oplevelser og dermed flere personlige sandheder, og heldigvis kan man jo til en vis grad blot få det antal børn, man selv mener, er fedt :)
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 151
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 20
Likede indlæg: 148

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 26. okt 2015, 13:50

Karkluden skrev:Nej, men selvom du ikke kommer med den slags udtalelser gør andre. Jeg går nu heller ikke ude i den virkelig verden, og fortæller folk, at jeg tror, de har svigtet deres børn. Men herinde er det en slags fristed, og min oplevelse er helt klart, at større søskendeflokke har nogle medlemmer, der føler sig emotionelt svigtet og overset ligesom at min oplevelse er, at drenge, der har 1-2-3 storesøstre meget ofte er helt enormt hjælpeløse.
Men som med så meget andet, er der flere oplevelser og dermed flere personlige sandheder, og heldigvis kan man jo til en vis grad blot få det antal børn, man selv mener, er fedt :)


Altså selv om vi er på en anonym debat synes jeg bare godt man kan tænke over sit sprog. At sætte ordet svigt på i forhold til børn er faktisk ret voldsomt. Jeg forstår simpelthen ikke behovet for at komme med så bombastiske udmeldelser. Men altså, sådan er vi jo bare forskellige, og der skal være plads til begge typer.
5
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 26. okt 2015, 14:42

Kyle skrev:
Karkluden skrev:Nej, men selvom du ikke kommer med den slags udtalelser gør andre. Jeg går nu heller ikke ude i den virkelig verden, og fortæller folk, at jeg tror, de har svigtet deres børn. Men herinde er det en slags fristed, og min oplevelse er helt klart, at større søskendeflokke har nogle medlemmer, der føler sig emotionelt svigtet og overset ligesom at min oplevelse er, at drenge, der har 1-2-3 storesøstre meget ofte er helt enormt hjælpeløse.
Men som med så meget andet, er der flere oplevelser og dermed flere personlige sandheder, og heldigvis kan man jo til en vis grad blot få det antal børn, man selv mener, er fedt :)


Altså selv om vi er på en anonym debat synes jeg bare godt man kan tænke over sit sprog. At sætte ordet svigt på i forhold til børn er faktisk ret voldsomt. Jeg forstår simpelthen ikke behovet for at komme med så bombastiske udmeldelser. Men altså, sådan er vi jo bare forskellige, og der skal være plads til begge typer.

Jeg ved godt, ordet svigt er voldsomt. Derfor bruger jeg det. Fordi min oplevelse af, hvordan de børn jeg kender i de børneflokke og deres oplevelser ER voldsomme. Ikke at de ikke har fået mad eller tøj på kroppen, men emotionelt svigt i en lidt for hyppig grad, ja. Og her er tale om familier i alle samfundslag, og som ikke har svigtet hele deres børneflok på dén måde.
Og ja, heldigvis har man forskellige holdninger. Hvis jeg blev uplanlagt gravid en tredje gang eller fik tvillinger ved en 2'er ville jeg også tage imod barnet, men jeg ville have en meget, meget stor opmærksomhed på, at ingen blev glemt eller svigtet, fordi det er den holdning jeg ofte møder i større børneflokke med 3+.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Craver
Indlæg: 165
Tilmeldt: 9. sep 2015, 07:41
Kort karma: 43
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 342

Re: Antal børn

Indlægaf Craver » 28. okt 2015, 18:07

Min store drøm er en kæmpe børneflok - helst en 5-6 stykker, gerne kombineret med deltidsjob. Kompromiset med kæresten er dog 3 børn, og det er okay. Jeg er ved at være for gammel til at nå det andet.
Jeg er selv opvokset i en børneflok på 7 med hjemmegående mor, og det var FANTASTISK. Der var altid nogen hjemme, og de aleneaftener jeg har haft som barn kan tælles på en hånd. Jeg har altid følt mig vildt priviligeret over, at min mor frasagde sit job for at være sammen med os. Og med en landmandsfar, der altid var indenfor rækkevidde, har hverken jeg eller mine søskende lidt nogen afsavn på nogen som helst tænkelig måde.



... tror helt sikkert, det mest traumatiserende fra vores barndom var, at vi var tvunget til at gå i Eccosko til vi tjente vores egen penge.
3
... I would name her Rock'N'Roll
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 553
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1498

Re: Antal børn

Indlægaf Fuck.exe » 28. okt 2015, 18:24

Nr.1 var en svipser som jeg er helt tilfreds med, og egentligt var det ikke meningen at der skulle komme flere. Dels fordi jeg trives rigtig godt kun med 1 barn, men også fordi jeg er en hat til at være gravid, så det hele går op i bræk og dårligdom i samtlige 9 måneder.

Men min mand er kronisk skruk, og efter 3 års overtalelse, gik jeg med til at vi da kunne udfordre skæbnen og smide præventationen. Sol, måne og stjerner må have stået rigtigt (eller forkert?), for jeg blev gravid cirka 5 minutter efter. Så nu er der en 2´er på vej, og selvom min mand nok godt kunne tænke sig en 3´er og evt også en 4´er, så bliver det et nej tak herfra. Den her graviditet er lige så nederen som den første, og jeg orker ikke mere. For mig er det slut herefter. Never again.

Heldigvis er han yngre end mig, så hvis det skulle ende med en skilsmisse en dag, så har han mange gode år til at gøre en masse kvinder gravide :lol:
0
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2524
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 812
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8370
Kontakt:

Re: Antal børn

Indlægaf Ado » 8. nov 2015, 13:06

Jeg ville gerne have haft tre i alt. Men så gik vi fra hinanden. Og tiden er gået. Og nu er jeg single og 40 år, så det løb er vist kørt. Jeg ville heller ikke orke at starte forfra nu hvor mine børn er så store.
0
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 788
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1288

Re: Antal børn

Indlægaf hotlips » 11. nov 2015, 07:49

jeg bliver helt nostalgisk,den der med at én faktor,uanset om det er sukker,rygning,mere end 2 børn eller alt muligt andet partout gør at man SVIGTER sine børn,det ligner noget man tidligere har set et andet sted...

og egentlig synes jeg ikke det er noget at bestræbe sig på at køre frem med herinde,ligesom det der tåbelige mantra med "er det nu dit eller barnets behov" egentlig også godt må forblive dødt og begravet efter min mening.
2
Brugeravatar
Dublin-mudslide
Indlæg: 93
Tilmeldt: 2. sep 2015, 11:30
Kort karma: 4
Likede indlæg: 38

Re: Antal børn

Indlægaf Dublin-mudslide » 13. nov 2015, 18:49

Jeg har en søn, men vil meget gerne have minimum et barn mere. Hvis bare man kunne slippe for graviditeten, det savner jeg dælme ikke. Jeg er selv enebarn og har altid savnet nogle søskende.
0
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 1424
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 194
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 2298

Re: Antal børn

Indlægaf Studsgaard » 30. nov 2015, 18:58

Jeg har altid vist jeg gerne ville have mindst to børn. Og ret hurtigt efter de to første (der kom efter kun halvanden år imellem) vidste jeg også godt jeg gerne ville have en mere.
Manden var ikke sikker, men da jeg begyndte at mærke at nu var det nu! Så fortalte jeg ham hvordan jeg havde det, og efter et par måneders tænketid var han med på at få den tredie.
Den tredie var så en skrækkelig graviditet med virkelig mange slemme gener, så selvom jeg førhen har haft lyst til en kæmpe flok, så magter jeg ikke risikoen for sådan en graviditet igen. Så vi har tre og får ikke flere.
1
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: Antal børn

Indlægaf Evapeva » 8. dec 2015, 21:55

2. Ingen tvivl.

Eller jo... lidt, da jeg blev uplanlagt gravid med 3. spunk i juni måned, og vi valgte en abort. :( Det var absolut ingen nem beslutning!

Men jeg fastholder nu stadig vores oprindelige beslutning: Vi skal ikke have flere end de 2 dejlige børn, vi har. :lun:
Senest rettet af Evapeva 8. dec 2015, 22:11, rettet i alt 1 gang.
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
missme
Indlæg: 90
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:00
Kort karma: 10
Likede indlæg: 110

Re: Antal børn

Indlægaf missme » 8. dec 2015, 22:10

Jeg sagde vist engang, at jeg ville have 12 børn. Vi har fået 3. 12 børn er mange børn :panik:
0
Brugeravatar
BlindfullyCool
Indlæg: 126
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:38
Kort karma: 41
Likede indlæg: 254

Re: Antal børn

Indlægaf BlindfullyCool » 9. dec 2015, 07:49

Jeg ville gerne have haft to børn - og det får jeg måske også engang. Men min krop ville ikke, som jeg ville og derfor har vi brugt 5+ år på at få barn nummer et. Så lige pt. håber jeg bare på at få én guldklump engang i fremtiden :-D
0
Brugeravatar
missme
Indlæg: 90
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:00
Kort karma: 10
Likede indlæg: 110

Re: Antal børn

Indlægaf missme » 9. dec 2015, 21:28

Skumfidusen skrev:
missme skrev:Jeg sagde vist engang, at jeg ville have 12 børn. Vi har fået 3. 12 børn er mange børn :panik:


Min kæreste mener jeg burde have fået cirka så mange :). Nu er jeg for gammel og pigerne er for store og min kæreste gider ikke have flere under nogen omstændigheder. Jeg vil heller ikke længere, men havde omstændighederne været til det ville jeg have bestræbt mig på at få et barn hvert andet år :D. Men jeg har tøserne boende og knægten hos sin mor og det er fint.


Puha, vi havde besøg af min venindes børn den anden dag. Der sagde jeg til min mand, at det er godt vi ikke fik flere end tre børn. De larmer altså sådan nogle unger :nerve:
0
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 119
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 43
Likede indlæg: 315

Re: Antal børn

Indlægaf Zinde » 17. dec 2015, 21:10

Jeg har ikke sådan et bestemt antal børn, jeg gerne vil have. Jeg påtænker bare at blive ved med at lave børn, så længe vi har lyst - og kan. Realistisk set får jeg max én mere.
0
Some people never meet their hero
I gave birth to mine
:lun:

Tilbage til "Forældre"