Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 2592
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1226
Likede indlæg: 8978

Re: Partråden

Indlægaf Krølle » 14. jun 2018, 21:20

LaMariposa skrev:Jeg er sådan lidt midtimellem, tror jeg. Vil meget gerne bo med min mand, men vil absolut ikke bo med andre :genert:

Nyder også alenetid rigtig meget, og helt optimalt, så skulle vi have et værelse hvert ud over soveværelse og stue. Men der rækker pengene bare ikke til i det område vi bor i :D


Jeg har faktisk tænkt så langt som til at konkludere, at jeg for nuværende er fint tilfreds med 3v til mig selv. Der er teoretisk en mulighed for at udvide til 140 m2 i to etager - får jeg trang til at bo sammen med en kommende kæreste, m en udvidelse blive effektueret, for der er no effing way at jeg gør det i en klassisk 3v københavnerlejlighed :genert:
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2237
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 324
Likede indlæg: 3602

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 15. jun 2018, 05:30

Vi skal alene på overnatning i dag. Det er tiltrængt. Vi har den seneste måned haft mange ting ude af huset hver især og arbejde om aftenen. Føler mig langt fra ham, han er bare en anden voksen der prøver at holde gang i husholdning og praktiske ting. Så glæder mig til at sidde i bilen og snakke og få fortalt ham alle de små ting, spise sen middag og måske blive lidt snaldrede sammen, knalde, sove længe og spise rolig morgenmad :lun:
19
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 511
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 39
Likede indlæg: 722

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 15. jun 2018, 06:15

Æble skrev:Vi skal alene på overnatning i dag. Det er tiltrængt. Vi har den seneste måned haft mange ting ude af huset hver især og arbejde om aftenen. Føler mig langt fra ham, han er bare en anden voksen der prøver at holde gang i husholdning og praktiske ting. Så glæder mig til at sidde i bilen og snakke og få fortalt ham alle de små ting, spise sen middag og måske blive lidt snaldrede sammen, knalde, sove længe og spise rolig morgenmad :lun:


Vi skal godt nok ikke på overnatning, men fra i morgen formiddag og så til søndag formiddag på et tidspunkt, er sønnen hos en kammerat. Så vi skal ud og spise i morgen aften, bare os to og forhåbentligt også finde lidt nærhed, det har det knebet med det sidste stykke tid.
Det gør det heller ikke bedre, at han arbejder nat, når han er ude og derfor skal have vendt døgnet igen når han kommer hjem. Så vi er trætte på meget forskellige tidspunkter lige pt.
3
Brugeravatar
Maanii
Indlæg: 23
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 99
Likede indlæg: 59

Re: Partråden

Indlægaf Maanii » 15. jun 2018, 06:49

Jeg er ultimativt introvert, og bliver meget drænet af at være social. Jeg kunne aldrig bo sammen med andre.

Lige udover min mand.
Han er som en forlængelse af mig, og jeg tror vi kunne være sammen altid uden jeg nogensinde ville have behov for en pause. Det følelses tvært imod forkert at være uden ham.

Det er mig ca. hver dag. :genert:

A8383798-08B3-406E-B167-9CB6DB5C3C3F.png


En psykolog kunne sikkert sige noget om det.. Min mand elsker det heldigvis.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
9
Put egg on my house, I kill what you love!
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 1187
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 13879
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 15. jun 2018, 07:09

Jeg har mit eget værelse. Og jeg knus-elsker det!
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
19
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Lykke
Indlæg: 3572
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 143
Likede indlæg: 2992

Re: Partråden

Indlægaf Lykke » 15. jun 2018, 07:12

Jeg kan godt lide når manden tager ud en aften om ugen. Fx er han begyndt at til quiz med sin bror. Han hygger sig og vinder sjove præmier, og jeg hygger mig også Big time. Og sætter endnu mere på hans selskab når han så er hjemme.

Men jeg kan også sagtens hygge/slappe af i sofaen, mens han sidder ved computeren i samme rum. Vi laver hver vores ting, og alligevel kan man snakke lidt løst og fast.

Indimellem får jeg for meget, men så må jeg også hanke op i mig selv og komme lidt ud. Aldrig om jeg vil købe et hus på 150 kvm i Bellinge for at få fred i mit eget hjem. Selvom det af og til er en drøm i mit hoved.
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 1187
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 13879
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 15. jun 2018, 07:21

Til emnet om alenetid. Jeg nåede at bo alene i fire år, inden jeg mødte min kæreste. Og jeg var ret sikker på, at jeg aldrig skulle bo med en mand igen. Fordi jeg har enormt brug for alenetid og det er ikke blevet hilst velkommen med tidligere kærester.
Men med min kæreste er det intet problem. Vi har begge brug for tosomhed, men også alenetid. Så selv om vi bor sammen, kan vi sagtens få behovet stillet. Han har sit kontor og arbejder en del. Både hjemmefra i det konsulentjob han er ansat i nu, men også med projekter i sit eget firma.
Jeg har mit værelse - huset er stort og vi kan sagtens tage en lørdag, hvor vi er i hver vores ende af huset. Så stikker vi lige hovederne sammen og kysser og fortsætter derefter med hvert vores. Jeg ønsker det ikke anderledes.
3
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 2592
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1226
Likede indlæg: 8978

Re: Partråden

Indlægaf Krølle » 15. jun 2018, 07:51

Jeg har tænkt lidt videre, og reelt er det mest mit skutte behov for SELV at bestemme, der taler. Men altså - de ting, der udløser det behov, er faktisk noget, man fint burde kunne styre udenom ift en ny kæreste, så jeg er nok tilbage til, at det handler om personen.

Jeg har på ingen måde et ønske om eller behov for at bo sammen i sig selv, men med den rigtige person ville jeg ikke afvise det så kategorisk som min hjerne prøvede at gøre ved første tankeeksperiment i går.
1
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 512
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1524

Re: Partråden

Indlægaf Q-beben » 15. jun 2018, 12:11

Siden jeg blev skilt, har jeg boet alene med mine børn samtidig med, at jeg har været i forhold. Min eks-kæreste ville gerne flytte sammen, men jeg har hele tiden og helt fra starten af sagt nej, fordi jeg nyder at bo for mig selv. Om det ændrer sig, når mine børn er flyttet hjemmefra, det ved jeg ikke. Men det er laaang tid til, heldigvis :)
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2237
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 324
Likede indlæg: 3602

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 15. jun 2018, 13:15

Jeg elsker at bo sammen. Synes det er så hyggeligt. Vi er begge introverte og sidder ikke lårene af hinanden selvom vi er hjemme. Fantaserer nogle gange om min egen lille lejlighed med blomstret lyserødt tapet og masser af nips. Men ved jeg ville savne ham og børnene efter en enkelt dag.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 347
Likede indlæg: 3606

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 15. jun 2018, 13:39

Jeg ville ikke kunne klare at bo sammen med andre end min kæreste, medmindre det var en virkelig nær ven eller et måske et familiemedlem. Men jeg elsker at bo sammen med min kæreste, det er simpelthen så hyggeligt. Generelt har jeg det altid bedst med mennesker omkring mig – som jeg kender godt, forstås. Jeg kan godt blive stresset over at være sammen med en masse fremmede. Men det er så rart at gå at småsludre lidt i løbet af dagen og vende alle mulige refleksioner og ligegyldige ting :D
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
IrmaPigen
Indlæg: 3116
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3714

Re: Partråden

Indlægaf IrmaPigen » 15. jun 2018, 13:47

Vi bor ikke sammen, men sover næsten altid sammen.

Jeg har boet alene siden 2001 inden jeg mødte ham (edit: i 2017), så dvs i en del år.

Det kræver noget tilvænning. Jeg synes det er rart at vide at man har sin egen bolig som back up, så der kommer nok til at gå mange år, inden vi dropper to adresser og flytter sammen - hvis det da nogensinde sker.

Jeg synes også hans børn skal være ældre inden vi evt. flytter sammen permanent.

Vi taler om, vi godt kunne tænke os at overtage hans forældres hus en dag, rive det ned og bygge nyt. Det Ligger lige ved vandet i et enormt hyggeligt kvarter og i en rigtig god afstand til Kbh. Hvis der bliver en realitet, får vi nok ikke råd til to boliger, men så kan hans forældre bo i min ejerlejlighed.
Senest rettet af IrmaPigen 15. jun 2018, 21:30, rettet i alt 3 gange.
1
LaMariposa
Indlæg: 1848
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 208
Likede indlæg: 3713

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 15. jun 2018, 19:28

Min mand roder med IT i aften. Det betyder, at han enten ikke svarer, når jeg taler til ham, eller at han svarer "jae" uden at høre efter overhovedet :D

Det betyder fri debattid og fodbold til mig :-D
3
:lun: Be brave...

When it all goes wrong, I'll pull myself together, keep on holding on...
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8971
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1212
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 11381

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 15. jun 2018, 21:18

Min svigerfar er blevet indlagt. Han spiser ikke, fryser hvis han får noget at drikke og er meget svag. De har fundet ud af, at han har en blødning, men kan ikke lokalisere den og hans infektionstal er skyhøje.
Min mand skal til Göteborg i morgen tidlig med sit arbejde, og kan ikke finde ud af, om han skal køre direkte til Bergen, når han har sat traileren med elevernes instrumenter af, eller om han skal vente.
Min svigermor mener, at han skal vente til onsdag, så han kan nå at komme hjem først, men har lovet at holde ham opdateret.
Vi ved, at der ikke er meget tid tilbage nu, så min elskede har det så skidt ved tanken om, at han måske ikke når at sige farvel.

Og jeg forsøger at indgyde ham mod, og trøste så godt jeg kan, for jeg kan genkalde mig fortvivlelsen og sorgen over at vide, at tiden er knap.
Men åh, hvor er det svært at se sin elskede lide og ikke kunne gøre et klap ved det. :trist:
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 3543
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 954
Likede indlæg: 7665

Re: Partråden

Indlægaf Viskelæder » 16. jun 2018, 14:58

Jeg vil gerne høre jeres tanker om en konflikt, jeg lige nu har med min kæreste, fordi jeg ikk selv kan tænke mig ud af den, og jeg ved ikke, om jeg er fair og large, eller om jeg er alt for principfast, om jeg er en kælling. Lay it on me, ladies. Det bliver langt, undskyld.

Venligst ikke citer, hvis jeg får angst over at blive genkendt og gerne vil rette lidt i det senere :)

Min kæreste og jeg har nu kendt hinanden i ca. ½ år, og vi har haft titel på i 3 mdr. Det er ham, som jeg skrev meget om i starten af vores relation, fordi han blev skilt sidste år, og hans ekskone fyldte og fylder meget. Jeg slås i starten med, hvor meget det var OK, hun fyldte, fordi de har børn sammen, og hun jo derfor SKAL fylde, og samtidig hvad der var for kæreste-agtigt for mig. Jeg havde det generelt sådan, at alt, hvad der vedrørte børnene og deres fællesskab som forældre skulle de bare give den gas med - deres fællesaftener, ferier, hvad ved jeg. Men alt derudover udløste en underlig fornemmelse hos mig. Han sov hos hende, de ville holde en fest sammen, hvor jeg ikke var inviteret, de tager på festival sammen, hun ringede til ham, når hun havde det svært, hun "kunne ikke holde ud at være i nærheden af ham" i perioder osv.. Det har været og er stadig hele tiden noget, jeg kæmper med i fht., hvor mine grænser går.
Jeg er ikke i tvivl om, at han ikke har følelser for hende længere, og jeg tror faktisk heller ikke, hun har for ham, men de sidder fast i en underlig "ikke gift, heller ikke rigtigt fra hinanden"-forhold, synes jeg. Min kæreste er dybt uenig og synes ikke, de gør NOGET som helst upassende eller underligt.

Han havde så fødselsdag for nogle uger siden, og den skulle han også holde med hende og børnene, ligesom han holdt jul og nytår med dem. Igen så kan jeg sagtens forstå, han skal holde fødselsdag med sine børn. Men når man har en ny kæreste, skal man så holde det med ekskonen? Jeg ved det ikke. Jeg undrede mig over og blev lidt såret over, at han ikke engang overvejede at kunne holde noget af den med mig. Det var ikke noget, jeg har brokket mig over, men igen undret mig over, hvor min grænse går.

Jeg sagde til ham, at jeg var ærgerlig over, at jeg ikke kunne fejre ham, fordi fødselsdage er store for mig, og jeg elsker ham osv. (og det var altså ikke manipulation i fht., at jeg ikke vil have, han skal være sammen med hende). Han fortalte, at hun aldrig har holdt fødselsdag for ham, og han ikke glæder sig til sin fødselsdag osv., og jeg fik faktisk ondt af ham. At der aldrig blev gjort noget ud af det. Derfor blev han glad ved tanken om, at jeg gerne ville fejre ham. Vi endte på en løsning, hvor han var hos mig om morgenen, og eftermiddag og aften holdt han så hos børnene og ekskonen.

Jeg holdt den vilde fødselsdagsmorgen for ham, og han blev så glad, og jeg sidder så bagefter på gulvet og lægger make up foran mit spejl, og hans telefon ligger ved siden af mig. Så tikker der en besked ind, som lyser op på hans skærm "Tillykke med fødselsdagen, glæder mig til senere <3" fra ekskonen.
Og den gjorde mig bare rigtig ked af det. Jeg blev ked af det over tonen i beskeden og hjertet, og det udløste en træls mistillidsfølelse i mig. På den ene side er det bare en tillykke-besked, jeg ved det godt. På den anden side så vidste jeg ikke, de sendte hjerter til hinanden. Jeg ved godt, jeg lyder helt hul i hovedet og teenage-agtig, men jeg fik følelsen af, at hvis hun glæder sig til at fejre ham senere og hjerteemoji og hvad ved jeg, så virkede det skummelt for mig, at han har fortalt mig, hun aldrig fejrede ham.
Det hører også til, at jeg i samme weekend så, at han havde elsket (der hvor man trykker på hjertet, når man liker noget på facebook) hendes nye profilbillede på FB. Det synes jeg heller ikke, man gør ved ekskærester.

De sidste par uger har været i hårdknude pga. det her, og jeg ved ikke, hvad der sker med mig, men jeg er så splittet på det objektive vs. det følelsesmæssige. Det er SÅ lille en ting, og på samme tid føler jeg bare sådan en: jeg gider simpelthen ikke skulle gå op i, om min kæreste får hjerte-emojis af nogen. Altså det, at jeg rent faktisk går op i det, må sige noget om vores forhold?

Vi har talt om det i dag, og jeg sagde, at der er nogle ting, man bare ikke gør, når man er blevet skilt og har en ny kæreste (principfast her, I know...). Ting, som jeg ikke ville gøre med mine ekskærester, men det virker som om, at med hende må han bare gøre alt, og han tænker mig ikke ind i noget. Han siger, at hun, ekskonen er "mere end bare en ekskæreste". Ikke som i at han har følelser for hende, men at hun jo betyder mega meget, fordi hun er mor til hans børn. Jeg svarer så, at jeg synes, man skal dele det op og sige, hun er 2 ting: 1. mor til hans børn. Den del er SÅ vigtig, og den del af hende skal prioriteres højt, og 2: en ekskone/ekskæreste. En romantisk relation, der er slut. Og der er hun "bare en ekskæreste". Ligesom min ekskæreste, som jeg elskede inderligt i næsten 10 år af mit liv, "bare er en ekskæreste".

I form af hendes rolle som mor til hans børn, der er hun VIGTIG. I fht. hende som rollen som kvinden i hans liv - der skal han komme videre. Og der er ting, man ikke gør, når man har en ny kæreste - i min optik.
Han kan bare ikke forstå mig overhovedet, og jeg begynder at få tanker om at blive destruktiv og oprette mig på Tinder eller skrive til min eks eller et eller andet bare for at min kæreste kunne prøve at indse, at jeg ikke bare er der og finder mig i alt (men de ting kunne jeg aldrig finde på). Jeg føler mig så taget for givet.

Hver gang vi snakker om det, så er hans respons "men det betyder jo ikke noget for X og mig" (X = ekskonen). NEJ, MEN JEG ER DIN KÆRESTE, OG DET BETYDER NOGET FOR MIG. Det gør MIG ked af det. Han ser hende så mange gange om ugen, de skriver sammen hver dag, han elsker hendes billeder, de sender hjerter til hinanden (åbenbart), hun er med på alle de vigtige dage, hun er "hans familie" og "mere end bare en ekskæreste". Hvad er jeg?

Jeg ved, at det her er et udtryk for jalousi, naturligvis. Men jeg tror faktisk på, at der ikke er mere mellem dem på den romantiske måde. Min jalousi går ikke (eller er jeg i benægtelse?) på, at jeg tror, de har følelser for hinanden, men på at han med sine handlinger hele tiden signalerer, at jeg kommer sidst i rækken. Men jeg kan ikke få ham til at forstå det.
Han er SÅ fantastisk ellers og behandler mig som en dronning. Men det her.... ORK.
0

Tilbage til "Forhold og sex"