Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 6751
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 589
Likede indlæg: 10022

Re: Partråden

Indlægaf Lemonella » 12. jan 2019, 13:31

Fru Sunshine skrev:
Zombie skrev:
IrmaPigen skrev:
Søhesten skrev:
IrmaPigen skrev:Min kæreste tog på skiferie til Alperne i morges.

Jeg har hans hus for mig selv i en hel uge nu. Og hans skønne bil at køre rundt i. Så kan jeg vel godt lige undvære ham i en uges tid :-D

Og skulle han blive nappet af en lavine, så nåede vi lige at lave et lille testamente i går aftes :lol:


Hvor lavede i et testamente henne? :)


På et papir.


Skal det ikke tinglyses eller sådan noget, før det er gældende?

Ikke nødvendigvis, men det skal underskrives af vidner, der ikke er nævnt i testamentet, før det er gyldigt. Det er en ret usikker måde, for bliver det væk, er det bare ærgerligt. Det er også let at omstøde.


Man kan også skrive et nødtestamente: https://www.juf.dk/nodtestamente/
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
IrmaPigen
Indlæg: 4103
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 470
Likede indlæg: 5258

Re: Partråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jan 2019, 13:52

Fru Sunshine skrev:
Zombie skrev:
IrmaPigen skrev:
Søhesten skrev:
IrmaPigen skrev:Min kæreste tog på skiferie til Alperne i morges.

Jeg har hans hus for mig selv i en hel uge nu. Og hans skønne bil at køre rundt i. Så kan jeg vel godt lige undvære ham i en uges tid :-D

Og skulle han blive nappet af en lavine, så nåede vi lige at lave et lille testamente i går aftes :lol:


Hvor lavede i et testamente henne? :)


På et papir.


Skal det ikke tinglyses eller sådan noget, før det er gældende?

Ikke nødvendigvis, men det skal underskrives af vidner, der ikke er nævnt i testamentet, før det er gyldigt. Det er en ret usikker måde, for bliver det væk, er det bare ærgerligt. Det er også let at omstøde.


Det ligger i hans pengeskab som er ind muret. Jeg har nøglen til det. Det bliver næppe væk.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 10088
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1518
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 13590

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 12. jan 2019, 13:57

IrmaPigen skrev:
Fru Sunshine skrev:
Zombie skrev:
IrmaPigen skrev:
Søhesten skrev:
IrmaPigen skrev:Min kæreste tog på skiferie til Alperne i morges.

Jeg har hans hus for mig selv i en hel uge nu. Og hans skønne bil at køre rundt i. Så kan jeg vel godt lige undvære ham i en uges tid :-D

Og skulle han blive nappet af en lavine, så nåede vi lige at lave et lille testamente i går aftes :lol:


Hvor lavede i et testamente henne? :)


På et papir.


Skal det ikke tinglyses eller sådan noget, før det er gældende?

Ikke nødvendigvis, men det skal underskrives af vidner, der ikke er nævnt i testamentet, før det er gyldigt. Det er en ret usikker måde, for bliver det væk, er det bare ærgerligt. Det er også let at omstøde.


Det ligger i hans pengeskab som er ind muret. Jeg har nøglen til det. Det bliver næppe væk.

Nej? Det tror jeg da heller ikke. Jeg oplyser bare om, hvad jeg kunne læse mig frem til.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1636
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 219
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 3161

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 12. jan 2019, 14:54

Vi har været i fitness sammen her til morgen. Nu har vi lige lavet og spist frokost sammen.
Han er sød. Jeg er heldig. Jeg elsker ham :love:
5
SurSødSovs
Indlæg: 983
Tilmeldt: 1. aug 2018, 22:23
Kort karma: 186
Likede indlæg: 1872

Re: Partråden

Indlægaf SurSødSovs » 12. jan 2019, 16:51

For syv måneders tid siden blev jeg singel. Jeg har siden boet for mig selv for første gang, nærmest nogensinde. (Jeg havde lige tre måneder på egen hånd som 18-årig, før jeg mødte min kommende (eks)mand.)

Jeg bor i Grønland, men i slutningen af november var jeg i Danmark på besøg. Her forsøgte jeg mig med Tinder - mest for at bekræfte mig selv i, der var masser af fisk i havet til en 40+-årig, når jeg engang flyttede til Danmark. Efter at have swipet "Nej tak" i en time var jeg noget nedtrykt og tænkte, at fandt jeg nogen, der så interessante ud, så....

Jeg endte med at sige ja tak til to, før jeg lukkede ned. Samme dag havde den ene skrevet og jeg slettede det andet match og gjorde mit kort inaktivt. Siden blev det til mange beskeder frem og tilbage. Og maaaange lange facetime-timer (stort set dagligt). Vi havde så første date over to dage her i januar. Og det var så godt, som man kunne ønske sig.

Han havde egentlig opgivet Tinder, men gad godt skrive med mig, da han gik og overvejede at flytte til Grønland, så min oplysning om at bo i Nuuk, kunne da i det mindste give ham lidt flere informationer om Nuuk...

I dag er vi blevet enige om, vi hellere bare må være kærester i stedet for at gå og fedte rundt med det.

Han tager til Grønland og besøger mig til februar. Og føler sig helt sikker på, at uagtet om det går med os eller ej, så vil han gerne flytte til Grønland til sommer. Pga mig synes han så, han bare kan blive til februar :cool: Deeet tror jeg så ikke helt. Men det er rart, at han synes, jeg er sød :) Og rart, at han uanset hvad gerne vil til Grønland.

Jeg har en historik med at bøje mig efter ikke at være til besvær for mine kærester. Så at møde en, der bøjer sig for mig, er nyt og tiltrængt. Men på en eller anden måde også lidt svært. Det er alt ukendt vidst. Men det er "sjovt" at opleve, hvordan det faktisk føles forkert. Jeg kan huske engang at have læst om voldsofre (HELT uden sammenligning i øvrigt - jeg er så heldig at have været i et virkeligt godt ægteskab og er meget vant til at blive behandlet ordentligt), at de også kunne have det svært i relationer uden vold, fordi det ikke var det, de forbandt med kærlighed. Så det forsøger jeg at huske mig selv på... at det kendte ikke altid er det rigtige. Og at jeg netop har brugt min singletid på at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig, og hvad der ikke er. Der har jeg virkelig været glad for hjælpen i singletråden. Gennem tiden der, gik det op for mig, hvad der er vigtigt for mig... Nu må jeg så se, om jeg kan finde ud af at skabe det, selvom jeg bor i et andet land på lånt tid og skal jonglere bopæl med ønsket om et varigt, nært forhold.

Jeg håber, det lykkes. For jeg er ret glad for denne her mand og hans tilgang til mig. Hans nærvær, trods distance. Og hans evne til at få mig til at føle mig tryg og ønsket. Det sidste er der ikke mange, der har kunnet over årene. Nu er næste skridt så anden date, med min kæreste... Som så kommer til at vare ti dage. Hold fest det er sært! Og ikke mindre sært, hvis vi stadig kan tælle dates, når han flytter land og/eller vi flytter sammen.


Anyhow... Det var et forsøg på baggrundshistorie for at flytte herover i denne omgang :)

Det bliver spændende for mig at se, hvad den næste tid bringer.
24
IrmaPigen
Indlæg: 4103
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 470
Likede indlæg: 5258

Re: Partråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jan 2019, 21:01

Jeg tror det er rigtig sundt, at være adskilt en gang imellem.

Jeg kan mærke, at jeg savner ham, og jeg kan mærke en grundlæggende følelse af, at vi hører sammen.
11
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4852
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1027
Likede indlæg: 8901

Re: Partråden

Indlægaf Rapfisk » 12. jan 2019, 23:11

SurSødSovs skrev:I dag er vi blevet enige om, vi hellere bare må være kærester i stedet for at gå og fedte rundt med det.

Tillykke :blomst:
2
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
LaMariposa
Indlæg: 3389
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 478
Likede indlæg: 7323

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 13. jan 2019, 07:03

Vi har lige ført en længere samtale om krabber. Snakken går på, om en krabbe, der kun kan løbe sidelæns, kan komme hen til noget mad, hvis det ligger et stykke foran den :stoned:

Vi er topmærkelige! Elsker det :lun:
11
:lun:

"I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, this is me"
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 1807
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 262
Likede indlæg: 2748

Re: Partråden

Indlægaf FruKuk » 13. jan 2019, 08:15

SurSødSovs skrev:
Det bliver spændende for mig at se, hvad den næste tid bringer.


Hvor lyder det dejligt. Jeg krydser fingre for, at selvom det ikke er af den "traditionelle" vej, at det hele så lander et godt sted.
1
Patience
Indlæg: 521
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:04
Kort karma: 46
Likede indlæg: 1145

Re: Partråden

Indlægaf Patience » 14. jan 2019, 18:00

Vi havde 10 års kærestedag i går. Det er lidt surrealistisk - 10 år - det er godt nok længe. Jeg føler stadig vi er nyforelskede - og samtidig føler jeg, at jeg har kendt ham altid.
Han er så absolut det bedste der nogensinde er sket for mig og jeg griber stadig mig selv i at tænke at det er lidt af et mirakel at jeg har fundet og fået en så fantastisk som ham. Han siger, og jeg tror ham, at han har det på samme måde. Det er sjovt at vi begge mener, at den anden er alt for god til os - altså med glimt i øjet. Jeg véd godt, at jeg er god for ham og god ved ham.

Vi fejrede med rødvin,1000 kys, en tur ud at spise og en tur i biffen. Og selvom både restauranten og filmen var relativt ordinære, så havde vi en magisk aften. Jeg ser frem til de næste 10 år med ham - det kan kun blive godt.
43
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love.
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 2966
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 990
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 10763

Re: Partråden

Indlægaf Rikke » 14. jan 2019, 18:06

LaMariposa skrev:Vi har lige ført en længere samtale om krabber. Snakken går på, om en krabbe, der kun kan løbe sidelæns, kan komme hen til noget mad, hvis det ligger et stykke foran den :stoned:

Vi er topmærkelige! Elsker det :lun:

Og når det så er fakta, at krabber smager på maden med bagbenene, inden de spiser det med munden - og de stadig kun kan gå sidelæns. Shit den burde være uddød for længst :lol:
8
:whip:
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1825
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 191
Likede indlæg: 3013

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 17. jan 2019, 16:40

Skriver og spørger min mand, om ikke jeg må få et par alpakaer. Han svarer at selvfølgelig må jeg det, så længe jeg selv afholder alle udgifter til dem, såsom dyrlæge, foder og udstyr (tror dog ikke de skal have så meget udstyr)
Ligesom med hesten.
Som jeg vist nok bildte ham ind, at han slet ikke ville bemærke at “vi” anskaffede os, i hvert fald ikke økonomisk.
Og som han har været ufattelig sød at betale mange ting til, hjælpe med dyrlægeregninger til osv :fløjt:
Jeg får nok ikke et par alpakaer :D
1
Patience
Indlæg: 521
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:04
Kort karma: 46
Likede indlæg: 1145

Re: Partråden

Indlægaf Patience » 18. jan 2019, 08:19

Min kæreste og jeg falder altid i søvn på samme måde. Han ligger på ryggen og jeg ligger med hovedet på hans bryst og så fletter vi ben også - så sådan meget tæt. Det plejer så ikke at vare længe inden jeg i søvne flytter mig, fordi jeg får det alt for varmt.
Men det gjorde jeg så åbenbart ikke i nat, for jeg vågnede på et eller andet tidspunkt ved at min ene arm var nærmest følelsesløs. Jeg vil så vikle mig ud af min kærestes faste favntag uden at vække ham, hvilket får ham til at sige utilfredse lyde i søvne.
Det var åbenbart sådan en nat hvor han gerne ville have sin kæreste tæt på :lun:
Han lod sig dog nøje med at jeg holdt ham i hånden.
14
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love.
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 4668
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 1522
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 18705
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 18. jan 2019, 08:44

Jeg vågnede ved halv-fem tiden i morges og skulle tisse. Da jeg kravlede ind under dynen igen, puttede han sig ind bag mig og kyssede mig over hele ryggen og så faldt han i søvn igen. Årh! :lun:
12
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 1985
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 410
Likede indlæg: 4125

Re: Partråden

Indlægaf Marioneta » 18. jan 2019, 11:09

Min kæreste og jeg er lidt et træls sted for tiden. Eller jeg er, for han er vist ved at komme over det igen, men jeg har lagt ham lidt på is, fordi jeg ikke helt kan komme videre.

Jeg føler, at han ofte gør mig ked af det med dumme små ting. Det er som om han ikke forstår, at der er en effekt ved hans ord og handlinger. Nogle ting er virkelig små og man kan sagtens argumentere for at jeg overreagerer. Det kan jeg også godt selv se, men jeg kan ikke altid lade det gå igennem. Jeg kan ikke altid tænke med frontallapperne, nynne "han mener det ikke sådan" til mig selv og ignorere det. Så bliver reptilhjernen aktiveret og jeg bliver ked af det og føler mig forudrettet. Og her på det sidste er det sket over nogle små ting og jeg "hopper" på det ret hurtigt. Han forstår det ikke, fordi han generelt ikke forstår, hvorfor jeg bliver ked af det. Han mangler en forståelse af andre menneskers følelser, især hvis man ikke er i samme rum. Så er det helt umuligt for ham. Det er ikke fordi han helt mangler empati, men han er meget udfordret på dele af sin empati.

Fordi det ofte sker, når vi ikke er sammen, eller jeg først reagerer lidt senere, fordi jeg er lidt langsom til at forholde mig til mine følelser, så ender det tit med at jeg skriver til ham og beklager min nød, hvilket også er noget lort, for der kommer ikke noget godt ud af et skænderi på messenger. Og så skændes vi og det bliver langtrukket og han ender med at bliver sur og ikke ville snakke mere. Som regel får jeg også skylden for at samtalen ender med at blive så lang og det ender med at den oprindelige uforløste konflikt fejes ind under gulvtæppet og næste gang vi ses, så snakker vi ikke om det. Han er kommet videre, mens jeg føler mig noget uforløst for undervejs i samtalen tager han hverken ansvar eller undskylder for at jeg er blevet ked af det.

Han har dog ret i noget omkring med hvordan samtalen udvikler sig. Han er selv god til at udtrykke sig og evner samtalens kunst ret godt. Især er han god til at holde følelser adskilt fra samtalen, hvor jeg bare er meget emotionel. Undervejs i samtalen stopper min evne til at mentalisere og han begynder at føle sig forudrettet, fordi jeg antager ting og ikke spørger ind til ham og hans følelser. Det har han sagt flere gange og jeg kan også godt se det bagefter og ved at det er noget, som jeg skal arbejde med. Som regel ender diskussionerne omkring det og han "slipper" for at forløse den oprindelige konflikt.

Jeg er bare træt af det efterhånden. Jeg er træt af at han ikke kan sige undskyld, når han gør mig ked af det, men det vil han ikke, fordi han ikke mener, at han har gjort noget forkert. Denne gang har vi skændtes af flere omgange i weekenden og først på ugen og da han ikke var i skole tirsdag, spurgte jeg om han var syg. Det ignorerede han, fordi han ikke ville indrapportere til mig om han var syg. Jeg sagde så, at det kaldtes omsorg at man spørger, men det forstår han slet ikke. Jeg skrev så til ham, at jeg ikke gad køre ham hjem mere, når han ignorerede mig og kaldte mig selvisk og dum. For det har han gjort i sidste skænderi. Selvisk fordi jeg ikke kan se udenfor min egen næsetip i forbindelse med diskussioner (den manglende mentalisering) og dum fordi jeg ikke evner samtalens kunst (eller rettere "at jeg ikke var klogere"). Han mener så også, at jeg kalder ham trælse ting, når jeg beklager mig. At jeg insinuerer at han er dum og underlig, etc , når han gør det, han gør, men det er så ikke det, jeg siger. Jeg siger, at jeg bliver ked af det han gør og siger.

Så i går i skolen gik jeg hjem, mens han stod og snakkede med en anden og han spurgte undrende "tager du hjem nu?". Han havde ellers kredset om mig i forbindelse med snak med andre og det var tydeligt, at han var der, hvor han plejer at være efter et skænderi. Uforløst konflikt under gulvtæppet og vi fortsætter som intet er hændt. Nogle gange kan man også adskille ting og følelser alt for godt. Han havde tidligere overhørt at jeg havde inviteret min studieveninde og hendes søn hjem til os på søndag, så han ved godt, at jeg er sur, når jeg går uden at aftale noget med ham. Og nej, han rækker ikke ud for at løse problemet. Jeg hører sikkert intet fra ham overhovedet før jeg selv skriver til ham.

Jeg ville dog gerne arbejde med mig selv på de punkter hvor jeg skal forbedre mig, men jeg bliver harm, når han ikke indser at han også bør arbejde med sig selv. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan komme videre medmindre han ikke indser og begynder at arbejde med sig selv. Det er jeg dog ikke sikker på at han vil/kan.
0

Tilbage til "Forhold og sex"