Domstol skal tage stilling til Breiviks fængselsforhold

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Domstol skal tage stilling til Breiviks fængselsforhold

Indlægaf Akehurst2 » 21. okt 2015, 07:59

Allmost_Famous skrev:Bevares, hvis der er et særskilt fængsel med andre koldblodige massemordere, han kan få selskab af, så fint med mig. Jeg kunne bare godt forestille mig visse folks forargelse, hvis en af de andre mordere så vælger at gøre en ende på ham - og så er det etiske spørgsmål vel egentlig hvorvidt det er bedst at isolere ham eller ej, når der ikke kan herske megen tvivl om hvad der meget vel kan ske ellers. Eller hvad?


Jamen, selvfølgelig er de nødt til at afveje, om de kan beskytte ham. Det skriver jeg jo også. Og de ville blive mødt med kritik, hvis han kom til skade/blev slået ihjel, og det viste sig, at de ikke havde været tilstrækkeligt agtpågivende.

Men det ændrer bare ikke ved, at man skal søge at undgå isolation. Også selvom man ikke kan lide Breivik.

Jeg kan slet ikke forlige mig med den tankegang, at man skal gøre fængselsstraf ekstra ubehagelig for folk, fordi deres forbrydelse er særlig slem. Fængselsstraffen - altså frihedsberøvelsen - er straffen, ikke alt mulig andet oveni.
1
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Domstol skal tage stilling til Breiviks fængselsforhold

Indlægaf Akehurst2 » 21. okt 2015, 08:02

Crookshanks skrev:Jeg læste et sted, at udover hans sikkerhed, så var det også fordi han stadig holder på sin ret til at brede sit "budskab".

Det kan gøre ham ekstra sårbar hos de fanger som absolut ikke gider høre på hans vrøvl, men omvendt, så er de også bange for at han rent faktisk får tilhører derinde.

Artiklen var en "debat" om hans ytringsfrihed er vigtigere end hans sikkerhed.

Kan dog ikke lige finde den nu...


Det er jo også virkelig relevant at være opmærksom på, lige som med radikaliserede muslimer, bandemedlemmer og den slags, der kan påvirke de andre indsatte. Man er jo i en meget sårbar situation, når man sidder i fængsel, og det er vigtigt at undgå, at folk kommer ud endnu værre end da de kom ind.

Og selvfølgelig skal folk have lov at ytre sig - så det er en vanskelig afvejning.
0

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"