Ubådsmordet!

[paint]

At Madsen, ligefrem skulle være et geni, kan man vist godt glemme igen. Ifølge mentalerklæringen, ligger hans IQ på 111. Nu vides det selvfølgelig ikke, hvilken skala de bruger i den test han har gennemgået, og hvilken standardafvigelse man opererer med. Men 111, er i bedste fald i den øvre del af 'normalområdet'. Altså ikke noget exceptionelt, der

Han er den meget udbredte type 'miskendt geni'.

Ja. De er ret udbredte

Men har har meget høje tanker om sig selv og er temmelig selvovervurderende (iflg psykologen, der har talt med ham på Retspsykiatrisk)

[Neverkont]

Jeg får myrekryb af den mentalbeskrivelse. Tænk at der findes et menneske, der er så afsporet. Og han har gået rundt imellem os. Og mon ikke det er urealistisk, at han skulle være den eneste af sin slags?

Lige præcis. Og det er jo derfor det er så skræmmende.

Derfor er det jo netop vigtigt, at vi passer på os selv, og ikke stoler på hvem som helst.

Lige fra jeg var ganske ung har jeg f.eks. haft den holdning, at jeg ikke tager med nye bekendtskaber til steder, hvor jeg ikke selv ville kunne komme hjem fra på egen hånd.

[Akehurst2]

Jeg undrer mig lidt over, at anklageren går efter livstid, når Retslægerådet vurderer at han er så farlig, at forvaring bør komme på tale.

Det er for at forsøge at sikre, at han sidder så længe som muligt. Ved livstid går der 12 år før prøveløsladelse kommer på tale, mens løsladelse fra forvaring principielt kan ske, så snart forvaringsbetingelserne ikke længere er opfyldt.

Samtidig er det (groft sagt) lægerne, der bestemmer, hvornår en forvaringsdømt kommer ud, og juristerne ved en livstidsdømt. Så jurister kan godt hælde lidt til livstid også af den grund.

Er det ikke sådan, at lægerne kan komme med en anmodning og derefter er det domstolen som træffer den endelige beslutning?

Jo, det var derfor jeg skrev 'groft sagt'. Lægerne kan ikke bestemme egenhændigt, men deres vurdering tillægges større vægt ved forvaring end ved livstid.

[DenBruneMunk]

Er der tænkt på, at ligemeget hvad dommen bliver, så vil han begå selvmord, når han får chancen? Så livstid eller forvaring på ubestemt tid, det er vel lidt ligemeget, når hans mål var at se retssagen overstået, før han gjorde det.

Han har jo sagt, han ville begå selvmord men ville lige se retssagen overstået.

[Hunkat]

Er der tænkt på, at ligemeget hvad dommen bliver, så vil han begå selvmord, når han får chancen? Så livstid eller forvaring på ubestemt tid, det er vel lidt ligemeget, når hans mål var at se retssagen overstået, før han gjorde det.

Han har jo sagt, han ville begå selvmord men ville lige se retssagen overstået.

Jeg har svært ved at se det for mig må jeg indrømme.

Groft sagt er der to slags selvmord. De langsomme, hvor verden langsomt har lukket sig om dem og de ikke kan se anden udvej end at lægge sig til at sove og aldrig vågne igen. Og de hurtige, hvor en desperat situation trigger en desperat handling, f.eks. død eller ulykke som pludseligt vender op og ned på en persons verden.
PM slår mig ikke som nogle af dem. Hvis han var den første ville retsags i sig selv allerede være fuldstændig ligegyldig for hans ønske om at dø. Scenarie to er jo ikke noget man kan forudse, men en pludselig semi-psykotisk indskydelse i en presset situation, f.eks. som uskyldig dømt for mord.

Og jeg tror det igen er et udslag af hans "se mig!!" behov.

[Akehurst2]

Er der tænkt på, at ligemeget hvad dommen bliver, så vil han begå selvmord, når han får chancen? Så livstid eller forvaring på ubestemt tid, det er vel lidt ligemeget, når hans mål var at se retssagen overstået, før han gjorde det.

Han har jo sagt, han ville begå selvmord men ville lige se retssagen overstået.

Jeg har svært ved at se det for mig må jeg indrømme.

Groft sagt er der to slags selvmord. De langsomme, hvor verden langsomt har lukket sig om dem og de ikke kan se anden udvej end at lægge sig til at sove og aldrig vågne igen. Og de hurtige, hvor en desperat situation trigger en desperat handling, f.eks. død eller ulykke som pludseligt vender op og ned på en persons verden.
PM slår mig ikke som nogle af dem. Hvis han var den første ville retsags i sig selv allerede være fuldstændig ligegyldig for hans ønske om at dø. Scenarie to er jo ikke noget man kan forudse, men en pludselig semi-psykotisk indskydelse i en presset situation, f.eks. som uskyldig dømt for mord.

Og jeg tror det igen er et udslag af hans "se mig!!" behov.

Jeg tror, du har ret.

Men mener han det, så må han jo gøre det. Det er ikke så ligetil i fængsel, men intet er jo umuligt for den, der bærer viljen i hjertet. Og selv hvis han bliver opfattet som rent faktisk værende suicidal, så er det jo vanskeligt at overvåge ham hele tiden.

Jeg synes, selvmord i hans situation ville være en fej løsning, men jeg kan ikke rigtig hidse mig op over det, hvis han vælger den udvej. Er bare glad for at retssagen bliver overstået, så der forhåbentligt kan komme det formelle punktum på sagen for de pårørende.

[Neverkont]

Er der tænkt på, at ligemeget hvad dommen bliver, så vil han begå selvmord, når han får chancen? Så livstid eller forvaring på ubestemt tid, det er vel lidt ligemeget, når hans mål var at se retssagen overstået, før han gjorde det.

Han har jo sagt, han ville begå selvmord men ville lige se retssagen overstået.

Man kan da håbe.

[icelady]

Den der med at han har sagt han ville begå selvmord... dén tvivler jeg på, han vil gennemføre.

Han har ganske enkelt for høje tanker om sig selv til, at han vil begå selvmord. (tror jeg).


Det kan dog ske, at han "vågner op" når/hvis han bliver dømt og har tilbragt tid i afsoning; det vil jeg absolut ikke afvise. Men pt tror jeg ikke han kunne gøre det, pga hans højtravende tanker om sig selv.

[paint]

Jeg tænkte også en overgang på, at han måske ville begå selvmord. Men det var lige i starten, kort efter hans anholdelse/fængsling. Det tror jeg ikke mere. Han er formentlig farlig for andre, men næppe for sig selv. Hans personlighedsstruktur, er ikke af typen der rummer selvskade - generelt set og uden at kende ham, men alene ud fra den retspsykiatriske beskrivelse.

Han forsvarer har nedlagt påstand om tidsbestemt straf. Det må opfattes som at Madsen ikke vil have en ubestemt forvaringsdom (hvis han selv skulle bestemme). Dette rimer heller ikke rigtig med et umiddelbart ønske om at begå selvmord.

Formentlig vil han køre sagen hele vejen. Dvs. anke byretsdommen og tage den i Landsretten (og velsagtens i Højesteret, hvis ellers han kunne. Det kan han sikkert ikke)

Når forsvareren har nedlagt påstand om en tidsbestemt straf (hun har plæderet for ½ års fængsel (usædelig omgang med lig)), skyldes det sikkert, at hun selv vurderer at han nok ikke får livsvarigt fængsel, men snarere ubestemt forvaring.

[Akehurst2]

Når forsvareren har nedlagt påstand om en tidsbestemt straf (hun har plæderet for ½ års fængsel (usædelig omgang med lig)), skyldes det sikkert, at hun selv vurderer at han nok ikke får livsvarigt fængsel, men snarere ubestemt forvaring.

Forvaring og livstid er lige tidsubestemt.

Men en forsvarer vil altid plædere for en tidsbestemt straf. Det er alt andet lige noget nemmere at kunne tælle ned til et tidspunkt, hvor man er sikker på at kunne komme ud end at skulle vente uden at have nogen viden om man overhovedet kommer ud igen.

[KIM K]

Enig, der er ikke noget overraskende i at forsvaret nedlægger påstand om en tidsbestemt straf eller frifindelse, det vil de altid gøre uanset bevisets stilling.

[paint]

Når forsvareren har nedlagt påstand om en tidsbestemt straf (hun har plæderet for ½ års fængsel (usædelig omgang med lig)), skyldes det sikkert, at hun selv vurderer at han nok ikke får livsvarigt fængsel, men snarere ubestemt forvaring.

Forvaring og livstid er lige tidsubestemt.

Men en forsvarer vil altid plædere for en tidsbestemt straf. Det er alt andet lige noget nemmere at kunne tælle ned til et tidspunkt, hvor man er sikker på at kunne komme ud end at skulle vente uden at have nogen viden om man overhovedet kommer ud igen.

I princippet ja. Men gennemsnitligt sidder folk i 15-17 år.

[paint]

Enig, der er ikke noget overraskende i at forsvaret nedlægger påstand om en tidsbestemt straf eller frifindelse, det vil de altid gøre uanset bevisets stilling.

Hvis det er mig du hinter til, har jeg ikke sagt at forsvarerens påstand er overraskende.

[mucher]

Når forsvareren har nedlagt påstand om en tidsbestemt straf (hun har plæderet for ½ års fængsel (usædelig omgang med lig)), skyldes det sikkert, at hun selv vurderer at han nok ikke får livsvarigt fængsel, men snarere ubestemt forvaring.

Forvaring og livstid er lige tidsubestemt.

Men en forsvarer vil altid plædere for en tidsbestemt straf. Det er alt andet lige noget nemmere at kunne tælle ned til et tidspunkt, hvor man er sikker på at kunne komme ud end at skulle vente uden at have nogen viden om man overhovedet kommer ud igen.

I princippet ja. Men gennemsnitligt sidder folk i 15-17 år.

Jeg har altid studset over de statistikker (men været for doven til at opsøge de grundlæggende data). Vi ved alle sammen at enkelte livstidsfanger (med Palle Sørensen som det mest oplagte eksempel) ender med at afsone væsentlig længere end gennemsnittet, men er der omvendt nogen som nøjes med fx 12-13 år?

[KIM K]

Jeg undrer mig lidt over, at anklageren går efter livstid, når Retslægerådet vurderer at han er så farlig, at forvaring bør komme på tale.

Det er for at forsøge at sikre, at han sidder så længe som muligt. Ved livstid går der 12 år før prøveløsladelse kommer på tale, mens løsladelse fra forvaring principielt kan ske, så snart forvaringsbetingelserne ikke længere er opfyldt.

Samtidig er det (groft sagt) lægerne, der bestemmer, hvornår en forvaringsdømt kommer ud, og juristerne ved en livstidsdømt. Så jurister kan godt hælde lidt til livstid også af den grund.

Er det ikke sådan, at lægerne kan komme med en anmodning og derefter er det domstolen som træffer den endelige beslutning?

Jo, men ved en forvaringsdom skal domstolen løslade ham i samme øjeblik han ikke længere vurderes farlig, og her vil lægernes vurdering naturligt veje meget tungt.

Ved en livstidsdom indgår såvel farlighed, forbrydelsens karakter og offentlighedens retsfølelse som grundlag for beslutningsprocessen.
livtidsdømte er i princippet dømt til sidde indespærret livet ud, dette gælder også såfremt han senere vurderes ufarlig som følge af fysisk svækkelse eller mental bedring.
Derudover kan forvaringsdømte løslades efter minimum 5 år, mens livtidsdømte skal vente mindst 12 år.

Praksis viser dog at indsatte sidder næsten lige længe i fængsel hvad enten de idømmes forvaring eller livstid, marginalt længere ved livstid (ca. et år).

Top 5 over dem der har siddet fængslet længst i moderne tid er alle idømt fængsel på livstid.