Ubådsmordet!

[Rapfisk]

For det andet synes jeg at sagen har en del ligheder med sygeplejerske-sagen fra Nykøbing Falster, og der blev livsvarigt fængsel i byretten ændret til 12 år i landsretten. Og det var netop pga. beviserne. I byretten blev hun kendt skyldig i 3 drab og 1 drabsforsøg. Og så er retspraksis klar - livstid. Men i Landsretten blev det ændret til 4 drabsforsøg, og det mente landsretten ikke var nok til livstid, så hun fik 12 år i stedet.

Måske misforstår jeg dig, men jeg forstår ikke, at du sammenligner strafudmålingen i en sag, hvor tiltalte blev dømt for fire gange drabsforsøg med en sag, hvor anklagen er drab. Om man skal tage stilling til skyldsspørgsmålet eller ej, bliver PM aldrig dømt for drabsforsøg, hverken fire eller ét. Hvordan synes du, de er sammenlignelige?

[Mulan]

"Han har taget ét liv, der er så meget værd og efterladt os ham selv"

Åhr, det gør mig så ondt for hele hendes familie og kæresten. Der er så meget sorg, fortvivlelse og kærlighed i det stykke skrift, at det næsten er ubærligt.

[LaScrooge]

"Han har taget ét liv, der er så meget værd og efterladt os ham selv"

Åhr, det gør mig så ondt for hele hendes familie og kæresten. Der er så meget sorg, fortvivlelse og kærlighed i det stykke skrift, at det næsten er ubærligt.

Den formulering sætter fingeren på den følelse der dominerede mig efter jeg læste hendes venindes beskrivelse af hende og første gang følte noget for sagen. Altså følelser, ikke bare tanker eller holdninger, men vrede og sørgmod. Jeg følte (og føler) en stærk vrede over at PM mente, at han havde ret til at tage hendes liv for sin egen fornøjelses skyld. Det blev så klart for mig hvor uendeligt egoistisk og sygt det er. Hvor forskruet. Det er en hel verden han har slået ihjel. Og han har ikke gjort det i affekt, men fordi han var nysgerrig.

Det er uendeligt trist og jeg sørger på de efterladtes vegne.

[Mulan]

"Han har taget ét liv, der er så meget værd og efterladt os ham selv"

Åhr, det gør mig så ondt for hele hendes familie og kæresten. Der er så meget sorg, fortvivlelse og kærlighed i det stykke skrift, at det næsten er ubærligt.

Den formulering sætter fingeren på den følelse der dominerede mig efter jeg læste hendes venindes beskrivelse af hende og første gang følte noget for sagen. Altså følelser, ikke bare tanker eller holdninger, men vrede og sørgmod. Jeg følte (og føler) en stærk vrede over at PM mente, at han havde ret til at tage hendes liv for sin egen fornøjelses skyld. Det blev så klart for mig hvor uendeligt egoistisk og sygt det er. Hvor forskruet. Det er en hel verden han har slået ihjel. Og han har ikke gjort det i affekt, men fordi han var nysgerrig.

Det er uendeligt trist og jeg sørger på de efterladtes vegne.

Jeg bliver faktisk rigtig vred på ham, på andre mænd, der mener de har ret til at gøre grimme ting ved kvinder.Kvinder, der har deres eget liv, kærlighed og verden. Fordi de skal påduttes en eller anden ynkelig nederen mandslings begær og blive objekt for hvad han lige ønsker i det øjeblik, så smadres et menneske, relationer og hele hendes tankevæsen er forsvundet og fordampet. Fuck ham. Sådan en taber. Han havde ingen ret. INGEN fucking ret.

[Pax Romana]

Fordi at begge sager havde dét tilfælles, at der var rigtigt mange indicier på at tiltalte havde gjort det, men der var ikke et afgørende bevis. I begge sager lykkedes det anklageren at overbevise dommerne i byretten, således at man fandt det bevist, og dermed kunne man dømme livsvarigt.

Men i sygeplejerskesagen lykkedes det i landsretten for forsvareren at så så meget tvivl, at dommerne ikke var overbevist, og dermed kunne de ikke dømme livsvarigt. De kunne kun dømme efter den subsidiære påstand om drabsforsøg. I ubådssagen er der ikke en subsidiær tiltale ift. drabet, men det er også pointen ligegyldig. Pointen er, at der eksisterer en teoretisk mulighed for at forsvareren kan rejse tvivl nok, til de ikke dømmer efter den principale påstand. Det skete jo i sygeplejerskesagen, så der er relativt meget at vinde og relativt lidt at tabe ved at forsøge at anke skyldsspørgsmålet.

Men selv om der i begge sager kun var en masse indicier, så er der vel den også den forskel at i sygeplejersagen foregik det på et hospital hvor teoretisk set en anden kunne have gjort det? I ubåden var der kun en. Så skulle man mene at indicierne er noget stærkere her. Jeg håber så sandelig at Landsretten kommer frem til samme konklusion som Byretten.

[Pax Romana]

@Confucius
Tak for dine altid saglige svar. Mange af dem har givet stof til eftertanke.

[catnip]

Madsen anker kun strafudmålingen: http://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-05-07- ... a-kim-wall

Ja, Betina Hald Engmark tænker taktisk.

Enig. Det er formentlig umuligt at få en anden afgørelse på skyldsspørgsmålet, hvorimod det ikke er umuligt på straffen, der jo er usædvanligt hård for et førstegansgdrab.

Og ved at begrænse anken til strafudmålingen kan de nøjes med at diskutere retspraksis, som er noget mere "mekanisk" hvorimod en anke af skyldssprørgsmålet vil medføre at hele forbrydelsen skal gennemgås igen med alle de grimme detaljer, og jeg er sikker på, det ville gøre det sværere at få nedsat straffen.

Jeg forstår ikke det taktiske i kun at anke strafudmålingen.

Jeg indrømmer blankt at mit kendskab til jura ligger på et meget lille sted, men hvis han netop erkender sin skyld, og dermed også alle de grimme detaljer, er det så realistisk at han får nedsat sin straf? Det blev jo netop specificeret af byretten, at det var grundet sagens ekstreme omstændigheder at en livstidsstraf blev givet til trods for at det var første forbrydelse/drab. Og han har jo nu netop erkendt sig skyldig i de ekstreme omstændigheder...eller?

[Flora]

Madsen anker kun strafudmålingen: http://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-05-07- ... a-kim-wall

Ja, Betina Hald Engmark tænker taktisk.

Enig. Det er formentlig umuligt at få en anden afgørelse på skyldsspørgsmålet, hvorimod det ikke er umuligt på straffen, der jo er usædvanligt hård for et førstegansgdrab.

Og ved at begrænse anken til strafudmålingen kan de nøjes med at diskutere retspraksis, som er noget mere "mekanisk" hvorimod en anke af skyldssprørgsmålet vil medføre at hele forbrydelsen skal gennemgås igen med alle de grimme detaljer, og jeg er sikker på, det ville gøre det sværere at få nedsat straffen.

Jeg forstår ikke det taktiske i kun at anke strafudmålingen.

Jeg indrømmer blankt at mit kendskab til jura ligger på et meget lille sted, men hvis han netop erkender sin skyld, og dermed også alle de grimme detaljer, er det så realistisk at han får nedsat sin straf? Det blev jo netop specificeret af byretten, at det var grundet sagens ekstreme omstændigheder at en livstidsstraf blev givet til trods for at det var første forbrydelse/drab.Og han har jo nu netop erkendt sig skyldig i de ekstreme omstændigheder...eller?

Nej, han har ikke kendt sig skyldig. Han har bare undladt at anke, fordi han "ikke orker at kæmpe mere". Jf. denne artikel:
https://www.bt.dk/krimi/peter-madsen-opgiver-frifindelse-for-drab-vil-ikke-kaempe-mere

Når Peter Madsen har valgt ikke at anke skyldsspørgsmålet, betyder det ikke, at han erkender drabet på Kim Wall.

»Nej, det gør det bestemt ikke. Det betyder, at han anerkender, at byretten nu har fundet ham skyldig, og det må han så leve med, fordi han har valgt, at han ikke vil kæmpe mere. Han har ikke energien til det,« siger Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, til DR Nyheder.

Altså jeg har også svært ved at se det som andet end en tilståelse, men officielt erkender han sig stadig uskyldig. Om det så har betydning for strafudmålingen i ankesagen kan jeg ikke vurdere.

[Zombie]

I sygeplejerskesagen var en af beviserne en sprøjte, hvori der var blandet Cordarone og morfin. Hvis man trækker det op i samme sprøjte, er man ude på at slå ihjel. Der er ikke andre forklaringer. Så det eneste, der kunne være tvivl om, var hvem der havde trukket de to præparater op i samme sprøjte.

Jeg kan nu godt komme i tanke om mindst to andre forklaringer. 1) Nogen har været uopmærksomme, og har kommet til at trække begge ting op i kanylen ved en fejl. 2) Nogen har først brugt det ene i kanylen, ikke fået smidt kanylen ud og dernæst brugt det andet i kanylen. Uanset hvad der er mest sandsynligt, så er det eksistens af en teoretisk mulighed.

Desuden beviser eksistensen af de to stoffer i samme kanyle hverken hvem der har trukket det op i samme sprøjte, hvem der har udført indsprøjtningen eller hensigten med det.

Efter at have været i klinik (praktik) på et hjerteafsnit , hvor der blev givet mange sprøjter, må jeg tilføje at uagtet teoretisk mulighed, så er det i praksis vildt usandsynligt jf arbejdsgange i praksis. Så er det også en mulig forklaring, at nogen fragtede sprøjten ind udefra eller at det hele er et set-up.
Så er alt teoretisk muligt, men i lovgivningen arbejder man ud fra rimelige sandsynligheder, ikke ting som er ude i hampen.

Det var også noget af det, hun blev dømt på; at kender man en smule til alm praksis og arbejdsgange, så var det virkelig usandsynligt, at der skulle være sket andet, end at hun selv trak begge dele op i en sprøjte.

Ligesom det også er praktisk usandsynligt, at Kim døde af gasser som derefter forsvandt uden et eneste spor.

[Zombie]

I sygeplejerskesagen var en af beviserne en sprøjte, hvori der var blandet Cordarone og morfin. Hvis man trækker det op i samme sprøjte, er man ude på at slå ihjel. Der er ikke andre forklaringer. Så det eneste, der kunne være tvivl om, var hvem der havde trukket de to præparater op i samme sprøjte.

Jeg kan nu godt komme i tanke om mindst to andre forklaringer. 1) Nogen har været uopmærksomme, og har kommet til at trække begge ting op i kanylen ved en fejl. 2) Nogen har først brugt det ene i kanylen, ikke fået smidt kanylen ud og dernæst brugt det andet i kanylen. Uanset hvad der er mest sandsynligt, så er det eksistens af en teoretisk mulighed.

Desuden beviser eksistensen af de to stoffer i samme kanyle hverken hvem der har trukket det op i samme sprøjte, hvem der har udført indsprøjtningen eller hensigten med det.

Efter at have været i klinik (praktik) på et hjerteafsnit , hvor der blev givet mange sprøjter, må jeg tilføje at uagtet teoretisk mulighed, så er det i praksis vildt usandsynligt jf arbejdsgange i praksis. Så er det også en mulig forklaring, at nogen fragtede sprøjten ind udefra eller at det hele er et set-up.
Så er alt teoretisk muligt, men i lovgivningen arbejder man ud fra rimelige sandsynligheder, ikke ting som er ude i hampen.

Det var også noget af det, hun blev dømt på; at kender man en smule til alm praksis og arbejdsgange, så var det virkelig usandsynligt, at der skulle være sket andet, end at hun selv trak begge dele op i en sprøjte.

Ligesom det også er praktisk usandsynligt, at Kim døde af gasser som derefter forsvandt uden et eneste spor.

Du har erfaring med det personligt, så du ved sikkert noget om almindelig praksis og arbejdsgange. Men medmindre man tilfældigvis udtager en lægdommer, eller endda to, der er i branchen til dagligt, så har de sandsynligvis ingen erfaring eller indsigt i almindelig praksis og arbejdsgange.

Jeg tror eksempelvis ikke, at jeg tror risikoen er så lav, som du tror. Og hvis det så var mig, der var lægdommeren, så er jeg jo nødt til at vurdere skyldsspørgsmålet ud fra hvad jeg tror, herunder om det er realistisk at der egentlig kan være andre muligheder end drab. Samtidigt er jeg nødt til at sammenholde det med ditto-vurderinger af samtlige af de øvrige beviser. Tilsammen har de måske rykket den endelig vurdering så meget, at vægtskålen står i vater. Mange beviser små, gør en stor tvivl.

Mon ikke man ville indkalde en ekspert, der kunne informere lægdommerne om, hvad sandsynligheden er for at man a) trækker to præparater op i samme sprøjte ved et uheld og b) tænker det kunne være hensigtsmæssigt at blande Cordarone og morfin.

Jeg er sygeplejerske og skulle gerne sidde i vidneskranken og bevidne, at både a og b er fuldstændigt usandsynligt. Ingen af delene kan ske, så simpelt er det.

Jeg er helt enig med Zinde. Jeg nåede ikke længere end 2. år på sygeplejerskestudiet, og selv jeg ved, at det er helt utænkeligt, at den slags skulle ske ved et uheld.
Derudover har de haft ansatte fra samme afdeling til at vidne, og de afviste også muligheden samt forklarede arbejdsgangene. Der er også strenge regler for adgang til medicinskab, hvilket netop skyldes at kunne spore tyverier, misbrug blandt ansatte, hvis der fejlmedicineres osv. Man kan ikke bare gå hen i et skab og tage for sig, og så ved et uheld stikke en sprøjte i lommen og tage mere medicin senere.
Man tager heller ikke en hel bakke medicin ind på stuen og udvælger først dér, hvilket medicin man giver; og man ville som sagt ALDRIG give de to præparater samtidig. Der er simpelthen ingen forklaring, der giver mening, at man først giver eks. morfin - dernæst vandrer hele vejen til medicinskabet MED DEN BRUGTE SPRØJTE /eller lægger den brugte sprøjte fra sig inde hos patienten (der er kanyle-beholdere på alle stuer på pågældende afdeling), henter/tager Cordarone fra medicinskabet og dernæst går tilbage til patienten, og sprøjter det ind... *ved en fejl*.

Og som Zinde skrev til at begynde med, hvis man medbringer både Cordarone OG morfin til en patient, så er der ingen hensigter i verden som giver mening, udover at man vil slå en person ihjel. Man ville aldrig tage med til eks. to forskellige patienter, da det er så farligt at blande, så det er der strenge regler for og man går jo ikke bare rundt og lidt skødeløst giver medicin til højre og venstre.

Nå, det er et kæmpe sidespor fra debatten... I lang tid tænkte jeg, at hun måske bare var uheldig og blev "framet", men da jeg hørte om præcis dét her med sprøjten... Det var "the smoking gun" i hendes sag. Just saying.

[Pax Romana]

Lidt mere ud af sidesporet.

Jeg vil bare sige til det at noget er utænkeligt.
I forsvaret har vi også strenge regler og procedure for håndteringen af våben og ammunition. Alligevel sker der dødelige ulykker. Den værste vi har haft i nyere tid, var da en konstabel skød en kollega i hoved med et maskingevær. En erfaren soldat som i dette tilfælde ikke lige overholdte sikkerhedsforskrifterne.
Vi oplever også en del ”near miss” som heldigvis kun bliver ved det. Intet er 100% foolproof når man har med mennesker at gøre. Jeg anerkender den faglige ekspertise som vores sygeplejersker her på Debatten har, men alle sikkerhedssystemer har et svagt led – nemlig os selv.

Just my two cents om utænkeligheder.

[Pax Romana]

Lidt mere ud af sidesporet.

Jeg vil bare sige til det at noget er utænkeligt.
I forsvaret har vi også strenge regler og procedure for håndteringen af våben og ammunition. Alligevel sker der dødelige ulykker. Den værste vi har haft i nyere tid, var da en konstabel skød en kollega i hoved med et maskingevær. En erfaren soldat som i dette tilfælde ikke lige overholdte sikkerhedsforskrifterne.

6. marts, 2002 forsøgte en flok soldater at demontere et russisk SA-3 missil, i stedet for at bortsprænge det. Det var ellers reglen at skulle bortsprænge det, både fra producentens side og fra russernes doktrin. I stedet brugte man værktøj til at fjerne hætten, og så forsøgte man at lirke nær sprængstoffet med en kniv. Tyskerne slog endda på det med en hammer!

8 soldater blev såret, 2 tyske soldater og 3 danske soldater blev dræbt. Det var de første soldater, vi mistede i Afghanistan.

En gang imellem kan man godt undre sig hvad der foregår.
Folk som er uddannet til jobbet begår nogen gange noget hovedløst.
Jeg kan da heller ikke sige mig fra at have gjort ting, hvor forskrifterne siger noget andet.

[KIM K]

Med hensyn til strafudmåling i Landsretten, så er de juridiske dommere normalt mere tilbageholdende med straf end lægdommerne er, når der er tale om de alvorlige forbrydelser mod liv og legeme.

Modsat hvad mange mennesker tror forholder det sig faktisk modsat, hvilket en stor australsk undersøgelse jeg linker til nederst i dette indlæg dokumenterer, det samme gjorde en dansk undersøgelse som professor i retssociologi og kriminologi Flemming Balvig stod bag for en del år siden.
Den danske undersøgelse strækte sig over 4 år, hvor 7000 almindelige danskere blev forelagt 26 konkrete straffesager som de skulle tage stilling til, i 24 af sagerne ville et flertal dømme mildere end domstolsafgørelserne.
Den australske undersøgelse er dog efter min mening bedre derved at den direkte sammenligner lægdommere med juridiske dommeres afgørelser.

Retspræsidenten for Østre Landsret Sven Ziegler har på grundlag af egne erfaringer som dommer draget samme konklusion som han tidligere gav udtryk for under et interview.
Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen er kommet med lignende udtalelser, det samme har en anden dommer som jeg begge tidligere har citeret.

»Ser man på det generelle billede i retssager, så er lysten til at idømme strenge straffe hos domsmænd og nævninge ikke så stor som hos de juridiske dommere. Det er aldrig behageligt at dømme andre,« har retspræsidenten i Østre Landsret Sven Ziegler tidligere understreget.

https://www.b.dk/nationalt/folkets-stemme-i-retssalene

Strengere straf – men ikke lige her
Det danske system med lægdommere er, efter Gorm Toftegaard Nielsens vurdering, en god sikring af, at de domme, der afsiges, er i tråd med befolkningens retsopfattelse.

”Hvis lægdommerne ønsker det, kan de i byretten hæve straffen i forhold til det, den juridiske dommer ønsker. Også i landsretten har lægdommerne stor indflydelse. Men de fleste, der har været til stede under votering i en dansk ret, vil have oplevet, at lægdommerne ofte er mildere end de juridiske dommere.

http://www.domstol.dk/om/publikationer/ ... epubl.html

DR-vært Mette Walsted Vestergaard informerede ligeledes i relation til DR's programserie ”dommer for en dag”, at juridiske dommere havde oplyst hende at det oftest var lægdommerne der anlagde en blød linje i landets retssale.
(Programserien kan stadig ses på youtube. Du vil sikkert overraskes over hvor blød en linje mange af de medvirkende borgere lægger, selv i meget grove voldssager).

Udtalelserne flugter endvidere rigtig godt med bevæggrundene for indførelsen af lægdommersystemet for over hundrede år siden, hvor hovedformålet med indførelsen netop var at oprette et folkeligt værn mod landets strenge juridiske dommerstand.
Et anden vægtig årsag var at tiltalte skulle dømmes af ligemænd og kendelsen afspejle folkets holdninger og grundsyn.

I samfund hvor tiltalte gives valget mellem at blive stillet for et dommerpanel eller nævningeting er det som hovedregel sidstnævnte der anbefales.

I TV-2 udsendelsen ”Drabet uden lig” der netop har kørt på tv, og modsat ubådsagen var en ren indiciebaseret sag uden tekniske beviser og sågar uden lig, var det i øvrigt også to nævninge der stemte for frifindelse mens alle 3 juridiske dommere stemte for domfældelse.

Der kan være mange årsager til at lægdommere er mere tilbageholdende ifht. skyld og straf.
Én kunne være en større tilbøjelighed til at lade sig påvirke af følelser, de får måske medfølelse for tiltalte når han sidder i sit stiveste puds og ser helt tilforladelig ud ganske få meter fra dem.

Når man som juridisk dommer virker i landets retssale dagligt er der nok i højere grad en tendens til at blive immun overfor den slags.
En anden forklaring kunne være at juridisk uddannede dommere simpelthen forstår sig bedre på jura.
En del mennesker gør sig urealistiske forestillinger om kravet til bevisbyrden, hvilket er gået igen mange gange i denne tråd synes jeg.
En holdning en dommer jeg tidligere har citeret gav udtryk for. En del lægdommere vægrer sig mod at anse forbrydelsen for bevist som hun sagde, og udtalte endvidere at hun havde vanskeligt ved at vinde forståelse hos domsmændene for at det er nødvendigt med hårdere straffe.

Den australske undersøgelse viser at lægdommerne i næsten totredjedel af sagerne der var gentand for undersøgelsen var mildere end de juridisk uddannede dommere, særligt i voldsager var de mildere med 71 procent.
Kun i sager der omhandlede sexovergreb begået mod børn lagde lægdommerne en hårdere linje end de juridisk uddannede dommere.

'In 62 per cent of cases, the jurors came up with a sentence which was more lenient than the judge's sentence. That was a really interesting finding

http://www.abc.net.au/radionational/pro ... ds/7364394

[KIM K]

@ Confucius

Sandheden er bare at undersøgelser foretaget på området slår hul i myten. Det samme gør udtalelser fra flere fremtrædende fagfolk.
Hvis du efterspørger undersøgelser der udelukkende sigter på dit ekstremme eksempel på en begået forbrydelse kommer du nok til at lede forgæves, men drabssager vil jeg formode har indgået som del i den store australske undersøgelse der byggede på 124 konkrete straffesager, hvor kun sexovegreb begået mod børn tegnede et andet billede. Drabet uden lig herhjemme var i øvrigt også en drabssag, og her var det som tidligere nævnt også nævningene der var tilbageholdene.

Jeg synes det virker lidt søgt at afvise holdninger fremsat af dommere og jurister man ellers skulle mene at have indsigt på området fordi et enkelt interview har nogle få år på bagen, ikke meget har ændret sig mht. lægdommernes sammensætning siden da. De er stadig mere veluddannede og højtlønnede, og lidt ældre end gennemsnittet. I 2000 var de 7,1 år ældre, det er siden faldet en anelse til i dag at være 5 år.
I øvrigt er der jo ikke tale om et særskilt dansk fænomen som kun yderligere sætter dette efter min mening lidt søgte argument med at lægdommer sammensætningen er så markant anderledes i dag i forhold til for få år siden at det vender op og ned på alting.

Dommer for en dag udsendelserne er heller ikke gamle, og der var et bredt udsnit af alle samfundslag repræsenteret.

Det er forfejlet og formentlig grundlaget for mytedannelsen, at sidestille generelle holdninger til straf udtalt over kaffebordet eller i frokostlokalet på arbejdspladsen udtalt helt uden ansvar.

Disse arbitrære holdninger og forsimplede betragtninger du henviser til at manden på gaden giver udtryk for når han uforberedt og med lille eller slet ingen indsigt spørges, har alle dage været til stede.
Det er noget helt andet at skulle forholde sig til en konkret sag i et retslokale, hvor alle sagens akter forelægges, herunder dem der taler for tiltalte.

[Undtagelsen]

Lidt mere ud af sidesporet.

Jeg vil bare sige til det at noget er utænkeligt.
I forsvaret har vi også strenge regler og procedure for håndteringen af våben og ammunition. Alligevel sker der dødelige ulykker. Den værste vi har haft i nyere tid, var da en konstabel skød en kollega i hoved med et maskingevær. En erfaren soldat som i dette tilfælde ikke lige overholdte sikkerhedsforskrifterne.
Vi oplever også en del ”near miss” som heldigvis kun bliver ved det. Intet er 100% foolproof når man har med mennesker at gøre. Jeg anerkender den faglige ekspertise som vores sygeplejersker her på Debatten har, men alle sikkerhedssystemer har et svagt led – nemlig os selv.

Just my two cents om utænkeligheder.

Det er jo ret selvfølgeligt, det du skriver. Og sygeplejersker kommer da også til at give for meget morfin fx. Men at trække Cordarone og morfin op i samme sprøjte svarer til, at du kommer til at lade dit gevær, sigte på din kollega og trykke på aftrækkeren. Det kan ikke lade sig gøre, hvis det ikke er med vilje!

Det er ikke mere end en uges tid siden en soldat skød en betjent (anden soldat?) i deres vagtstue ved den jødiske synagoge i København. Så det sker desværre.