Har du haft 'rigtig' stress?

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1268
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 224
Likede indlæg: 4760

Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. aug 2017, 19:46

Jeg beklager at overskriften måske kan misforstås og kan virke nedladende for folk der (med rette, er jeg sikker på!) føler sig pressede i deres dagligdag - men jeg søger erfaringer fra folk der har været sygemeldt med stress.

Jeg har fundet ud af at jeg måske rent faktisk besidder et endog ret højt stressniveau, og jeg har lidt svært ved at acceptere det og tage alvorligt, at jeg skal ringe til min læge på mandag (og dermed melde mig syg :nerve: ).

Jeg fik ny funktion på min arbejdsplads i februar. En funktion med mere ansvar og flere opgaver, og selv om min forgænger var lige på randen af stess inden hun gik på barsel, er mine opgaver stadig øget ca. 30% ift. hendes, dengang.
Jeg har været vant til at have travlt og det generer mig faktisk overhovedet ikke, men det her er noget andet - jeg har som sagt mere ansvar, men meget snævre rammer at agere indenfor. Så snævre at det ind imellem (flere gange om ugen) er umuligt at løse opgaven pga. mgl. ressourcer og/eller tid hos mig selv eller de ansatte. Jeg møder allerede 15-20 min. før tid for det jeg skal nå at have færdigt til morgenmøde kan jeg ikke nå at have færdigt, hvis jeg møder til min fastsatte mødetid (især ikke hvis vi har sygemeldinger - så er fanden løs).
Jeg har ikke afholdt frokost i 3 måneder, for det har jeg ikke tid til. Jeg har 2 telefoner at passe, folk kommer på kontoret konstant og hele tiden med ændringer og rettelser i deres arbejdsplan (nogle gange står der 3-4 mennesker i kø) og jeg behandler ca. 80-100 mails om dagen (ikke bare læse, men følge op på, oprette opgaver, lægge opgaverne ud til rette vedkommende, kontakte samarbejdspartnere vedr. disse opgaver, hvis de er ufuldstændigt formuleret i mailen osv osv). Hvis det så bare var en periode at det skulle være sådan, så var det til at holde ud - men der er INGEN tegn til forandring/forbedring.
Samtidig har jeg en superfin chef, der dog ikke virker til at forstå hvilket arbejdspres der er i min stilling. Mange forskellige opgaver havner sjovt nok på mit bord, hvis ikke lige hun ved hvor hun ellers skal gøre af den - og jeg drukner!
Jeg har prøvet at gøre opmærksom på det, men hun er også presset ovenfra (hun prøver at presse opad, men det er som at slå i en dyne - jeg har selv været vidne til det), men for nogle måneder siden begyndte jeg at sove virkeligt dårligt om natten. Måske jeg faldt i søvn, men jeg vågner kl. 4-5 stykker og kan ikke sove mere. Dette har jeg selv været opmærksom på at jeg liiige skulle holde øje med.

Hvad jeg indtil nu har vendt indad som en personlig 'fejl' som jeg nok lige skulle arbejde med, eller noget som jeg generelt lige skulle til at tage mig sammen i forhold til er bla. at jeg er ved at tude over udsigten til at skulle noget som helst ved siden af arbejde (bare det at skulle handle efter arbejde er ved at slå mig helt ud), jeg orker ikke at se nogle venner/familie, jeg er irritabel og med meget kort lunte, spiser for meget, drikker for meget (altså ikke sådan meget-meget, men pludselig kunne et glas vin eller to efter arbejde i hverdag være ok), jeg begyndte pludselig at ryge igen (wtf? - er dog stoppet igen), men det hele har jeg ikke sammenkædet med stress - bare at jeg lige skulle til at tage mig sammen og komme ovenpå igen efter nyt job.
Jeg har så måske også lagt mærke til at jeg glemmer ting - ord og handlinger. Jeg har altid været yderst velformuleret, men nu leder jeg efter helt almindelig ord i almindelig samtale. Jeg gider faktisk helst ikke at have med folk at gøre, og de skal bare forsvinde ud af mit åsyn. Igen noget jeg har tænkt at jeg lige skulle tage mig sammen i forhold til, for det var da en arrogant holdning til andre mennesker osv.
Inden min ferie kørte jeg bare på udsigten til de 3 uger, og hverdagen var ikke sjov, men det skulle jo bare lige overstås.
Jeg har nu haft 3 ugers ferie, hvor jeg ingenlunde har fået bedre søvnmønster eller lign. men jeg har også haft ret travlt fordi jeg jo lige skulle nå at besøge alle mulige som: "Jo aldrig ser mig *snøft*", eller have veninde og datter på besøg og varte op, og vise dem hele Jylland selvom jeg jo egentlig bare trængte til at slappe af.
Nu ved jeg at jeg skal møde på arbejde på mandag og jeg er ved at knække totalt sammen ved udsigten. Jeg har en funktion som ingen anden kan udfylde på helt samme måde (der er enkelte der er sporadisk oplært, men ikke kan udfylde funktionen 100%, hvilket også betyder at der ligger bunker af oprydning og ekstra opgaver når jeg kommer tilbage), vi skal implementere nyt it-system som betyder ekstra arbejde for lige mig både i tiden op til, og lige efter, og hovedet summer totalt, hjertet banker osv. ved udsigten.

Nå, megalang indledning, men summasummarum - jeg sidder i dag med en veninde og fortæller om det hele (hvilket egentlig er første gang jeg sådan braldrer ud med det hele), og hun kigger alvorligt på mig og spørger om jeg rent faktisk har lagt mærke til hvor mange ord jeg ikke kan finde, og om jeg nogensinde har taget sådan en stress-test. Det har jeg ikke, så det gør jeg!
Jeg har taget 5 forskellige på nettet.
Jeg bonner totalt ud i rødt på dem alle sammen! :s

Jeg havde jo heller ikke lige regnet med at symptomer som min skiftevise diarré/forstoppelse (jeg må jo have spist noget underligt, ikke?), underlig menstruation (måske jeg er på vej i tidlig overgangsalder?) osv. kunne hænge sammen med stress - men det spørger de jo om i testen, så det må jo have en plads der.

Jeg føler mig som en totalt fiasko ved at skulle melde mig syg! Jeg er ikke syg! Jeg går ikke til læge med mindre jeg mister en arm eller et ben, groft sagt - og jeg VED jo godt at de fleste stress-ramte har det præcis sådan, en hold nu kæf... hvor har jeg svært ved det. Jeg er SELV en svækling ved at indrømme at skulle have stress, hvor i mod jeg har oceaner af empati med kolleger/venner der har været det... giver det mening?
Det er noget andet når det er mig selv på en eller anden måde, og jeg er stadig ikke helt overbevist om at jeg ikke bare er lidt fake og en der er på vej til at pjække lidt (samtidig med at jeg begyndte at ryste for vildt da jeg tog den første stress-test og rent faktisk begyndte at tude lige efter, indtil jeg bed mig så hårdt i læben og holdte vejret indetil jeg holdte op igen).

Man kan sgu da ikke melde sig syg med stress efter 3 ugers ferie!?

Det er som om at jeg har fået en lille smule 'luft' ved tanken om at jeg måske GODT kan melde mig syg og gå til lægen i stedet, men så siger jeg også med det samme til mig selv, at hvis jeg sådan lige pludselig kan få det bedre ved dén tanke, så er det hele nok slet ikke så galt, og at jeg selvfølgelig skal afsted.

Nå, tilbage til de stress-ramte (jeg er ikke så stringent, haha) - hvor længe gik I sygemeldte, og hvordan kom I tilbage? Blev I frataget opgaver bagefter - og vigtigst af alt: fik I hjælp til at bearbejde den der selvbebrejdelse og følelse af fiasko, og af hvem? Er det lægen der henviser til noget der ikke har 6 mdr. ventetid, eller var det arbejdspladsen?

.. jeg kan ikke finde på en afslutning, så det var vist det.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2001
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1610

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Bimmerdyret » 12. aug 2017, 19:59

Du har en blanding af 2 forskellige stressreaktioner og så "lider" du af medarbejdersyndromet.

For at tage det sidste først: Det kan godt være din chef er supersød, morsom, et godt menneske, men din chef er røvdårlig chef, når jeres afdeling kører på den måde!

Min mand gik ned med akut stress, hvor kroppen simpelthen lukkede ned..han sad en morgen på sofaen og bare gloede ud i luften (det er en måde at reagere på stress - at kroppen lukker ned)
Jeg har arbejdet i et lignende miljø som dig og de sidste 2 år arbejdet for 2.5 personer udover mit eget årsværk - jeg er udadreagerende - vil dø med støvlerne på LOL

STOP...søg læge og overvej nyt arbejde.

En kollega jeg havde ( i afdeling Y) var sygemeldt i 7 mdr og kom tilbage og en tæt kollega (i afdeling X) var sygemeldt i 14 dage.
Forskellen var stor - hvor Y kollega blev fremhævet som at man gjorde meget på arbejdet for trivsel, så måtte man i X ikke nævne kollegaen overhovedet :(

Man siger ofte at hvis der er nogen, der skal gøre noget ved stressproblemet, så er det en selv. Det har de ret i. Man skal tage sit gode tøj og gå!
Og det er også min anbefaling!

Din beskrivelse af arbejdspladsen tyder på at der aldrig vil komme de ændringer (hvilket kræver ressourcer), som gør at du ikke fremover vil opleve presset.
Jeg stoppede FØR sommerferien med ialt 3.5 årsværk. Der kommer ikke nogen erstatning for mig ;)
2
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 6615
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 673
Likede indlæg: 5972

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Sophies-mor » 12. aug 2017, 20:02

Ja. Sygemeldt lige så længe, som det tog at blive det og stadig gener efter det.
Tag det seriøst og gå til lægen..det går IKKE over af sig selv.
2
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 6399
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 470
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 14656

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Hunkat » 12. aug 2017, 20:08

Jeg er pt. sygemeldt. Jeg har haft det meget som dig, jeg elsker mit job, og mine opgaver og det hele.

Jeg startede med at blive deltidssygmeldt OG holdt tre ugers ferie. Tre uger senere havde jeg en akut skulderskade så jeg ikke kunne løfte højre arm og græd når min chef kom ind på kontoret. Yeah... you get the picture, it was not pretty. Den første uge sov jeg hele tiden og levede af toast. Jeg orkede ikke at lave mad (eller noget andet), det var ren overlevelse. To måltider (igen, hvidt brød med ost) på en dag var en god dag.

Når man har det sådan som du har det så ikke alene kan man sygemelde sig, man SKAL! Hvert 6. dødsfald i Danmark i 2016 var stressrelateret. Vi taler om at folk dør af det her, det SKAL tages alvorligt, du SKAL tage dig selv alvorligt.
Men bortset fra prædikenen så kan jeg forstå at jeg foreløbig har været syg siden april. Først deltid, nu fuldtid i to måneder. I september skal vi snakker om hvornår jeg kommer tilbage, måske først i oktober.
Jeg bliver frataget de fleste af mine opgaver, med 'magt' for jeg kan ikke selv styre det. Jeg arbejder bare hårdere på halv tid, det dur ikke. Det skal tages fra mig, helt. Nu er jeg ikke tilbage endnu som du kan se men når jeg kommer tilbage snakker vi måske 3-4 timer, 1-2 dage om ugen i begyndelsen. Jeg skal helt ned og kravle på alle fire før jeg kan gå igen og der er ingen vej udenom desværre :/
Mht. til hjælp så har jeg en psykolog gennem min arbejdesplads, jeg fik tid stort set dagen efter. Skal jeg bruge en henvisning efter det skal jeg bare sige til. Kommunen er trådt til med tre samtaler med coach (det er så ikke lige min ting men fred med det). Jeg går til kontrol for depression og angst, jeg har fået sovepiller en overgang.

Stress har ikke noget med din personlighed at gøre. Man kan tilpasse sine mønstre til en vis grad, hvis man er bevidst og har arbejdet med sig selv. Men helt grundlæggende så er stress en overbelastning. Det er mere at gøre end man kan. Simple as that. En øjenåbner af en øvelse er at lave en tidslinje. Spørg dig selv "hvornår begyndte jeg at blive stresset?", i dit tilfælde da dit job ændrede sig. Kig så 6 måneder tilbage og vær ærlig. Var du også stresset eller begyndende stresset da? Måske skulle du flytte, eller en regning blev ikke betalt og banken gik i kludder, eller en ven eller familiemedlem havde det svært mens du selv havde lidt travlt. Hvis ja, så går du 6 måneder længere tilbage, samme spørgsmål. Osv. Jeg tror du vil blive ubehageligt overrasket desværre. Personligt kan jeg trække tråde helt tilbage til en ubehandlet depression i 2013... fire år har jeg holdt skruen i vandt men nu er jeg altså kæntret og der er rigtig, rigtig langt ind til land nu.

Alt det sagt så afhænger rigtig meget selvfølgelig af din arbejdsplads. Tal med din chef. Sæt ord på det hele, også din frygt for at blive fyret f.eks. Det er jo total ulogisk at du skulle blive fyret men stress er ikke logisk. Det er rendyrket frygt, designet til at holde os væk fra løvehuler. Chancerne for at du tænker 100% klart og kan træffe den bedste beslutning er en illusion lige nu. Tal med din veninde, og din læge. Du har brækket en mental knogle, du er nødt til at lægge den i gips og holde dig i ro, ellers vokser den aldrig rigtigt sammen igen.
Senest rettet af Hunkat 12. aug 2017, 20:11, rettet i alt 1 gang.
5
L'enfer, c'est les autres

I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 20806
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3464
Likede indlæg: 25349

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Wizzze » 12. aug 2017, 20:09

Det er faktisk ikke unormalt at stress melder sig efter ferie eller anden periode, hvor man har haft mulighed for at have lidt afstand. For så er det at symptomerne bliver meget synlige, når de pludselig vender tilbage med fuld styrke.

Jeg har heldigvis ikke selv haft alvorlig stress, er god til at koble lidt fra i løbet af dagen (bl.a. herinde) Men jeg har set det hos mange kollegaer over årene, og ud fra din beskrivelse, så kan jeg ikke sige andet, end at du skal til lægen på mandag, du skal ikke på arbejde!
7
Do as I say! :whip:
Marott
Indlæg: 1619
Tilmeldt: 16. aug 2015, 07:15
Kort karma: 340
Likede indlæg: 2216

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Marott » 12. aug 2017, 20:11

Ja. Jeg er midt i det lige nu og jeg har fået frataget opgaver og må kun udføre xx og yy opgaver. Det har jeg det svært med, fordi jeg normalt bare kører af sted og selv planlægger min dag.
Ledelsen tager det meget seriøst. Faktisk troede flere, at der var sket mine børn noget, da jeg brød sammen til et møde og ikke kunne tale.

Jeg må stadig godt vælge mine opgaver, min dør er låst og jeg sidder med musik i ørerne, så "støj" udefra ikke forstyrrer.
2
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 308
Likede indlæg: 5934

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf twinkle » 12. aug 2017, 20:15

Min arbejdsplads (offentlig) tog det meget alvorligt og tog også en del af ansvaret for, at jeg gik ned med stress. Jeg fik derfor 10 betalte psykologsamtaler, som jeg primært brugte mens jeg var fuldtidssygemeldt.
Jeg blev angst ved tanken om at skulle tilbage til min gamle plads (sådan rent placeringsmæssigt), for det var jo der det hele gik galt. Min leder insisterede på at jeg kom rimelig hurtigt tilbage, og det er jeg faktisk glad for. Jeg fik det ikke bedre af at gå hjemme hele dagen, bare mig selv og mine tanker. Da jeg startede op var det et par timer om dagen, og min arbejdsplads var meget OBS på, at jeg ikke bare lige udvidede min arbejdstid med fx en halv time.

Ud over psykologsamtaler gik jeg jævnligt hos min læge, som tjekkede op på den rent helbredsmæssige del - jeg oplevede nemlig også en del fysiske symptomer. Jeg havde fx konstant dårlig mave når jeg var på arbejde.

Min leder og kollegaer var gennem hele processen meget støttende, og det gjorde at det var lettere for mig at komme tilbage og være en del af arbejdspladsen igen. Der var ingen der bebrejdede mig, og følelsen af fiasko arbejdede jeg på sammen med psykologen.

Jeg fik til en start begrænset mine arbejdsopgaver af ledelsen, for det formåede jeg ikke selv at gøre.
Senest rettet af twinkle 12. aug 2017, 20:16, rettet i alt 1 gang.
3
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1268
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 224
Likede indlæg: 4760

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. aug 2017, 20:15

I skriver jo ting, som jeg egentlig godt selv vidste (sjovt som man lige skal bekræftes, ikke?).

Jeg ved at jeg er skidegod og ikke mindst hurtig til mit arbejde. Jeg har et super overblik, er hurtig på tasterne og jeg små-snik-snakker overhovedet ikke (heller ikke før dette). Kort, kontant, reel information, forstået, og så videre - jeg er megaeffektiv (hvis jeg skal sige det selv, haha - men det beror nu på flere års erfaring og sammenligninger med andre kolleger.. ok, det lyder også arrogant, sorry). Derfor er det endnu mere fiasko-agtigt for mig, for hvis ikke jeg kan udfylde denne funktion så er der edderrødme heller ingen andre (som det ser ud pt) der kan det - men jeg er også ret sikker på at alle de ekstra opgaver der er havnet hos mig, er havner´t der fordi min chef også ved at jeg kan rubbe neglene. Men igen - travlhed er een ting, noget andet er ansvaret for 8-10 andres daglige arbejde, som jeg på igen måde kan 'pusle' sammen som det ser ud nu, og som det kommer til at se ud, og at der bare ikke er noget at gøre ved det - jeg må bare prøve at 'trylle' :forvirret2:
Måske er det mest min egen stolthed der er ramt her, og det skal jeg selvfølgelig også arbejde med.

Bimmerdyret:
Du har en blanding af 2 forskellige stressreaktioner

Vil du uddybe dette? Hvad er det for 2? Har du mere indgående viden indenfor området?

Ja. Nul hjælp eller forståelse fra off arbejdsplads. Robuste medarbejdere foretrækkes. Skiftede job og prioterede arbejdsforhold over løn og interesser.

Jeg vil virkelig gerne have min gamle funktion tilbage igen, men den er nedlagt :/ Vi havde travlt, men det var som sagt noget helt andet end det her.

Ja. Sygemeldt lige så længe, som det tog at blive det og stadig gener efter det.

Min veninde mistede lugtesansen, da hun blev sygemeldt med stress, og den er heller ikke vendt 100% tilbage - det er sgu da skræmmende!
0
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1268
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 224
Likede indlæg: 4760

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. aug 2017, 20:32

Hunkat skrev:Jeg er pt. sygemeldt. Jeg har haft det meget som dig, jeg elsker mit job, og mine opgaver og det hele.

Jeg startede med at blive deltidssygmeldt OG holdt tre ugers ferie. Tre uger senere havde jeg en akut skulderskade så jeg ikke kunne løfte højre arm og græd når min chef kom ind på kontoret. Yeah... you get the picture, it was not pretty. Den første uge sov jeg hele tiden og levede af toast. Jeg orkede ikke at lave mad (eller noget andet), det var ren overlevelse. To måltider (igen, hvidt brød med ost) på en dag var en god dag.

Når man har det sådan som du har det så ikke alene kan man sygemelde sig, man SKAL! Hvert 6. dødsfald i Danmark i 2016 var stressrelateret. Vi taler om at folk dør af det her, det SKAL tages alvorligt, du SKAL tage dig selv alvorligt.
Men bortset fra prædikenen så kan jeg forstå at jeg foreløbig har været syg siden april. Først deltid, nu fuldtid i to måneder. I september skal vi snakker om hvornår jeg kommer tilbage, måske først i oktober.
Jeg bliver frataget de fleste af mine opgaver, med 'magt' for jeg kan ikke selv styre det. Jeg arbejder bare hårdere på halv tid, det dur ikke. Det skal tages fra mig, helt. Nu er jeg ikke tilbage endnu som du kan se men når jeg kommer tilbage snakker vi måske 3-4 timer, 1-2 dage om ugen i begyndelsen. Jeg skal helt ned og kravle på alle fire før jeg kan gå igen og der er ingen vej udenom desværre :/
Mht. til hjælp så har jeg en psykolog gennem min arbejdesplads, jeg fik tid stort set dagen efter. Skal jeg bruge en henvisning efter det skal jeg bare sige til. Kommunen er trådt til med tre samtaler med coach (det er så ikke lige min ting men fred med det). Jeg går til kontrol for depression og angst, jeg har fået sovepiller en overgang.

Stress har ikke noget med din personlighed at gøre. Man kan tilpasse sine mønstre til en vis grad, hvis man er bevidst og har arbejdet med sig selv. Men helt grundlæggende så er stress en overbelastning. Det er mere at gøre end man kan. Simple as that. En øjenåbner af en øvelse er at lave en tidslinje. Spørg dig selv "hvornår begyndte jeg at blive stresset?", i dit tilfælde da dit job ændrede sig. Kig så 6 måneder tilbage og vær ærlig. Var du også stresset eller begyndende stresset da? Måske skulle du flytte, eller en regning blev ikke betalt og banken gik i kludder, eller en ven eller familiemedlem havde det svært mens du selv havde lidt travlt. Hvis ja, så går du 6 måneder længere tilbage, samme spørgsmål. Osv. Jeg tror du vil blive ubehageligt overrasket desværre. Personligt kan jeg trække tråde helt tilbage til en ubehandlet depression i 2013... fire år har jeg holdt skruen i vandt men nu er jeg altså kæntret og der er rigtig, rigtig langt ind til land nu.

Alt det sagt så afhænger rigtig meget selvfølgelig af din arbejdsplads. Tal med din chef. Sæt ord på det hele, også din frygt for at blive fyret f.eks. Det er jo total ulogisk at du skulle blive fyret men stress er ikke logisk. Det er rendyrket frygt, designet til at holde os væk fra løvehuler. Chancerne for at du tænker 100% klart og kan træffe den bedste beslutning er en illusion lige nu. Tal med din veninde, og din læge. Du har brækket en mental knogle, du er nødt til at lægge den i gips og holde dig i ro, ellers vokser den aldrig rigtigt sammen igen.


Tak for et godt indlæg.
Du siger jo meget som jeg igen godt ved, men som er godt at få at vide igen.
Jeg oplevede faktisk også for nogle måneder siden at min højre hånd 'døde' helt, og jeg anede ikke hvad hel... der var galt! Jeghavde ikke slået den, og jeg havde ikke gjort noget der kunne overbelaste den akut, men den gjorde så vanvittigt ondt og jeg kunne overhovedet ikke bruge den :forvirret: Det tog lige nogle dage på smertestillende og totalt indbundet hånd i støttebind, så var den ok igen - men meget meget mærkeligt.

Jeg var faktisk overhovedet ikke stresset i min gamle funktion - det ved jeg 100%. Vi havde travlt ja, men det var ok, og jeg kunne lægge det hele fra mig når jeg gik hjem og havde masser af overskud til andre ting. Økonomi mv. har været meget fin i flere år og det eneste familierelaterede der har været i mit liv går mange år tilbage, hvilket jeg har arbejdet med sidenhen (men jeg skal selv ikke afvise at der stadig er noget der, det er det mødrende ophav der har været en vanskelig relation, men som sagt er det bearbejdet gennem længere tid).

Min chef ér faktisk god. Hun er super opmærksom på os og hun har også haft øje på mig, men hun har bare heller ikke det store rum at arbejde indenfor. Jeg er sikker på at hun vil være fuldt forståeligt hvis jeg melder mig syg, selv om jeg også ved hvor presset hun er. I min nuværende funktion er jeg hendes 'højre hånd' og har både en smule ledelsesopgaver, såvel som jeg kender mere til hendes virke end alle andre. Vi har haft møde (alle ansatte) med direktionen, og det er derfra at modstanden er rigid og fast - de er fjøjtende ligeglade, vi må bare løse de flere og flere opgaver med færre og færre ressourcer. Folk flygter og udgifterne til dyre og 'dårligere' vikarer siger, men de er kolde. Først når alle melder sig syge (incl. min leder) går der ved en prås op for dem :rulle:

Det lyder dejligt at du er blevet mødt af forståelse og hjælp fra din arbejdsplads - jeg håber at det samme kan ske for mig.
0
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1268
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 224
Likede indlæg: 4760

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. aug 2017, 20:33

Rikke skrev:Ja, det ved Gud jeg har... Jeg sagde mit job op og stoppede 1/5 og håbede, at jeg derefter ville være fit for fight.

Det er jeg IKKE. Jeg sidder stadig og bakser med konsekvenserne på sygedagpenge...


Var der en specifik årsag til at du sagde op og ikke blev sygemeldt?
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 6399
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 470
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 14656

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Hunkat » 12. aug 2017, 20:45

Velvet-Goldmine skrev:I skriver jo ting, som jeg egentlig godt selv vidste (sjovt som man lige skal bekræftes, ikke?).

Jeg ved at jeg er skidegod og ikke mindst hurtig til mit arbejde. Jeg har et super overblik, er hurtig på tasterne og jeg små-snik-snakker overhovedet ikke (heller ikke før dette). Kort, kontant, reel information, forstået, og så videre - jeg er megaeffektiv (hvis jeg skal sige det selv, haha - men det beror nu på flere års erfaring og sammenligninger med andre kolleger.. ok, det lyder også arrogant, sorry). Derfor er det endnu mere fiasko-agtigt for mig,[b] for hvis ikke jeg kan udfylde denne funktion så er der edderrødme heller ingen andre[/b] (som det ser ud pt) der kan det - men jeg er også ret sikker på at alle de ekstra opgaver der er havnet hos mig, er havner´t der fordi min chef også ved at jeg kan rubbe neglene. Men igen - travlhed er een ting, noget andet er ansvaret for 8-10 andres daglige arbejde, som jeg på igen måde kan 'pusle' sammen som det ser ud nu, og som det kommer til at se ud, og at der bare ikke er noget at gøre ved det - jeg må bare prøve at 'trylle' :forvirret2:
Måske er det mest min egen stolthed der er ramt her, og det skal jeg selvfølgelig også arbejde med.



Har du overvejet at det måske heller ikke er meningen at nogen (som i én person) skal klare alt det arbejde? Ja, du kan godt når du giver 130% men er det holdbart? Ej vel? Hvis du er nødt til at være 1,5-2-3 personer, så hverken kan eller skal du klare det.
Det er lidt new-age agtigt men jeg fandt en god pointe i følgende metafor: Det du kan svarer til jorden. Du kan gå helt ud til stratosfæren og være okay, give 100% og stadig få ilt nok. Men hvis du bryder den grænse som hedder 100% så er der ingen grænse længere, universet er uendeligt og der er ikke noget det stopper dig mens du bare giver og giver. Indtil du brænder ud.

Jeg er sikker på at din chef godt ved at situationen er problematiske og som du selv siger, hele afdelingen skal ned og ligge før der bliver gjort noget fra ledelsens side... jamen så må du jo sygemeldes, ik? Ellers bliver den ene medarbejder og vikar efter den anden slidt op (ikke fordi det er dit ansvar!) uden at der sker noget. Nogle gange så må vi tilbage til 'lad falde hvad ikke kan stå' før der sker noget desværre.

Hvis du får en psykolog så kan du nok godt regne med at skulle bruge min. 10 sessioner, måske mere. De første 3-4 stykker vil være ren akut behandling, redskaber til at komme videre kommer først til sidst. Men det er det værd, helt klart, hvis du finder en du klinger med.
1
L'enfer, c'est les autres

I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1268
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 224
Likede indlæg: 4760

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. aug 2017, 20:55

twinkle skrev:Min arbejdsplads (offentlig) tog det meget alvorligt og tog også en del af ansvaret for, at jeg gik ned med stress. Jeg fik derfor 10 betalte psykologsamtaler, som jeg primært brugte mens jeg var fuldtidssygemeldt.
Jeg blev angst ved tanken om at skulle tilbage til min gamle plads (sådan rent placeringsmæssigt), for det var jo der det hele gik galt. Min leder insisterede på at jeg kom rimelig hurtigt tilbage, og det er jeg faktisk glad for. Jeg fik det ikke bedre af at gå hjemme hele dagen, bare mig selv og mine tanker. Da jeg startede op var det et par timer om dagen, og min arbejdsplads var meget OBS på, at jeg ikke bare lige udvidede min arbejdstid med fx en halv time.

Ud over psykologsamtaler gik jeg jævnligt hos min læge, som tjekkede op på den rent helbredsmæssige del - jeg oplevede nemlig også en del fysiske symptomer. Jeg havde fx konstant dårlig mave når jeg var på arbejde.

Min leder og kollegaer var gennem hele processen meget støttende, og det gjorde at det var lettere for mig at komme tilbage og være en del af arbejdspladsen igen. Der var ingen der bebrejdede mig, og følelsen af fiasko arbejdede jeg på sammen med psykologen.

Jeg fik til en start begrænset mine arbejdsopgaver af ledelsen, for det formåede jeg ikke selv at gøre.


Det lyder som en rigtig god process! Lige nu aner jeg overhovedet ikke hvad der er bedst for mig - hovedet er alt for ustruktureret. Jeg er som sagt den eneste med min funktion, og det virker bare 'rodet' at dele den op på 2 personer - men jeg mangler helt sikkert noget overskud til at se hvordan det kunne lade sig gøre.
Jeg håber meget at jeg vil blive mødt med samme opbakning - jeg tror det, og den manglende opbakning kommer sgu nok fra mig selv i sidste ende hvis jeg skal værehelt ærlig.
0
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1268
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 224
Likede indlæg: 4760

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. aug 2017, 20:57

Hunkat skrev:Har du overvejet at det måske heller ikke er meningen at nogen (som i én person) skal klare alt det arbejde? Ja, du kan godt når du giver 130% men er det holdbart? Ej vel? Hvis du er nødt til at være 1,5-2-3 personer, så hverken kan eller skal du klare det.
Det er lidt new-age agtigt men jeg fandt en god pointe i følgende metafor: Det du kan svarer til jorden. Du kan gå helt ud til stratosfæren og være okay, give 100% og stadig få ilt nok. Men hvis du bryder den grænse som hedder 100% så er der ingen grænse længere, universet er uendeligt og der er ikke noget det stopper dig mens du bare giver og giver. Indtil du brænder ud.

Jeg er sikker på at din chef godt ved at situationen er problematiske og som du selv siger, hele afdelingen skal ned og ligge før der bliver gjort noget fra ledelsens side... jamen så må du jo sygemeldes, ik? Ellers bliver den ene medarbejder og vikar efter den anden slidt op (ikke fordi det er dit ansvar!) uden at der sker noget. Nogle gange så må vi tilbage til 'lad falde hvad ikke kan stå' før der sker noget desværre.

Hvis du får en psykolog så kan du nok godt regne med at skulle bruge min. 10 sessioner, måske mere. De første 3-4 stykker vil være ren akut behandling, redskaber til at komme videre kommer først til sidst. Men det er det værd, helt klart, hvis du finder en du klinger med.


Du skriver gode ting!
Jeg er allerede ved at være totalt træt i hovedet, så jeg kan ikke samle mig om at svare mere - men det er læst og forstået :blomst:
0
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 308
Likede indlæg: 5934

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf twinkle » 12. aug 2017, 20:58

Velvet-Goldmine skrev:
twinkle skrev:Min arbejdsplads (offentlig) tog det meget alvorligt og tog også en del af ansvaret for, at jeg gik ned med stress. Jeg fik derfor 10 betalte psykologsamtaler, som jeg primært brugte mens jeg var fuldtidssygemeldt.
Jeg blev angst ved tanken om at skulle tilbage til min gamle plads (sådan rent placeringsmæssigt), for det var jo der det hele gik galt. Min leder insisterede på at jeg kom rimelig hurtigt tilbage, og det er jeg faktisk glad for. Jeg fik det ikke bedre af at gå hjemme hele dagen, bare mig selv og mine tanker. Da jeg startede op var det et par timer om dagen, og min arbejdsplads var meget OBS på, at jeg ikke bare lige udvidede min arbejdstid med fx en halv time.

Ud over psykologsamtaler gik jeg jævnligt hos min læge, som tjekkede op på den rent helbredsmæssige del - jeg oplevede nemlig også en del fysiske symptomer. Jeg havde fx konstant dårlig mave når jeg var på arbejde.

Min leder og kollegaer var gennem hele processen meget støttende, og det gjorde at det var lettere for mig at komme tilbage og være en del af arbejdspladsen igen. Der var ingen der bebrejdede mig, og følelsen af fiasko arbejdede jeg på sammen med psykologen.

Jeg fik til en start begrænset mine arbejdsopgaver af ledelsen, for det formåede jeg ikke selv at gøre.


Det lyder som en rigtig god process! Lige nu aner jeg overhovedet ikke hvad der er bedst for mig - hovedet er alt for ustruktureret. Jeg er som sagt den eneste med min funktion, og det virker bare 'rodet' at dele den op på 2 personer - men jeg mangler helt sikkert noget overskud til at se hvordan det kunne lade sig gøre.
Jeg håber meget at jeg vil blive mødt med samme opbakning - jeg tror det, og den manglende opbakning kommer sgu nok fra mig selv i sidste ende hvis jeg skal værehelt ærlig.


Selvfølgelig er dit hoved ustruktureret! - du har stress. Jeg brugte den første uge på at græde non-stop, jeg var ikke bare ustruktureret men et kæmpe rod hele vejen igennem. Det er din leders opgave og ansvar at lægge en plan for dig sammen med dig der beskriver, hvordan du kommer bedst tilbage på arbejde.
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2001
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1610

Re: Har du haft 'rigtig' stress?

Indlægaf Bimmerdyret » 12. aug 2017, 21:21

Velvet-Goldmine skrev:
Bimmerdyret:
Du har en blanding af 2 forskellige stressreaktioner

Vil du uddybe dette? Hvad er det for 2? Har du mere indgående viden indenfor området?



Altså...din tråd har overskriften med ordene "rigtig stress" ...men spørgsmålstegn :)
Der er ikke nogen form for rigtig stress kort og godt.

Folk kan få stress af forskellige årsager, og fordi nogle får stress af X er det ikke ensbetydende med at alle andre også får stress af X. Derfor er det også forkert at sige at folk bare er skvatrøve og skal tage sig sammen.
Se det lidt som soldater - nogle klarer en krig uden traumer, andre gør ikke.

Men grundlæggende (det er vidst Falck Healthcares side) deler stress-reationen op i 2 typer:

- en stressreaktion der kommer til primært udtryk fysisk
- en stressreaktion der kommer til primært udtryk psykisk.

Nuvel, dermed ikke sagt at den ene type ikke kan have dele fra den anden.

En psykisk reaktion sætter kroppen i angrebtilstand - man bliver gnaven, aggressiv, sur, gnaven og irritabel
En fysisk reaktion sætter kroppen i defensiv, man lukker ned, indadvendthen, sorgmod

Min mand var fysisk, jeg var psykisk men uanset hvad så er det vigtigt at de ting, der er årsag til stresspåvirkningen forsvinder/bliver klaret for ellers så kommer reaktionen igen.
Med andre ord, hvis stressreaktionen (uanset type) skyldes manglende personalemæssigeressourcer på arbejdet, så kan det være ligemeget om man har 5 mdrs pause, hvis man kommer tilbage til det samme helvede.
1

Tilbage til "Helbred"