
Kan ikke lige finde ud af, at lægge billeder ind fra mobilen, men jeg købte en sort 3-pers. lædersofa fra Bolia privat til 3000kr. Hende jeg købte den af kunne ikke svare på præcis hvor gammel den var, for hun havde selv købt den brugt. Men den er flot og velholdt og læderet er blevet virkelig blødt og lækkert af at blive brugt. Designet er HELT enkelt (ikke nogen læder"deller" her) og med skarpe linjer, blødt lidt op med dun i sidde- og ryghynder. Når jeg har givet hynderne en god "boksetur" ser sofaen ud som ny.
Den primære grund til, at jeg gik efter en lædersofa var, at den er nem at rengøre og at hundehår (fra 2 hunde) er lige til at støvsuge op af sofaen. Nu er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde køber en stofsofa igen

Men, jeg har generelt virkelig god erfaring med sofaer fra Bolia. Jeg har nu ejet to og har været så glad for dem begge. Den første sofa havde en chaiselong-hynde som "satte sig" så jeg kontaktede Bolia og et par dage efter leverede de en helt ny hynde. Så også god erfaring med deres kundeservice

Men aldrig køb en sofa i Bolia til fuld pris. De kører SÅ ofte kampagner på deres forskellige sofaserier med op til 50% i besparelse. De har i øvrigt også et outlet på deres hjemmeside hvor der også kan findes mange lækre sofaer som er sat ned

Bare et tip hvis du/I alligevel skal kigge lidt rundt for lidt inspiration

Et andet tip: aldrig, aldrig, aldrig køb sofa i Jysk! De er noget makværk! Og det kommer fra én som har arbejdet der i maaange år.