Animepige som svigerdatter?

[Aragorn]

roast.jpg

[Liou]

Gudskelov er begge mine brødre i sunde faste forhold, så den bekymring har jeg ikke. Men havde det været aktuelt, ville jeg slæbe dem med til en dygtig psykolog i en fart. Man kan for pokker ikke være kærester med en tegneserie figur. De er fiktion for crying out loud. Beklager hvis det lyder snæversynet, men hele tanken virker bare dybt godnat.

Mange har haft et crush eller flere på fiktive personer som barn. Indrømmer blankt, at jeg ikke selv er nogen undtagelse. Men sådan tænker børn. Hvis du ikke har smidt den fantasi som voksen, er der et eller andet galt IMO.

[Animi]

Jeg var som barn kærester med skærmtrolden Hugo, so who am I to judge

[Animi]

Og så bliver jeg ved med at læse det som Animi og ikke Anime, og jeg kan altså bekræfte at jeg er enhver svigermors drøm

[vibbsen]

Medmindre jeg har overset noget så har vi stadig ikke fået svar på om det er et menneske der lader som om det er en figur fra et tegneserie univers eller reelt en tegneserie figur.

Men uanset hvad så er det sådan her at min dreng må tage hvad han vil med hjem, bare de er søde og rare behandler ham godt og er sammen med med ham frivilligt , så er det ikke så vigtigt om det er en han har scoret på det lokale plejehjem eller hvad.

Jeg accepterer ikke ting som kærester, og så er jeg ligeglad med om det er ting der ligner mennesker, og mennesker der er købt og betalt som om de var en ting det er også helt udelukket. Det bunder i at man bare ikke køber mennesker og jeg vil ikke have gæster der er her fordi de er tvunget.

Så det jeg hører dig sige er, at hvis din søn kommer hjem og er blevet kæreste med en mega-nice mannequin dukke fra Magasin så er hun ikke velkommen i dit hjem Heller ikke selvom hun er der frivilligt...

Og man kan altså godt have et virkelig meningsfyldt forhold til sin gokkesok...Har jeg hørt

[vibbsen]

Hvis min bror kom hjem med en Animepige så vil vi i min familie garanteret bare tænke at det var et eller andet kostume hun havde på....Min bror er entertainer og kender nogen virkelig specielle mennesker, så det ville ikke komme bag på nogen, hvis han fandt en der insisterede på at være iført kostume til familiesammenkomster....

Heldigvis er han gift med en ret sej entertainer som ville sparke noget seriøst anime-røv hvis sådan en stump pigebarn forsøgte at trænge ind på hendes enemærker...Min svigerinde har sort bælte i karate

[Bimmerdyret]

Tjaaa. Hvad skulle jeg dog gøre ved det?

Men spørgsmålet er vel også om du vil dække op til hende til juleaften?

tror ikke hun spiser så meget, så en underkop er nok passende

[Bimmerdyret]

Tjaaa. Hvad skulle jeg dog gøre ved det?

Lave en "indisk-tradition" på hende.

Slettelak og viskelæder

[DollsLiveForever]

Hvad gør man, når man møder en anden, der har et forhold til den samme fiktive Animepige som en selv. Skændes man med hende over hendes utroskab, eller accepterer man, at hun er polyamorøs?

[Slettet bruger]

...jeg er all good med at amine kan være lækkert. Men jeg ville sende min bror til psykolog/psykiater hvis han mente han havde et meningsfyldt forhold og dybe samtaler med en tegneserie-figur.
Tændte på hende - javel ja. Intet problem. Men forhold...? Nej. Bare nej.

Kald mig snæversynet - jeg har selv crushet på en elver-figur. Men jeg havde da ikke et forhold til ham.

Ham til højre?

[Vlad Kalashnikov]

Nogle kvinder er begyndt at se hvor det bærer henad, og prøver at komme fremtiden i forkøbet ved at tage kampen med anime op på deres egen hjemmebane.

[Dmitra]

Jeg ville undre mig kraftigt men sige "hey, whatever rocks your boat".

[Moxy-lady]

Nogle kvinder er begyndt at se hvor det bærer henad, og prøver at komme fremtiden i forkøbet ved at tage kampen med anime op på deres egen hjemmebane.

Du svarer ikke rigtig på de spørgsmål der bliver stillet i tråden, og det gør det svært at diskutere det med dig.

Og til ovenstående, det er ikke private piger "der har set lyset" det er kommercielle firmaer der laver billeder for at tjene penge. Jeg siger ikke at der ikke er piger der forsøger at kopiere manga-looket, men jeg synes at du er overordentlig naiv hvis du tror at det er pigerne selv der står bag det dér.

[Pjeps]

Jeg accepterer kun hvis jeg må tage min sølvpapirshat på til brylluppet.

[Moxy-lady]

Fandt i øvrigt denne, da jeg undersøgte det nærmere. TS svarede ikke på spørgsmål, jo.

http://waifu.wikia.com/

for billeder, (så man bliver lidt klogere på hvordan det er i praksis) søg på "me and my waifu" på google images.

Det virker i og for sig uskyldigt nok, ingen kommer jo til skade. Jeg synes bare at det er smaddersynd for de mænd (?) der sætter en tegneseriefigur op på en piedestal som et kvindeideal. Det virker bare så... ensomt... at nøjes med en to-dimensionel kvinde som ikke kan beundre en når man har opnået et eller andet, som ikke kan give et kram når man er ked af det.

Jeg tror at der er to forskellige typer der bliver tiltrukket af sådan en Waifu.

Jeg tror at for nogen er det René Fredensborg x 10000000000000.

Jeg siger ikke at asiatiske kvinder er 2D, overhovedet, men det jeg mener er, at de ting som RF og TS hylder ved disse asiatiske kvinder er deres traditionelle kønsroller. Det er at manden er hjemmets overhoved og der er en klar rangorden i tingene. Kvinderne skal være Madonnaer (jeg vil ikke tage stilling til hvordan de gerne vil have dem sexuelt, overhovedet, for det ved jeg ikke) - Smukke, præsentable og ikke være til belastning (ikke fnidre og snakke manden et øre af om noget han er ligeglad med.) De skal blive ved med at være smukke og må for alt i verden ikke tage på og blive "ligeglade" med hvordan de ser ud. Jeg ved at TS tidligere har udtalt at kvinder han er sammen med ikke skal være seksuelt erfarne. Han tænder på det jomfruelige og rene. På alle disse punkter passer en 2D tegneseriefigur jo helt perfekt ind. Sådan gange 100000000000000.

Fred være med det! Jeg er egentlig ligeglad med hvad de spiller den af til, så længe alle er med på den. Og ja, jeg ville grine af sådan en spradebasse der kom til julefrokosten og snakkede om sin jomfruelige, stille og perfekte Waifu.

Så er der de ensomme. Dem som ikke tror de *kan* finde en rigtig kæreste. Dem som egentlig gerne vil, men bare ikke kan finde ud af det med en rigtig kvinde, eller dem som ikke har selvtilliden til at turde prøve. Her kan jeg godt se dem gå helt ind i et univers, og forelske sig dybt og inderligt i en ikkevirkelig figur. En karakter. En som ikke afviser dem (men, alt andet lige, heller ikke opfordrer, værdsætter eller kommunikerer med dem.) Det er safe, for de kan ikke blive sårede. De kan "score" 5000 gange over niveau. De kan hælde al deres kærlighed over på denne her figur, uden at hun svigter, sårer eller griner af dem. Der vil ikke være nogen der kræver at de gør dit, udvikler sig med dat. De kan være lige hvem de er, og ikke behøve ændre sig resten af deres liv. Og det er sgu fucking tragisk! Jeg ville aldrig grine af sådan en fyr, men jeg ville opfordre ham til at gå til en terapeut og deale med sine selvværdsproblemer. opfordre til at opsøge andre, ligeså generte kvinder. Opfordre til at søge østpå, alt efter temperament Asien eller Rusland. Jeg synes at de har fortjent at blive holdt om, og have nogen at dele deres hverdag med.

Jeg har, da jeg var yngre, haft et meget unuanceret blik på såkaldte post-ordre koner (jeg nægter at kalde det købekoner, og jeg kender ikke et andet udtryk?), men som jeg er blevet ældre er jeg blevet mere forstående. Igen, her snakker jeg ikke René Fredensborg eller de der tåber fra "købt til kærlighed"-dokumentaren. Jeg snakker de akavede, de ensomme og dem som vil have mere end blot en opvaskemaskine/sexdukke. Og for dem kan jeg godt forstå at det vestlige datingmarked kan være svært og angstfremkaldende. Nej, det er ikke altid den store kærlighed der opstår med det samme i disse forhold, men jeg tror og håber på at det *kan* blive et godt og stabilt venskab der måske kan udvikle sig til mere, og der kan være værre ting at bruge sit liv på, end at leve sammen med en man holder af.

Det blev lidt langt, og måske også lidt off topic, men jeg har tænkt meget over dette begreb.