Statusopdateringer

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Katarinka
Indlæg: 83
Tilmeldt: 2. nov 2015, 20:35
Kort karma: 14
Likede indlæg: 150

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Katarinka » 23. sep 2016, 17:31

Joe skrev:
Katarinka skrev:Jeg forstår det ikke...


Det er også noget vås. Alle kvinder er ikke skabt lige. Folk er født med alle mulige forskellige forudsætninger. Og især hvis vi ser på verdensplan.

Jeg er så faktisk vægt. Men det siger altså ikke særligt meget andet om mig end at jeg er født 18. Oktober.

Derudover kan der ikke være et "De bedste" hvis alle er lige.


Nemlig.. derudover har jeg svært ved at se bort fra stavefejlen..
2
Når man nulrer på en tissemand bliver den større..
Men når man tisser på en nullermand bliver den mindre :gruble:
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 1691
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 361
Likede indlæg: 5554

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Joe » 23. sep 2016, 17:32

Katarinka skrev:
Joe skrev:
Katarinka skrev:Jeg forstår det ikke...


Det er også noget vås. Alle kvinder er ikke skabt lige. Folk er født med alle mulige forskellige forudsætninger. Og især hvis vi ser på verdensplan.

Jeg er så faktisk vægt. Men det siger altså ikke særligt meget andet om mig end at jeg er født 18. Oktober.

Derudover kan der ikke være et "De bedste" hvis alle er lige.


Nemlig.. derudover har jeg svært ved at se bort fra stavefejlen..


Måske vil de bare have vægten til at tegne?
0
you did not break me
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 4213
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 507
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 6277

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Delfin » 23. sep 2016, 17:48

Så dyrlægen står og vræler, hver gang hun afliver et kæledyr? Ah mon dog
1
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 1691
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 361
Likede indlæg: 5554

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Joe » 23. sep 2016, 17:51

Delfin skrev:Så dyrlægen står og vræler, hver gang hun afliver et kæledyr? Ah mon dog


Har man ikke et ret dårligt arbejdsmiljø, hvis en af ens store arbejdsopgaver får en til at græde hver gang man udfører den? Hvorfor er deres fagforening ikke mere på dupperne med den sag?
0
you did not break me
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 4213
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 507
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 6277

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Delfin » 23. sep 2016, 17:59

Joe skrev:
Delfin skrev:Så dyrlægen står og vræler, hver gang hun afliver et kæledyr? Ah mon dog


Har man ikke et ret dårligt arbejdsmiljø, hvis en af ens store arbejdsopgaver får en til at græde hver gang man udfører den? Hvorfor er deres fagforening ikke mere på dupperne med den sag?


Eller måske er man bare landet på den forkerte job-hylde
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6327
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 705
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 10218

Re: Statusopdateringer

Indlægaf LadyFox » 23. sep 2016, 19:19

:træt:
facebook.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
0
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
Brugeravatar
Fyrst Eberhard
Indlæg: 1639
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:42
Kort karma: 347
Likede indlæg: 8685

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Fyrst Eberhard » 23. sep 2016, 20:32

LadyFox skrev::træt:
facebook.jpg

Bubber: 11. Dec
Finn Nørbygaard: 8. Mar
Thorkild Thyrring: 24. Okt
Frank Jensen: 28. Maj

Det er egentlig også hvad jeg forestiller mig.
2
Peace!
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 7774
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 708
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 14010

Re: Statusopdateringer

Indlægaf icelady » 24. sep 2016, 07:19

Billede





:D
7
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Buller
Indlæg: 627
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 42
Likede indlæg: 860

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Buller » 24. sep 2016, 08:06

de ER altså også bare gode de IKEA blyanter :D
1
computermus
Indlæg: 1026
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 60
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 1236

Re: Statusopdateringer

Indlægaf computermus » 24. sep 2016, 08:24

icelady skrev:
Hvordan kunne du gøre det?

Som killing underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture i snor og kørte i bil, det elskede jeg og holdt ind for at spise is (jeg fik kun en lille klat is, fordi "is er ikke godt for katte", sagde du), og jeg tog lange lure i solen i vinduet, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Ham, som nu er din mand, er ikke et "kattemenneske" - alligevel bød jeg ham velkommen i vores hjem, prøvede at vise ham hengivenhed og hørte efter hvad han sagde. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men du og ham var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller i kattegården. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde kat - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din kat" til "bare en kat", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende kat, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min kat!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.

De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrerer med glade kattekillinger, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det.
Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit kattesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut



Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Af Jim Willis

Hvordan kunne du gøre det.?






Undskyld mig, mens jeg går hen i hjørnet og kaster op!.


Sig mig lige en gang, taler vi om hund eller kat? :gruble:
Ikke en af de dejlige katte, som vi havde mens jeg boede hjemme, har nogensinde tygget i sko.
3
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 6377
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1577
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 14159

Re: Statusopdateringer

Indlægaf kidkomb » 24. sep 2016, 08:51

Hold kæft, hvor er I irriterende.
Jeg begynder at tro at I troller mig :panik:
5
Walk tall and cry with dignity.
Jeg kan åbenbart ikke korrekturlæse inden jeg trykker "udfør". Derfor er der altid rettet i mine indlæg.
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 3416
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 335
Likede indlæg: 3260

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Guilded_Lily » 24. sep 2016, 09:32

computermus skrev:Sig mig lige en gang, taler vi om hund eller kat? :gruble:
Ikke en af de dejlige katte, som vi havde mens jeg boede hjemme, har nogensinde tygget i sko.


Jeg blev også smækforvirret over det med puder og sko, snor, bilkørsel, først er det henvendt til kvinden, pludselig manden, og så det med dyrlægen. Hold. dog. kæft!

(Disclaimer: jeg ved godt, nogen går tur med deres kat i snor, men måden, det er skrevet på, lyder det mere som hundeaktiviteter. Ligesom adfærden på internatet. Ej.)
2
Brugeravatar
Aspargsen
Indlæg: 2007
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1280

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Aspargsen » 24. sep 2016, 14:31

LadyFox skrev::træt:
facebook.jpg

Jeg skal aldrig drikke igen, ville meget hellere være en Dansende Champagnedreng :gisp:
1
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
Aspargsen
Indlæg: 2007
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1280

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Aspargsen » 24. sep 2016, 14:35

computermus skrev:
icelady skrev:
Hvordan kunne du gøre det?

Som killing underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture i snor og kørte i bil, det elskede jeg og holdt ind for at spise is (jeg fik kun en lille klat is, fordi "is er ikke godt for katte", sagde du), og jeg tog lange lure i solen i vinduet, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Ham, som nu er din mand, er ikke et "kattemenneske" - alligevel bød jeg ham velkommen i vores hjem, prøvede at vise ham hengivenhed og hørte efter hvad han sagde. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men du og ham var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller i kattegården. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde kat - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din kat" til "bare en kat", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende kat, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min kat!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.

De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrerer med glade kattekillinger, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det.
Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit kattesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut



Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Af Jim Willis

Hvordan kunne du gøre det.?






Undskyld mig, mens jeg går hen i hjørnet og kaster op!.


Sig mig lige en gang, taler vi om hund eller kat? :gruble:
Ikke en af de dejlige katte, som vi havde mens jeg boede hjemme, har nogensinde tygget i sko.

Tror også mest det er hunde der æder sko og andre genstande
0
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6327
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 705
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 10218

Re: Statusopdateringer

Indlægaf LadyFox » 24. sep 2016, 14:35

Aspargsen skrev:
LadyFox skrev::træt:
facebook.jpg

Jeg skal aldrig drikke igen, ville meget hellere være en Dansende Champagnedreng :gisp:

Jeg har nu selv altid gerne ville være en Forførende Frugtplukker, men skæbnen ville mig jo noget andet :mellow:
0
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"

Tilbage til "Generelt"