Før man beslutter sig for at få børn

[solstråle]

Til jer med børn (eller måske baby på vej) - hvordan så jeres økonomi ud, da I begyndte på babymaking-processen?

I må også gerne fortælle lidt om alder, job-/udannelsessituation, om I boede i hus/lejlighed (eje eller leje + størrelse) samt om I havde en familiebil eller måske bare en lille bil?

Sagen er den, at jeg er ufatteligt skruk og tænker derfor nok meget følelsesladet. Min kæreste derimod vil også gerne have børn og føler sig mentalt klar, men tænker nok mere praktisk end jeg, og mener at vi bør vente, til vi har ALT det praktiske 100% på plads.

Jeg har virkelig brug for nogle input til enten at indse, at vores liv nok ikke er stabilt nok (praktisk set) til at sætte et barn i verden lige nu og her - eller omvendt, input som kan få min kæreste overbevist om, at vi er klar til en baby både mentalt men også praktisk


Håber I vil hjælpe!

[JoyNips]

Vi var nok lidt omvendte i tankegangen. For os var det nemlig en "nå men, vi har jo alle de ydre omstændigheder på plads - er færdiguddannede, har arbejdet nogle år og har gode jobs, en andelslejlighed med god friværdi og plads til de første par år med barn osv, så der er vel ikke nogen grund til at prøve at undgå graviditet?"
At det så lykkedes på første kondomsløse knald havde vi ikke lige forudset!

Men altså, børn er dyre. Selv hvis man køber en del udstyr brugt og ikke går efter mode-varer når man køber fra ny, så er det lidt af en udskrivning. Og selv med tilskud osv er institution crazy dyrt. Det koster jo nærmest det samme som at leje en lejlighed!
Så jeg synes bestemt det vil være en ide at have økonomien på plads, det er (efter min mening) rarest at man ikke behøver at tænke over om man har penge hele måneden. Men det kan jo også sagtens lade sig gøre at få råd til barn selvom man er to på SU. Så skal man bare tænke noget mere over sit forbrug.
Om man bor i ejerbolig, lejet bolig, andelsbolig, kollektiv eller noget femte er sgu ligemeget. Der er ikke noget, der er rigtigere end andet. Og hvis man ikke har brug for en bil er det jo også ligemeget om man har sådan en. Vi har en lille bybil, men den er mere nice to have end need to have.

[Vlad Kalashnikov]

> ALT det praktiske 100% på plads

Alt det praktiske kommer aldrig nogen sinde 100% på plads. Om mens i går og venter på det som aldrig kommer til at ske, bliver i ældre og ældre. Ved mine første børn var jeg midt 20erne og moren lige fyldt 20. Hun gik på HF og jeg havde et eller andet rimeligt usikker arbejde, vi boede i en 2-værelset lejlighed i KBH, ingen bil, etc. Det var ideelt. Vi var unge og havde masser af energi og kærlighed. Hvis du virkelig ønsker børn så meget er mit råd er mere bare at hoppe ud i det. Ikke så mange bekymringer.

[Lykke]

Manden var arbejdsløs, på dagpenge. Jeg var under uddannelse. Jeg er stadig under uddannelse, og nu har manden lige fået et job.
Vi boede det første år på kollegie, og nu i almen bolig/rækkehus - så det er en god billig husleje.

Jeg synes vi har så rigeligt. Jeg køber sjældent nyt tøj til barnet, men det er nu også ud fra et miljøhensyn.
Vi har ikke en bil. Det ønsker jeg heller ikke - behovet har ikke været der i nu 2 år. Jeg bryder mig ikke om at køre generelt, og barnet synes det er meget federe med tog.

Jeg tror det meget handler om prioteringer. Vi bor billigt, har lav indkomst, får selvfølgelig boligstøtte/børneydelse. Vi spiser godt og økologisk og rejser et par gange om året. Har også råd til nyt tøj og flere materielle goder. Jeg bliver bare ikke gladere af flere ting. Oplevelser, og prioteringer som årskort til museum gør mig mere glad.

Jeg er 26 år og manden 32.

[solstråle]

Vi var nok lidt omvendte i tankegangen. For os var det nemlig en "nå men, vi har jo alle de ydre omstændigheder på plads - er færdiguddannede, har arbejdet nogle år og har gode jobs, en andelslejlighed med god friværdi og plads til de første par år med barn osv, så der er vel ikke nogen grund til at prøve at undgå graviditet?"
At det så lykkedes på første kondomsløse knald havde vi ikke lige forudset!

Men altså, børn er dyre. Selv hvis man køber en del udstyr brugt og ikke går efter mode-varer når man køber fra ny, så er det lidt af en udskrivning. Og selv med tilskud osv er institution crazy dyrt. Det koster jo nærmest det samme som at leje en lejlighed!
Så jeg synes bestemt det vil være en ide at have økonomien på plads, det er (efter min mening) rarest at man ikke behøver at tænke over om man har penge hele måneden. Men det kan jo også sagtens lade sig gøre at få råd til barn selvom man er to på SU. Så skal man bare tænke noget mere over sit forbrug.
Om man bor i ejerbolig, lejet bolig, andelsbolig, kollektiv eller noget femte er sgu ligemeget. Der er ikke noget, der er rigtigere end andet. Og hvis man ikke har brug for en bil er det jo også ligemeget om man har sådan en. Vi har en lille bybil, men den er mere nice to have end need to have.

Men hvornår har man økonomien på plads? Hvad skal man have stående på opsparingen, og hvad skal man have som rådighedsbeløb i hver måned?
Vi ved jo stort set ikke noget om, hvad en lille baby koster :-)

Jeg mener dog, at vi har en sund økonomi - mens kæresten ikke mener, den er ideel, da jeg er studerende (færdiguddannet om 1 år) og derefter vil få barselsdagpenge på dimittendsats

[solstråle]

> ALT det praktiske 100% på plads

Alt det praktiske kommer aldrig nogen sinde 100% på plads. Om mens i går og venter på det som aldrig kommer til at ske, bliver i ældre og ældre. Ved mine første børn var jeg midt 20erne og moren lige fyldt 20. Hun gik på HF og jeg havde et eller andet rimeligt usikker arbejde, vi boede i en 2-værelset lejlighed i KBH, ingen bil, etc. Det var ideelt. Vi var unge og havde masser af energi og kærlighed. Hvis du virkelig ønsker børn så meget er mit råd er mere bare at hoppe ud i det. Ikke så mange bekymringer.

Tak for dit svar! Det er super rart at høre, at I sagtens kunne klare opgaven til UG på trods af, at I heller ikke havde det helt store at gøre godt med. Synes også det er en vigtig pointe, du kommer ind på - nemlig at det er ideelt at få børn, mens man er ung og har masser af energi (og kærlighed selvfølgelig) at give af til barnet :-)

Jeg ønsker mig virkelig brændende et barn, og er sikker på at hvis kæresten også bare sagde: "jamen hey, lad os smide præventionen og få os det barn" så ville jeg ikke tvivle et sekund. Men min kærestes tanker må jeg indrømme får mig til at tvivle.
Det skal dog også lige siges, at hans søskende har fået børn i en sen alder 30+, og de har alle haft både job, hus, bil - ja ALT 100% på plads først. Det er måske også med til at præge ham, uden han måske selv lægger mærke til det.
I forhold til hans søskende, er vi "fattige", da jeg stadig er studerende og vi kun har en lille bil og ikke en stationcar, som de mener er livsnødvendigt når man skal have et barn - grundet barnevogn og alt det man skal have med, når man skal afsted med et lille barn.

[Orchidea]

Jeg er helt enig med Vlad.

Vi havde både hus, biler, gode jobs og penge i banken da vi fik børn, men ingen af os har prøvet at være økonomisk begrænset, så det var ikke fordi vi absolut ville have de ting på plads inden børn. Vi havde bare travl med at være opslugt af hinanden meget længe.

Jeg var 32 og min mand var 41 da vi blev forældre første gang og der gik 5 år inden den næste kom. Uden helt at fortryde noget, så ville jeg alligevel ønske at vi havde fået børn meget tidligere. Man er bare mindre bekymret, mere spontan og fuld af energi når man er midt i 20'erne. Det ville også være fedt ikke at være mindst 60 (og 70 for min mands vedkommende) når/hvis der kommer børnebørn.

Det man efterhånden lærer er, at ting har det med at ordne sig. Så bare kom igang og tag udfordringerne som de kommer.

[Zoxa]

Min x-mand og jeg var über kontrolfreaks førend projekt datter gik i gang og det tog et par år før rammerne var på plads.

Jeg havde et ret godt job den gang og en lejlighed med ok friværdi så step one var ægteskab, derefter skulle den helt rigtige lejlighed findes og det skulle være i samme kvarter, bare i rette størrelse, pris og tilstand.

Der gik så lidt kage i planlægningen for jeg kan åbenbart ikke vaske et par herre underbukser uden at blive gravid (smed pillerne slut november), så vi flyttede ind d. 1. januar og testen var positiv d. 15 januar. Ærlig talt kunne jeg godt have tænkt mig at komme ordentlig på plads først og falde til ro, men sådan skulle det så ikke være.
Og med min alder (34) kan man bestemt ikke være sikker på at tingende går som man ønsker.

Alt gik så galt derfra og det kan selv nok så meget planlægning ikke ændre, lige bortset fra jeg fik min dejlige datter, men det er så det...

[solstråle]

> ALT det praktiske 100% på plads

Alt det praktiske kommer aldrig nogen sinde 100% på plads. Om mens i går og venter på det som aldrig kommer til at ske, bliver i ældre og ældre. Ved mine første børn var jeg midt 20erne og moren lige fyldt 20. Hun gik på HF og jeg havde et eller andet rimeligt usikker arbejde, vi boede i en 2-værelset lejlighed i KBH, ingen bil, etc. Det var ideelt. Vi var unge og havde masser af energi og kærlighed. Hvis du virkelig ønsker børn så meget er mit råd er mere bare at hoppe ud i det. Ikke så mange bekymringer.

Netop.
Altså det hører måske lidt til i "Det må man ikke sige"-tråden, men det undrer mig, at vi begge har rundet de 30 nu herhjemme og har to børn, men oplever, at mange jævnaldrende venter og venter til x, y og z praktisk/økonomisk ting falder på plads, selvom de 1) ønsker børn og 2) har været i parfold i en del år.
Jeg forstår ikke, hvad de går og venter på i den situation, men det siger jeg selvfølgelig ikke højt IRL.

EDIT: Fik svaret i begge dine tråde ser jeg nu.

I vores situation venter vi nok på, at jeg er færdiguddannet og i job, så vi har 2 lønninger. Det er på ingen måde "oplevelser" eller "de ting man skal nå inden man får børn", som vi venter på er blevet gjort.
Det er også derfor, det er så rart at høre inputs fra andre. Om man sagtens kan få et barn uden at have en sindssyg indtægt og en stationcar samt hus.

Tusind tak fordi du ville svare i begge

[Zoxa]

Tak for dit svar! Det er super rart at høre, at I sagtens kunne klare opgaven til UG på trods af, at I heller ikke havde det helt store at gøre godt med. Synes også det er en vigtig pointe, du kommer ind på - nemlig at det er ideelt at få børn, mens man er ung og har masser af energi (og kærlighed selvfølgelig) at give af til barnet :-)

Jeg ønsker mig virkelig brændende et barn, og er sikker på at hvis kæresten også bare sagde: "jamen hey, lad os smide præventionen og få os det barn" så ville jeg ikke tvivle et sekund. Men min kærestes tanker må jeg indrømme får mig til at tvivle.
Det skal dog også lige siges, at hans søskende har fået børn i en sen alder 30+, og de har alle haft både job, hus, bil - ja ALT 100% på plads først. Det er måske også med til at præge ham, uden han måske selv lægger mærke til det.
I forhold til hans søskende, er vi "fattige", da jeg stadig er studerende og vi kun har en lille bil og ikke en stationcar, som de mener er livsnødvendigt når man skal have et barn - grundet barnevogn og alt det man skal have med, når man skal afsted med et lille barn.

Nu har jeg posted omstændigheder for mit vedkommende og der var økonomiske rammer til mere end det vi, eller rettere jeg, gjorde af indkøb.

Et kærligt råd. Du skal kun købe en barnevogn til at barnet kan sove uden for og så kun en brugt- du bruger den i utroligt lidt tid. En god kombi vogn med ordentlige dæk er til gengæld guld værd og fylder langt mindre sammen klappet.
Tøj; køb eller arv brugt indtil ca 1 år (jeg ved godt at der snoldes i H&M for det er bare for nuttet), men alt det basale, de vokser ud af det lyn børge.
Har du ikke vaske maskine er det til gengæld en fantastisk investering. Køb den! Ditto micro ovn hvis I ikke har en.
Børn i den alder har faktisk ikke brug for legetøj - de er lykkelige over et pusletæppe på gulvet og ting i semi blødt plast med farver. De små stabel bare skovturs plastik skåle og krus fra Ikea er lykken og en træske. Og barnet kan også spise af dem og smide dem på gulvet uden skidtet går i stykker.
Bleerne fra Aldi er ikke bare de billigste, de er også de absolut bedste.

Selve udskrivningen til et barn behøver ikke at være heftig. Jeg tror vi brugte maks 5.000. Og det var inkl seng, barnevogn, kombi vogn, høj- og rokkestol, pusle gejl,savle klude, tøj, sutte og sutte flasker

[solstråle]

Jeg er helt enig med Vlad.

Vi havde både hus, biler, gode jobs og penge i banken da vi fik børn, men ingen af os har prøvet at være økonomisk begrænset, så det var ikke fordi vi absolut ville have de ting på plads inden børn. Vi havde bare travl med at være opslugt af hinanden meget længe.

Jeg var 32 og min mand var 41 da vi blev forældre første gang og der gik 5 år inden den næste kom. Uden helt at fortryde noget, så ville jeg alligevel ønske at vi havde fået børn meget tidligere. Man er bare mindre bekymret, mere spontan og fuld af energi når man er midt i 20'erne. Det ville også være fedt ikke at være mindst 60 (og 70 for min mands vedkommende) når/hvis der kommer børnebørn.

Det man efterhånden lærer er, at ting har det med at ordne sig. Så bare kom igang og tag udfordringerne som de kommer.

Når I nu havde rammerne i orden og alt det praktiske på plads, hvad holdt jer så tilbage fra at få børn tidligere?

[avdotja]

Jeg synes hverken der er noget rigtigt eller forkert når det kommer til den slags. Jeg er af den overbevisning at børn koster det man nu engang her, men kan også sagtens sætte mig i dem der gerne vil have de ydre rammer på plads.

Men har du overvejet om "jeg vil super gerne have børn med dig, men ser gerne at du bliver færdig med studiet og får fast arbejde først, så vi har de ydre rammer på plads" i virkeligheden er en variant af "jeg vil super gerne have børn med dig, om et par år når jeg/vi er blevet mere klar til det"?

[solstråle]

Tak for dit svar! Det er super rart at høre, at I sagtens kunne klare opgaven til UG på trods af, at I heller ikke havde det helt store at gøre godt med. Synes også det er en vigtig pointe, du kommer ind på - nemlig at det er ideelt at få børn, mens man er ung og har masser af energi (og kærlighed selvfølgelig) at give af til barnet :-)

Jeg ønsker mig virkelig brændende et barn, og er sikker på at hvis kæresten også bare sagde: "jamen hey, lad os smide præventionen og få os det barn" så ville jeg ikke tvivle et sekund. Men min kærestes tanker må jeg indrømme får mig til at tvivle.
Det skal dog også lige siges, at hans søskende har fået børn i en sen alder 30+, og de har alle haft både job, hus, bil - ja ALT 100% på plads først. Det er måske også med til at præge ham, uden han måske selv lægger mærke til det.
I forhold til hans søskende, er vi "fattige", da jeg stadig er studerende og vi kun har en lille bil og ikke en stationcar, som de mener er livsnødvendigt når man skal have et barn - grundet barnevogn og alt det man skal have med, når man skal afsted med et lille barn.

Nu har jeg posted omstændigheder for mit vedkommende og der var økonomiske rammer til mere end det vi, eller rettere jeg, gjorde af indkøb.

Et kærligt råd. Du skal kun købe en barnevogn til at barnet kan sove uden for og så kun en brugt- du bruger den i utroligt lidt tid. En god kombi vogn med ordentlige dæk er til gengæld guld værd og fylder langt mindre sammen klappet.
Tøj; køb eller arv brugt indtil ca 1 år (jeg ved godt at der snoldes i H&M for det er bare for nuttet), men alt det basale, de vokser ud af det lyn børge.
Har du ikke vaske maskine er det til gengæld en fantastisk investering. Køb den! Ditto micro ovn hvis I ikke har en.
Børn i den alder har faktisk ikke brug for legetøj - de er lykkelige over et pusletæppe på gulvet og ting i semi blødt plast med farver. De små stabel bare skovturs plastik skåle og krus fra Ikea er lykken og en træske. Og barnet kan også spise af dem og smide dem på gulvet uden skidtet går i stykker.
Bleerne fra Aldi er ikke bare de billigste, de er også de absolut bedste.

Selve udskrivningen til et barn behøver ikke at være heftig. Jeg tror vi brugte maks 5.000. Og det var inkl seng, barnevogn, kombi vogn, høj- og rokkestol, pusle gejl,savle klude, tøj, sutte og sutte flasker

Tak for dine gode råd og for at dele din erfaring!

Jeg er selv det, man kan kategorisere som kontrolfreak/perfektionist og ligger allerede nu budget for hver måned, laver madplan, laver indkøbsliste efter tilbudsaviser osv., og kan i det hele taget godt lide at lave lister og have styr på tingene.

Synes alligevel det lyder utrolig flot, at I købte alt udstyr for 5.000. kr! Du må være god til at finde gode, brugte ting på nettet :-)

[Vixen]

Jeg er gravid med termin i november. Jeg er 26 (bliver 27 om en måned) og min kæreste er 33. Jeg er nyuddannet akademiker og ledig. Min kæreste er gymnasielærer, men blev opsagt for et par måneder siden grundet nedskæringer og markant færre elevoptag - desværre. Så vores situation er simpelthen, at vi begge er ledige.

Vi bor i en lejlighed på 65 kvm i Aarhus C. Her er skidehyggeligt, og det bliver rart at have midtbyen og uniparken lige ved siden af til barnevognsture, men vi skal have mere plads om absolut senest et år fra nu. Og her er det rigtig nice, at min kæreste har en stor opsparing, så vi kan købe fast ejendom, når vi føler for det (også selvom den ene er ledig). Derudover har vi bil, og det er jeg seriøst glad for, men det er også sådan noget, man som bilejer lynhurtigt vænner sig til. Hvis man ikke har bil, så får man det jo til at fungere alligevel.

[solstråle]

Jeg synes hverken der er noget rigtigt eller forkert når det kommer til den slags. Jeg er af den overbevisning at børn koster det man nu engang her, men kan også sagtens sætte mig i dem der gerne vil have de ydre rammer på plads.

Men har du overvejet om "jeg vil super gerne have børn med dig, men ser gerne at du bliver færdig med studiet og får fast arbejde først, så vi har de ydre rammer på plads" i virkeligheden er en variant af "jeg vil super gerne have børn med dig, om et par år når jeg/vi er blevet mere klar til det"?

Ja, og jeg har også spurgt ham ad, om det er fordi, han ikke er klar - eller om det er fordi, han er nervøs for, hvordan han skal klare det og om hverdagen bliver for anderledes osv. osv. og det siger han, at han ikke er. Selvfølgelig er tanken om, at man får et lille menneske, som kun vi to har et ansvar for skræmmende - men sådan vil man vel altid føle, siger han...