Accept eller kompromis?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 6226
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 749
Likede indlæg: 15771

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 10:00

fisken80 skrev:Der er den forskel, at man ikke selv har sex med en pornoskuespiller, og hvis det er selve dét at man har haft sex med en anden, der er issuet så forstår jeg godt forskellen, ellers ikke.
Pornoindustrien er hamrende betændt og de kvinder (og sikkert også mænd) der er med i filmene kan meget nemt være nogen, der er blevet udnyttet på det groveste, som har sex i timevis, som tvinges til at være med til sex de synes er frastødende osv.
Alligevel er det tilsyneladende fuldkommen okay for de fleste, at mænd (og kvinder) ser porno, bliver ophidsede af det, onanerer til det, bruger det som afslapning eller endda ser det med kæresten som inspiration.

Altså det er ok at se på folk der har sex sammen for pengenes skyld, men det er ikke ok at have sex med en, der har det for pengenes skyld. Det klinger simpelthen så hult og dobbeltmoralsk at jeg har svært ved at beskrive det.

Det er fint, hvis man er imod porno også, men i mine øjne er det udpræget dobbelmoralsk at se det ene som okay og det andet som ikke-okay giver simpelthen ingen mening i mit hoved.


Jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men jeg tror at de fleste er mere okay med porno fordi det på en måde er mere distanceret og indirekte. Hvorimod det at have sex med en prostitueret er en direkte og meget bevidst handling. Porno tænker jeg de fleste kan 'forsvare' med at man måske ikke tænker over/ved hvordan det fungerer og hvordan man indirekte er med til at finansiere det.
Hvis jeg skal sammenligne det med noget, er det for mig det samme som at det er en dealbreaker for mig hvis en flirt fortæller at han for nogen år siden mishandlede en hund ihjel. Men det ville ikke være en dealbreaker hvis han købte buræg og ikke-øko kød, på trods af at man den vej er med til at finansiere en industri der er ligeglad med dyrs vilkår og lader dem leve i forringede levetilstande, man også kan se som dyremishandling. Og jeg tror at mange har det på samme måde.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 994
Likede indlæg: 11430

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 10:02

Aima skrev:
Jeg har lige skimmet tråden hurtigt igennem, og TS benævner det som at manden 'smed en bombe', hvorefter hun så spurgte ind til det og han svarede åbent.


Derudover synes jeg det er værd at bemærke, at dét det der faktisk virker til at fylde mest hos TS ikke er mandens luderbesøg isoleret set, men nærmere hans manglende afstandstagen til det i dag og hans manglende vilje til at ville anerkende berettigelsen af, at det gør indtryk hos hende og at hun føler behov for at reagere. Jeg kan tage fejl, men det er altså mit umiddelbare indtryk.

Jeg synes, sagt med oprigtig respekt, at du skal prøve at læse TS' indlæg igen, for det virker altså i min optik lidt som om, du har fået hende fejlpositioneret i konflikten.


Jeg har også lige læst det, og jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal tolke det. Det er simpelthen ikke skrevet klart nok til at man kan afgøre, hvordan de oplysninger er kommet frem.

Som du siger - han 'smed bomben'. Det lyder om, han bare gav sig til at snakke om, at han for længe siden brugte prostitueredes ydelser. Hvis han bare begyndte at snakke om det af sig selv, så ville jeg - som også tidligere nævnt - tænke meget seriøst over hans behov for at sidde og fortælle om noget så ... ubehageligt, i mangel af bedre ord ... af sig selv. Sådan noget studser jeg altid over - den der mangel på fingerspitzengefühl er alarmerende, for det er noget der er ret afgørende for selve folks personlighed og måden de navigerer i verden.

Hvilket nok er årsagen til at jeg går ud fra, at han er blevet spurgt om det - jeg tænker det er afsindigt dumt at begynde at fortælle om selv, og jeg kan ikke forstå, hvorfor han dog ville gøre dét. Hvis det er tilfældet, så ud med ham, er jeg tilbøjelig til at sige.

At han skal lægge afstand til sine handlinger og fortid er mere vanskelig at bedømme. Jeg kan sagtens forestille mig ting, jeg burde tage afstand fra som jeg har gjort, som jeg ikke vil lægge afstand til, uanset hvor grimme de ting må se ud i andres øjne, fordi de for mig er en fundamental del af min historie og selvopfattelse.

Yderligere kan man snakke om, hvorvidt man skal lægge afstand til noget man reelt tror på - hvis man er et liberalt indstillet menneske, kan det ligge i modstrid med ens ærlige overbevisning, at andre har ret til at bedømme og regulere bestemte ting i samfundet. Så hvor usympatisk det end kan synes at manden ikke vil lægge afstand til prostitution generelt, så kan det i virkeligheden bare være et udtryk for at manden er ærlig, og forsøger at være konsistent i sine holdninger. Det kan være et spørgsmål om personlighed, temperament og overbevisning - det kan også være et spørgsmål om manglende omtanke og forståelse. Det er ikke til at vide i det pågældende tilfælde.

Jeg synes ganske enkelt ikke, det er så åbentlyst hvilken holdning man skal indtage til emnet, som den umiddelbare opfattelse her synes at være.
0

Invisible kid
Locked away in his brain
From the shame and the pain
World down the drain
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 994
Likede indlæg: 11430

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 10:10

Animi skrev:
Jeg kan ikke bruge dine personlige dealbreakers til noget, andet end at jeg synes det er vildt at man kan være SÅ uforstående for at nogen mennesker har dealbreakers der ikke nødvendigvis kan forældes, fordi det går så stærkt imod ens grundværdi og menneskesyn. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i dealbreakeren, men at man på den måde kan negligere andres menneskers følelser forstår jeg ikke.



Jamen jeg er ikke uenig i dealbreakeren som sådan, hvor andres personlige grænse går har ikke noget med mig at gøre. Hvis hun vil have ham ud, så ud med ham, det er ikke mit problem. Men det er enten eller!

Mit problem er den måde, oplysningerne er kommet frem på, og bagefter at man forlanger at han skal lægge afstand til hvad han har gjort, hvorfor, og prostitution generelt.

Som jeg har prøvet at forklare - ret forsimplet: Har han bare siddet og fortalt lystigt om det, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved mandens kvaliteter som menneske. Det ville jeg finde besynderligt og usympatisk. Jeg ville næppe gide at høre hvad hans holdninger i det hele taget var nu, jeg ville være meget mere bekymret for, at manden tilsyneladende slet ikke har et filter.

Hvis han til gengæld er fremkommet med de oplysninger fordi han er blevet spurgt, så er det dumt af hende, hvis hun ikke kan håndtere det hun får at vide. Det er fint det er en dealbreaker, men så skal man tage konsekvensen og breake den deal. Man har ikke ret til at tage folk i skole bagefter, ganske enkelt. Man må med andre ord servere en 'det er slut' oplysning, sammen med en sidedish af 'hold din kæft'.
1

Invisible kid
Locked away in his brain
From the shame and the pain
World down the drain
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 6226
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 749
Likede indlæg: 15771

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 10:18

Aragorn skrev:
Animi skrev:
Jeg kan ikke bruge dine personlige dealbreakers til noget, andet end at jeg synes det er vildt at man kan være SÅ uforstående for at nogen mennesker har dealbreakers der ikke nødvendigvis kan forældes, fordi det går så stærkt imod ens grundværdi og menneskesyn. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i dealbreakeren, men at man på den måde kan negligere andres menneskers følelser forstår jeg ikke.



Jamen jeg er ikke uenig i dealbreakeren som sådan, hvor andres personlige grænse går har ikke noget med mig at gøre. Hvis hun vil have ham ud, så ud med ham, det er ikke mit problem. Men det er enten eller!

Mit problem er den måde, oplysningerne er kommet frem på, og bagefter at man forlanger at han skal lægge afstand til hvad han har gjort, hvorfor, og prostitution generelt.

Som jeg har prøvet at forklare - ret forsimplet: Har han bare siddet og fortalt lystigt om det, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved mandens kvaliteter som menneske. Det ville jeg finde besynderligt og usympatisk. Jeg ville næppe gide at høre hvad hans holdninger i det hele taget var nu, jeg ville være meget mere bekymret for, at manden tilsyneladende slet ikke har et filter.

Hvis han til gengæld er fremkommet med de oplysninger fordi han er blevet spurgt, så er det dumt af hende, hvis hun ikke kan håndtere det hun får at vide. Det er fint det er en dealbreaker, men så skal man tage konsekvensen og breake den deal. Man har ikke ret til at tage folk i skole bagefter, ganske enkelt. Man må med andre ord servere en 'det er slut' oplysning, sammen med en sidedish af 'hold din kæft'.


Nu er det bare sådan at for mange mennesker kan det være mere kompliceret, hvis det er følelser involveret. Vi kan være enige om at der er mange ting man burde gøre i teorien, men i virkeligheden er det bare sjældent så enkelt.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 994
Likede indlæg: 11430

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 10:23

Animi skrev:
Aragorn skrev:
Animi skrev:
Jeg kan ikke bruge dine personlige dealbreakers til noget, andet end at jeg synes det er vildt at man kan være SÅ uforstående for at nogen mennesker har dealbreakers der ikke nødvendigvis kan forældes, fordi det går så stærkt imod ens grundværdi og menneskesyn. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i dealbreakeren, men at man på den måde kan negligere andres menneskers følelser forstår jeg ikke.



Jamen jeg er ikke uenig i dealbreakeren som sådan, hvor andres personlige grænse går har ikke noget med mig at gøre. Hvis hun vil have ham ud, så ud med ham, det er ikke mit problem. Men det er enten eller!

Mit problem er den måde, oplysningerne er kommet frem på, og bagefter at man forlanger at han skal lægge afstand til hvad han har gjort, hvorfor, og prostitution generelt.

Som jeg har prøvet at forklare - ret forsimplet: Har han bare siddet og fortalt lystigt om det, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved mandens kvaliteter som menneske. Det ville jeg finde besynderligt og usympatisk. Jeg ville næppe gide at høre hvad hans holdninger i det hele taget var nu, jeg ville være meget mere bekymret for, at manden tilsyneladende slet ikke har et filter.

Hvis han til gengæld er fremkommet med de oplysninger fordi han er blevet spurgt, så er det dumt af hende, hvis hun ikke kan håndtere det hun får at vide. Det er fint det er en dealbreaker, men så skal man tage konsekvensen og breake den deal. Man har ikke ret til at tage folk i skole bagefter, ganske enkelt. Man må med andre ord servere en 'det er slut' oplysning, sammen med en sidedish af 'hold din kæft'.


Nu er det bare sådan at for mange mennesker kan det være mere kompliceret, hvis det er følelser involveret. Vi kan være enige om at der er mange ting man burde gøre i teorien, men i virkeligheden er det bare sjældent så enkelt.


Det er netop pointen, du rammer her:

Man skal passe på med, hvad man ønsker - fordi man kan riskere at få det.
1

Invisible kid
Locked away in his brain
From the shame and the pain
World down the drain
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 994
Likede indlæg: 11430

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 11:18

Zombie skrev:
Precaseptica skrev:
Zombie skrev:For mig er det dels det med deres helbred osv. Hvor jeg ikke forstår, man kan se ud over det længe nok til at få jern på og penetrere.


Det er helt fair. Jeg kender også meget få mænd, der forholder sig til hvordan det er at føde eller at have menstruation. Historien må efterhånden have vist, at det for mange mænd er en vigtig del af det at føle sig tilfreds med sig selv.

Derudover er det også bare en objektivisering af mennesker, jeg ikke kan med. Min kæreste må aldrig være ligeglad med, hvordan kvinden han har sex med, har det med det og hvorfor hun gør det. Én ting er at være ung og ureflekteret, men stadig at have det sådan..?


Objektivisering har fået et rigtigt dårligt navn fordi man forbinder det med undertrykkelse, uinteresse og (i værste fald) slaveri. Men faktum er, at hvis man nogensinde har kunnet tænde på noget man så eller på et bestemt udtryk for noget specifik, så har man deltaget i at objektivisere seksuelt. Det betyder sjældent at sådan er man bare altid indstillet og at det derfor er forkert eks. at kunne lide en god røv eller hvad har vi.

Min kæreste skal gå op i, at andre mennesker har det godt, særligt hvis han er i en magtposition over for dem. Sex skal være noget man nyder sammen, og ikke noget man får, fordi den anden skylder (grundet pengeudveksling eller andet). Én ting er, at kvinden har ret til at tilbyde det - det er jo hendes krop. Men at man siger ja tak, viser noget om ens indstilling til sex og andre mennesker.


Ikke nødvendigvis. Det kan også blot betyde, at de overvejelser man har gået med efterhånden overskygges af behovet for intimitet. Noget der i det mindst sympatiske tilfælde fører til at mænd (og kvinder) ikke altid får en god oplevelse med sex, fordi de glemmer at højne det en smule over det blotte fysiske.

Det behøver slet ikke betyde, at man indtræder i et forhold hvor nogen skylder noget. Ikke medmindre man synes der er en helt anden abstraktion til stede end i alle andre køber/sælger forhold.

Jeg gider ikke skylde sex, hvis han betaler en middag eller lægger ud for noget. Men i hans verden kan sex jo tilkøbes?


Du skal da også helt ned i de meget umodne drenge, før du finder mænd der mener du skylder sex for en middag, hvis det på intet tidspunkt har været en del af dealen. Forskellen ligger klart og tydeligt i, at den prostituerede skilter med at det netop er den handel hun gerne vil lave. Så differentieringen laves af den prostituerede og af dig - ikke af manden.

Hvis ikke ovenstående, hvis han differentierer mellem mig og en prostitueret, så gør han den prostituerede 'mindre' end mig, som om hun ikke også er en kvinde, hvis følelser bør respekteres, selv efter penge har skiftet hænder med/uden forventning om sex.
Det er objektivisering af et levende menneske der har lige så meget eller lidt værdi som mig og ham.


Det er da en grov antagelse. Forskellen er vel ret stor i, at du ikke tilbyder sex for penge, hvorimod den prostituerede gør. Skal hendes tilbud behandles paternalistisk fordi det involverer et valg du ikke ville træffe? Det ville da i højere grad være at gøre forskel på kvinder.

For ikke at tale om det hykleriske i at mene, at sex for penge gør hende til et 'mindre menneske og så har man det alligevel med hende - hvad gør det lige én til? En som mener, andre mennesker skal være mindre værd, for at man kan have sex med dem?


Det synes jeg ikke helt du fik bevist med det ovenstående. Det bygger på en fejlantagelse, hvori du placerer ansvaret for at vurdere hvornår en kvinde skal have lov at træffe sit eget valg for om hun vil bytte A for B hos manden.

Der er så meget underliggende, som helt sikkert kan og vil komme til udtryk i en relation, hvis han stadig mener, brugen af prostitueret er fjong. Det er på ingen måde irrelevant for, om man vil være sammen med ham.


Måske. Ellers er han blot principielt uenig med dig i ansvarsforholdet.


Jeg gider ikke denne diskussion med dig igen. Sex er ikke en menneskeret.



Jeg ved ikke præcist, hvad prostitution symboliserer, men jeg ved i hvert fald, at det ikke symboliserer at sex er en menneskeret. Det drives ikke af staten, Røde Kors eller Amnesty, det er ikke gratis, og der er ikke noget statstilskud. Der står intet om prostitution i menneskerettighedserklæringen.

At sex ikke er en menneskeret er et ugyldigt argument mod prostitution.
0

Invisible kid
Locked away in his brain
From the shame and the pain
World down the drain
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 7183
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 334
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 8450

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf decibell » 31. aug 2017, 11:29

Lucca, hvad forventer du, han skal gøre? Du udtrykker, at du er ked af, han ikke engang vil respektere dit synspunkt, men hvad ligger der i lige det for dig? Altså, hvordan skal han reagere, og hvad skal han sige, for at du betragter det som respekt for dit synspunkt? Hvad kan han sige, som ikke samtidig er en tilkendegivelse af, at han har skiftet mening og nu er enig med dig?

For han er netop ikke enig med dig og forstår ikke dit synspunkt - lige så vel som du ikke forstår hans, fordi dit moralsæt overruler, at du kan sætte dig ind i hans tankegang og acceptere hans handlinger i fortiden. I er på hver jeres side i en problematik, og som jeg ser det (uden at jeg tilkendegiver nogen som helst mening om prostitution), kan det gå på flg. måder:

1. Han vil ikke miste dig, så han lyver om sine overbevisninger for at tækkes dine holdninger. Tror du på ham, fortsætter forholdet, og gør du ikke, går I fra hinanden.
2. Han står fast på både holdning (og evt. irritationen over at blive dømt for fortiden), hvilket du (Edit: og han) ikke kan leve med, så I går fra hinanden.
3. Du bider det i dig, fordi du ikke vil miste ham, men glemmer det aldrig, fordi det netop er en dealbreaker for dig. Så på et tidspunkt underminerer det dine følelser for ham, så I ender med at gå fra hinanden.

Det virker for mig som om, at det eneste, der kan redde det her for dig uden mén, er, hvis han skifter holdning omkring prostitution, så den er lig din holdning - så du kan tilgive ham og sige til dig selv, at godt nok gjorde han det dengang, men nu er han anderledes. Og ærligt talt, så tvivler jeg på, at det nogensinde vil ske.
5
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

Når noget begrænses, vokser noget andet frem.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 994
Likede indlæg: 11430

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 11:34

decibell skrev:Lucca, hvad forventer du, han skal gøre? Du udtrykker, at du er ked af, han ikke engang vil respektere dit synspunkt, men hvad ligger der i lige det for dig? Altså, hvordan skal han reagere, og hvad skal han sige, for at du betragter det som respekt for dit synspunkt? Hvad kan han sige, som ikke samtidig er en tilkendegivelse af, at han har skiftet mening og nu er enig med dig?

For han er netop ikke enig med dig og forstår ikke dit synspunkt - lige så vel som du ikke forstår hans, fordi dit moralsæt overruler, at du kan sætte dig ind i hans tankegang og acceptere hans handlinger i fortiden. I er på hver jeres side i en problematik, og som jeg ser det (uden at jeg tilkendegiver nogen som helst mening om prostitution), kan det gå på flg. måder:

1. Han vil ikke miste dig, så han lyver om sine overbevisninger for at tækkes dine holdninger. Tror du på ham, fortsætter forholdet, og gør du ikke, går I fra hinanden.
2. Han står fast på både holdning (og evt. irritationen over at blive dømt for fortiden), hvilket du ikke kan leve med, så I går fra hinanden.
3. Du bider det i dig, fordi du ikke vil miste ham, men glemmer det aldrig, fordi det netop er en dealbreaker for dig. Så på et tidspunkt underminerer det dine følelser for ham, så I ender med at gå fra hinanden.

Det virker for mig som om, at det eneste, der kan redde det her for dig uden mén, er, hvis han skifter holdning omkring prostitution, så den er lig din holdning - så du kan tilgive ham og sige til dig selv, at godt nok gjorde han det dengang, men nu er han anderledes. Og ærligt talt, så tvivler jeg på, at det nogensinde vil ske.


4: Han bliver irriteret over, at hans holdninger ikke er lige så legitime som hendes, fordi de ikke er politisk korrekte - så han skrider.

EDIT: Forøvrigt en rigtig god indledning: Hvad i alverden forventer du, han skal gøre? Det er jo tydeligt for enhver, at han er spillet skakmat. Det er slut.
2

Invisible kid
Locked away in his brain
From the shame and the pain
World down the drain
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 7183
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 334
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 8450

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf decibell » 31. aug 2017, 11:41

Aragorn skrev:
decibell skrev:Lucca, hvad forventer du, han skal gøre? Du udtrykker, at du er ked af, han ikke engang vil respektere dit synspunkt, men hvad ligger der i lige det for dig? Altså, hvordan skal han reagere, og hvad skal han sige, for at du betragter det som respekt for dit synspunkt? Hvad kan han sige, som ikke samtidig er en tilkendegivelse af, at han har skiftet mening og nu er enig med dig?

For han er netop ikke enig med dig og forstår ikke dit synspunkt - lige så vel som du ikke forstår hans, fordi dit moralsæt overruler, at du kan sætte dig ind i hans tankegang og acceptere hans handlinger i fortiden. I er på hver jeres side i en problematik, og som jeg ser det (uden at jeg tilkendegiver nogen som helst mening om prostitution), kan det gå på flg. måder:

1. Han vil ikke miste dig, så han lyver om sine overbevisninger for at tækkes dine holdninger. Tror du på ham, fortsætter forholdet, og gør du ikke, går I fra hinanden.
2. Han står fast på både holdning (og evt. irritationen over at blive dømt for fortiden), hvilket du ikke kan leve med, så I går fra hinanden.
3. Du bider det i dig, fordi du ikke vil miste ham, men glemmer det aldrig, fordi det netop er en dealbreaker for dig. Så på et tidspunkt underminerer det dine følelser for ham, så I ender med at gå fra hinanden.

Det virker for mig som om, at det eneste, der kan redde det her for dig uden mén, er, hvis han skifter holdning omkring prostitution, så den er lig din holdning - så du kan tilgive ham og sige til dig selv, at godt nok gjorde han det dengang, men nu er han anderledes. Og ærligt talt, så tvivler jeg på, at det nogensinde vil ske.


4: Han bliver irriteret over, at hans holdninger ikke er lige så legitime som hendes, fordi de ikke er politisk korrekte - så han skrider.

EDIT: Forøvrigt en rigtig god indledning: Hvad i alverden forventer du, han skal gøre? Det er jo tydeligt for enhver, at han er spillet skakmat. Det er slut.


Jeg vil i denne debat ikke forholde mig til prostitution, men ja, det kan lige så vel være ham, der går sin vej.
0
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

Når noget begrænses, vokser noget andet frem.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 16407
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1860
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 32901

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf LadyFox » 31. aug 2017, 11:49

Animi skrev:
Aragorn skrev:
Animi skrev:
Jeg kan ikke bruge dine personlige dealbreakers til noget, andet end at jeg synes det er vildt at man kan være SÅ uforstående for at nogen mennesker har dealbreakers der ikke nødvendigvis kan forældes, fordi det går så stærkt imod ens grundværdi og menneskesyn. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i dealbreakeren, men at man på den måde kan negligere andres menneskers følelser forstår jeg ikke.



Jamen jeg er ikke uenig i dealbreakeren som sådan, hvor andres personlige grænse går har ikke noget med mig at gøre. Hvis hun vil have ham ud, så ud med ham, det er ikke mit problem. Men det er enten eller!

Mit problem er den måde, oplysningerne er kommet frem på, og bagefter at man forlanger at han skal lægge afstand til hvad han har gjort, hvorfor, og prostitution generelt.

Som jeg har prøvet at forklare - ret forsimplet: Har han bare siddet og fortalt lystigt om det, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved mandens kvaliteter som menneske. Det ville jeg finde besynderligt og usympatisk. Jeg ville næppe gide at høre hvad hans holdninger i det hele taget var nu, jeg ville være meget mere bekymret for, at manden tilsyneladende slet ikke har et filter.

Hvis han til gengæld er fremkommet med de oplysninger fordi han er blevet spurgt, så er det dumt af hende, hvis hun ikke kan håndtere det hun får at vide. Det er fint det er en dealbreaker, men så skal man tage konsekvensen og breake den deal. Man har ikke ret til at tage folk i skole bagefter, ganske enkelt. Man må med andre ord servere en 'det er slut' oplysning, sammen med en sidedish af 'hold din kæft'.


Nu er det bare sådan at for mange mennesker kan det være mere kompliceret, hvis det er følelser involveret. Vi kan være enige om at der er mange ting man burde gøre i teorien, men i virkeligheden er det bare sjældent så enkelt.

Ja, følelser gør ting kompliceret. Men det giver da ikke en ret til at shame eller trække holdninger ned over ens flirt?

Jeg har personligt også en fortid der af flere årsager kan virke amoralsk, og som hvor man sagtens kan trække sammenligninger med emnet her i tråden - jeg ville personligt synes en date var en nar hvis jeg havde en flirt der synes min fortid er en dealbreaker og derfor ville forsøge at få mig til at tage afstand til min fortid som jeg netop ikke tager afstand til.
Om jeg kan se mig selv i øjnene er mit problem, hvis andre ikke kan se mig i øjnene, så må de jo trække sig.
Min fortid er en del af mig, og den forsvinder ikke bare fordi en eller anden flirt ønsker at give mig en moralsk opsang, heller ikke selvom min flirt føler noget for mig.
6
- Helgen og ordensstifter, prædikant og digter, dyreven og miljøforkæmper.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 994
Likede indlæg: 11430

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 11:56

LadyFox skrev:
Animi skrev:
Aragorn skrev:
Animi skrev:
Jeg kan ikke bruge dine personlige dealbreakers til noget, andet end at jeg synes det er vildt at man kan være SÅ uforstående for at nogen mennesker har dealbreakers der ikke nødvendigvis kan forældes, fordi det går så stærkt imod ens grundværdi og menneskesyn. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i dealbreakeren, men at man på den måde kan negligere andres menneskers følelser forstår jeg ikke.



Jamen jeg er ikke uenig i dealbreakeren som sådan, hvor andres personlige grænse går har ikke noget med mig at gøre. Hvis hun vil have ham ud, så ud med ham, det er ikke mit problem. Men det er enten eller!

Mit problem er den måde, oplysningerne er kommet frem på, og bagefter at man forlanger at han skal lægge afstand til hvad han har gjort, hvorfor, og prostitution generelt.

Som jeg har prøvet at forklare - ret forsimplet: Har han bare siddet og fortalt lystigt om det, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved mandens kvaliteter som menneske. Det ville jeg finde besynderligt og usympatisk. Jeg ville næppe gide at høre hvad hans holdninger i det hele taget var nu, jeg ville være meget mere bekymret for, at manden tilsyneladende slet ikke har et filter.

Hvis han til gengæld er fremkommet med de oplysninger fordi han er blevet spurgt, så er det dumt af hende, hvis hun ikke kan håndtere det hun får at vide. Det er fint det er en dealbreaker, men så skal man tage konsekvensen og breake den deal. Man har ikke ret til at tage folk i skole bagefter, ganske enkelt. Man må med andre ord servere en 'det er slut' oplysning, sammen med en sidedish af 'hold din kæft'.


Nu er det bare sådan at for mange mennesker kan det være mere kompliceret, hvis det er følelser involveret. Vi kan være enige om at der er mange ting man burde gøre i teorien, men i virkeligheden er det bare sjældent så enkelt.

Ja, følelser gør ting kompliceret. Men det giver da ikke en ret til at shame eller trække holdninger ned over ens flirt?

Jeg har personligt også en fortid der af flere årsager kan virke amoralsk, og som hvor man sagtens kan trække sammenligninger med emnet her i tråden - jeg ville personligt synes en date var en nar hvis jeg havde en flirt der synes min fortid er en dealbreaker og derfor ville forsøge at få mig til at tage afstand til min fortid som jeg netop ikke tager afstand til.
Om jeg kan se mig selv i øjnene er mit problem, hvis andre ikke kan se mig i øjnene, så må de jo trække sig.
Min fortid er en del af mig, og den forsvinder ikke bare fordi en eller anden flirt ønsker at give mig en moralsk opsang, heller ikke selvom min flirt føler noget for mig.


Netop!
1

Invisible kid
Locked away in his brain
From the shame and the pain
World down the drain
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 6226
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 749
Likede indlæg: 15771

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 12:02

LadyFox skrev:Ja, følelser gør ting kompliceret. Men det giver da ikke en ret til at shame eller trække holdninger ned over ens flirt?

Jeg har personligt også en fortid der af flere årsager kan virke amoralsk, og som hvor man sagtens kan trække sammenligninger med emnet her i tråden - jeg ville personligt synes en date var en nar hvis jeg havde en flirt der synes min fortid er en dealbreaker og derfor ville forsøge at få mig til at tage afstand til min fortid som jeg netop ikke tager afstand til.
Om jeg kan se mig selv i øjnene er mit problem, hvis andre ikke kan se mig i øjnene, så må de jo trække sig.
Min fortid er en del af mig, og den forsvinder ikke bare fordi en eller anden flirt ønsker at give mig en moralsk opsang, heller ikke selvom min flirt føler noget for mig.


Shamer man da hvis man kommer med sin ærlige mening om prostitution overfor fyren? Jeg tror da ikke at TS har står og sagt "Ej hvor er du fucking klam" til ham fyren, men fortalt hvordan hun har det med det og hvorfor hun føler det er et problem.

Og så ved jeg ikke helt om vi her i debatten lægger noget forskellig i at tage afstand - som Aima har skrevet betyder det ikke at man skal gå og banke sig selv i hovedet med det og lade det fylde ens hverdag hvor man går og har det dårlig. For mig er at tage afstand det at man i dag kan reflektere over det og erkende at det måske ikke var helt smart det man har gjort og at man ikke har lyst til at begå samme fejl. Og det håber jeg at langt de fleste mennesker kan, fordi vi jo alle begår fejl og har gjort mindre rare ting.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 7183
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 334
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 8450

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf decibell » 31. aug 2017, 12:07

Men så siger I også, at præmissen er, han har begået en fejl. Hvad nu hvis han ikke mener det? Hvordan skal han så reflektere over det?
2
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

Når noget begrænses, vokser noget andet frem.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 16407
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1860
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 32901

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf LadyFox » 31. aug 2017, 12:13

Animi skrev:
LadyFox skrev:Ja, følelser gør ting kompliceret. Men det giver da ikke en ret til at shame eller trække holdninger ned over ens flirt?

Jeg har personligt også en fortid der af flere årsager kan virke amoralsk, og som hvor man sagtens kan trække sammenligninger med emnet her i tråden - jeg ville personligt synes en date var en nar hvis jeg havde en flirt der synes min fortid er en dealbreaker og derfor ville forsøge at få mig til at tage afstand til min fortid som jeg netop ikke tager afstand til.
Om jeg kan se mig selv i øjnene er mit problem, hvis andre ikke kan se mig i øjnene, så må de jo trække sig.
Min fortid er en del af mig, og den forsvinder ikke bare fordi en eller anden flirt ønsker at give mig en moralsk opsang, heller ikke selvom min flirt føler noget for mig.


Shamer man da hvis man kommer med sin ærlige mening om prostitution overfor fyren? Jeg tror da ikke at TS har står og sagt "Ej hvor er du fucking klam" til ham fyren, men fortalt hvordan hun har det med det og hvorfor hun føler det er et problem.

Og så ved jeg ikke helt om vi her i debatten lægger noget forskellig i at tage afstand - som Aima har skrevet betyder det ikke at man skal gå og banke sig selv i hovedet med det og lade det fylde ens hverdag hvor man går og har det dårlig. For mig er at tage afstand det at man i dag kan reflektere over det og erkende at det måske ikke var helt smart det man har gjort. Og det håber jeg at langt de fleste mennesker kan, fordi vi jo alle begår fejl og har gjort mindre rare ting.

Det er jo fint nok at sige "Nå, så du har været til prostituerede, det kan jeg simpelthen ikke leve med fordi jeg finder det forkert, så vores veje skilles her".
Så får man endt det, og forklaret hvorfor.
At se det som en dealbreaker og derfor ville snakke om det over flere gange, fordi man ikke får den ønskede reaktion - det synes jeg er ret meget hen af at shame, eller som minimum at prøve at påtvinge manden et moralsk lag han ikke har.
Man må da selv stå til ansvar for ens egne dealbreakere.

Hvis jeg tager afstand fra mine handlinger indebære det en vis grad af skam jeg ikke vil påtage mig, det indebærer at jeg ville gøre det om hvis jeg havde muligheden. Jeg tager jo heller ikke afstand fra min rygning fordi at jeg er reflekteret og er klar over det er dumt.

Og man SKAL jo altså ikke være imod prostitution, heller ikke fordi mange synes det er betændt. Når det handler om værdier er der jo ikke nogen der har patent på sandheden, blot fordi man ikke deler de samme værdier.
1
- Helgen og ordensstifter, prædikant og digter, dyreven og miljøforkæmper.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 6226
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 749
Likede indlæg: 15771

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 12:19

LadyFox skrev:
Animi skrev:
LadyFox skrev:Ja, følelser gør ting kompliceret. Men det giver da ikke en ret til at shame eller trække holdninger ned over ens flirt?

Jeg har personligt også en fortid der af flere årsager kan virke amoralsk, og som hvor man sagtens kan trække sammenligninger med emnet her i tråden - jeg ville personligt synes en date var en nar hvis jeg havde en flirt der synes min fortid er en dealbreaker og derfor ville forsøge at få mig til at tage afstand til min fortid som jeg netop ikke tager afstand til.
Om jeg kan se mig selv i øjnene er mit problem, hvis andre ikke kan se mig i øjnene, så må de jo trække sig.
Min fortid er en del af mig, og den forsvinder ikke bare fordi en eller anden flirt ønsker at give mig en moralsk opsang, heller ikke selvom min flirt føler noget for mig.


Shamer man da hvis man kommer med sin ærlige mening om prostitution overfor fyren? Jeg tror da ikke at TS har står og sagt "Ej hvor er du fucking klam" til ham fyren, men fortalt hvordan hun har det med det og hvorfor hun føler det er et problem.

Og så ved jeg ikke helt om vi her i debatten lægger noget forskellig i at tage afstand - som Aima har skrevet betyder det ikke at man skal gå og banke sig selv i hovedet med det og lade det fylde ens hverdag hvor man går og har det dårlig. For mig er at tage afstand det at man i dag kan reflektere over det og erkende at det måske ikke var helt smart det man har gjort. Og det håber jeg at langt de fleste mennesker kan, fordi vi jo alle begår fejl og har gjort mindre rare ting.

Det er jo fint nok at sige "Nå, så du har været til prostituerede, det kan jeg simpelthen ikke leve med fordi jeg finder det forkert, så vores veje skilles her".
Så får man endt det, og forklaret hvorfor.
At se det som en dealbreaker og derfor ville snakke om det over flere gange, fordi man ikke får den ønskede reaktion - det synes jeg er ret meget hen af at shame, eller som minimum at prøve at påtvinge manden et moralsk lag han ikke har.
Man må da selv stå til ansvar for ens egne dealbreakere.

Hvis jeg tager afstand fra mine handlinger indebære det en vis grad af skam jeg ikke vil påtage mig, det indebærer at jeg ville gøre det om hvis jeg havde muligheden. Jeg tager jo heller ikke afstand fra min rygning fordi at jeg er reflekteret og er klar over det er dumt.

Og man SKAL jo altså ikke være imod prostitution, heller ikke fordi mange synes det er betændt. Når det handler om værdier er der jo ikke nogen der har patent på sandheden, blot fordi man ikke deler de samme værdier.


Så er vi bare igen tilbage til at det er mere kompliceret i virkeligheden, især hvis der er følelser imellem. Og så længe hun ikke fortæller ham at hun synes han er klam og et dårlig menneske, ser jeg nu heller ikke kommunikation som noget forkert eller som at shame. Manden har jo også mulighed for at stoppe det, hvis han føler hun går over hans grænser eller shamer ham.

Jeg tror så at jeg ser det at tage afstand som noget andet end dig.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.

Tilbage til "Forhold og sex"