)Jeg har altid været slank af bygning, men i midten af 20erne begyndte jeg at tage på, og over de sidste 10 år har jeg nok taget 15 kg på, så nu er jeg ret overvægtig. Det gør mig ked af det, og jeg har haft svært ved at tabe den, på trods af rimelig intens træning i perioder fordi meget af min overvægt skyldes (mistænker jeg) en art spiseforstyrrelse, hvor jeg spiser fordi jeg synes at det er hyggeligt og giver mig noget tryghed. Jeg spiser for store portioner og stopper ikke når jeg er mæt, hvis det smager godt. Jeg er alt for glad for især slik men også chips og sodavand.
Sidste år holdt jeg en måned (stort set) uden søde sager og sodavand, og det hjalp egentlig ikke så meget på vægten, men det føltes egentlig godt. Men så da måneden var gået, blev det gradvist mere og mere fristende og jeg holdt ikke så meget igen og til sidst var jeg tilbage til samme niveau som før. Det eneste jeg har holdt fast i fra den periode er at jeg ikke drikker sukkersodavand mere. Jeg drikker danskvand og cola zero/Pepsi Max eller Faxe kondi free. Det har jeg det rigtig godt med, og selvom det er en dårlig vane med at jeg for tiden primært drikker sodavand fremfor dansk vand, så er det ikke noget jeg har plan om at kigge på foreløbig fordi der er så meget andet.
Min kæreste tog fat i mit forleden og fortalte at han faktisk havde gået og været ret ked af det og frustreret fordi han ikke følte at jeg tog det seriøst da han (for godt og vel et år siden) sidst sagde at han var bekymret for min vægt. Jeg startede på det der sukkerstop, men siden da har jeg lukket øjnene for det og bildt mig selv ind at så længe han ikke sagde noget, var det ikke et problem. Han har stadig lyst til mig og synes at jeg er dejlig, og selvom jeg selv var ked af min vægt, så havde jeg bare ikke det ekstra incitament til at tage det sådan rigtig seriøst, det var for svært, og som sagt er der helt klart noget psykologisk i min overspisning.
Som sagt har jeg taget meget på i vores tid sammen, og jeg er selv meget ked af det, så mit ønske om vægttab er ikke for hans skyld, eller fordi han ikke elsker mig selvom jeg har taget på. For eksempel prøver jeg at blive gravid, og har frygtet rigtig meget at det ville stikke helt af, og så er der hele sundheds og fertilitetsproblematikken oveni.
For en måneds tid siden startede jeg med at hækle, for jeg fandt ud af at når mine hænder var optaget, så snackede jeg ikke særlig meget. Jeg spiste stadig slik og for meget mad, men ikke i samme grad fordi jeg ikke på samme måde sad og havde hænderne fri. Så det har hjulpet noget på de dårlige vaner.
Jeg er begyndt at gå i stedet for at tage cyklen når jeg skal nogle steder, men det er sådan meget forskelligt hvor meget jeg får gået fra dag til dag, mit mål er 7500 skridt, men det har jeg kun gjort et par gange indenfor de sidste par uger(-ish).
For ganske nyligt er jeg blevet diagnosticeret med noget mild ADD, som har ført til mange vanskeligheder det meste af mit liv i forbindelse med skole/studie og generelle rutiner. Jeg er nu sygemeldt grundet stress, da jeg har brug for ro til at få indhentet det jeg mangler på mit studie og til at få nogle gode rutiner i samarbejde med min psykiater (som er fantastisk!). Jeg er derudover startet i behandling med Ritalin, hvor jeg (på nuværende tidspunkt) tager 20 mg to gange om dagen. Og her kommer det fantastiske, men der hvor tingene bliver lidt gråtonede: de tager meget af min appetit. Sådan, rigtig meget. Jeg vil tro at jeg på et par uger har tabt mig 4 kg eller noget i den stil. Jeg ved det ikke helt sikkert, da jeg ikke har været på vægten i et halvt år, og det tal er taget udfra en formodning om at jeg det sidste halve år har vejet mere end jeg gjorde sidst jeg var på vægten. Med forbehold for en lidt ustabil vægt, så ved jeg med nogenlunde sikkerhed at jeg har tabt ca 2 kg på en uge.
Jeg er selvfølgelig meget begejstret for det, og jeg synes jo at det kunne være fantastisk hvis det bliver ved med at virke på den måde, men min mor er lidt bekymret for om det går for stærkt. Hun har jo i og for sig ret i at hurtige vægttab aldrig holder i længden, og at det ikke er særlig sundt. Jeg håber jo så at, fordi jeg kan se at det batter, holder ved de gode vaner, med mindre mad, mindre snacks og mere bevægelse i dagligdagen, så det ikke stikker af igen. Jeg har en plan om at starte Crossfit igen i løbet af efteråret, som jeg har gået til før, og havde stor glæde af. Jeg synes bare at styrketræning er meget sjovere, og det taber man sig ikke af, ikke i min vægtklasse i hvert fald. Jeg synes jo så at det kunne være fedt at smide nogle kilo her henover efteråret og så bruge Crossfit primært til at tone kroppen så det hele bliver lidt mere fast, og forhåbentlig, når der ryger nogle kilo, så bliver konditionstræningen ikke så hård som den var sidst.
Jeg har aldrig spist regelmæssigt, og er ikke så god til morgenmad, men jeg forsøger som sagt at få noget struktur ind i hverdagen, også vedr. Spisetider. Men på nuværende tidspunkt spiser jeg to gange om dagen, og det har jeg mere eller mindre altid gjort - bortset fra alle de snack mellemmåltider mv.
Så hvad tænker I om det hele? Og sådan helt konkret, hvad er retningslinjerne for vægttab, hvor hurtigt er for hurtigt? Hvad skal jeg være obs på?
Jeg skal til Thailand til februar, og foreløbig er mit eneste mål at jeg skal have lyst til at gå i shorts, noget jeg ikke har gjort i årevis, fordi jeg synes at jeg var for fed. Så ikke noget officielt mål om en ønskevægt til den tid. Men på sigt vil jeg gerne tabe mig 15 -ish kg. Jeg vejer nu omkring 79 kg og er 162 cm. For mig er vægten ikke så vigtig som for hvordan det sidder. Jeg har ikke lyst til at være meget slank, sådan umiddelbart. Jeg kan godt lide mine former, de skal bare helst sidde anderledes og skrumpe nogle kilo
Lige for at disclaime, jeg spiser ikke mine ADD piller for at mindske min appetit, ligesom jeg ikke kunne finde på at spise en i stedet for et måltid, min dosering er aftalt i samarbejde med min psykiater og er til netop og hjælpe mig med at få et overblik og evnen til at fastholde mine rutiner. Jeg må dog erkende at jeg som regel spiser den før et måltid, i stedet for efter, som anbefalet (netop fordi den tager appetitten)
