Min mor havde set et opslag i ruden på en tankstation om at de søgte en ekspedient, så der gik jeg ind og sagde at jeg gerne ville søge jobbet. Så spurgte de om jeg var over 18, og da jeg svarede ja, fik jeg vist bare at vide, hvornår jeg kunne komme og hente en kontrakt og blive introduceret til det.
Mit første job efter uddannelse kan jeg endelig svare på nu
Efter godt 8 måneders ledighed introducerede en fra jobcenteret mig til en virksomhed, hvor jeg kunne komme i virksomhedspraktik. Det gik der så et par måneder med, hvorefter jeg fortsatte i løntilskud yderligere 4 måneder. Og så var jeg så heldig at de i løbet af min løntilskudsperiode søgte en ny medarbejder, som så endte med at blive mig, selvom jeg ikke officielt havde søgt jobbet vha. skriftlig ansøgning, men bare havde sagt at jeg gerne ville fortsætte, hvis de ville have mig.