For 8-10 år siden var jeg medlem af et lille motionscenter. Jeg har meldt mig ud, og ikke hørt noget siden da.
I går opdager jeg så, at der er et andet motionscenter, der har oprettet en betalingsserviceaftale og trukket ca. 600 kr på min konto.
Jeg afviser betalingen og taler med banken i dag, der kan se, at den er oprettet "udefra".
Jeg har nu skrevet en mail til det firma, der har opkrævet gælden for at informere om, at jeg har afvist betalingen, og får så nedenstående standardsvar retur:
Særligt - Ang. Gæld til Infitness eller Motion & Trivsel.
Motion & Trivsel - Aarhus C er blevet lagt sammen med Infitness Denmark.
Denne gæld "beløb" stammer fra da du var medlem hos Infitness eller Motion & Trivsel.
Hvis du mener at der er tale om en fejl bedes du skrive dette til os.
At gælden er flere år gammel fritager dig ikke for betaling.
Du skal blot betale det tilsendte indbetalingskort.
Bemærk ang. gæld: Der er ikke tale om et fremtidigt medlemskab - så du vil ikke modtage yderligere opkrævninger/regninger fra Infitness når din gæld til os er betalt.
Dokumentation for gæld: Ønsker du dokumentation for din restance, bedes du skrive til os på medlemsservice@infitness.dk - og bede om et "konto udtog" - vi vil herefter fremsende dette hurtigst muligt - bemærk der kan forventes en svar tid på op til 14 arbejdsdage i pga. sommerferien. (Lørdag, Søndag og helligdage er ikke arbejdsdage)
Hvad sker der hvis jeg ikke betaler ?
Infitness Denmark samarbejder med Collecia Inkasso som vil overtage sagen med henblik på inkasso indrivelse samt RKI registrering.
Altså seriøst?? Kan de det? Jeg er ikke typen, der ikke betaler mine regninger, så jeg stiller mig uforstående overfor, at jeg skulle have et udestående med dem.
Jeg kan ikke huske, præcist hvornår jeg stoppede mit medlemskab, men mit bud er, at det har været i 2007.