Kræsenhed - let's discuss!

[Mi55y]

Jeg er meget konsistenskræsen. Jeg har ikke noget imod smagen af svampe eller kogte asparges, men jeg kan simpelthen bare ikke holde ud at tygge i dem. Derudover er jeg ikke glad for fisk, der lugter fishy, og skaldyr. Ikke engang laks eller rejer bryder jeg mig om.

Jeg spiser dog det hele med jævne mellemrum, hvis jeg f.eks. sidder til forretningsmøde eller til fancy konfirmation. Eller bare hos svigerforældrene eller andre, hvor der er gjort meget ud af maden. Ikke med nydelse, overhovedet ikke, men jeg er for høflig til at lade være. Jeg ved jo selv, hvor ærgerlig jeg bliver, hvis en gæst gør opmærksom på, at de ikke kan lide en ingrediens i maden.

Min mor er frygtelig med hendes kræsenhed. Hun spiser f.eks. ikke ost eller nogen former for dyppelse (dressing, ketchup, mayo etc.). Det smager jo helt forskelligt alt efter type!? Sådan noget har jeg svært ved at tage seriøst. Især efter jeg lavede en ret med en sauce på pikantflødeost, som hun roste - lige indtil jeg fortalte, at der var ost i. "Ja, jeg synes godt nok også den smagte lidt underligt."

[Vixen]

Jeg tror, jeg ser kræsenhed som en form for socialt handicap. Et lillebitte ét, som jo i langt de fleste sammenhænge ikke skaber gnidninger. Men mad er noget af det, som virkelig binder os sammen i vores små fællesskaber, og det er måske derfor, der bliver lagt så meget mærke til det, når nogen ikke kan lide det, der bliver serveret. Og jeg gider næsten ikke skrive, at jeg selvfølgelig ikke taler om stegte insekter, fårehoved, tørret hvalkød eller grillet hund.

Og jeg undrer mig altså. Min specialemakker var meget kræsen og når vi nogle gange snakkede om det, sagde hun, at hun ville ønske, hun bare kunne springe måltidet over og så få den næring, hun skulle bruge, fra en pille. En dag sad vi hos mig, og hun nævnte, at hun var sulten, men at hun ikke havde fået madpakke med. Jeg havde leverpostej, makrel på dåse, tunsalat og skiveost, som hun bare kunne spise af, hvis hun ville. Men hun kunne ikke lide nogle af de ting, og i stedet endte hun med at spise knækbrød med smør på til frokost. Det synes jeg simpelthen var så spøjst (Og det handler selvfølgelig ikke om, at jeg tilbød hende de ting, for det var jo ikke en middagssituation, hvor jeg havde tilberedt noget til hende og serveret).

[fisken80]

Jeg tror, jeg ser kræsenhed som en form for socialt handicap. Et lillebitte ét, som jo i langt de fleste sammenhænge ikke skaber gnidninger. Men mad er noget af det, som virkelig binder os sammen i vores små fællesskaber, og det er måske derfor, der bliver lagt så meget mærke til det, når nogen ikke kan lide det, der bliver serveret. Og jeg gider næsten ikke skrive, at jeg selvfølgelig ikke taler om stegte insekter, fårehoved, tørret hvalkød eller grillet hund.

Og jeg undrer mig altså. Min specialemakker var meget kræsen og når vi nogle gange snakkede om det, sagde hun, at hun ville ønske, hun bare kunne springe måltidet over og så få den næring, hun skulle bruge, fra en pille. En dag sad vi hos mig, og hun nævnte, at hun var sulten, men at hun ikke havde fået madpakke med. Jeg havde leverpostej, makrel på dåse, tunsalat og skiveost, som hun bare kunne spise af, hvis hun ville. Men hun kunne ikke lide nogle af de ting, og i stedet endte hun med at spise knækbrød med smør på til frokost. Det synes jeg simpelthen var så spøjst (Og det handler selvfølgelig ikke om, at jeg tilbød hende de ting, for det var jo ikke en middagssituation, hvor jeg havde tilberedt noget til hende og serveret).

Det kan jeg så ikke følge. Jeg er vildt madglad og der er rigtig mange ting som jeg virkelig nyder at spise. Jeg kunne i øvrigt nemt have spist af din mad i omtalte situation, omend jeg havde ladet tunsalaten være, til gengæld havde jeg så nok spist alt din makrel...

Jeg har dog noget med sammenblanding af smag, jeg kan f.eks. godt lide ost og jeg kan også godt lide brød, men jeg kan virkelig ikke lide smagen af brød og ost sammen. Og ja, det lyder fjollet, men det smager simpelthen ikke godt i munden. Så når jeg spiser ost så spiser jeg det med brødet ved siden af. Heldigvis er det blevet meget almindeligt at servere ost og brød hver for sig, hvilket jeg i den grad nyder godt af.
Måske er der mange der har haft det som mig, og så har de udviklet, at brød og ost serveres særskilt...

[Juki]

Ha ha, meget apropos er dette på BTs forside lige nu
https://www.bt.dk/blogs/klar-laest-shil ... r-det-taet

kræsne mænd er åbenbart ikke rigtige mænd?
Jeg troede bare at kræsne var lidt lost, men det står så værre til, skal man tro den unge dame

Jeg magtede ikke lige at læse hele artiklen(stod lidt af på det med "en rigtig mand" )

Men jeg synes det er ret usexet når en mand lever meget "snæversynet", uanset hvad det så drejer sig om. En person der kun lever af junk food, sodavand og energidrikke. Altså mad/drikke der smager ens og ikke udfordrer/pirrer ens smagsløg, og han så tilmed ikke var villig til at prøve noget nyt/andet, godt og almindelig mad.

[Moxy-lady]

Jeg er en af dem der ikke kan lide ost. Overhovedet.

Og ja, der er mange forskellige slags oste og derfor smage og konsistenser.

Jeg tror også at det har noget at gøre med fedmen i smagen. Sådan en ting som cheesecake som folk har prøvet at få mig hooked på i årevis, det er heller ikke noget for mig. Og det er lige gået op for mig at jeg havde samme oplevelse forleden da min kæreste og jeg lavede en kyllingeret der skulle have lidt fløde. Jeg synes at det sætter sig i mundhulen som en hinde, og det synes jeg er smadder ubehageligt.

[Chichu]

Jeg har ting, som jeg ikke kan lide. Stærk ost og syrnede mælkeprodukter fx. Det spiser jeg ikke, hvis jeg er selv eller med folk, jeg kender godt.

Men hvis jeg bliver inviteret på mad, fx hvis jeg inviteres ind i andres hjem uden at kende dem særlig godt, så spiser jeg ALT. Det er imo almindelig opdragelse.

[Akehurst2]

Hvis jeg selv væmmedes ved noget som størstedelen af befolkningen lappede i sig ville jeg i øvrigt nok søge professionel hjælp ;-)

Altså, jeg spiser ikke rugbrød og leverpostej. Rugbrød kan jeg spise, hvis det vil virke meget uhøfligt eller påfaldende at lade være, leverpostej rører jeg under ingen omstændigheder i en grad så min mand heller ikke må spise det i vores hus, selvom jeg ikke er hjemme.

Jeg er ellers ikke kræsen generelt, men lige de to ting, som danskere af en eller anden grund har en evig forkærlighed for, rører jeg ikke. MEn jeg har nu aldrig tænkt det som en grund til at søge professionel hjælp.

Og det er jo også bare danskere, der lapper det i sig. Resten af verden har heller ikke set lyset i rugbrød med og uden leverpostej, så mere mærkeligt er det vel ikke, ikke at kunne lide?

[Ado]

Jeg står helt af overfor barnlig kræsenhed. Hvad folk kæmper med med deres smagsløg, er deres egen sag. Men voksne mennesker, der vrænger ansigt af helt almindelig mad og voksne mennesker, der udtrykker deres væmmelse over selvsamme type mad med "Aaaaaaad", "bvadr" og lign. synes jeg altså er pænt irriterende.
Jeg er heller ikke vild med friske koriander. Men jeg går ikke i hysterisk selvsving med tungen ud af munden eller med spasmer i ansigtet.

Min eks. var så pisse barnlig og kræsen. "Aad, hvad er det? Det skal jeg ikke smage!" - Øhh, skat...det er pesto. Men hvis du ikke ved hvad det er, hvordan kan du så på forhånd afvise at smage på det? - "Det ser ikke lækkert ud."

Klap dog i og bliv voksen.

[Daine]

Jeg står helt af overfor barnlig kræsenhed. Hvad folk kæmper med med deres smagsløg, er deres egen sag. Men voksne mennesker, der vrænger ansigt af helt almindelig mad og voksne mennesker, der udtrykker deres væmmelse over selvsamme type mad med "Aaaaaaad", "bvadr" og lign. synes jeg altså er pænt irriterende.
Jeg er heller ikke vild med friske koriander. Men jeg går ikke i hysterisk selvsving med tungen ud af munden eller med spasmer i ansigtet.

Min eks. var så pisse barnlig og kræsen. "Aad, hvad er det? Det skal jeg ikke smage!" - Øhh, skat...det er pesto. Men hvis du ikke ved hvad det er, hvordan kan du så på forhånd afvise at smage på det? - "Det ser ikke lækkert ud."

Klap dog i og bliv voksen.

Jeg synes også der er stor forskel på ikke at kunne lide nogle få ting, at være kræsen (hvor man i min verden har lidt flere end 'få ting' man ikke kan lide) og så den opførsel som du beskriver. Det er jo direkte upassende opførsel og vidner om en meget egoistisk tankegang "mig vil ikke have ...".
Jeg kan fint acceptere at man ikke kan lide noget, jeg kan langt hen af vejen også respektere kræsenhed (selvom jeg, indrømmet, nogen gange ryster imaginært på hovedet over dem. Men det handler nok mere om personlige preferencer end om så meget andet), men jeg ville aldrig kunne respektere en voksen der sagde adr, badr det er ulækkert om almindelige madvarer. Det er noget jeg forventer at man kan kommunikere ud på en fornuftigt måde - hvis man overhovedet skal sige noget!

[Animi]

Jeg er lidt nysgerrig - jer der synes det er almindelig høflighed at spise alt man får serveret - hvad ville I som vært selv foretrække: at en gæst venligt afslår/vælger noget mad fra, eller at de skal kæmpe sig igennem en ret, fordi det er noget de virkelig ikke synes smager godt?

[Artem]

Der er altså videnskabelig evidens for st vores smagsløg er forskellige. Jeg kan ikke lide noget der er bittert ikke øl, ikke kaffe, ikke grapefrugt osv. Jeg har prøvet rigtig meget at lære det - jeg kan ikke. Så var det jeg læste en artiklel der - ja beskrev mig - og at nogen har flere bitterstof teceptorer og at de derfor ikke kan lide bittert. Derefter er jeg holdt op med at prøve!

Jeg kan heller ikke lide de bitter ting, men ser ellers ikke mig selv som specielt kræsen når det gælder mad, hvor jeg kan spise det meste, der er dog lidt tilbehør som de sure ting der ikke rigtigt er mig, og så kan nogle ting i salater godt bliver for meget rå blade osv.
Der hvor min kræsenhed mest kommer til udtryk er med at jeg ikke kan lide kaffe og øl. Ja selv vin er jeg generelt ikke glad for, men kan drikke det i mindre mængder af høflighed.
For der er godt nok mange der kommentere på det med at jeg ikke kan lide kaffe og øl. Hvor jeg oftest svarer noget med at jeg ikke er gammel nok til at drikke det.

[Ado]

Jeg har det forøvrigt også rigtig stramt med, at nogle mennesker synes, at de skal eksperimenterer med retter der serveres til højtiderne. Som f.eks risalamande.
Jeg har siddet en juleaften og glædet mig helt enormt til risalamanden, som jeg elsker og kun spiser den ene gang om året. Den første mundfuld var lidt en ubehagelig oplevelse. Flødeskummet var blandet op med græsk yoghurt og smagen var virkelig gennemtrængende og det smagte slet ikke godt. Heldigvis kunne jeg hælde lidt mere kirsebærsovs ud over det og på den måde kom jeg igennem portionen.
Jeg fik mandlen i første skefuld og min svigerinde sagde bagefter, at hun godt kunne se på mig, at jeg fik mandlen. Det kunne ses på mit ansigtsudtryk. Yeah right.

Forklaringen på den græske yoghurt var, at så var det ikke så fedt og mindre usundt.

Man piller ikke ved risalamanden!

[cola]

Jeg er kræsen og alligevel inv folk mig gerne på aftensmad, de ved at muligheden for at jeg sortere i den mad de har lavet er til stede, fx hvis de har lavet kødsovs med hele tomater der nu er blevet til mos, der piller jeg alle skallerne fra, jeg kan ikke lide den tekstur, det samme gør jeg med peberfrugter.
Min kræsenhed har så også en sjov side, fx elsker jeg hjertegryde... jeg vil bare ikke spise hjerterne, så der sortere jeg alt kødet fra :-) Når jeg endelig bestiller en pizza så er det med ananas som jeg så piller af, fordi jeg ikke kan lide ananas, og så spørger folk, hvorfor så bestille med ananas, fordi jeg godt kan lide det krydderi det sætter på pizzaen.

Jeg er kræsen og skammer mig ikke over det, kommentere det lystigt til sammenkomster og min søster ved at når vi holder nytår sammen, så vil der helt sikkert være noget jeg ikke kan lide :-)

[Code71]

Ja hvis nogen inviterede mig på spisning og forventede at jeg af misforstået pli spiste mad jeg ikke kan li eller tåle, så ville det slet ikke blive et problem nogensinde igen. Så var det sidste gang jeg satte mine ben der. Det er gensidig respekt at alle gæster ikke kan behandles helt ens

Hvad så hvis der en som ikke kan tåle rødvin. Er det så det samme hvis vedkommende beder om et glas vand?

[Mi55y]

Ja hvis nogen inviterede mig på spisning og forventede at jeg af misforstået pli spiste mad jeg ikke kan li eller tåle, så ville det slet ikke blive et problem nogensinde igen. Så var det sidste gang jeg satte mine ben der. Det er gensidig respekt at alle gæster ikke kan behandles helt ens

Hvad så hvis der en som ikke kan tåle rødvin. Er det så det samme hvis vedkommende beder om et glas vand?

Nu har jeg godt nok ikke lige nærlæst alle indlæg, men er der virkelig nogen, der har skrevet, at de af høflighed spiser ting, der er allergiske overfor? Eller forventer at andre gør det?