Kræsenhed - let's discuss!

[Animi]

Nej for sodavanden er både billigere, og kan holde sig længere end det store ostebord, som oftest vil være spild af penge og har krævet mere arbejde at sammensætte og anrette. Spiser du slet ikke ost, ville jeg som vært bare gerne vide det på forhånd, så undlader jeg at servere det.

Så det handler måske mere om prisen og tiden der er brugt på det? Så hvis man er inviteret til noget nemt og billigt mad, er det okay at springe noget over fordi man ikke kan lide det?

Okay, nu står jeg af Men ja, inviterer jeg på foie gras og hummer vil jeg nok blive lidt mere ked af de spildte penge end jeg ville, hvis det var en gang kartoffelsuppe, hvor gæsten ikke ville spise bacontoppingen. Så vil jeg hellere servere foie grasen og hummeren for nogen, der vil sætte pris på det.

Altså jeg spurgte helt oprigtigt, fordi du bragte det med prisen op og det derfor virkede som om det også handlede meget om de ydre rammer og grænserne derfor kunne være forskellige.

[Animi]

Jeg ved godt at der selvfølgelig ikke er en lov der siger at man skal spise alt. Jeg tror bare ikke jeg forstår forskellen omkring at fravælge noget at drikke/noget mad. At du fx har en meget kraftig reaktion på folk der ikke bare spiser det der bliver serveret uanset om de kan lide det eller ej, men det er okay at fravælge en drikkevare? Hvad med hvis det ikke er alkohol man kan blive påvirket af, men sodavand fx. Ville du synes det er okay at bede om et glas vand i stedet for colaen der er blevet serveret, eller skal man (efter din mening) bare drikke det hvis det er serveret?

I den virkelige verden har jeg ingen reaktion på andre menneskers kræsenhed, jeg siger ikke et ord om det, og jeg tilpasser gerne mine måltider og andet til deres behag hvis det i øvrigt er mennesker jeg gider at omgås. Men jeg opfatter kræsenhed omkring mad som barnligt og fjollet, og jeg opfatter det som noget andet end at man vælger vin fra, vin medfører beruselse, og det er rimeligt nok at ville undgå. Jeg serverer aldrig sodavand som primær drik, det er altid noget ekstra hvis nogen gerne vil have en sodavand, så det har jeg ingen holdning til. Hvis andre serverer sodavand som det eneste, drikker jeg sodavand.

Jeg spørger sådan set også bare om din holdning og reaktion herinde, tænker de fleste reagere lidt anderledes i virkeligheden.
Men hvis vi tager alkoholiske drikke ud af ligningen - synes du så også det er barnligt og fjollet hvis man er kræsen omkring drikke? Eller er det bare mad.

[abcd]

Jeg spørger sådan set også bare om din holdning og reaktion herinde, tænker de fleste reagere lidt anderledes i virkeligheden.
Men hvis vi tager alkoholiske drikke ud af ligningen - synes du så også det er barnligt og fjollet hvis man er kræsen omkring drikke? Eller er det bare mad.

Ja, det må være det samme. Men drikke adskiller sig ved at man de fleste steder får serveret vand. Det er også mærkeligt ikke at kunne lide vand.

[Animi]

Jeg spørger sådan set også bare om din holdning og reaktion herinde, tænker de fleste reagere lidt anderledes i virkeligheden.
Men hvis vi tager alkoholiske drikke ud af ligningen - synes du så også det er barnligt og fjollet hvis man er kræsen omkring drikke? Eller er det bare mad.

Ja, det må være det samme. Men drikke adskiller sig ved at man de fleste steder får serveret vand. Det er også mærkeligt ikke at kunne lide vand.

Okay, jamen så er du også ret konsekvent omkring det

[LadyFox]

Der er mad jeg kan lide, mad jeg ikke kan lide og mad jeg faktisk rigtig godt kan lide. Men jeg er ikke som sådan et madøre, jeg har et sært forhold til mad, også den jeg rigtig godt kan lide.
Jeg kæmper med appetitten, og det har jeg altid gjort. Jeg mister meget lidt appetitten, og i perioder mister jeg den helt, nogengange i månedsvis. I de perioder er det en kamp at spise, og når jeg prøver er resultatet kvalme og ubehag. I de perioder prøver jeg at tvinge noget yoghurt ned engang i døgnet, men der kan gå dage i mellem jeg spiser noget.
Det er virkelig anstrengene at have det sådan periodisk, og jeg tror egentlig at min standpunkt er at i de perioder min appetit er tilstede magtet jeg simpelthen ikke at skulle kæmpe med maden. For det er det bare ikke værd.

Hov. Datteren-min... Du har ikke fået lov at være herinde!

Nå ja okay. Så må jeg jo finde en anden side at færdes på

[cola]

Nogen skriver at de forventer at gæsten spiser hvad der blir serveret, så vil de sidde og skulle se på et ansigt der går fuldstændigt i spasmer hos mig, uden at jeg kan gøre hverken fra eller til, det er bare alm reaktion på mad jeg ikke kan lide, den er jeg aldrig vokset fra, så se på dit barn når du servere noget det bare ikke kan lide, så ser du hvordan jeg ser ud, og ofte så spytter jeg maden ud igen, uden hensyn til værten, netop fordi, jeg vil hellere undvære at spise end at spise noget jeg ikke kan lide.

[OberstNasig]

I de tilfælde hvor jeg ikke har et godt kendskab til en gæsts kræsenhed/ikke-kræsenhed, efterspørger jeg altid, om der er noget, der absolut ikke skal serveres, men hvis det er et meget stort selskab, tager jeg ikke den slags hensyn, for så bliver det uoverskueligt for mig at lave maden. Så føler jeg, at jeg er nødt til at rådføre mig med alle gæster og så bliver mine muligheder for at planlægge maden indskrænket betydeligt. Medmindre der er tale om en allergi. Så vil jeg altid tage hensyn til det.

Jeg er selv meget lidt kræsen. Jeg spiser langt det meste. Der er faktisk kun een ting, jeg ikke bryder mig om og det er hjerte, lever og andre indvolde, som jeg synes har en stærk jern-smag.
Jeg har dog svært ved at forstå voksne mennesker, der ikke vil røre hele fødevarergrupper med en ildtang. Fx har jeg en onkel, der ikke vil spise grøntsager- som i overhovedet ikke! Det må alligevel være noget af et handicap, når det kommer til sociale sammenhænge.

Jeg har faktisk også haft et familiemedlem, der igennem 60 år kun spiste de samme 5 fødevarer. Det er direkte sygeligt. Jeg tror, jeg kender årsagen og lad mig bare sige at et terapi-forløb formentlig havde været gavnligt.

[Charly]

Nogen skriver at de forventer at gæsten spiser hvad der blir serveret, så vil de sidde og skulle se på et ansigt der går fuldstændigt i spasmer hos mig, uden at jeg kan gøre hverken fra eller til, det er bare alm reaktion på mad jeg ikke kan lide, den er jeg aldrig vokset fra, så se på dit barn når du servere noget det bare ikke kan lide, så ser du hvordan jeg ser ud, og ofte så spytter jeg maden ud igen, uden hensyn til værten, netop fordi, jeg vil hellere undvære at spise end at spise noget jeg ikke kan lide.

Forskellen på børn og voksne er jo så at som voksne burde man kunne moderere sin afsky og diskrete skubbe det man ikke kan lide til side på tallerkenen.

[Æble]

For mig er der forskel på drikkevarer og mad fordi drikkevarer som regel bare er købt. Men hvis jeg har lavet hjemmelavet saft eller lign ja så forventer jeg at folk gider smage på det.

Hvis jeg har købt en pizza er jeg ligeglad om folk skraber champignonerne af. Men har jg stået og kræset om noget så forventer jeg at folk gider smage ordentligt på det og ikke er nedern omkring det hvis de ikke bryder sig om det.

[cola]

Forskellen på børn og voksne er jo så at som voksne burde man kunne moderere sin afsky og diskrete skubbe det man ikke kan lide til side på tallerkenen.

Når folk siger at de føler man disser dem ved at sortere så er der jo ingen anden udvej.

[Precaseptica]

Jeg synes ikke der er noget galt med, at der er visse typer madvarer, som man bare ikke kan få ned. Det vil jeg faktisk ikke engang betegne som kræsenhed, men blot forskelle på vores individuelle smagsløg. Derfor tænker jeg heller ingenting om folk, der ikke vil spise skaldyr eller bananer eller hvad fanden ved jeg. Jeg vil jo heller ikke betegne mig selv som kræsen, selvom jeg hellere vil have en knytter i ansigtet end jeg vil drikke kaffe.

Til gengæld synes jeg, at folk, der nægter at smage på mad, bare fordi de ikke er "vant til det" eller kun vil æde kartofler med ost, hvidt brød eller pølse med ketchup, fordi det er "det eneste, de kan lide" er kræsne og uhøflige. Jeg har en fætter og en kusine (søskendepar), som er sådan, og det er helt hundrede procent fordi deres forældre altid gav efter for deres fikse idéer og lod dem leve af burgere og pizza, da de var børn. Sådan nogle mennsker gider jeg personligt ikke lave speciel mad til, hvis de er inviteret til middag hos mig - så må de selv medbringe, hvis de ikke vil sulte.

Jeg er egentlig meget enig her.

Jeg må efterhånden erkende at jeg nok selv er lidt til den kræsne side, men jeg spiser hvad jeg bliver serveret og har haft succes med at få udskiftet hvad der i mine tidlige år var krav med præferencer. Jeg kan spise det meste, men der er meget jeg ville fravælge hvis jeg selv skal vælge/betale.

Hvad der generer mig - specielt når jeg skal i køkkenet - er når gæster man har inviteret ikke vil smage på den umage man har gjort sig for at finde på noget specielt. Og når jeg siger noget specielt så mener jeg ikke slangeøjne eller noget andet dybt obskurt. Jeg serverer noget jeg selv vil mene burde ramme bredt. En rigtig langtidskogt italiensk bolognese eller noget i den stil.

[Ado]

Afsky mod koriander er desuden ikke kræsenhed. Det er genetisk.

https://flavourjournal.biomedcentral.co ... -7248-1-22

[Santa]

Jeg er moderat kræsen.

Jeg er ikke barnlig, umoden, dårligt opdraget eller demonstrativ med min kræsenhed.
Men der er visse smage, jeg bare ikke bryder mig om. Bitter (fx kaffe), anis, meget syrlige frugter (citron, appelsin), stærk chilismag og så parfumerede smage som ingefær. Nogen af smagene har jeg ingen problemer med i sammensætninger som fx citronsaft i dressinger eller dryppet på en rejemad. Men andre kan jeg slet ikke med, fx kaffesmag og ingefær.
Jeg KAN da godt tvinge disse smage ned, men hvorfor skulle jeg dog det?
Er det ikke lidt mærkeligt at udsætte sine gæster for den slags tvang?

Desuden findes der noget forskning, som har påvist, at mennesker med særligt mange (eller fintfølende, kan ikke huske alle detaljer) smagsreceptorer, ikke bryder sig om netop bitre, stærke og syrlige smage. Jeg læste en artikel om det, og der var listet en række mad- og drikkevarer op, som disse mennesker ikke ville kunne lide, og det var en næsten korrekt liste af hvad jeg ikke bryder mig om.
Så hvis jeg hører til denne gruppe af mennesker og jeg er født med denne afvigelse, om man vil, så skal jeg altså kaldes barnlig, umoden og hvad jeg ellers kan læse herinde?
Jeg synes at det er snæversynet og uempatisk, at fordømme mennesker, som er anderledes end en selv, og jeg forestiller mig ikke at det er rar person at være sammen med.

[Santa]

Afsky mod koriander er desuden ikke kræsenhed. Det er genetisk.

https://flavourjournal.biomedcentral.co ... -7248-1-22

Jep, koriander er osse på min liste!

[DetSorteCirkus]

Nogen skriver at de forventer at gæsten spiser hvad der blir serveret, så vil de sidde og skulle se på et ansigt der går fuldstændigt i spasmer hos mig, uden at jeg kan gøre hverken fra eller til, det er bare alm reaktion på mad jeg ikke kan lide, den er jeg aldrig vokset fra, så se på dit barn når du servere noget det bare ikke kan lide, så ser du hvordan jeg ser ud, og ofte så spytter jeg maden ud igen, uden hensyn til værten, netop fordi, jeg vil hellere undvære at spise end at spise noget jeg ikke kan lide.

Forskellen på børn og voksne er jo så at som voksne burde man kunne moderere sin afsky og diskrete skubbe det man ikke kan lide til side på tallerkenen.

Og hvis man ikke kan det, er det mindste man kan gøre at informere værterne om sine spisevaner på forhånd eller fortælle, at man selv tager mad med.