jeg har været ude at se på en andelsbolig, som jeg overvejer at rykke på. Men jeg har nogle tanker for/imod, jeg gerne vil have lidt sparring på. Jeg er helt med på, at det i sidste ende er op til mig, men det er også rart at få vendt sine refleksioner med andre.

Boligen er billig for Kbh og med et fornuftigt andelsboligbidrag, dog i den højere ende (350.000 for bolgien og 5000 mdr. i andelsbidrag). Til sammenligning koster andre, jeg har kigget på, 700.000 til 4500 i mdr. andelsbidrag.
Boligen har en god størrelse, både hvis jeg bor der alene og hvis min kæreste flytter ind, hvad vi har konkrete planer om, dog først i første halvdel af 2018.
Den er også godkendt til hund, gården er fin, vaskeri osv.
Lokationen er god - grønne områder og fin transport/afstand til relevante steder og centrum.
Det som taler imod, er at der er en del istandsættelse, som jeg vil være nødt til at smide oven i boliglånet. Bl.a. skal køkkenet skiftes ud med alle hvidevarer, dog ved jeg fra en veninde som har gjort det, at minus hvidevarerne kan man få et fornuftigt køkken fra IKEA til 8000 kr. i den størrelsesorden, jeg er ude i.
Der skal males, og ham som bor der nu, har revet en væg ned - en god idé, men han blev aldrig færdig, så der sidder en kant ved loftet som skal skæres af (den er i træ siger han (og ikke et bærende element), men jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes) og så skal væggen hvor den nedrevede væg sluttede til, pudses ned og males.
En dør skal blændes og jeg ville gerne fjerne eller erstatte stukkerne under loftet, som er malet over så mange gange, at det ikke kan ses, hvad det er...
På den ene side bliver det dejligt at kunne indrette som man vil, og det er jo penge som boligen stiger i værdi, når den engang skal sælges (hvad den pga. pris og lokation meget nemt kan ... den er af typen som rives væk!).
Omvendt - er jeg nervøs for at bide over mere end jeg kan sluge, hvor omstændigt bliver det og er det urealistisk, når jeg er et almindeligt menneske der kan male og bore, og gerne vil klare det meste selv, bortset fra el og VVS?
Jeg er ret god til at lære ting "on the go" ...
Det skal siges, at jeg ville kunne overtage cirka samtidig med, at jeg går på supplerende dagpenge og søger job, så jeg vil have okay med tid til at istandsætte.
Min kæreste bor også tæt på, så jeg kunne bo ved ham mens jeg satte det værste i stand. Og der er to rum, hvor jeg kan bo i det ene mens jeg sætter det andet i stand også.
(Jeg kan ikke blive boende her, da jeg bor i en studiebolig og ikke kan forlænge efter aflevering af speciale, så der har jeg max 3 måneder til at finde et andet sted... Hvis nogen ville påpege køb af bolig kombineret med dagpenge.
