Vielsesdilemma

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3938
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 320
Likede indlæg: 6299

Vielsesdilemma

Indlægaf twinkle » 5. sep 2017, 13:16

I ægte Mads og Monopolet stil..

Min kæreste og jeg skal vies på rådhuset. Vi har levet sammen i 8 år, haft fælles økonomi de fleste af årene og venter nu vores første barn og har købt hus. Vi har derfor besluttet os for at blive viet på rådhuset pga. det praktiske aspekt, i stedet for at skulle betale for at få lave testamente hos en advokat. Romantisk, I know. Planen er, at vi så vil holde navngivning og fejring af vielse til maj/juni næste år.

Til en start ville vi egentlig bare lade giftefogeden stille vidner til rådighed, men vi skiftede over til at invitere nærmeste familie (forældre + søskende), og så efterfølgende invitere på frokost på en restaurant. Og det er blevet lidt af et drama, desværre.
Jeg har ingen nulevende bedsteforældre, men jeg er meget tæt med min familie (tanter, onkler (som jeg har 8 af) og fætre/kusiner). Vi har dog valgt at begrænse os, da det ellers vil blive alt for meget. Min kæreste har to nulevende bedsteforældre, en bedstemor (som desværre er tæt på at dø) og en mormor. Jeg har et godt forhold til begge.

Nu er min svigermor begyndt at blande sig, fordi min kærestes mormor åbenbart er meget ked af det over, at hun ikke er blevet inviteret med. Mormor har ikke sagt noget til os om dette, men min svigermor siger, at hun har talt med flere i familien om, at det er for dårligt at vi ikke har inviteret mormor med. Igen, der er ingen der har ringet/sagt noget direkte til os.

Nu står vi så i et dilemma; skal vi invitere mormor med, eller skal vi holde fast i vores oprindelige plan. Jeg er i syv sind. For det drejer sig jo kun om én person, men jeg føler vi bliver tvunget til at gøre noget stort ud af noget, som egentlig ikke betyder voldsomt meget for os. Vi elsker hinanden som vi altid har gjort, nu får vi bare det praktiske ordnet på en nem og effektiv måde.

Jeg stod med en grædende svigermor tidligere i dag, og jeg må ærligt indrømme, at sådan en omgang følelses-porno sætter mit pis i kog - dette kan selvfølgelig også være en hormonel ting.. :lol:
Jeg har sagt til hende at hun ikke skal stå til ansvar for et valg vi har truffet, og hvis der er nogen der undrer sig, så må de jo ringe. I stedet for at gå og snakke om det i krogene :rulle:

Input modtages.. :pompom:
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 9712
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 2003
Likede indlæg: 22715

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf LaMariposa » 5. sep 2017, 13:55

Lige præcis den her tror jeg bare, at jeg ville æde og så invitere hende. Kan sagtens følge dig i det principielle, men hun er en ældre dame, som bare gerne vil opleve sit barnebarns bryllup, og det synes jeg egentlig er fair nok. Synes ikke, at det bliver så meget større af en ekstra person, og når du har et godt forhold til hende, hvorfor så ikke?
Senest rettet af LaMariposa 5. sep 2017, 14:08, rettet i alt 1 gang.
17
:lun: Be brave

I’ll keep myself together keep on holding on...
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 13118
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 973
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 25615

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf icelady » 5. sep 2017, 14:08

Risikoen for at invitere mormor med er, at så er der andre der også vil med. Hvor I så skal til at sætte grænsen dér.


Som udgangspunkt vil jeg mene, at I bestemmer suverænt hvem I vil have med.
5
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5441
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 771
Likede indlæg: 14843

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf HappyPaww » 5. sep 2017, 14:20

Jeg ville nu også invitere mormor, og så sige, at det er forældre, søskende og bedsteforældre. Selvom bedsteforældre så kun tæller din kærestes mormor. Så kan dine tanter og onkler heller ikke modsætte sig noget.
4
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3938
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 320
Likede indlæg: 6299

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf twinkle » 5. sep 2017, 14:31

Tak for jeres svar so far :)

Grunden til at jeg stejler på det er, at jeg lige nu føler vi bliver pålagt at gøre vores vielse til noget, som vi ikke ønsker. Jeg kommer ikke til at have en "brudebuket", og der kommer ikke til at være nogle vielsesringe. For det føler vi ikke, at vi har behov for.
Og så er jeg bekymret for, at hvis vi inviterer mormor med, så skal vi da også lige have hele møjegøjet med hjem til kaffe efter frokost, for nu er mormor jo kommet hele den lange vej (ca. 2 timers kørsel).. og så aftensmad.. når det jeg egentlig helst vil er at blive viet, spise frokost, sige farvel og så tage hjem og smide mig på sofaen sammen med min mand.

Og det er jo ikke fordi vi har siddet og talt om gæster og sagt "mormor? Naaaah, hende gider vi sgu ikke have med..."
5
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 5493
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1276
Likede indlæg: 16827

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf Moxy-lady » 5. sep 2017, 14:35

Jeg ville også tage hende med. Men je forstår egentlig ikke rigtig hvorfor issuet ikke primært er den bedstemor som du omtaler som døden nær? Altså, der er jo ingen garnti for at hun stadig lever til foråret, og så ville jeg vælge at tage begge bedsteforældre med, også selvom det giver en skæv fordeling af hans ift. din familie - men det er forhåbentlig ikke det der er issuet?

Overfor dem af din familie der stller sig uforstående overfor dette, ville jeg sige at det er af helbredsmæssige årsager, og at der derfor er blevet besluttet at den generation kan komme med. Eftersom jeg går ud fra at dine mostre/fastre/tanter/morbrødre/farbrødre/onkler/fætre/kusiner/deres marsvin er noget yngre, så rammer de under aldersgrænsen.

Jeg kan godt forstå irritationen ved at føle sig presset til noget, og jeg forstår også godt at det frustrerende at folk sladrer i krogene fremfor at komme åbent ud og sige at de er kede af ikke at komme med. Jeg tror at det er en generationsting langt hen af vejen. Jeg tror simpelthen ikke bedsteforældre-generationen forstår at alle fester ikke bare er store fester med alle man kender og deres naboer som gæster, med suppe, steg og is på menuen. Og i princippet ville jeg måske også tage kampen og insistere på at vores fest blev som vi ville have den. Med mine forældre. Jeg synes, at indefor rimelighedens grænser, så må man tage nogle særhensyn til bedsteforældre, både fordi man har dem i kortere tid, men også fordi de bare er mere fjernet og uforstående for de valg vi træffer i dag.

Der findes masser af +80 årige der ikke er sådan, men nu taler jeg sådan mere generelt.
3
Zoe 12-10-18
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 5049
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 702
Likede indlæg: 12896

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf Æble » 5. sep 2017, 14:38

Jeg synes at en mormor hører med til nærmeste familie. Skal bedstemor så også med?

Jeg ville invitere mormor. Det betyder ikke så meget for jer med den vielse, men det betyder noget for dem i holder af. Men hold fast i at det kun er frokost når nu det er det i ønsker.

Vi havde lidt samme vielse, kun forældre og søskende (min mormor var for syg til at rejse) og så frokost på restaurant. Bagefter fik vi bryllupskage og kaffe hjemme hos os og mine forældre tog knægten med hjem og vi spiste ost og drak rødvin og holdt tale for hinanden. Ville ikke have haft brudebuket, men min mor ville så gerne binde en til mig, så det fik hun lov til. Oprindeligt ville vi bare have gjort det alene, men jeg tænkte på hvor meget der ville betyde for vores forældre at være med. Vil så sige at da dagen oprandt var der alligevel kriller i maven. Og ville ønske at vi havde fået taget billeder og at jeg havde haft en hvid kjole på.
7
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 5493
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1276
Likede indlæg: 16827

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf Moxy-lady » 5. sep 2017, 14:40

Havde ikke set dit sidste svar.

Kan I ikke sætte disse rammer op for svigermor og forklare hende at uanset hvem der kommer med, så bliver det so and so. Ingen middag, gæster, ringe eller brudebuket. Og at I forventer at bedsteforældrene tager med svigerforældrene hjem efter frokosten, og at hvis der gøres nogen som helst anslag tl at svigermor vil ændre planerne, direkte eller indirekte, så holder I bare ingen fest til foråret (det gør I jo alligevel for at få begge jeres familier med, men mere for at sætte en konsekvens for svigermor. Eller, at så bliver hun simpelthen ikke invieret med til foråret, da hun ikke kan acceptere de grænser I sætter)

Men, jeg fastholder at jeg ville tage bedsteforældrene med. De skal ikke straffes fordi svigermor ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det har jo ikke noget med dem at gøre og de ville ikke forstå hvorfor de ikke kan komme med.
5
Zoe 12-10-18
Soulme
Indlæg: 188
Tilmeldt: 4. nov 2015, 20:47
Kort karma: 6
Likede indlæg: 162

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf Soulme » 5. sep 2017, 14:43

Jeres bryllup, jeres regler.
Vi havde nøjagtig samme situation ved os bare med en svigerinde.
Det blev sagt til alle andre indtagen os. Og vi fik bare stikpiller.
Såninger gider jeg ikke.
Jeg ved hvordan Min og min mands dag skulle være og det var kun med forældre.
Så vi holdt på det var vores dag og vi bestemte. Ingen har ret til at blive inviteret. Vi holdt så fest året efter hvor hun valgte st melde fra pga. Kursus med hendes job ... så vigtigere var det ikke.
5
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 4050
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 215
Likede indlæg: 7148

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf Tibbler » 5. sep 2017, 14:49

Vi stod i samme situation - havde købt hus, jeg var højgravid - og derudover havde ingen af os noget ønske om et bryllup.

Vi planlagde at blive viet på rådhuset, vores forældre var inviteret med som vidner, og så havde vi bestilt smørrebrød, som vil tog hjem til os og spiste sammen bagefter. Vi havde ringe, men jeg havde f.eks ikke brudekjole på eller noget.

Min mormor og moster spurgte om de måtte komme med på rådhuset - og jeg valgte at sige nej. Jeg ville have det dårligt med at de kom derned, og så ikke blev inviteret med hjem til mad bagefter. Desuden havde vi fra en start valgt, at det skulle være så "småt" som muligt.

Så holdt vi en lille komsammen for min familie i mine forældres sommerhus efterfølgende - Hvilket var en rigtig hyggelig dag.

Jeg kan sagtens have såret nogle, men jeg valgte at holde fast i min første indskydelse.
2
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 16587
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2065
Likede indlæg: 41378

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. sep 2017, 14:52

Det med mormor vil jeg egentlig holde ude af dilemmaet, for I har jo allerede besluttet jer for, hvilken gæstemodel I vil bruge.
For mig at se er situationen snarere af principiel karakter. Faktisk så principiel at vi her på debatten indenfor kort tid har haft i hvert fald to andre lignende eksempler, hvor mødre eller svigermødre har stukket næsen i noget, der ikke kommer dem ved, fordi de ikke vil tabe ansigt og/eller skuffe andre familiemedlemmer. Med "stikke næsen i" mener jeg ikke, at man som nærstående ikke må spørge ind til noget eller komme med et forslag, men jeg synes virkelig ikke, at det er ok at gå efter at få sin vilje trumfet i gennem og at være så opsat på det, at man begynder at spille på skyld og dårlig samvittighed.

Havde din svigermor nu spurgt, om det kunne tænkes, at mormor kunne komme med til brylluppet, havde I haft mulighed for at forklare, hvorfor det ikke er en mulighed (du beskriver det meget fint i dit andet indlæg, og jeg forstår dig udmærket), men i stedet bliver det hendes tårer og familiesladderen, I skal forholde jer til, og hvilket er ude af proportioner og manipulerende.
Jeg synes, I griber det helt rigtigt an ved at bevare roen, holde fast i jeres måde at markere dagen på og fortælle svigermor, at de forargede kan kontakte jer direkte.
17
Yes, we may be hidden by rags
But we've something they'll never have
:lun:
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3938
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 320
Likede indlæg: 6299

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf twinkle » 5. sep 2017, 15:10

Moxy-lady skrev:Havde ikke set dit sidste svar.

Kan I ikke sætte disse rammer op for svigermor og forklare hende at uanset hvem der kommer med, så bliver det so and so. Ingen middag, gæster, ringe eller brudebuket. Og at I forventer at bedsteforældrene tager med svigerforældrene hjem efter frokosten, og at hvis der gøres nogen som helst anslag tl at svigermor vil ændre planerne, direkte eller indirekte, så holder I bare ingen fest til foråret (det gør I jo alligevel for at få begge jeres familier med, men mere for at sætte en konsekvens for svigermor. Eller, at så bliver hun simpelthen ikke invieret med til foråret, da hun ikke kan acceptere de grænser I sætter)

Men, jeg fastholder at jeg ville tage bedsteforældrene med. De skal ikke straffes fordi svigermor ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det har jo ikke noget med dem at gøre og de ville ikke forstå hvorfor de ikke kan komme med.


Vi har sat grænser op i forvejen, men vores erfaring er bare, at de grænser sjældent bliver respekteret.. vi har fx også frabedt os at folk kommer med gaver, men stadig bliver vi spurgt hvad vi ønsker os til vores "bryllup" :gisp:

For at svare på dit spørgsmål ift. bedstemor, så er hun desværre sovet stille ind for lidt siden, så der er kun mormor tilbage.
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 16587
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2065
Likede indlæg: 41378

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. sep 2017, 15:10

Alternativt kunne din svigermor have foreslået jer en model, hvor hun tog hensyn til jeres ønsker, fx. ved at tilbyde at tage mormor med hjem fra frokosten og på anden måde sørge for, at hendes evt. deltagelse ikke ville gå ind og pille ved jeres planer. I ville stadig have al ret til at sige nej, det er ikke det, men det ville give et andet indtryk af svigermors agenda, nemlig at hun havde øje for alle parter og ikke blot mormor og mavesure familiemedlemmer.
At komme anstigende og forlange noget af brudeparret, mens den anden part tilsyneladende går fri, det er i mine øjne krævermentalitet.
1
Yes, we may be hidden by rags
But we've something they'll never have
:lun:
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3938
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 320
Likede indlæg: 6299

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf twinkle » 5. sep 2017, 15:13

Soulme skrev:Jeres bryllup, jeres regler.
Vi havde nøjagtig samme situation ved os bare med en svigerinde.
Det blev sagt til alle andre indtagen os. Og vi fik bare stikpiller.
Såninger gider jeg ikke.
Jeg ved hvordan Min og min mands dag skulle være og det var kun med forældre.
Så vi holdt på det var vores dag og vi bestemte. Ingen har ret til at blive inviteret. Vi holdt så fest året efter hvor hun valgte st melde fra pga. Kursus med hendes job ... så vigtigere var det ikke.


Lige nu føler jeg mig lidt trængt op i en krog, for kan vi bevare det gode forhold til mormor som vi har nu, hvis vi ikke inviterer hende med? Jeg vil være rigtig ked af, at sætte vores gode forhold over styr. Måske er det os der har været blinde, men jeg havde godt nok aldrig tænkt at det betød så meget for hende at komme med til den vielse, som min svigermor giver udtryk for at det gør.
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 16587
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2065
Likede indlæg: 41378

Re: Vielsesdilemma

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. sep 2017, 15:22

twinkle skrev:Lige nu føler jeg mig lidt trængt op i en krog, for kan vi bevare det gode forhold til mormor som vi har nu, hvis vi ikke inviterer hende med? Jeg vil være rigtig ked af, at sætte vores gode forhold over styr. Måske er det os der har været blinde, men jeg havde godt nok aldrig tænkt at det betød så meget for hende at komme med til den vielse, som min svigermor giver udtryk for at det gør.


Kunne din kæreste ringe og tale med mormor? På en venlig måde fortælle, at I har kunne forstå sådan og sådan på svigermor, og at I synes, at det er lettere at tale om det direkte. Og så forklare, hvad det er for et slags bryllup, det drejer sig om. Hvis mormor ikke ved, at det er uden ceremoniel, går hun måske netop af den grund og føler, at hun bliver udelukket fra en regulær festlighed.

Jeg synes nemlig også, at hvis I ender med at ændre planer, skal det ikke blive et vindue for allehånde kritik af "manglen" på dit og dat.
Det skal din svigermor nok især have skåret ud i pap.
13
Yes, we may be hidden by rags
But we've something they'll never have
:lun:

Tilbage til "Livets forhold"