Børneinstitutioner, opråb

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
ajnaM
Indlæg: 6221
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 718
Likede indlæg: 16773

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2017, 10:28

abcd skrev:
ajnaM skrev:
abcd skrev:
ajnaM skrev:
abcd skrev:
ajnaM skrev:Problemet er, at det er et ressourcespørgsmål. Der er simpelthen ikke penge nok. Så jeg kan klage herfra og til næste juleaften, uden det har nogen som helst effekt.


Det er bare underligt at København er en hundedyr kommune at få passet sine børn i, og de så stadig ikke kan få det til at hænge sammen. Når der er mange andre steder hvor det er både billigere og meget bedre.


Kan det ikke skyldes et højere udgiftsniveau?


Jo, men til hvad? Husleje? Et barn koster 3500 i vuggestue i København. Det betyder at kommunen tilfører vuggestuen mindst 4 * 3500 pr. barn om måneden = 14.000. Til en stue med 12 børn er det 168.000,- om måneden. Hvis man deler det ud på 4 fuldtidsansatte, giver det 42.000,- pr. ansat. Man kan selvfølgelig ikke bruge det hele på ansatte, men hvis man f.eks. bruger 35.000,- i alt i gennemsnit pr. ansat (løn, sygdom, ferie osv), har man 28.000,- til husleje, bleer, administration og legetøj. Lyder det meget lavt? Jeg synes ikke 168.000,- lyder way off. Det kan godt være de har brug for mere, måske 200.000, men kan det gøre forskellen på at alt kører på skinner, og det er helt ad helvede til? Har de brug for meget mere? En halv million? Og hvad skal de så bruge de penge til?


Ja, husleje.

Vi har en kæmpe nyrenoveret bygning med stor legeplads liggende lige midt i Kbh K. Tør slet ikke tænke på, hvad huslejeudgifterne er.


Det virker lidt tosset hvis københavnske børnefamilier skal lide under de absurde huspriser i København. Men jeg ved ikke hvordan den slags er skruet sammen, om kommunen ejer grunden så institutionen kan leje den billigt, eller de betaler markedspris til en privat ejer. Jeg håber det første.


Det er en kommunal grund, men huslejen er jo stadig høj. Der er alle mulige reguleringer inde over, hvad kommunen skal tage for det.

Og hos os er der så, bare for at tage et eksempel fra virkeligheden, blevet renoveret og bygget til. Noget kommunen har sat i gang - men når så børnetallet er faldet igen, og byggeriet er trukket ud, så er det ikke kommunen, men institutionen, der står med regningen, fordi den er selvejende. Og så står man med et enormt efterslæb i budgetterne, som kun kan tages ét sted fra - ved at skære på personalet og sætte normeringerne op.
0
ajnaM
Indlæg: 6221
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 718
Likede indlæg: 16773

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2017, 10:30

Tamara skrev:
Tja, plejecentrene har København jo fået overdraget til boligselskaberne.
Det koster kassen i dag at bo sådan et sted i husleje og normeringen er altså næsten værre end børneområdet.


Ældreområdet er plaget af ældrebyrden. Selv hvis/når du kaster enorme summer ind i systemet, er demografien så stor en udfordring, at servicen vil være forringet. Det samme med sundhedsvæsenet.

Det er op ad bakke! Og jeg tænker, det kræver prioriteringer - prioriteringer, politikerne skal komme med og stå på mål for. Og som vælgerne skal forholde sig til.
0
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 240
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 18
Likede indlæg: 472

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Ekliptika » 8. sep 2017, 10:57

Min ældste startede i vuggestue i 2003 og den yngste startede vuggestue i 2010. Min oplevelse er, at der i de år er sket en markant forrringelse af institutionerne, hvad angår normeringer, personalets overskud og aktiviteter der blev foretaget med børnene. Der blev flere og flere dage med overlevelse og færre, hvor de planlagte pædagoiske aktiviteter rent faktisk kunne gennemføres. Mest markant har jeg oplevet det for børnehave og fritidshjem. I vores kommune er det gået fra det nære, med små integrerede institutioner med egne forældrebestyrelser og kort vej fra forældre til ledelse til store områdeledede institutioner med en fælles forældrebestyrelse og langt fra ledelse (der sidder på en kontor på kommunen og ikke selv er placeret i institutionerne - dvs slet ikke er synlige for forældrene) til forældre.
Da min ældste startede i institution havde jeg den, måske naive, opfattelse af, at det var godt for mit barn at være der, for ellers havde vi/sytemet vel ikke opbygget et samfund, hvor vi afleverede vores børn, så vi som forældre trygt kunne gå på arbejde. For samfundet ønsker vel ikke at gøre noget, der skader deres børn? Den følelse havde jeg stort set gennem hele hans tid i institutionsverdenen. Da min yngste stoppede i børnehaven og startede i skole, var det ændret til en fornemmelse af, at min tillid til systemet havde været for naiv og en ubehagelig følelse af, at der mere var tale om opbevaring end et egentlig udviklende, pædagoisk tilbud.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om den stigning i antallet af børn og unge, som ikke trivses psykisk, kan hænge sammen med dette? At der kan være en sammenhæng mellem forringelserne i dagtilbudene og det, at lærerne melder om flere børn, som ikke kan finde ud af at indgå i et fællesskab og uro i skoleklasserne? Ofte vil man jo se på hjemmet og forældrene, som årsag til, at børnene har adfærdsvanskeligheder eller andre trivselsproblemer, men burde man istedet (eller også) se på de forhold, der bydes vores børn i institutionerne? Kan stigningen i børn, der diagnosticeres med ADHD, autisme etc evt også hænge sammen med de forhold, der bydes vores børn i institutionerne? Jeg er godt klar over, at mange udviklingsforstyrrelser er genetisk betingede, og at man ikke får ADHD af at være i børnehave, men kan sværhedsgraden af symptomerne evt tilskrives forhold i institutioner (og evt også skoler, der også slås med manglende ressourder). Det kunne være interessant at med noget reel forskning på dette område (fremfor de enkelte børnepsykolger eller tilsvarende, som fra tid til anden skriver en kronik i dagbladene omkring dette emne, hvorefter det medfører en debat, der dog hurtigt dør ud igen), men er vores samfund egentlig reelt interesseret i at få dette belyst, for hvad hvis svaret er at ja, der er en sammenhæng?
2
"Watching the torch being carried forward is the true burden of all masters"
kartoffelpizza
Indlæg: 1806
Tilmeldt: 20. apr 2017, 14:55
Kort karma: 205
Likede indlæg: 3747

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf kartoffelpizza » 8. sep 2017, 11:05

Det er så sket ikke det jeg genkender fra hverken min kærestes eller svigermors job i daginst. Tværtimod.
Jeg kender til gengæld rigeligt til inkompetente dagplejere med 7 børn der nægter at fokusere på individuelle behov...
0
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 168
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 92
Likede indlæg: 637

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Whydontyouandi » 8. sep 2017, 12:32

Tak for alle jeres indlæg, det er spændende at se, at der både er de, der genkender billedet og de, der overhovedet ikke kan nikke genkendende til det.

Jeg er faldet lidt ned i dag - i går var jeg bare ekstremt udkørt.

Nå, lidt strøtanker:

Dengang jeg startede, var der 4 voksne om formiddagen (pånær 1-2 dage om ugen) og op til 3 om eftermiddagen om 12 børn. Der var tid til ture, flere planlagte aktiviteter m.m.

I dag er vi normeret til 3 voksne om formiddagen til et sted mellem 12 - 14 børn (afhængig af overbelægning). Om eftermiddagen er vi altid max to til alle børnene. Er der sygdom eller ferie, er vi ofte nødt til at slå os sammen med nabostuens enlige voksen og dennes 12-14 børn.

Mine kollegaer er pædagoger, der BRÆNDER for deres fag. De er dygtige, engagerede, kærlige, omsorgsfulde, favner både børn og forældre ... mange af dem har været i faget i rigtig mange år. Det er ildsjæle, som ikke er brændt ud.
Børnene i vores vuggestue får kys, kram, leg og nærvær.

Vi voksne kan godt finde ud af at strukturere; det er ikke sådan, at vi bruger en time på kontoret eller sidder med telefonen og glor, eller alle sammen farer rundt som brandslukkere, som der vist var én, der beskrev det.
Vi jager dem så sandelig heller ikke ud i regnvejr og bruger lang tid på at klæde dem af og på i udetøj, hvis der er få hænder - vi prioriterer - planlægger os ud af, hvad der giver mest ro og trivsel for børnene. Selvfølgelig gør vi det! Og det er nok det, der frustrerer mig mest: At selv om man gør alt det ... så er det i mine øjne ikke godt nok.

Jeg er jo ikke pædagoguddannet, psykolog eller lign. Jeg synes bare, det er så åbenlyst, når man "zoomer ind" på det enkelte barn: Det er ikke trivsel at være stuvet sammen så mange.

Det undrer mig ikke, at det er en brugt model, for børnene skal jo passes, når deres forældre ikke kan være sammen med dem. Og de har jo også godt af socialt samvær, leg, sang, motorik og rytmik med andre børn.
Det er mere det, at normeringerne bare er blevet listet ind ad bagdøren, og nu er det virkeligheden - og forældrene kan klage, men der kommer bare ikke flere penge til at ansætte faste voksne. Det bliver - tror jeg - kun ringere.

Og ja, jeg synes også det er ærgerligt, at man mange steder ansætter så mange billige pædagogmedhjælpere (som jeg selv) i stedet for noget uddannet personale, som man ved brænder for opgaven.

--

Dagplejediskussionen ved jeg intet om, så det kan jeg ikke udtale mig om.
Senest rettet af Whydontyouandi 8. sep 2017, 12:36, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 168
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 92
Likede indlæg: 637

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Whydontyouandi » 8. sep 2017, 12:35

Ekliptika skrev:Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om den stigning i antallet af børn og unge, som ikke trivses psykisk, kan hænge sammen med dette? At der kan være en sammenhæng mellem forringelserne i dagtilbudene og det, at lærerne melder om flere børn, som ikke kan finde ud af at indgå i et fællesskab og uro i skoleklasserne? Ofte vil man jo se på hjemmet og forældrene, som årsag til, at børnene har adfærdsvanskeligheder eller andre trivselsproblemer, men burde man istedet (eller også) se på de forhold, der bydes vores børn i institutionerne?

Kan stigningen i børn, der diagnosticeres med ADHD, autisme etc evt også hænge sammen med de forhold, der bydes vores børn i institutionerne? Jeg er godt klar over, at mange udviklingsforstyrrelser er genetisk betingede, og at man ikke får ADHD af at være i børnehave, men kan sværhedsgraden af symptomerne evt tilskrives forhold i institutioner (og evt også skoler, der også slås med manglende ressourder).

Det kunne være interessant at med noget reel forskning på dette område (fremfor de enkelte børnepsykolger eller tilsvarende, som fra tid til anden skriver en kronik i dagbladene omkring dette emne, hvorefter det medfører en debat, der dog hurtigt dør ud igen), men er vores samfund egentlig reelt interesseret i at få dette belyst, for hvad hvis svaret er at ja, der er en sammenhæng?


Du formulerer meget præcist det, jeg tænker.
0
ajnaM
Indlæg: 6221
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 718
Likede indlæg: 16773

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2017, 12:39

Fuck.exe skrev:Jeg bliver altid så trist, når jeg læser den slags indlæg som der er flertal af i denne tråd. Jeg synes at det er så frygtelig trist at vuggestuerne i den grad bliver skåret over én kam, når det ikke er den virkelig jeg selv (og folk i min omgangskreds) oplever.

Jeg har i min karriere som småbørnsmor til 2 haft kontakt med 3 vuggestuer: 2 gode og én dårlig. I den dårlige vuggestue oplevede jeg et uengageret personale, højt sygefravær, grædende børn og få (eller ingen) aktiviteter i hverdagen. Legepladsen stod ubrugt hen, og pædagogerne sad ofte bare i et hjørne med deres telefoner og gloede. Indkøringen af mit barn stod en nystartet og uerfaren afløser for, hvilket selvfølgelig var dømt til fiasko. Jeg tog fat i ledelsen af flere omgange, men blev bare mødt med dårlige undskyldninger med "sygdom" og "kurser". Efter 2 måneder fik jeg nok, og mit barn blev flyttet til en ny vuggestue.

I de 2 gode vuggestuer har jeg mødt kompetente, kærlige, omsorgsfulde og ansvarlige pædagoger. De kravler rundt på gulvet med børnene, og de kysser babykinder, tumler, synger, danser, tegner og leger. Jeg har afleveret og hentet glade børn, og forældreintra er et overflod af hyggelige beskeder, billeder og videoer fra hverdagen. Selvom pædagogerne i perioder er presset pga sygdom eller kurser, så er det virkelig at føle, at de sætter en ære i at hverdagen skal glide bedst muligt. Og det gør den. Fagligheden er i top og personalet er veluddannet.

Min erfaring er, at det i meget høj grad handler om ledelsen og om arbejdsglæden blandt pædagogerne. Lige som det gør på alle andre arbejdspladser. Det gør det ikke mindre frygteligt at der i nogle institutioner sker svigt, men i langt de fleste ser det altså anderledes ud. Om man er til dagpleje eller vuggestue er i en eller anden grad en slags religion. Man kender sit eget barn bedst, og ved hvad der vil være det mest rigtige at vælge. For mine børn har det været vuggestue, og jeg er meget tilfreds med det valg.


Jeg oplever alle de gode ting, du oplever. Vores pædagoger er glade, søde, engagerede og kærlige, og i det omfang, det er muligt, har de alle mulige fede aktiviteter med børnene. Begge mine drenge er glade for at komme afsted og som regel glade for at blive hentet igen. Ledelsen er også engageret og forsøger på sin egen måde at navigere i de vilkår, de nu er underlagt.

Det er ikke et spørgsmål om mennesker, men om rammer, når jeg kritiserer. Jeg har været i flere institutioner, både som medarbejder og som mor, og alle steder er billedet det samme. Det handler ikke om dårlig ledelse eller uengageret personale - det kan det OGSÅ handle om, men det er ikke det største problem.

Det store problem er, at der i langt de fleste kommuner ikke er penge nok til at sikre ordentlige normeringer. Og at institutionerne derudover pålægges alle mulige åndssvage dokumentationskrav - eksempelvis at de laver læreplaner i vores vuggestue.
1
ajnaM
Indlæg: 6221
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 718
Likede indlæg: 16773

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2017, 12:40

Tamara skrev:
Problemet er jo at så vil lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, sosuassisenter, sosuhjælpere med flere bede om de samme garantier (arbejdsvilkår) og er der pt en pose penge og vilje politisk til det? For hele omsorgsbrancen er i frit fald på normeringen i disse år.


Så må man jo erkende det.

I øvrigt er pengene der jo, hvis man prioriterer dem. Det er udelukkende et spørgsmål om prioriteringer og ideologi. Hvor skal vi hen? Hvor skal vi ikke hen?
0
ajnaM
Indlæg: 6221
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 718
Likede indlæg: 16773

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2017, 12:43

Whydontyouandi skrev:
Ekliptika skrev:Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om den stigning i antallet af børn og unge, som ikke trivses psykisk, kan hænge sammen med dette? At der kan være en sammenhæng mellem forringelserne i dagtilbudene og det, at lærerne melder om flere børn, som ikke kan finde ud af at indgå i et fællesskab og uro i skoleklasserne? Ofte vil man jo se på hjemmet og forældrene, som årsag til, at børnene har adfærdsvanskeligheder eller andre trivselsproblemer, men burde man istedet (eller også) se på de forhold, der bydes vores børn i institutionerne?

Kan stigningen i børn, der diagnosticeres med ADHD, autisme etc evt også hænge sammen med de forhold, der bydes vores børn i institutionerne? Jeg er godt klar over, at mange udviklingsforstyrrelser er genetisk betingede, og at man ikke får ADHD af at være i børnehave, men kan sværhedsgraden af symptomerne evt tilskrives forhold i institutioner (og evt også skoler, der også slås med manglende ressourder).

Det kunne være interessant at med noget reel forskning på dette område (fremfor de enkelte børnepsykolger eller tilsvarende, som fra tid til anden skriver en kronik i dagbladene omkring dette emne, hvorefter det medfører en debat, der dog hurtigt dør ud igen), men er vores samfund egentlig reelt interesseret i at få dette belyst, for hvad hvis svaret er at ja, der er en sammenhæng?


Du formulerer meget præcist det, jeg tænker.


Jeg så engang et interessant interview med en forsker i børns hjerner, der argumenterede for, at opmærksomhedsforstyrrelserne, som er øget så markant de seneste år, skal ses som diagnoser, der udvikles i småbørnsårene. Og som sker primært på grund af manglende voksenkontakt.

Det var virkelig spændende - og meget, meget logisk - men siden har jeg naturligvis glemt, hvad manden hed. :rulle:
1
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 168
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 92
Likede indlæg: 637

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Whydontyouandi » 8. sep 2017, 12:47

ajnaM skrev:
Fuck.exe skrev:Jeg bliver altid så trist, når jeg læser den slags indlæg som der er flertal af i denne tråd. Jeg synes at det er så frygtelig trist at vuggestuerne i den grad bliver skåret over én kam, når det ikke er den virkelig jeg selv (og folk i min omgangskreds) oplever.

Jeg har i min karriere som småbørnsmor til 2 haft kontakt med 3 vuggestuer: 2 gode og én dårlig. I den dårlige vuggestue oplevede jeg et uengageret personale, højt sygefravær, grædende børn og få (eller ingen) aktiviteter i hverdagen. Legepladsen stod ubrugt hen, og pædagogerne sad ofte bare i et hjørne med deres telefoner og gloede. Indkøringen af mit barn stod en nystartet og uerfaren afløser for, hvilket selvfølgelig var dømt til fiasko. Jeg tog fat i ledelsen af flere omgange, men blev bare mødt med dårlige undskyldninger med "sygdom" og "kurser". Efter 2 måneder fik jeg nok, og mit barn blev flyttet til en ny vuggestue.

I de 2 gode vuggestuer har jeg mødt kompetente, kærlige, omsorgsfulde og ansvarlige pædagoger. De kravler rundt på gulvet med børnene, og de kysser babykinder, tumler, synger, danser, tegner og leger. Jeg har afleveret og hentet glade børn, og forældreintra er et overflod af hyggelige beskeder, billeder og videoer fra hverdagen. Selvom pædagogerne i perioder er presset pga sygdom eller kurser, så er det virkelig at føle, at de sætter en ære i at hverdagen skal glide bedst muligt. Og det gør den. Fagligheden er i top og personalet er veluddannet.

Min erfaring er, at det i meget høj grad handler om ledelsen og om arbejdsglæden blandt pædagogerne. Lige som det gør på alle andre arbejdspladser. Det gør det ikke mindre frygteligt at der i nogle institutioner sker svigt, men i langt de fleste ser det altså anderledes ud. Om man er til dagpleje eller vuggestue er i en eller anden grad en slags religion. Man kender sit eget barn bedst, og ved hvad der vil være det mest rigtige at vælge. For mine børn har det været vuggestue, og jeg er meget tilfreds med det valg.


Jeg oplever alle de gode ting, du oplever. Vores pædagoger er glade, søde, engagerede og kærlige, og i det omfang, det er muligt, har de alle mulige fede aktiviteter med børnene. Begge mine drenge er glade for at komme afsted og som regel glade for at blive hentet igen. Ledelsen er også engageret og forsøger på sin egen måde at navigere i de vilkår, de nu er underlagt.

Det er ikke et spørgsmål om mennesker, men om rammer, når jeg kritiserer. Jeg har været i flere institutioner, både som medarbejder og som mor, og alle steder er billedet det samme. Det handler ikke om dårlig ledelse eller uengageret personale - det kan det OGSÅ handle om, men det er ikke det største problem.

Det store problem er, at der i langt de fleste kommuner ikke er penge nok til at sikre ordentlige normeringer. Og at institutionerne derudover pålægges alle mulige åndssvage dokumentationskrav - eksempelvis at de laver læreplaner i vores vuggestue.


Ja. Det er lige netop sagen.

RAMMERNE.

For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores institution er én af "de gode". Vi har generelt forældre, der er super tilfredse, roser os til skyerne, giver os chokolade, blomster, takker for den indsats vi gør for deres børn. De kan godt se, at vi gør alt hvad vi overhovedet kan, og at vi elsker vores job med deres skønne børn.

Iblandt forældrene har vi nogle stykker, der går på kontoret og klager - og også er åbne over for os om det - for som de siger, så synes de ikke, det er nogle forhold, der er rimelige for hverken børn eller personale. De forældre elsker jeg. Så tak, anjaM :-D Nogle af mine kollegaer synes uden tvivl, det er stressende, at de samme forældre klager, men jeg synes, det er en naturlig reaktion.

Som én af mødrene sagde: Det var jo ikke fordi, hendes datter ikke var glad for at komme i vuggestue, for hun sprang glad lige ind i armene på mig og var med i sanglegen. Det var mere det, at hun ikke syntes, det var hverken i orden eller forsvarligt, at vi nu kun var to voksne til 13 blebørn resten af dagen.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 4390
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1059
Likede indlæg: 16437

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Zombie » 8. sep 2017, 14:20

Tamara skrev:
ajnaM skrev:
Tamara skrev:
Problemet er jo at så vil lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, sosuassisenter, sosuhjælpere med flere bede om de samme garantier (arbejdsvilkår) og er der pt en pose penge og vilje politisk til det? For hele omsorgsbrancen er i frit fald på normeringen i disse år.


Så må man jo erkende det.

I øvrigt er pengene der jo, hvis man prioriterer dem. Det er udelukkende et spørgsmål om prioriteringer og ideologi. Hvor skal vi hen? Hvor skal vi ikke hen?


Jeg ved ærligt talt ikke, om pengene er der. Og har de fleste ikke efterhånd erkendt, hvordan det står til i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, socialforvaltningen, hospitaler med mere? Reelt kan man bare ikke høre alverden ved det som helt almindelig borger.


Jo, man kan.

Dels sætte sit kryds et andet sted, dels lægge pres på se populistiske partier.
0
aka Forbies

:gammel:
Slettet bruger
Likede indlæg: 20779

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Slettet bruger » 8. sep 2017, 15:03

ajnaM skrev:Det er en kommunal grund, men huslejen er jo stadig høj. Der er alle mulige reguleringer inde over, hvad kommunen skal tage for det.

Og hos os er der så, bare for at tage et eksempel fra virkeligheden, blevet renoveret og bygget til. Noget kommunen har sat i gang - men når så børnetallet er faldet igen, og byggeriet er trukket ud, så er det ikke kommunen, men institutionen, der står med regningen, fordi den er selvejende. Og så står man med et enormt efterslæb i budgetterne, som kun kan tages ét sted fra - ved at skære på personalet og sætte normeringerne op.


Det kunne være interessant hvis man kunne finde regnskaber for børnehaver og vuggestuer. Jeg kan desværre ikke finde noget på Google.

Jeg er skeptisk over for at løsningen bare er flere penge. Jeg synes 14.000,- pr. barn i forvejen er en del penge. Hvis det bliver ret meget dyrere, så bliver det billigere for samfundet at en af forældrene bare går hjemme i vuggestueårene. Sådan er det ofte i forvejen, mange betaler ikke 14.000 - 3.500 = 10.500,- om måneden i kommuneskat. Det skal man vel tjene omkring 50.000,- om måneden for at gøre.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 8333
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1094
Likede indlæg: 22998

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Sangius » 8. sep 2017, 16:07

kartoffelpizza skrev:Det er så sket ikke det jeg genkender fra hverken min kærestes eller svigermors job i daginst. Tværtimod.
Jeg kender til gengæld rigeligt til inkompetente dagplejere med 7 børn der nægter at fokusere på individuelle behov...


Dagpleje med 7 børn? Min må maks have 4.
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 8333
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1094
Likede indlæg: 22998

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Sangius » 8. sep 2017, 16:13

Vores DP må kun have 4 børn hos sig. Hver mandag er de i legestue, hvor der er de andre lokale dagplejemødre, plus en håndfuld pædagoger. Når DP-mor er syg eller har fri, passes de i legestuen, af de pædagoger de kender fra mandagens legestue.

Det fungerer godt. Jeg synes der bliver ført OK opsyn med dagplejemødre, når de skal indgå i dette samarbejde. Pædagoger kan jo også sagtens være alene med børnene i en vuggestue, jeg ser ikke den store forskel der. :)
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Slettet bruger
Likede indlæg: 20779

Re: Børneinstitutioner, opråb

Indlægaf Slettet bruger » 8. sep 2017, 16:38

Mistermor skrev:Så vidt jeg ved, er der loft over, hvor høj en procentdel forældrebetalingen må udgøre. Dvs at driften koster langt mere end de penge, forældrene betaler. ( det har været 30% for mange år siden, men jeg har ikke fulgt med i udviklingen)


Ja, loftet er 25%. Og egenbetalingen i København er 3.500,-. Så pladsen koster mindst 4 * 3.500 = 14.000,-. Og hvis driften skal have væsentligt flere penge end det, vil jeg stille spørgsmålstegn ved om det overhovedet er en god idé med vuggestuer, skulle den ene forælder så ikke hellere blive hjemme og passe barnet? Evt. med et skattefrit tilskud til egenpasning på f.eks. 5.000,- om måneden fra kommunen. Det ville sikkert give ligestillingsproblemer med at det primært var kvinderne der gik hjemme, men det kunne man måske løse ved at gøre tilskuddet afhængigt af at hver forælder tog omtrent halvdelen af vuggestue-tiden (selvfølgelig med en særlig ordning for enlige forældre).
0

Tilbage til "Livets forhold"