Han gav mig sit nummer, og hvad så nu?

[HappyPaww]

Jer der uden skrupler ville sladre om manden; Tænker I over potentielle repressalier fra ham?

Hvad skulle de være?

[Freya]

Jeg plejer altid at spørge en mand, hvor længe han har været single, før jeg indleder noget, for netop at sortere dem i forhold fra. Det gjorde jeg så ikke lige denne gang, da hans approach var så anderledes (og han desuden var i selskab med andre og således ikke alene og diskret).

Mht. at kontakte hans samlever/kone, kommer dette ikke til at ske. Jeg ved slet ikke nok om ham til at kunne sige, om dette er en normal opførsel for ham, eller om han bare fik en midlertidig hjerneblødning (forstå mig ret).

Og derudover kan jeg også risikere at få rodet mig ud i en meget grim konflikt, som jeg slet ikke har brug for. Har selv været udsat for, at en kæreste i løbet af vores forhold indledte en forhold til en anden uvidende kvinde, og da jeg ligesom konfronterede hende for selv at få svar, udviklede det sig ret grimt mod mig som værende den skøre kvinde, som var forgabt i manden og derfor spredte løgne. Det er jeg slet ikke klar til at gå igennem for en mand, jeg ikke kender.

Jeg forstår godt alle de følelser der er i forbindelse med utroskab, da det selv er noget jeg har været udsat for, som nævnt i ovenstående, og da min datters far også var mig utro, så det er ikke fordi, jeg ikke selv ved, hvordan det føles at blive ført bag lyset.

[Undtagelsen]

Hans "Dit nummer er godt gemt" får pludselig en helt anden betydning.

[Minimalista]

Øv at det skulle vise sig at være en regulær fuser. Det lyder til, at han først og fremmest har været på udkig efter bekræftelse, siden han trods alt afslører, at han har en kone. På den måde får han også stukket en finger i jorden ift. hvad du tænker om det hele, om du evt. ville være villig til at date videre i hemmelighed osv.

[Freya]

Jeg brugte jo lidt tid på at snakke med ham, når nu han alligevel havde sat mig i stævne - ikke for hans skyld, men for min egen, fordi jeg havde brug for at forstå, hvad der drev ham. Og det virkede ikke som om han savnede bekræftelse. Heller ikke at han var rutineret, hvad jeg tænker er grunden til at han fortæller mig om konen, og hvor han arbejder, træner, giver mig hans privatnummer og ikke arbejdsnummer osv. - alle de detaljer man normalt ikke ville give tænker jeg, før man ved, man er på "sikker" grund. Han sagde også, han aldrig kunne forestille sig at gå fra sin kone, som han havde været sammen med siden teenageårene.
Da jeg spurgte ham, hvorfor han så havde givet sit nummer og var villig til at risikere dette, svarede han, at det følte han, at han var nødt til. Han var nødt til at snakke med mig og lære mig at kende. Det virkede totalt irrationelt. Som da jeg var teenager og blev forelsket i fyre, jeg aldrig havde talt med. Ingen logik og ingen fornuft.
Men altså - hvis man skal se på det positive, fik jeg taget hul på min dating igen, som har ligget stille siden starten af året. Og skæbnen vil, at en mand, jeg har skrevet med gennem nogle uger, har inviteret mig ud. Og ham skriver jeg med via Facebook, så jeg har mere end hans ord for, han bestemt er single, så det kan næsten kun gå bedre...

[KitKat]

... det følte han, at han var nødt til. Han var nødt til at snakke med mig og lære mig at kende. Det virkede totalt irrationelt. ... Ingen logik og ingen fornuft.

Jeg har oplevet noget lignende på et tidspunkt. Ikke med en helt fremmed, men med én jeg havde mødt ganske få gange i en absolut professionel situation. Både han og jeg var godt afsat til anden side, og min interesse var ikke romantisk, men der var et eller andet som gjorde at jeg var "nødt til" at lære ham at kende.

Vi er begge fortsat godt afsat til anden side, men har en tæt, venskabelig relation og har "brugt" hinanden rigtig meget til støtte og sparring igennem årene.

(Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg tænkte alligevel jeg ville nævne det. Det kan jo være han slet ikke er en dum skid, men helt reelt har følt en connection han måtte se nærmere på, uden intentioner om at være sin kone utro)

[Freya]

... det følte han, at han var nødt til. Han var nødt til at snakke med mig og lære mig at kende. Det virkede totalt irrationelt. ... Ingen logik og ingen fornuft.

Jeg har oplevet noget lignende på et tidspunkt. Ikke med en helt fremmed, men med én jeg havde mødt ganske få gange i en absolut professionel situation. Både han og jeg var godt afsat til anden side, og min interesse var ikke romantisk, men der var et eller andet som gjorde at jeg var "nødt til" at lære ham at kende.

Vi er begge fortsat godt afsat til anden side, men har en tæt, venskabelig relation og har "brugt" hinanden rigtig meget til støtte og sparring igennem årene.

(Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg tænkte alligevel jeg ville nævne det. Det kan jo være han slet ikke er en dum skid, men helt reelt har følt en connection han måtte se nærmere på, uden intentioner om at være sin kone utro)

Jeg kan helt sikkert bruge det til noget, for så er der en reel chance for, at jeg ikke har været så dårlig til at aflæse ham alligevel. Og jeg fik på ingen måde fornemmelsen af, at han var en dårlig fyr på et sædvanligt scoretogt. Hans interesse var dog romantisk - han virkede helt ulogisk betaget af mig, havde hjertebanken og hele skidtet, som om skrevet, som man selv oplevede som teenager. Men det er jo heller ikke unormalt at blive betaget og endda forelsket i andre, selv om man er godt afsat gennem mange år. Det er bare ikke meningen, at man skal handle sådan på det

[Petrix]

... det følte han, at han var nødt til. Han var nødt til at snakke med mig og lære mig at kende. Det virkede totalt irrationelt. ... Ingen logik og ingen fornuft.

Jeg har oplevet noget lignende på et tidspunkt. Ikke med en helt fremmed, men med én jeg havde mødt ganske få gange i en absolut professionel situation. Både han og jeg var godt afsat til anden side, og min interesse var ikke romantisk, men der var et eller andet som gjorde at jeg var "nødt til" at lære ham at kende.

Vi er begge fortsat godt afsat til anden side, men har en tæt, venskabelig relation og har "brugt" hinanden rigtig meget til støtte og sparring igennem årene.

(Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg tænkte alligevel jeg ville nævne det. Det kan jo være han slet ikke er en dum skid, men helt reelt har følt en connection han måtte se nærmere på, uden intentioner om at være sin kone utro)

Jeg kan helt sikkert bruge det til noget, for så er der en reel chance for, at jeg ikke har været så dårlig til at aflæse ham alligevel. Og jeg fik på ingen måde fornemmelsen af, at han var en dårlig fyr på et sædvanligt scoretogt. Hans interesse var dog romantisk - han virkede helt ulogisk betaget af mig, havde hjertebanken og hele skidtet, som om skrevet, som man selv oplevede som teenager. Men det er jo heller ikke unormalt at blive betaget og endda forelsket i andre, selv om man er godt afsat gennem mange år. Det er bare ikke meningen, at man skal handle sådan på det

Tror han har gjort det for spændingens skyld.
Han overskrider sine egne grænser ved at tage på date med dig, selvom han er gift. Det gør ham nervøs og giver Ham hjertebanken. Han vil simpelthen se hvad der sker.