Skal jeg bare give efter?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10073
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 785
Likede indlæg: 14791

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Juki » 17. sep 2017, 18:39

Moxy-lady skrev:Jeg har tænkt meget over det siden i går, og forsøgt at finde hoved og hale i mine følelser; og der er et par ting der går igen. Det er svært for mig at vide hvornår problemerne skyldes hendes sygdom, og hvornår det er fordi hun simpelthen ikke synes at det er specielt vigtigt, går-den-så-går-den. Det betyder at hun overskrider en masse grænser, er krvende og high-maintenance det meste af tiden. Og det bliver svært at vide hvornår jeg skal være forstående og hvornår jeg er i min fulde ret til at markere mine grænser og blive vred over at hun overskrider dem. Og jeg er ret sikker på at hun heller ikke selv ved det. Hun har været syg så længe at det er blevet en slags rolle at hun ikke kan finde ud af noget. Eller, noget i den stil. Det er svært at forklare, men jeg tror at det er blevet indgroet i hende at hun er syg, og derfor går hun meget sjældent ud af sin comfort-zone og bliver assertiv - hviket også forklarer vores ændrede magtbalance hvor jeg er blevet den voksne og hun barnet.

Derudover, så er hun så skrøbelig. Eller, det er hun jo ikke sådan rigtigt, for hun har været rigtig syg i mere end 15 år, og hun har altid været den bedste mor hun kunne, og hun vil gå gennem ild og vand for os. Men hun bebrejder også sig selv meget for alt der nogensinde er gået galt, og selvom hun har det bedre nu end for 10 år siden, så går man hele tiden med en angst for at sætte gang i et eller andet som hun ikke kan håndtere. Så når jeg så endelig siger fra, så kan jeg slet ikke være i mig selv, fordi jeg er bange for om hun er okay. Det er totalt fucked-up og forkert. Hun og jeg fastholder hende i en offerrolle der på sin vis er tryg for hende fordi hun så ikke bliver afkrævet så meget, og det betyder at hun ikke kan fejle, hvilket er det hun er allermest bange for, tror jeg. Men den fucker med vores relation, og den gør mig ustabil fordi jeg hele tiden er kold/varm/kold/varm og de små ting irriterer mig meget mere end de burde - men de er sikrere at tage fat på end det der er underlæggende for det hele.

Jeg får lyst til at give dig et kæmpe kram allerførst! :kram:

Du er nødt til at være egoistisk og tænke på dig selv først og fremmest. Der er ingen der har glæde af at du (også) går ned med flaget, hverken din mor, bror, kæreste, venner eller andre.

Derudover vil jeg igen råde dig til at få noget hjælp til pårørende. Der er fx Sind og Bedre Psykiatri.
4
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
IrmaPigen
Indlæg: 6354
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 810
Likede indlæg: 9591

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf IrmaPigen » 18. sep 2017, 07:10

WTF.

Ingen tvivl om din mor ikke er normal på det her punkt. Om hun har diagnoser skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Men du er en voksen kvinde. Og du skal kunne leve dit liv uden konstant at skulle stå til regnskab over for hende i forhold til din færden.

Jeg ville seriøst blive skør af det der. Jeg synes du skal sige fra. Og så må du sige til din mor hun må søge hjælp for at lære at håndtere det.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 4241
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1035
Likede indlæg: 15729

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Zombie » 18. sep 2017, 09:20

Sig nej. Stop for at give besked, når du er kommet hjem. Hvis din mor så går i panik, er det tydeligt at hun skal have hjælp. Men når du hjælper hende med at arbejde rundt om angsten fremfor at lære at håndtere den, sidder I begge to fast.

Jeg ved, du mente det godt, men du har gjort hende afhængig af den hjemkomst-besked. Det er blevet hendes sutteklud og derfor skriver hun også tidligere selvom I har en anden aftale, fordi suttekluden jo virker så godt.

Det et næsten helt enabler- agtigt og jeg frygter, du uforvarende er med til at fastholde din mor i sit mønster, fordi hun nu er helt afhængig af din besked, fremfor at håndtere sin angst selv.
Så sidder hun der og vrider hænder, og venter på en besked eller et opkald - det er heller ikke en værdig tilværelse.

Det skal stoppe, nu, og hun skal have hjælp. Ikke gennem beskeder, men fra en læge, evt. medicin.
9
aka Forbies

:gammel:
JoyNips
Indlæg: 8507
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1032
Likede indlæg: 22880

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf JoyNips » 18. sep 2017, 09:49

Har min mor og jeg set hinanden giver vi altid besked når vi er hjemme. Det synes jeg er helt almindeligt. Men jeg synes bestemt ikke, at du skal stå til ansvar for hvor du er hvornår og give din mor besked om aftaler, hun slet ikke er en del af. Du skal da kunne leve dit liv uden at din mor ved alt.
1
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 184
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 63
Likede indlæg: 400

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Utilregnelig » 18. sep 2017, 11:28

Jeg har selv en mor med angst, så jeg kan desværre sætte mig fuldstændig ind i mange af de ting, du tumler med. Og jeg kan læse ud fra nogle af de andre debattørers svar, at man virkelig ikke kan sætte sig ind i, hvordan det er, hvis man ikke selv har været der. Ja, det bedste ville være at sætte foden i jorden og sige "Det der vil jeg bare ikke være med til", men det er slet ikke så simpelt. Gør man det, bliver man nemlig overmandet af dårlig samvittighed og frygten for, om man måske derigennem er med til at gøre sin mor endnu mere syg. Det er frygteligt at have en andens helbred hvilende på sine skuldre på den måde.

Min mor har selv været slem mht. "hjemkomstbeskeder". Efter jeg er flyttet til en anden landsdel er det dog blevet bedre, men stadig ikke helt godt. Hun vil altid have, jeg skriver, når er jeg kommet hjem efter at have besøgt hende, og ikke på den der "Det ville være rart, hvis du gad skrive, men det er også okay, hvis du glemmer det". På den angstfyldte, altopslugende måde. Det lægger også et pres på mig - og på dig, når det kommer til din mor - og jeg stresser nærmest over den besked hver gang. For tænk nu, hvis jeg glemmer at sende den? Så kan jeg sidde i de fem timer, turen tager, og tænke på, at jeg skal huske at sende den besked. Og hvis jeg så glemmer det, går min mor helt bananas, fordi hun jo forventer besked - præcis ligesom din mor gør. Beskeden ender på den måde med bare at være mere benzin på angstbålet i stedet for at være beroligende, som de jo har tænkt, den vil være.
Derfor er jeg - i sidste ende - enig i, hvad de fleste andre råder dig til herinde. I er nødt til at få stoppet de beskeder. Hun skal ikke bruge dem og dig som sutteklud. Men den afvænning sker ikke bare fra dag til dag - den kommer til at tage laaang tid, og der vil komme til at være relapses på vejen. På mange måder er det ganske meget det samme som en alkoholafvænning, og hele det forløb synes jeg, du og din mor skal snakke om. I stedet for at sige ja til at sende beskederne, skal I have en dialog om, hvad der kommer til at ske, og hvad det optimale for jer begge vil være i fremtiden. Snak med din mor om, hvordan hun gerne vil tænke, når hun ved, du er ude. Snak om, hvordan du gerne vil kunne tage steder hen uden at være under konstant "opsyn". Snak om, hvordan I kan komme hen til det punkt. I skal selvfølgelig have en professionel ind over, men mange af tingene kan I godt snakke om bare jer to.

Til sidst - stort kram til dig! :kys: Du gør det virkelig godt.
7
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10073
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 785
Likede indlæg: 14791

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Juki » 11. okt 2017, 01:46

Hvordan går det, Moxy?

Jeg kan ikke finde ud af at tagge, måske en anden kan hjælpe?
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 4408
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 449
Likede indlæg: 8390

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Mangoness » 11. okt 2017, 07:37

Juki skrev:Hvordan går det, Moxy?

Jeg kan ikke finde ud af at tagge, måske en anden kan hjælpe?


Jeg ved ikke, hvordan man tagger, men jeg tror, at det er sådan her :gruble:

Moxy-lady skrev:
[...]
1
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:


Cheese Billede
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 5175
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1166
Likede indlæg: 15788

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Moxy-lady » 11. okt 2017, 21:29

Ah, havde ikke set at deer var skrevet, mere i tråden, efter mit, sidste indlæg. Jeg er på vej i seng nu, og vil gerne vente til jeg kommer på fra en PC så jeg kan svare mere uddybende :-)
1
Zoe 12-10-18
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 5175
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1166
Likede indlæg: 15788

Re: Skal jeg bare give efter?

Indlægaf Moxy-lady » 11. okt 2017, 21:30

Ny telefon = nyt tastatur= random kommaer :D
0
Zoe 12-10-18

Tilbage til "Livets forhold"