Tak for svarene! Jeg svarer lige kollektivt, for I spørger om mange af de samme ting
Jeg blev ansat 1/2-17, så jeg har ikke været der suuuuper længe - altså næsten 8 måneder pt.
Jeg er medlem af HK og har kontaktet dem, men de havde brug for, at en sagsbehandler fra min lokalafdeling kontakter mig, så det venter jeg på
Jeg har ikke fået nogen advarsler - går ud fra, at det skal understreges, at det er en advarsel?

Og jeg har ikke fået påtaler på mit arbejde, hverken i forhold til processer, kunder, kollegaer eller andet.
Jeg har været til sygesamtaler efter hver sygemelding. Det er en politik virksomheden har. Det gælder uanset om man har haft diarré én dag eller været syg flere dage. Og ja, det er netop også det jeg synes er mærkeligt - hvis det nu rent faktisk er dét, der er grunden, så forstår jeg ikke, at de ikke kan sige det. Min teamleder og jeg har haft flere snakke omkring det med sygdom og arbejde i forbindelse med sygesamtalerne. Der har hun sagt, at hun er bekymret for mig, fordi jeg har meget sygefravær i forhold til "normalen" og spurgt ind til om der er noget virksomheden kan gøre for at mindske fraværet og om jeg selv gør noget for at mindske det. Men igen - ingen advarsel
