Har du lavet en underretning?

[avdotja]

Jeg har ikke gjort det, men jeg går med tanker om at lave en. Jeg har en min nærhed, som jeg dog ikke har direkte kontakt med, der ikke magter forældrerollen. Det går ud over et par halvstore børn, der ikke selv ved/forstår at de er udsat for massivt omsorgssvigt.
Ultrakort fortalt magter denne forælder ikke at være alene og insisterer derfor på at børnene sover i samme seng som forælderen hver nat, ikke sover ude, ikke deltager i arrangementer med overnatning, ikke har venner/veninder på besøg og aldrig opholder sig på deres værelse mere end den tid det tager at klæde om. Denne forælder insisterer også på at kontakte børnene når de er på samvær hos den anden forælder for at fortælle om savn og for at høre om de ikke hellere vil hjem. Børnene har konstant massive stresssymptomer og er urolige, bange og kede af det. Børnene har dog fået den opfattelse at det er normalt og at alle har det sådan. Herudover har forælderen nogle kognitive vanskeligheder, der tangerer demens. Bl.a. vanskeligheder med at huske selv helt almindelige ting som hvilke madvarer, der skal fryses ned og hvilke, der skal i køleskab eller køkkenskab.
Der er andre ting, der peger i retning af at en underretning er på sin plads, men det bliver meget genkendeligt hvis jeg kommer ind på det.

Det er ikke det man normalt tænker på ved omsorgssvigt, men det du beskriver der er jo decideret sygeligt

[DetSorteCirkus]

Ikke endnu, men jeg er lige blevet bedt om at komme med en statusudtalelse.

[bluetof1]

Jeg har ikke gjort det, men jeg går med tanker om at lave en. Jeg har en min nærhed, som jeg dog ikke har direkte kontakt med, der ikke magter forældrerollen. Det går ud over et par halvstore børn, der ikke selv ved/forstår at de er udsat for massivt omsorgssvigt.
Ultrakort fortalt magter denne forælder ikke at være alene og insisterer derfor på at børnene sover i samme seng som forælderen hver nat, ikke sover ude, ikke deltager i arrangementer med overnatning, ikke har venner/veninder på besøg og aldrig opholder sig på deres værelse mere end den tid det tager at klæde om. Denne forælder insisterer også på at kontakte børnene når de er på samvær hos den anden forælder for at fortælle om savn og for at høre om de ikke hellere vil hjem. Børnene har konstant massive stresssymptomer og er urolige, bange og kede af det. Børnene har dog fået den opfattelse at det er normalt og at alle har det sådan. Herudover har forælderen nogle kognitive vanskeligheder, der tangerer demens. Bl.a. vanskeligheder med at huske selv helt almindelige ting som hvilke madvarer, der skal fryses ned og hvilke, der skal i køleskab eller køkkenskab.
Der er andre ting, der peger i retning af at en underretning er på sin plads, men det bliver meget genkendeligt hvis jeg kommer ind på det.

Det er ikke det man normalt tænker på ved omsorgssvigt, men det du beskriver der er jo decideret sygeligt

Overdreven omsorg kan også være et svigt, ja. Især når det, som her, kommer sig af at forælderen har de her behov. Det bliver forsøgt fremstillet som børnenes behov, men det er tydeligt for alle andre at det drejer om den voksnes behov for ikke at være alene og for at fremstå som primær forælder med styr på det hele. Facaden er pæn og fordi børnene har en fungerende forælder og i øvrigt slet ikke ved at det her ikke er normalt så er der ikke andet at mærke på dem end de konstante stresssymtomer, som bortforklares som reaktion på en messy skilsmisse og den anden forælders svigt (der er ikke noget svigt fra den anden forælder, men det fremstilles sådan for at holde på både børn og sympati fra omverdenen. Den anden forælder er desværre stadig så loyal at vedkommende nægter at fortælle den virkelige historie).