Hun - og hendes lillebror - er flyttet børnehave 1. august og vi meldte dem begge til gymnastik for at skabe yderligere mulighed for sociale relationer med de andre børn i lokalområdet. Før det har hun gået til forældre-barn gymnastik sammen med os i en anden by.
Det nye hold er uden forældre, de skal vente i omklædningen eller cafeteriet. Men hende og lillebror går på samme hold pga. alder.
Lillebror har været hurtigere til at få nye venner i den nye børnehave. Han har især en ny kammerat, som han er rigtig glad for, som også går til gymnastik. Storesøster har været mere langsom til det og har også sagt at hun ikke gider lege med nogen. Det begynder dog at komme lige så stille.
1. gang til gymnastik var jeg med og der måtte vi forældre sidde på sidelinjen. Når de måtte lege og hoppe på en opstillet bane, gik det fint med deltagelse. Når de skulle mødes i midten i rundkreds, kom hun ud og sad hos mig.
På det tidligere forældre-barn hold elskede hun (næsten) alle aktiviteter, men der var vi jo også med i rundkredsen.
2. gang var min mand med. Og det gik nogenlunde med at gå fra dem, men hun løb ud efter ham af flere omgange og han måtte ind og sidde i hallen med hende indimellem. Hun var ked af det, da hun kom hjem. Lillebror deltog i hele timen og legede med kammeraten fra børnehaven.
3. gang (i dag) var min mand igen med. Og intet gik. Han måtte ikke gå fra salen og hun løb over til ham hele tiden. Det smittede desværre lidt af på lillebror der også kom over at sidde. De deltog sammenlagt 10 min af timen. Instruktørerne prøver at få hende med ind, men hun vil ingenting.
Hun var ked af det, da hun kom hjem og siger at hun ikke vil til gymnastik, men lege med Johanne (veninde fra den gamle børnehave).
Vi forbereder dem hver gang på at de skal afsted og at mor/far sidder og venter udenfor salen. At vi ikke kører, men at de skal være derinde selv.
Skal vi droppe at sende hende til gymnastik og så lade lillebror fortsætte? Jeg tænker at det måske er en for stor mundfuld oveni børnehaveflytning (selvom vi troede det ville være en "hjælp"), når hun reagerer med gråd, når de kommer hjem.
Skal vi afvente og blive ved? Håbet er jo at hun får nogle gode sociale relationer, som kan styrkes endnu mere til gymnastik. Måske prøve at aflevere direkte til en instruktør (selvom jeg inderst inde ved at det nok ikke gør nogen forskel

Os voksne er også frustrede over det, da vi jo ved hvor glad hun er for gymnastik ellers. Vi er sikre på at hvis hun bare kunne få en god oplevelse ved at være der selv, så ville det gå fint. Men hun går helt i baglås.
Vi har betalt 500kr for det (pr. barn) og selvom det ikke skal komme an på det, så er det altså mange penge der er spildt.
