Fællesøkonomi, et levn fra fortiden?

[Bimmerdyret]

Færre og færre vælger den fulde fællesøkonomi, som ellers har været traditionen for par, siden ruder konges tid.

http://www.dr.dk/nyheder/penge/flere-pa ... g-penge-ad

Man kan da sagtens have fællesøkonomi og dele økonomien over med forskellige konti
Men ok, nu er Nordea så også en lortebank, så no wonder det ævl kommer fra dem.

[Wizzze]

Det er faktisk en ret god pointe ift fælles lønkonto - som vel egentlig primært er det vi diskuterer? - at ens egne penge bliver indefrosset ved den andens død. Det skete bla. For min moster for nogle år siden. De havde planlagt alt, havde været gift i næsten 25 år og havde testamente. Alligevel blev alle deres konti frosset i ugevis mens skifteretten arbejdede. Det var kun fordi hun havde været forudseende (han havde kræft, så der var forventet) at hun havde fået overført nogle penge til en konto der kun var hendes, at hun overhovedet kunne handle ind. Hvad nu hvis man mister sin partner pludseligt, og ikke har samme mulighed for at planlægge en backup konto der ikke berøres?

Det er da en ret så praktisk årsag til at have bare én konto i eget navn?

Det synes jeg ikke. Det giver ikke mening at have f.eks. 10.000,- stående på en konto i tilfælde af partnerens død, de penge gør mere gavn andre steder, f.eks. hvis man kan afbetale lån med dem. Jeg ved ikke hvordan det indefrysning præcis fungerer, men hvis man slet ingen penge har i en uge, er det jo let at finde et sted hvor man kan låne 5.000-10.000 hvis man ikke har en helt skør økonomi.

Det handler jo ikke bare om at man skal have lidt kontanter til dagen og vejen. Det er også sådan noget som at betalinger fra kontoen spærres, også fx termin.

Har man fælles budgetkonto bør man derfor også sørge for, at man er i stand til at betale de presserende regninger fra denne. Og det er ulige meget nemmere, hvis man fx har opsparing på egen konto.

Lidt off topic, men hvad mon bedemænd gør? de må have lange kredittider
Mange må jo opleve ikke lige at have adgang til penge.

[Akehurst2]

Lidt off topic, men hvad mon bedemænd gør? de må have lange kredittider
Mange må jo opleve ikke lige at have adgang til penge.

Giver kredit, sædvanligvis.

[Bimmerdyret]

Jeg har svært ved at se fordelen i, at samle ens kontoer?

Færre overførsler. Men det handler vel ikke bare om det helt lavpraktiske med hvor mange kontoer man har, men hvordan man deles om pengene. Om den ene part f.eks. kan sætte sine egne penge til side og have en opsparing som kun er hans eller hendes.

Hvis jeg skulle have min egen konto, kun til mig, skulle der være et eller andet konkret formål for at retfærdiggøre den ekstra administration. Jeg har svært ved at se hvad det formål skulle være, hvis det ikke på en eller anden måde skulle handle om at jeg skulle have flere penge til mig selv eller sikre mig at jeg fik min del, og det er jeg ikke interesseret i.

Færre overførseler how?
Hvis alles penge er alles penge = fællesformue, så har alle jo adgang til alt.
Dermed kan alt jo også trækkes fra alt.

[Æble]

Jeg har ca 30.000 stående privat til uforudsete hændelser. Og ellers har jeg en kassekredit på 30.000, og synes at en kassekredit er fin at have i tilfælde af fx ægtefælles død. Altså man behøver ikke have rede penge i det tilfælde.

[Bimmerdyret]

Jeg kan overføre gratis og med det samme via mobilepay. Det er intet besvær. Ikke mere end hvis jeg skulle ind og rykke penge fra en konto til en anden.

Man kan jo sagtens have separat økonomi og stadig dele udgifterne op så den ene betaler mere end den anden så rådighedsbeløbet er mere ligeligt fordelt.

Selvfølgelig er det besvær. Ikke ret meget besvær, men dog besvær. Jo flere kontoer, jo mere rykken rundt med penge, og jo mere administration. Udgangspunktet må være at man har én konto med alle de penge man nu har som familieenhed, og hver gang man opretter en ny konto, skal den tjene et eller andet formål for at retfærdiggøre det ekstra bøvl. Jeg har svært ved at se hvilket formål den private konto til mig tjener hvis ikke det på en eller anden måde er at beskytte min egen økonomi fra min families, og det ville jeg være ked af at føle behov for.

jeg har haft fællesformue (bemærk mange tror at fællesøkonomi er det samme) i mere end 20 år..

Der rykkes altså ikke særlig meget rundt, så det, der nok er spørgsmålet er om hvor FÆLLES man seriøst ER om økonomien når det kommer til stykket.

[Æble]

Mine forældre har ikke fællesøkonomi. Jeg synes deres system er så syret. De har været gift i 35 år. Har ingen fælleskonti. Min far tjener mest så han betaler alle de store faste udgifter. Min mor sparer op og betaler fra sin opsparing når de skal på ferie eller lave noget på huset. De skiftes til at handle og lave mad hver uge og betaler selv den uge de står for det. Ved ikke hvad de gør med fællesgaver osv.

[Ficus]

Mine forældre har ikke fællesøkonomi. Jeg synes deres system er så syret. De har været gift i 35 år. Har ingen fælleskonti. Min far tjener mest så han betaler alle de store faste udgifter. Min mor sparer op og betaler fra sin opsparing når de skal på ferie eller lave noget på huset. De skiftes til at handle og lave mad hver uge og betaler selv den uge de står for det. Ved ikke hvad de gør med fællesgaver osv.

Jeg ville heller ikke kunne leve med mine forældres måde at styre økonomi på.

Min far har lønkonto i bank A. Hans løn går ind og min mor(primært) har så sat et beløb hun skal have hver måned, sådan at hun på deres fælles budgetkonto i bank B kan betale alle regninger + et beløb til husholdning og opsparing. I B har hun os sin lønkonto, som min far også har adgang til. Min fars "lommepenge" består så af det varierende beløb der er tilbage i hans bank, selvom han har adgang til alt i bank B, så ved han ikke en pind om hvad de har eller ikke har af penge. For et par uger siden havde han så været inde og kigge, fordi han ledte efter en gammel postering og opdagede at min mor havde betalt et større lån ud, min far troede at de mindst skyldte 250.000 på det endnu. Han var helt forbløffet.

Reelt set har de så nok i 30-35 år kørt modellen hvor min mor bestemmer og min far skal spørge om lov, men hvor det nu er blevet sådan at han "glemmer" at de fælles penge findes og dermed aldrig beder om noget, fordi han har lommepengene i egen bank.

Jeg synes bare det er underligt.

[Animi]

Nu har jeg godt nok ingen kæreste, men den dag jeg flytter sammen med en kæreste og bliver gift/stifter familie kan jeg ikke forestille mig andet end at jeg beholder min egen lønkonto, og så må have en fælleskonto hvor jeg og min fantasikæreste hver måned sætter et fast beløb ind til diverse regninger og forbrug.

Det er den ordning jeg tror vil give bedst mening for mig

[Anne Droid]

Hvis kæresten og jeg en dag flytter sammen, så bliver det ikke med fælles økonomi.
Det er der flere grunde til. Han bor i et hus han købte sammen med exen. Exen er skrevet ud af ejerforholdet. Jeg ønsker ikke at blive medejer af huset de første mange år. Kæresten og exens økonomi er stadig rodet sammen og det vil jeg ikke være en del af.

[fisken80]

Jeg ville have mega dårlig samvittighed over at bruge min kærestes penge på tant og fjas. Vi har været sammen i 8 år, og har meget lave faste udgifter, så vi har et relativt stort rådighedsbeløb hver især. Vi har selvfølgelig aftalt at smide noget på opsparingen, men derudover bruger jeg selv rigtig mange penge på mad ude, luksus og venindeture, som han altså ikke skal sponsorere. Han har ikke nær så dyre vaner, så hvorfor skulle han også det?

Måske er jeg også præget af at mine forældre altid har haft seperat økonomi og virkelig har et stærkt, kærligt og tæt ægteskab, mens deres vennepar er blevet skilt på stribe. I deres tid var det unormalt, men alle mine egne venner har det faktisk ligesom os, så det er nok også en generationsforskel

Jeg er enig med dig og har også forældre, der aldrig fik hundrede procent fællesøkonomi. Og det er lidt sjovt, for det lyder som om folk tror, at dem der tjener mest faktisk er lidt nærige både følelsesmæssigt og økonomisk fordi de ikke vil finasiere deres partnere, der tjener mindres forbrug. Men det er altså ofte lige omvendt. Min mor tjente virkelig ikke ret meget da jeg var barn hun var arbejdsløs i lange perioder, og da min far overhovedet ikke gik op i økonomi så véd jeg at han hellere end gerne var gået med til helt fælles økonomi. Men min mor ville IKKE leve af min fars penge, hun ville ikke forsørges. Det havde hun set sin mor blive og det havde hun overhovedet ikke lyst til.
Og deres parforhold varede i 40 år indtil min far døde, og det var et godt, kærligt og skønt forhold.

Jeg og min kæreste har samme forhold til økonomi som min mor, vi ønsker heller ikke at være fuldkommen fælles. Og vores forhold fejler bestemt heller ikke noget, så lad venligst være med at gøre fælles økonomi til et spørgsmål om kærlighed og følelser.

[fisken80]

Mine forældre har ikke fællesøkonomi. Jeg synes deres system er så syret. De har været gift i 35 år. Har ingen fælleskonti. Min far tjener mest så han betaler alle de store faste udgifter. Min mor sparer op og betaler fra sin opsparing når de skal på ferie eller lave noget på huset. De skiftes til at handle og lave mad hver uge og betaler selv den uge de står for det. Ved ikke hvad de gør med fællesgaver osv.

Men hvis det fungerer fint for dem er det vel bare godt? Det minder meget om det system mine forældre kørte med og hvis der var noget de aldrig skændtes om så var det økonomi, og det til trods for, at pengene i flere omgange var ret små.

[Æble]

Mine forældre har ikke fællesøkonomi. Jeg synes deres system er så syret. De har været gift i 35 år. Har ingen fælleskonti. Min far tjener mest så han betaler alle de store faste udgifter. Min mor sparer op og betaler fra sin opsparing når de skal på ferie eller lave noget på huset. De skiftes til at handle og lave mad hver uge og betaler selv den uge de står for det. Ved ikke hvad de gør med fællesgaver osv.

Men hvis det fungerer fint for dem er det vel bare godt? Det minder meget om det system mine forældre kørte med og hvis der var noget de aldrig skændtes om så var det økonomi, og det til trods for, at pengene i flere omgange var ret små.

Regnede ikke med at jeg explicit skulle forklare at folk selvfølgelig skal gøre det de synes er bedst for dem og fungerer for dem. Men for mig er deres model mærkværdig.

[abcd]

Jeg synes da ellers at jeg har forklaret det flere gange, men prøver gerne igen.

Jeg ved hvor mange penge jeg har brugt, og derfor behøver jeg ikke tjekke min konto for at se om der er råd til et par nye støvler eller en café tur. Hvis vi begge havde samme konto, så ville jeg blive nødt til at tjekke om det kunne lade sig gøre, fordi min kæreste i mellemtiden kunne have brugt penge på noget.
Jeg ved at når alt er betalt, har jeg x kr. Jeg behøver at gå på min konto meget sjældent, fordi jeg har en ide om hvad jeg har brugt.

Derudover er der, som du selv nævner, evnen til at holde gavekøb hemmeligt og sikkerheden ved den andens død, i at du stadig kan købe mad og betale regninger.

Din kæreste ville da være lidt nederen hvis han købte et eller andet dyrt og efterlod kontoen med 123 kroner og 87 øre. Uanset om man har en personlig konto eller fælleskonto, vil jeg mene at man altid bør have mindst 20.000 - 25.000 for at kunne håndtere evt. uforudsete udgifter.

[Artem]

Vi har holdt hinanden ud i 13 år - og jeg kan aldrig huske at vi har været uenige / bølgerne er gået højt omkring penge ... herhjemme ville vi nok først blive uenige hvis der blev brugt flere penge end vi har - jeg er stærk modstander af lån / kviklån ... men jeg kan faktisk ikke huske vi har været uenige om investeringer - vi har talt om dem, måske fordi jeg er lidt mere forsigtig med penge end han er ... men aldrig været uenige.

Tror også det kan fungere fint med fællesøkonomi hvis man har rimelig den samme holdning til forbrug. Men det er der jo mange der ikke har, og jeg synes bare det er noget rod at blande sammen.