FN angriber Støjberg for »lyvelov«: Urimelig straf af personer med behov for beskyttelse

[annella]

https://www.b.dk/politiko/fn-angriber-stoejberg-for-lyvelov-urimelig-straf-af-personer-med-behov-for

For anden gang på bare en måned kommer FN med krads kritik af regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg. FN kalder det »ude af proportioner«, at Støjberg vil gøre det umuligt at få permanent ophold i Danmark, hvis man som asylansøger har talt usandt undervejs i sagsbehandlingen.

FN har for tiden kikkerten for det kritiske øje, når det gælder synet på Danmark.

Tidligere på sommeren præsenterede udlændingeminister Inger Støjberg (V) et lovforslag, som vil betyde, at enhver udlænding, der undervejs i sagsbehandlingen taler usandt, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende også muligheden for at blive dansk statsborger.

Hvad mener du om Støjbergs lovforslag? og om FN's kritik af dette lovforslag?


Jeg mener nu ikke, som FN, at lovforslaget er helt 'ude af proportioner', jeg synes, det afhænger af, hvad en asylansøger har løjet om, lyver vedkommende om f.eks. sin oprindelige nationalitet, er Støjbergs lovforslag helt i orden, lyver vedkommende f.eks. om sin alder, så er jeg enig med FN om, at lovforslaget er helt ude af proportioner.

[Vlad Kalashnikov]

FN har ingen moralsk legitimitet. Det er det samme organ der vælger lande som Saudi Arabien ind i deres menneskerettighedsråd. De kan fucke af.

[Seladon]

Hvis folk lyver, hvordan kan man være sikker på at de faktisk har behov for beskyttelse? It does not compute imo.

[dgd2007]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

[Modesty Blame]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

[Panton]

Jeg synes også det er helt rimeligt at der er konsekvens ved at lyve.

[annella]

Jeg synes også det er helt rimeligt at der er konsekvens ved at lyve.

Jeg vil stadigvæk holde på, det afhænger helt af, hvilken løgn den asylsøgende har fortalt, fortæller vedkommende (udenn papirer) at han/hun er fra Syrien men faktisk er fra Irak, ja så synes jeg loven er helt i orden.

[dgd2007]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

Jeg har ikke læst om de nærmere detaljer og hvad der evt. er en bagatelgrænse. Men det er der jo som regel i forb.m. al retspraksis.
Men selve princippet om, at hvis man lyver i en ansøgning får man afslag, er vel meget rimeligt.
Det gælder i alle andre sammenhænge.

[Modesty Blame]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

Jeg har ikke læst om de nærmere detaljer og hvad der evt. er en bagatelgrænse. Men det er der jo som regel i forb.m. al retspraksis.
Men selve princippet om, at hvis man lyver i en ansøgning får man afslag, er vel meget rimeligt.
Det gælder i alle andre sammenhænge.

at enhver udlænding, der undervejs i sagsbehandlingen taler usandt, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende også muligheden for at blive dansk statsborger.

Det lyder for mig ret vidtrækkende. Ophold på asylcenter er vel også en del af sagsbehandlingen? Jeg synes, at det er ret ekstremt, og jeg håber, at det er en stramning journalisten har lavet.

Jeg har ikke tid til at læse lovforslaget lige nu, men hvis man ikke må lyve på noget tidspunkt, så kan man jo nærmest ikke sige et ord.

[Slettet bruger]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

Jeg har ikke læst om de nærmere detaljer og hvad der evt. er en bagatelgrænse. Men det er der jo som regel i forb.m. al retspraksis.
Men selve princippet om, at hvis man lyver i en ansøgning får man afslag, er vel meget rimeligt.
Det gælder i alle andre sammenhænge.

at enhver udlænding, der undervejs i sagsbehandlingen taler usandt, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende også muligheden for at blive dansk statsborger.

Det lyder for mig ret vidtrækkende. Ophold på asylcenter er vel også en del af sagsbehandlingen? Jeg synes, at det er ret ekstremt, og jeg håber, at det er en stramning journalisten har lavet.

Jeg har ikke tid til at læse lovforslaget lige nu, men hvis man ikke må lyve på noget tidspunkt, så kan man jo nærmest ikke sige et ord.

Hvorfor er det ekstremt?

Det er jo ikke mere ekstremt end at man ikke må lyve på sin selvangivelse f.eks.? Eller at det ikke er OK at lyve om hvor stor en carport man har tænkt sig at bygge, når man får tilladelsen til at bygge den.

Det er da sådan set ret normalt at man ikke må lyve til myndighederne.

[Modesty Blame]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

Jeg har ikke læst om de nærmere detaljer og hvad der evt. er en bagatelgrænse. Men det er der jo som regel i forb.m. al retspraksis.
Men selve princippet om, at hvis man lyver i en ansøgning får man afslag, er vel meget rimeligt.
Det gælder i alle andre sammenhænge.

at enhver udlænding, der undervejs i sagsbehandlingen taler usandt, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende også muligheden for at blive dansk statsborger.

Det lyder for mig ret vidtrækkende. Ophold på asylcenter er vel også en del af sagsbehandlingen? Jeg synes, at det er ret ekstremt, og jeg håber, at det er en stramning journalisten har lavet.

Jeg har ikke tid til at læse lovforslaget lige nu, men hvis man ikke må lyve på noget tidspunkt, så kan man jo nærmest ikke sige et ord.

Hvorfor er det ekstremt?

Det er jo ikke mere ekstremt end at man ikke må lyve på sin selvangivelse f.eks.? Eller at det ikke er OK at lyve om hvor stor en carport man har tænkt sig at bygge, når man får tilladelsen til at bygge den.

Det er da sådan set ret normalt at man ikke må lyve til myndighederne.

Du kan læse mine bekymringer i mit første indlæg. Hvis du stadig undrer dig over, at jeg finder det vidtrækkende, så har du nok bare ikke erkendt, at langt de fleste mennesker lyver hver dag, mange gange om dagen.

Også dig.

[Bad Samaritan]

Støjberg - om nogen - burde kunne sætte sig ind i, hvorfor nogen mennesker ser sig nødsaget til at lyve gennem tænderne for at opnå deres mål. I den henseende har krigsflygtninge i det mindste deres eget liv og levned som undskyldning. Støjberg derimod, har intet forsvar, andet end stupid sagsbehandling og en servil vælgerskare...

[Conway]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

Jeg har ikke læst om de nærmere detaljer og hvad der evt. er en bagatelgrænse. Men det er der jo som regel i forb.m. al retspraksis.
Men selve princippet om, at hvis man lyver i en ansøgning får man afslag, er vel meget rimeligt.
Det gælder i alle andre sammenhænge.

at enhver udlænding, der undervejs i sagsbehandlingen taler usandt, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende også muligheden for at blive dansk statsborger.

Det lyder for mig ret vidtrækkende. Ophold på asylcenter er vel også en del af sagsbehandlingen? Jeg synes, at det er ret ekstremt, og jeg håber, at det er en stramning journalisten har lavet.

Jeg har ikke tid til at læse lovforslaget lige nu, men hvis man ikke må lyve på noget tidspunkt, så kan man jo nærmest ikke sige et ord.

Hvorfor er det ekstremt?

Det er jo ikke mere ekstremt end at man ikke må lyve på sin selvangivelse f.eks.? Eller at det ikke er OK at lyve om hvor stor en carport man har tænkt sig at bygge, når man får tilladelsen til at bygge den.

Det er da sådan set ret normalt at man ikke må lyve til myndighederne.

Du kan læse mine bekymringer i mit første indlæg. Hvis du stadig undrer dig over, at jeg finder det vidtrækkende, så har du nok bare ikke erkendt, at langt de fleste mennesker lyver hver dag, mange gange om dagen.

Også dig.

Mig bekendt er det forbudt at lyve i sager om opholdsgrundlag uanset hvilket land vi taler om.
At alle mennesker lyver flere gange dagligt er vist en sandhed med modifikationer med mindre vi taler om fortolkninger som ex. Er glasset halv fyldt el. halv tømt......

[Conway]

FN's indblanding er uacceptabel da utallige sager vidner om at migranter bedre end nogen andre ved hvilke nationaliteter der giver bedst mulighed til asyl og dermed en grund til at lyve.
Hvis FN mener at tvivlen bør komme asylansøgeren til gode burde de tilbyde fuld kompensation i de sager hvor løgnen efterfølgende opdages.
Altid nemt at fordømme når man ikke selv skal betale....

[Modesty Blame]

Det lyder da som en meget rimelig lov.

Hvornår er en løgn en løgn? Er alle løgne lige slemme?

Hvis man har familie, der er i ledtog med det onde regime, man bliver forfulgt af, er det så en diskvalificerende løgn, hvis man nægter det?

Hvis man engang er blevet dømt for butikstyveri i sit hjemland for 20 år siden, og siger, at man er ustraffet, er det så en diskvalificerende løgn?

Hvad hvis man siger, man elsker sin kone, men ikke gør det? Jeg vil gerne vide, hvor grænsen mellem ligegyldig løgn og ikke ligegyldig løgn går - hvis det altså gør en forskel. Og hvis det ikke gør, så er jeg ikke fan.

Jeg har ikke læst om de nærmere detaljer og hvad der evt. er en bagatelgrænse. Men det er der jo som regel i forb.m. al retspraksis.
Men selve princippet om, at hvis man lyver i en ansøgning får man afslag, er vel meget rimeligt.
Det gælder i alle andre sammenhænge.

at enhver udlænding, der undervejs i sagsbehandlingen taler usandt, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende også muligheden for at blive dansk statsborger.

Det lyder for mig ret vidtrækkende. Ophold på asylcenter er vel også en del af sagsbehandlingen? Jeg synes, at det er ret ekstremt, og jeg håber, at det er en stramning journalisten har lavet.

Jeg har ikke tid til at læse lovforslaget lige nu, men hvis man ikke må lyve på noget tidspunkt, så kan man jo nærmest ikke sige et ord.

Hvorfor er det ekstremt?

Det er jo ikke mere ekstremt end at man ikke må lyve på sin selvangivelse f.eks.? Eller at det ikke er OK at lyve om hvor stor en carport man har tænkt sig at bygge, når man får tilladelsen til at bygge den.

Det er da sådan set ret normalt at man ikke må lyve til myndighederne.

Du kan læse mine bekymringer i mit første indlæg. Hvis du stadig undrer dig over, at jeg finder det vidtrækkende, så har du nok bare ikke erkendt, at langt de fleste mennesker lyver hver dag, mange gange om dagen.

Også dig.

Mig bekendt er det forbudt at lyve i sager om opholdsgrundlag uanset hvilket land vi taler om.
At alle mennesker lyver flere gange dagligt er vist en sandhed med modifikationer med mindre vi taler om fortolkninger som ex. Er glasset halv fyldt el. halv tømt......

Nej det er ej. Når du siger, dejligt at se dig, håber du får en dejlig dag og alt muligt andet pis. Du mener det jo ikke altid, vel? Og det er mit problem med den såkaldte lyvelov - hvor går grænsen? Hvad konstituerer sagsbehandling i den sammenhæng? Er det også, når man sidder og snakker med en medarbejder på asylcenteret over en kop kaffe? Hvornår skal man sige den fulde og hele sandhed, er det 24/7? Eller hvad? Det er forhåbentligt afgrænset grundigt i lovforslaget, men som tidligere nævnt, har jeg ikke haft tid til at læse det.