Det begyndte omkring 9 mdr og tog fart da han startede i vuggestue som 10,5 måned. De bruger tegn til tale i vuggestuen. Men inden der har vi haft sat tegn på siden ca 6 mdr hvor han begyndte på mad.
Han er lige fyldt 2 og har fået lagt dræn, så sproget er for alvor begyndt at udvikle sig. Men han er stadig meget optaget af tegn. Det er som om han først skal kunne kommunikere et ord med tegn og derefter kommer sproget på. De sidste par uger har han fx været meget optaget af "hjulene på bussen", og der kan han de fleste fagter, hvor ord som "rundt, rundt, rundt" og "whaa, whaa, whaa" kommer efterfølgende.
På samme måde laver han også mange tegn når vi blot taler sammen, fx en flyvemaskine der letter og peger op for at fortælle de flyver i luften. Det har han gjort længe og sætter slet ikke ord på den leg.
Det er ikke mit indtryk at det har været svært for ham at rumme. Tvært i mod tror jeg at det var nemmere for ham med tegn end ord, netop fordi han var ørebarn. Personligt går min spekulation mere i retning af om det sætter ham bagud på det sociale, fordi de andre børn i hans aldersgruppe i vuggestuen er ret fremmelige sprogligt. Tilgengæld er han mere motorisk!

Men her efter halvandet års tid med tegn er det stadig mit indtryk at det følges ad. Det er ikke sådan at tale erstatter det at lave tegn for ham, det er en samlet pakke når han kommunikerer.