Indlægaf DetSorteCirkus » 29. sep 2017, 18:00
Som jeg læser det, går kritikken ikke så meget på alder som på position, og der må jeg indrømme, at jeg ikke forstår behovet for at være så, potentielt, lårkort under en officiel opgave. Det er ikke noget, der forarger mig; jeg mener blot, at der burde kunne findes andet tøj end en så kort nederdel.
Samtidig tænker jeg, at pressen selvfølgelig spinder en historie på ét billede, hvor Brigitte Macrons måde at sidde på, måske i samspil med sofaens materiale, får nederdelen til at slutte temmelig højt oppe. Det var faktisk nok primært derfor, jeg selv ville have valgt noget lidt længere. Fordi pressen altid jagter noget at digte om. Ikke at man nødvendigvis skal lade sig diktere af det, men det synes jeg heller ikke, at man gør i et tilfælde, hvor det sandsynligvis ikke er verden om at gøre at have lige dén nederdel på.
Når alt kommer til alt, er hendes påklædning dog langt at foretrække for folks ondskabsfulde bemærkninger og sexisme. Det er da først smagløst.
3
Yes, we may be hidden by rags
But we've something they'll never have
