Evapeva skrev:Aima skrev:Ja, smerten værd! Og jeg er endda en af skrækhistorierne.
Uh, fortæl. Ja, helt seriøst, bring it! Sprang det op, så du skulle genopereres? Eller hur?

Ja, netop. Tre fucking gange, hvor jeg måtte ind med ambulance, udpumpes, lægges i narkose og brændes sammen.
Derudover gik hele mit immunsystem fuldstændigt ned, hvilket bl.a. resulterede i, jeg fik infektioner i sår, hals og på lunger og at begge læber var så ramt af herpesudbrud (der også gik infektion i), at de måtte lappes sammen af en kirurg, altså med lim, fordi de der ekstreme herpessår sprættede læberne helt op. Jeg tabte mig i sagens natur helt vildt, og det var også planlagt at jeg skulle have sondemad. Det vendte dog stille og roligt inden, og jeg kan stadig huske den leverpostejsmad min mor skar i bittebittesmå ryttere, og som var det første rigtige mad jeg fik i månedsvis.
Jeg var syg, altså sengeliggende, i tre-fire måneder, jeg var heldigvis hjemmeboende teenager.
Det var en voldsom omgang, men operationen var uundgåelig for mit vedkommende. Jeg havde konstant halsbetændelse og led generelt af vejrtrækningsbesvær. Min mor var sommetider inde og kigge til mig om natten, fordi hun simpelthen frygtede, jeg skulle blive kvalt.