Indlægaf DetSorteCirkus » 5. okt 2017, 19:26
Jeg har ikke fulgt så meget med i reaktionerne på sagen, men jeg kan da levende forestille mig, at der på Facebook og i kommentarspor rundt omkring er faldet en masse modbydelige, personfikserede bemærkninger, der alene pga. retorikken kan karakteriseres som heksejagt. Sådan er det jo desværre gerne, og det bryder jeg mig virkelig ikke om. Uanset hvad jeg ellers måtte mene om sagens kerne.
Når det er sagt, har jeg generelt en særlig lille tolerance reserveret til indflydelsesrige mennesker, ofte med økonomien i orden, der lige skal skumme fløden ekstra "godt" og dermed, i mine øjne, ikke omgås deres særlige rolle og privilegier med ydmyghed. Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt på den måde at tiltuske sig goder, som man sagtens kunne have opnået på ærlig vis. At man vil være det bekendt, både overfor sig selv og i forhold til de mennesker, hvis tillid ens mandat er baseret på. At det er værd at sætte sin, og måske også en organisation eller partis, troværdighed på spil for et bryllupslokale - eller en Sega-gardinbus som dengang med Villy Strube - og risikere at ende i et stormvejr, der fjerner fokus fra det væsentlige, det fatter jeg ikke.
10
Yes, we may be hidden by rags
But we've something they'll never have
