ajnaM skrev:Conway skrev:ajnaM skrev:Tamara skrev:ajnaM skrev:Det kommer der af at stramme reglerne. Hvad regner vi med? At folk, der lever i fattigdom i usikre regioner, ikke vil gøre deres yderste for at komme væk og forbedre deres muligheder?
For at sætte det lidt i perspektiv kender jeg de første 10 danske familier, der er rejst ud i verden med deres familier. Hvorfor? Fordi de tænker, deres muligheder ville være bedre i USA, Bruxelles, Bangkok og hvor de nu ellers er taget hen. Og der er ikke engang tale om familier, der lider nogen form for nød.
Sagt med andre ord er tanken om, at vi kan stoppe historisk store flygtningestrømme, naiv. Hvor skal vi stoppe dem hen? Vi burde hellere satse på en forebyggende indsats.
De familier regner næppe med at USA, Bangkok, Bruxelles forsørger dem. De ryger formentlig retur, hvis de ikke selv kan betale deres ophold.
Alle søger bedre forhold.
Jeg tror, størstedelen af flygtningene reelt flygter. Det handler mere om et fravalg af det land, de kommer fra, som er i krig, end det er et tilvalg af andre samfund. Og så skal der helt sikkert også være nogle, der flygter, fordi de ikke har ret gode muligheder i det land, de er i, og derfor leder efter et andet land, hvor mulighederne er bedre.
Jeg ser sådan set intet forkert i nogen af delene. Jeg havde gjort det samme.
Og så køber jeg i øvrigt ikke den med, at flygtningene kommer herop for at blive forsørget. Alle flygtninge, jeg har talt med, har håbet på, at Danmark ville give nogle muligheder for arbejde og velstand for dem og deres familier. De har så mødt en noget anden virkelighed - hvor de ikke MÅ arbejde. Hvor danskerne ser det som om, de kommer herop og tager deres job.
Så kan der være nogle kulturelle forhold, der gør, at kvinderne ofte har svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Der er vi jo ret specielle i norden, sammenlignet med resten af verden, og jeg tænker, at vi her skal skrue på nogle parametre, enten for at sikre, at det er muligt at have en hjemmegående voksen, eksempelvis i de år, man har små børn - uden at være på kontanthjælp - eller for at give muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet. I den ideelle verden, er det et valg, kvinden kan tage.
Hvis man ikke har tilfredsstillende forhold i sit hjemland flygter man ikke - man emigrerer. Stor forskel.
Når man emigrerer har man i forvejen undersøgt både bo og arb.forhold i det/de lande man agter at drage til og ikke mindst ansøgt om indrejsetilladelse.
Af en eller anden årsag mener migranter fra især Mellemøsten at de er undtaget for reglen om indrejsetilladelse hvilket er årsagen til de mange problemer vi ser idag omkring velfærdsmigranter.
De kulturelle forskelle var de vidende om inden de tog afsted og jeg tror ikke Norden skiller sig ud i forhold til resten af Europa.
Meget få danske familier kan nøjes med en forsørger så hvorfor i alverden skulle det være anderledes for migranter.
Sprogbarrieren er stadig den største årsag til at migranterne har svært ved at få job.
Problemet er nok at migranterne tror at europæiske lande udgør den ideelle verden så opgaven går ud på at vise især Mellemøsten at dette på ingen måde er tilfældet.
Jeg taler om begge dele, siden det nu er så yndet at beskylde flygtninge for at være migranter. Min pointe er, at det er 100% menneskeligt, hvad enten man flygter fra Kuwait eller migrerer fra Irak. Alle mennesker, også danskere, søger de bedste muligheder for dem selv og deres familier, og gennem årtusinder har det fået os rundt på jordkloden. At forvente, at vi kan stoppe de vandringer ved at stramme lovgivningen er naivt. Selvfølgelig vil man lyve, hvis man har muligheden. Det havde jeg selv gjort, hvis det var min familie, det handlede om. Havde du ikke?
Og grundlæggende har vi danskere langt, langt bedre forhold end eksempelvis irakerne. Det gælder både i forhold til sundhed, uddannelse, løn, boligforhold, you name it. At forestille sig, at man på en eller anden måde kan informere sig ud af problemet - at vi kan fortælle, at det er slet ikke så fedt heroppe, som nogen måske tror - og så vil de sige "nåhr nej, okay, det kan jeg godt se, så bliver jeg bare her i mit sønderbombede land"... igen, ville du selv gøre det? Jeg ville ikke.
Det er ikke fordi, jeg ikke mener, vi skal gøre noget. Vi skal bare ikke stikke os selv blår i øjnene i forhold til, hvad juraen kan og ikke kan. Selvfølgelig vil alle smuthuller blive udnyttet. Der er tale om folk, der er villige til at risikere livet for at komme herop - de holder sig sgu nok ikke tilbage for at lyve lidt undervejs.
Tror du ikke, det giver bagslag at ville opbygge et bedre liv på en løgn?