Pungens forunderlige rejse

Er du bare i humør til at småsludre om hvad som helst, så skal du kigge herind.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4779
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 253
Likede indlæg: 4227

Pungens forunderlige rejse

Indlægaf Flora » 25. okt 2015, 22:55

Historietiiiiiid :-D

De af jer der har fulgt med i Hvad vil du sige til debatten-tråden her til aften ved at en lille pung har fundet vej fra København til Århus på meget mystisk vis. Vi skal nu have skrevet historien om hvordan det gik til :D.

Man fortsætter det forrige indlæg og skriver om hvad pungen nu har været ude for og så er det jo altså meningen at den skal vandre fra København til Århus og ende med at blive fundet af et ældre ægtepar som leverer den tilbage til den ejer.

Når vi er færdige er jeg sikker på den kan udgives som børnebog :afro:

Her er første bid:

Der var engang en pung som boede hos den rareste dame i Århus. Pungen var beklædt med det fineste åleskind og den rare dame elskede den mere end noget andet. Hver dag når hun skulle handle tog hun den op af tasken, åbnede den og så ned på de fine mønter pungen med stolthed bar. Pungen havde det godt hos den dame og den elskede at ligge i tasken og holde på de dyrebare mønter og bare vente spændt på hvornår damen pludselig åbnede tasken og igen skulle bruge mønter fra den. Åh, hvilket herligt liv den havde. Den kunne ikke ønske sig noget mere.

En dag var damen taget den lange tur til København for at handle eksklusive varer. Pungen havde sådan glædet sig til at skulle med til den store fine hovedstad og den nød at blive taget op af tasken hver gang et nyt køb skulle gøres. Det var de fineste butikker den kom ind i og der blev taget mange mønter op af pungen. Men så skete der pludselig noget mærkeligt. Da damen igen havde taget pungen op af tasken så den kunne levere de fine mønter blev den lagt på disken. Pungen anede ikke uråd, for den var jo vant til at ligge lidt der før den igen blev lagt tilbage i den lune taske. Men denne gang skete der noget forfærdeligt. Damen vendte sig pludselig bort og gik væk fra pungen. Pungen lå og så længselsfuldt efter damen, men ak, hun kom ikke tilbage. Fortvivlet lå den og ventede indtil en ung knægt med hættetrøje pludselig samlede den op. Pungen gøs. Hvad skulle der ske? Ville den unge mand mon bringe den tilbage til damen? Ak nej. Den unge mand flåede pungen op og tog alle de fine mønter som pungen så stolt havde holdt for den rare dame. Så lagde han pungen i lommen.

Der var mørkt og koldt i den unge mands lomme og der lugtede fælt. Den lille pung lå og drømte om den rare dames velduftende taske som den plejede at ligge i. Åh, hvad skulle der dog ske. Pungen var så bange. Kunne den dog bare komme tilbage til damen. Pungen lyttede efter damens velkendte klik-klak lyde når hun gik, men ingenting var der at høre. Kun nogle sært slæbende lyde når manden der havde taget den jokkede afsted i sine gummisko. Pludselig kunne pungen høre en dør blive åbnet og den mærkede pludselig mandens greb om den, da han stak hånden ned i lommen og tog pungen op. Det syn der mødte pungen da den kom op af lommen vil den sent komme til at glemme….
2
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2690
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 387
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3801

Re: Pungens forunderlige rejse

Indlægaf Delfin » 31. okt 2015, 21:14

Rummet var mørkt og lugtede råddent. Manden rakte den frie hånd ud til side. I det samme hørtes et højt klik, og det svage lys fra en lille pære, åbenbarede et rum fyldt med mærkelige grønne kasser, som kastede uhyggelige skygger på gulvet. Pungen havde aldrig set noget lignende. Hvad var det dog for et sted, den var kommet til? Manden løftede armen og kylede pungen ind i rummet. Pungen landede med et klask på gulvet ved siden af en af kasserne. Manden vendte sig om og gik. Døren smækkede i med et brag, som kastede et rungende ekko rundt i rummet. Så blev der stille, og lidt efter gik lyset u. Der blev bælgmørkt i det mærkelige rum. Hvad skal jeg dog gøre, tænkte pungen, mens tårerne lige så stille begyndte at trille, så det fine slangeskind blev vådt og klamt ...
1
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 769
Likede indlæg: 10148

Re: Pungens forunderlige rejse

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. okt 2015, 22:00

Pungen var trist som aldrig før og havde hovedet fyldt med dystre tanker, men den var også så træt efter alt det, den havde været ude for, at den efter kort tid faldt i dyb søvn. Den drømte, at den igen var hjemme hos den søde dame, som var så glad for at få den tilbage, at hun nussede den på maven, hvor den var var allerblødest.
Da pungen vågnede, troede den næsten, at drømmen var gået i opfyldelse, for det behagelige nusseri stoppede ikke, men så afslørede den hengemte lugt i det mørke rum, at den stadig befandt sig blandt de underlige grønne kasser.
"Du skal ikke være bange", peb en tynd, men venlig stemme. "Det er bare mine knurhår".
"Hvem taler jeg med?", spurgte pungen forvirret og kunne i det samme mærke noget blødt og varmt bevæge sig rundt tæt op ad den.
"Jeg hedder Finn og har altid drømt om at blive en pungrotte. Det kan du hjælpe mig med", sagde stemmen.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4779
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 253
Likede indlæg: 4227

Re: Pungens forunderlige rejse

Indlægaf Flora » 4. nov 2015, 20:35

"Hvordan det?" spurgte pungen forvirret.
Finn lo. "altså du er en pung og jeg er en rotte, ikke? Hop op på min ryg, så bliver vi tilsammen en pungrotte".
"nå ja" sagde pungen og grinede med "det har du da ret i".

"hvordan er du egentlig havnet her" spurgte rotten nysgerrigt og så gav pungen sig ellers til at fortælle alt om den rare dame og om den væmmelige fyr der havde den tømt den og kastet den i det ildelugtende rum. Endnu en gang strømmede fortvivlede tårer ned ad kinderne på pungen. Hvordan skulle den dog komme ud af kniben?

Finn lyttede opmærksomt til pungens historie og sagde så "altså, hvordan du kan hade dette sted er mig en gåde. Der er gode gemmesteder, her lugter dejligt fælt og her er vidunderligt beskidt. Lige noget for en rotte som mig. Men hvis du ikke bryder dig om at være her kan jeg hjælpe dig ud. Der er et smadret vindue ovre i hjørnet. Hop op på min ryg, så løber vi ud af det og så skal jeg vise dig verden".
1
Debattens sødeste :engel:

Tilbage til "Sniksnak"