Jeg vil skrive til min far....

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 14:58

Jeg har ikke set min far i mange, mange år. Bum, bum 12 år måske?
Jeg har fundet hans adresse, han har skiftet navn, men jeg kan se, at han har det samme telefonnummer, som dengang.

Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal skrive faktisk.
Bare "Hej far, hvordan går det?" ...?

Jeg vil ikke starte for hurtigt ud eller sætte ham store forhåbninger, for jeg ved ikke selv, hvad jeg vil. Om jeg vil starte med at se ham igen.
Tanken stresser mig. Grunden til, at jeg valgte ham fra, var fordi jeg var klemt som en lus mellem ham på den ene side og min mor og søster på den anden side. Grunden til mit valg var, at jeg følte, at han tvang mig ud i at skulle vælge, fordi han selv havde valgt min søster fra og fordi jeg ræssonerede, at der ville komme børn til, hos min søster, som jeg var nødt til, at være der for. Og det fortalte jeg ham.
Jeg valgte også sådan, fordi jeg, helt egocentreret, tænkte, at min far ingen familie har, men på mors side er der en del. Og valgte jeg far, ja så valgte jeg alle jeg kendte fra min barndom fra.


Jeg tror, at jeg har brug for, at han ved, at jeg så udmærket forstår de valg han tog dengang jeg sagde farvel og jeg vil nok også gerne forklare, hvorfor jeg tog det valg. Retfærdiggøre det. Jeg forklarede det også dengang. Men jeg vil gerne have at han ved, at det ikke bare var noget jeg sagde, eller en undskyldning jeg brugte.

Måske har I nogle gode inputs tænker jeg :genert:
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5033

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf Aima » 27. okt 2015, 15:30

kidkomb skrev:Jeg tror, at jeg har brug for, at han ved, at jeg så udmærket forstår de valg han tog dengang jeg sagde farvel og jeg vil nok også gerne forklare, hvorfor jeg tog det valg. Retfærdiggøre det. Jeg forklarede det også dengang. Men jeg vil gerne have at han ved, at det ikke bare var noget jeg sagde, eller en undskyldning jeg brugte.


^ Det her, kan måske være dit udgangspunkt? Lige ud: "Jeg skriver til dig, fordi jeg(...)" og så ovenstående redegørelse for dine følelser? Jeg tror næsten, resten kommer naturligt så, fra din hjerne og hjerte og ud gennem dine fingre. Sådan er der i hvert fald tit, når man lige får skubbet til pendulet, svinger det bare af sig selv, fordi den ene tanke tager den næste.

Derudover, har du overvejet, hvad du selv har i spil her? Jeg mener sådan følelsesmæssigt? Det har du sikkert, men husk alligevel at gøre det en ekstra gang. Det der med at være forberedt på, at reaktionen på ens handling ikke nødvendigvis bliver, som man havde forudset, er ret vigtigt at huske, tror jeg, altså som en slags beskyttelse og præventivt forsvar.

Det er nok også bare tanker jeg tænker, fordi jeg umiddelbart synes det lyder ret sårbart det hele, det er den slags jo.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 17:53

Aima skrev:
kidkomb skrev:Jeg tror, at jeg har brug for, at han ved, at jeg så udmærket forstår de valg han tog dengang jeg sagde farvel og jeg vil nok også gerne forklare, hvorfor jeg tog det valg. Retfærdiggøre det. Jeg forklarede det også dengang. Men jeg vil gerne have at han ved, at det ikke bare var noget jeg sagde, eller en undskyldning jeg brugte.


^ Det her, kan måske være dit udgangspunkt? Lige ud: "Jeg skriver til dig, fordi jeg(...)" og så ovenstående redegørelse for dine følelser? Jeg tror næsten, resten kommer naturligt så, fra din hjerne og hjerte og ud gennem dine fingre. Sådan er der i hvert fald tit, når man lige får skubbet til pendulet, svinger det bare af sig selv, fordi den ene tanke tager den næste.

Derudover, har du overvejet, hvad du selv har i spil her? Jeg mener sådan følelsesmæssigt? Det har du sikkert, men husk alligevel at gøre det en ekstra gang. Det der med at være forberedt på, at reaktionen på ens handling ikke nødvendigvis bliver, som man havde forudset, er ret vigtigt at huske, tror jeg, altså som en slags beskyttelse og præventivt forsvar.

Det er nok også bare tanker jeg tænker, fordi jeg umiddelbart synes det lyder ret sårbart det hele, det er den slags jo.

Jeg havde først tænkt et brev, men nu kan jeg jo se, at han stadig har det samme mobilnummer, så jeg kan jo skrive en sms.

Jeg har selv tænkt, at det ville være en god idé, simpelthen bare at starte ud med "Hej far. Hvordan går det?" fordi det efterlader bolden helt på hans banehalvdel, så hvis han ikke er interesseret og derfor ikke svarer eller måske skriver nej tak, så har jeg ikke hverken øst mit hjerte ud eller belemret ham unødigt.....?

Og tak! :blush:
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2647
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 310
Likede indlæg: 5758

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf Animi » 27. okt 2015, 18:25

Nu har jeg godt nok ikke noget erfaring med situatiner som denne, men jeg tænker at hvis du ikke har haft kontakt med din far i 12år, så er "Hej, hvordan går det?" nok liiiidt for afslappet. Så synes jeg det er bedre med det samme at skrive en længere besked, hvor du forklarer hvorfor du skriver.
4
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 18:48

Animi skrev:Nu har jeg godt nok ikke noget erfaring med situatiner som denne, men jeg tænker at hvis du ikke har haft kontakt med din far i 12år, så er "Hej, hvordan går det?" nok liiiidt for afslappet. Så synes jeg det er bedre med det samme at skrive en længere besked, hvor du forklarer hvorfor du skriver.

Jeg ved ikke, hvorfor det virker helt naturligt.. Måske er det helt sært :genert:

Jeg bilder mig jo ind, at jeg kender ham tror jeg. Altså han kan jo have forandret sig meget på 12+ år. Jeg føler ikke, at jeg har forandret mig. Eller det har jeg ikke. Sådan grundholdningsmæssigt. Overhovedet. Han er samme type.
Men! Da han fandt en ny kæreste efter skilsmissen, da forandrede han sig for hende. Ikke i grundholdninger, men han integrerede sig overraskende godt i hendes numerolog/åndelighed-halløj og det ville han aldrig, aldrig have tænkt nogle som helst respektfulde tanker om før.
Men sådan helt grundlæggende, de menneskelige værdier. At være et godt og ordentlig menneske, det forandrede sig absolut ikke.
Og det tænker jeg heller ikke, at det har gjort senere.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4823
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 258
Likede indlæg: 4272

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf Flora » 27. okt 2015, 19:00

Jeg har engang prøvet ikke at have kontakt til min far i 8 måneder pga. et voldsomt skænderi. Der brød jeg tavsheden med sådan en lidt henkastet sms, hvilket fungerede fint. Men efter 12 år ville jeg nok synes det var mærkeligt. Og det sætter måske også ham i en lidt underlig situation. Så er det pludselig ham der skal sidde der og regne ud hvad du vil have af ham og være den der gør et eller andet videre. Det synes jeg måske er en lidt tarvelig situation at sætte ham i.

Jeg ville nok skrive et brev og give udtryk for at jeg havde gået og tænkt på ham og havde behov for at fortælle ham nogen ting og så fortsætte med de ting du nævner i startindlægget.

Og så synes jeg egentlig du skal gøre op med dig selv om du ønsker at genoptage kontakten med ham eller ej før du kontakter ham. Hvis du kontakter ham og han opfatter det som at du vil have kontakt igen og du så ikke vil alligevel, så kan det jo virke mere sårende end gavnligt at skrive sådan et brev.

Men altså, du kender selvfølgelig din far bedst, så du kan jo bedst selv vurdere hvordan han vil reagere på det ene og det andet :)
1
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6105
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 555
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10301

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf icelady » 27. okt 2015, 20:10

Hvorfor vil du skrive til ham? Fordi du vil have kontakt med ham igen, eller fordi du har brug for at få forklaret hvorfor du valgte, som du gjorde?

Uanset grunden, så synes jeg du skal skrive noget i stil med

"Hej far. Jeg har igennem længere tid tænkt på dig og har brug for at forklare dig, hvorfor jeg valgte som jeg gjorde dengang...." Og så skrive grundene.
0
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 21:14

icelady skrev:Hvorfor vil du skrive til ham? Fordi du vil have kontakt med ham igen, eller fordi du har brug for at få forklaret hvorfor du valgte, som du gjorde?

Uanset grunden, så synes jeg du skal skrive noget i stil med

"Hej far. Jeg har igennem længere tid tænkt på dig og har brug for at forklare dig, hvorfor jeg valgte som jeg gjorde dengang...." Og så skrive grundene.

Jeg ved det ikke... Jeg har jo aldrig valgt ham fra, fordi jeg ikke kunne lide ham eller lignende. Men fordi jeg ikke havde noget valg. Jeg var nødt til at vælge, for at "overleve". Jeg kunne ikke jonglere med det længere.

Det er nok rigtigt, at det egentlig er lidt tarveligt sådan at lade ham hænge i luften med en henkastet sms.
Det havde jeg nok ikke tænkt på, fordi det jo er det nemmeste for mig. Så var jeg fri for, at tage noget som helst valg.
Jeg er egentlig også i tvivl om jeg synes, at jeg bør tage det hensyn til ham.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4823
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 258
Likede indlæg: 4272

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf Flora » 27. okt 2015, 21:55

kidkomb skrev:
icelady skrev:Hvorfor vil du skrive til ham? Fordi du vil have kontakt med ham igen, eller fordi du har brug for at få forklaret hvorfor du valgte, som du gjorde?

Uanset grunden, så synes jeg du skal skrive noget i stil med

"Hej far. Jeg har igennem længere tid tænkt på dig og har brug for at forklare dig, hvorfor jeg valgte som jeg gjorde dengang...." Og så skrive grundene.

Jeg ved det ikke... Jeg har jo aldrig valgt ham fra, fordi jeg ikke kunne lide ham eller lignende. Men fordi jeg ikke havde noget valg. Jeg var nødt til at vælge, for at "overleve". Jeg kunne ikke jonglere med det længere.

Det er nok rigtigt, at det egentlig er lidt tarveligt sådan at lade ham hænge i luften med en henkastet sms.
Det havde jeg nok ikke tænkt på, fordi det jo er det nemmeste for mig. Så var jeg fri for, at tage noget som helst valg.
Jeg er egentlig også i tvivl om jeg synes, at jeg bør tage det hensyn til ham.


Jeg tænker bare... hvis formålet med at tage kontakt er at du har behov for at fortælle ham hvorfor du tog det valg dengang, så opnår du måske bedst at få sagt dét hvis du skriver et brev. For hvis du bare skriver hej far i en sms, så risikerer du at han ikke svarer og så får du ikke sagt de ting du gerne vil. Og hvis han svarer, hvad så? Hvordan vil du så sige de ting uden at I skal til at nærme jer hinanden igen, få en eller anden relation og så kan du måske få sagt de ting . Men hvis du er uafklaret om du egentlig vil have en relation til ham, så er det måske heller ikke en heldig vej at gå.

I øvrigt, så slipper du ikke for at tage et valg ved at sende en sms. Så HAR du taget et valg. Et valg om at tage kontakt. Og uanset hvordan han så end reagerer, så er du nødt til at tage et valg i forhold til det. Derfor jeg synes det er en god ide lige at være afklaret med hvordan du egentlig selv har lyst til det her skal udvikle sig før du tager kontakt.
1
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 22:13

Flora skrev:
Jeg tænker bare... hvis formålet med at tage kontakt er at du har behov for at fortælle ham hvorfor du tog det valg dengang, så opnår du måske bedst at få sagt dét hvis du skriver et brev. For hvis du bare skriver hej far i en sms, så risikerer du at han ikke svarer og så får du ikke sagt de ting du gerne vil. Og hvis han svarer, hvad så? Hvordan vil du så sige de ting uden at I skal til at nærme jer hinanden igen, få en eller anden relation og så kan du måske få sagt de ting . Men hvis du er uafklaret om du egentlig vil have en relation til ham, så er det måske heller ikke en heldig vej at gå.

I øvrigt, så slipper du ikke for at tage et valg ved at sende en sms. Så HAR du taget et valg. Et valg om at tage kontakt. Og uanset hvordan han så end reagerer, så er du nødt til at tage et valg i forhold til det. Derfor jeg synes det er en god ide lige at være afklaret med hvordan du egentlig selv har lyst til det her skal udvikle sig før du tager kontakt.

Jeg tænker sådan her: Hvis han skriver og det virker til, at han gerne vil have kontakt. Så vil jeg som udgangspunkt også.
Hvis han er afvisende eller ikke svarer, så er jeg ok med, at jeg ikke fortæller ham om mine grunde. For det HAR jeg jo gjort dengang. Det ville, i det tilfælde at vi skal have kontakt igen, være rart at stadfæste. Bare så han ved, at jeg ikke decideret valgte ham fra, for at vælge ham fra, men fordi jeg følte mig tvunget og jeg ræssonerede bevidst logisk istedet for følelsesmæssigt ud fra den antagelse, at det ville være bedst sådan i længden.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 22:14

kidkomb skrev:
Flora skrev:
Jeg tænker bare... hvis formålet med at tage kontakt er at du har behov for at fortælle ham hvorfor du tog det valg dengang, så opnår du måske bedst at få sagt dét hvis du skriver et brev. For hvis du bare skriver hej far i en sms, så risikerer du at han ikke svarer og så får du ikke sagt de ting du gerne vil. Og hvis han svarer, hvad så? Hvordan vil du så sige de ting uden at I skal til at nærme jer hinanden igen, få en eller anden relation og så kan du måske få sagt de ting . Men hvis du er uafklaret om du egentlig vil have en relation til ham, så er det måske heller ikke en heldig vej at gå.

I øvrigt, så slipper du ikke for at tage et valg ved at sende en sms. Så HAR du taget et valg. Et valg om at tage kontakt. Og uanset hvordan han så end reagerer, så er du nødt til at tage et valg i forhold til det. Derfor jeg synes det er en god ide lige at være afklaret med hvordan du egentlig selv har lyst til det her skal udvikle sig før du tager kontakt.

Jeg tænker sådan her: Hvis han skriver og det virker til, at han gerne vil have kontakt. Så vil jeg som udgangspunkt også.
Hvis han er afvisende eller ikke svarer, så er jeg ok med, at jeg ikke fortæller ham om mine grunde. For det HAR jeg jo gjort dengang. Det ville, i det tilfælde at vi skal have kontakt igen, være rart at stadfæste. Bare så han ved, at jeg ikke decideret valgte ham fra, for at vælge ham fra, men fordi jeg følte mig tvunget og jeg ræssonerede bevidst logisk istedet for følelsesmæssigt ud fra den antagelse, at det ville være bedst sådan i længden.

Men pointen med at tage kontakt er ikke, at fortælle at jeg står ved mine argumenter fra dengang. Men at jeg er klar til, at tage kontakt og vil gerne nærme mig casuall, fordi det ikke lægger pres på ham. Han skal ikke føle, at han skal indlede en kontakt, hvis han ikke har behov for det.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10273

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf DetSorteCirkus » 27. okt 2015, 22:45

kidkomb skrev:Jeg ved det ikke... Jeg har jo aldrig valgt ham fra, fordi jeg ikke kunne lide ham eller lignende. Men fordi jeg ikke havde noget valg. Jeg var nødt til at vælge, for at "overleve". Jeg kunne ikke jonglere med det længere.

Det er nok rigtigt, at det egentlig er lidt tarveligt sådan at lade ham hænge i luften med en henkastet sms.
Det havde jeg nok ikke tænkt på, fordi det jo er det nemmeste for mig. Så var jeg fri for, at tage noget som helst valg.
Jeg er egentlig også i tvivl om jeg synes, at jeg bør tage det hensyn til ham.


Denne her linie er ret afgørende, synes jeg.
Du har tidligere skrevet herinde, at din søster mildest talt er svær at omgås og nu forklarer du, at du kun har holdt fast i hende for at kunne skåne hendes fremtidige (nu eksisterende) børn. Set i det lys giver det god mening, at du fint forstår hvorfor din far ikke er interesseret i at omgås hende, og nu vil du så gerne (ikke kun, men bl.a.) gentage, hvorfor du valgte, som du i sin tid gjorde. Så langt, så godt. Det, der er bemærkelsesværdigt ved den pågældende linie er, synes jeg, at du her åbner op for, at der samtidig er sider ved din fars opførsel dengang, så får dig til at mene, at du i dag muligvis ikke har pligt til at tage hensyn til ham.
Det har ret stor betydning for valg af fremgangsmåde, vil jeg mene, fordi det siger noget, om hvilke roller I hver især indtager i din udlægning af det skete. Man skal aldrig gøre sig større eller stærkere, end man er, så hvis du samtidig med, at du godt forstår din far, bærer på en sorg/vrede/skuffelse/undren forårsaget af ham, er det bestemt en faktor, du skal tage med i dine overvejelser.

Helt generelt finder jeg det moralsk forkert at kontakte et menneske udelukkende af selvterapeutiske grunde, medmindre formålet pindes helt ud og ikke sminkes som interesse i vedkommende, men hvis årsagen ikke er så firkantet, kan der helt sikkert opstå gråzoner. Jeg tror bare, at det er enormt vigtigt at gøre sig sin hensigt klar, inden man sætter kontaktforsøg efter 12 år i gang.
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 23:08

DetSorteCirkus skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved det ikke... Jeg har jo aldrig valgt ham fra, fordi jeg ikke kunne lide ham eller lignende. Men fordi jeg ikke havde noget valg. Jeg var nødt til at vælge, for at "overleve". Jeg kunne ikke jonglere med det længere.

Det er nok rigtigt, at det egentlig er lidt tarveligt sådan at lade ham hænge i luften med en henkastet sms.
Det havde jeg nok ikke tænkt på, fordi det jo er det nemmeste for mig. Så var jeg fri for, at tage noget som helst valg.
Jeg er egentlig også i tvivl om jeg synes, at jeg bør tage det hensyn til ham.


Denne her linie er ret afgørende, synes jeg.
Du har tidligere skrevet herinde, at din søster mildest talt er svær at omgås og nu forklarer du, at du kun har holdt fast i hende for at kunne skåne hendes fremtidige (nu eksisterende) børn. Set i det lys giver det god mening, at du fint forstår hvorfor din far ikke er interesseret i at omgås hende, og nu vil du så gerne (ikke kun, men bl.a.) gentage, hvorfor du valgte, som du i sin tid gjorde. Så langt, så godt. Det, der er bemærkelsesværdigt ved den pågældende linie er, synes jeg, at du her åbner op for, at der samtidig er sider ved din fars opførsel dengang, så får dig til at mene, at du i dag muligvis ikke har pligt til at tage hensyn til ham.
Det har ret stor betydning for valg af fremgangsmåde, vil jeg mene, fordi det siger noget, om hvilke roller I hver især indtager i din udlægning af det skete. Man skal aldrig gøre sig større eller stærkere, end man er, så hvis du samtidig med, at du godt forstår din far, bærer på en sorg/vrede/skuffelse/undren forårsaget af ham, er det bestemt en faktor, du skal tage med i dine overvejelser.

Helt generelt finder jeg det moralsk forkert at kontakte et menneske udelukkende af selvterapeutiske grunde, medmindre formålet pindes helt ud og ikke sminkes som interesse i vedkommende, men hvis årsagen ikke er så firkantet, kan der helt sikkert opstå gråzoner. Jeg tror bare, at det er enormt vigtigt at gøre sig sin hensigt klar, inden man sætter kontaktforsøg efter 12 år i gang.

Jamen det er der da bestemt! Ingen er ansvarsløse i konflikter (som regel) og, sådan helt moralsk, synes jeg at det er forkasteligt at afskrive sig sine (eller i det her tilfælde sit) børn. Det gjorde jeg ham også klart dengang. Men det betyder ikke, at jeg ikke forstår, hvorfor han gjorde det.
Men som sagt, så er det ikke det første jeg har lyst til, at fortælle ham. Jeg har lyst til, at række ud og give ham muligheden for kontakt. Og på en måde, der er casuall og som jeg kan klare en afvisning på. Og hvis jeg nøjes med "Hej far, hvordan går det?" så kan han slippe nemt, plus jeg ikke behøver at føle, at han afviser PGA noget jeg forklarer.
Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg bragte det med forklaringen op. Og jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået, hvorfor I tillægger det så stor betydning.
Mht sorg/vrede/skuffelse så har jeg ikke meget andet i forhold til min familie. Men han mindst af alle. Men der vil da altid være noget i den retning? Er der ikke det for alle? Han bærer formentlig også rundt på følelser overfor mig. Måske bærer han netop rundt på følelser i den boldgade, fordi det var mig, der var den aktive i det farvel.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10273

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf DetSorteCirkus » 27. okt 2015, 23:38

kidkomb skrev:Jamen det er der da bestemt! Ingen er ansvarsløse i konflikter (som regel) og, sådan helt moralsk, synes jeg at det er forkasteligt at afskrive sig sine (eller i det her tilfælde sit) børn. Det gjorde jeg ham også klart dengang. Men det betyder ikke, at jeg ikke forstår, hvorfor han gjorde det.
Men som sagt, så er det ikke det første jeg har lyst til, at fortælle ham. Jeg har lyst til, at række ud og give ham muligheden for kontakt. Og på en måde, der er casuall og som jeg kan klare en afvisning på. Og hvis jeg nøjes med "Hej far, hvordan går det?" så kan han slippe nemt, plus jeg ikke behøver at føle, at han afviser PGA noget jeg forklarer.
Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg bragte det med forklaringen op. Og jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået, hvorfor I tillægger det så stor betydning.
Mht sorg/vrede/skuffelse så har jeg ikke meget andet i forhold til min familie. Men han mindst af alle. Men der vil da altid være noget i den retning? Er der ikke det for alle? Han bærer formentlig også rundt på følelser overfor mig. Måske bærer han netop rundt på følelser i den boldgade, fordi det var mig, der var den aktive i det farvel.


Personligt lagde jeg vægt på forklaringen, fordi den fik din historie til at fremstå i et, kan jeg nu se, helt andet lys end det, der egentlig er tilfældet.
For mig indikerer "kontakt efter 12 år for at forklare..." et forhold, hvor den aktive part i sin tid har gjort noget mod modtageren, som han/hun ikke selv har været skyld i.
Nu virker det mere som en relation, der har været drænende for jer begge, og som du derfor i sin tid lukkede ned, fordi din far åbenbart ville gøre det til din opgave, selvom han opstillede nogle rammer, som han måske inderst inde godt kendte konsekvensen af på forhånd.
Især i den kontekst kan jeg godt forstå, hvis du tænker i et "åbent" kontaktforsøg, så han til dels selv må på banen, hvis han også gerne vil kontakten.
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4582
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1151
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9691

Re: Jeg vil skrive til min far....

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 23:51

DetSorteCirkus skrev:
Personligt lagde jeg vægt på forklaringen, fordi den fik din historie til at fremstå i et, kan jeg nu se, helt andet lys end det, der egentlig er tilfældet.
For mig indikerer "kontakt efter 12 år for at forklare..." et forhold, hvor den aktive part i sin tid har gjort noget mod modtageren, som han/hun ikke selv har været skyld i.
Nu virker det mere som en relation, der har været drænende for jer begge, og som du derfor i sin tid lukkede ned, fordi din far åbenbart ville gøre det til din opgave, selvom han opstillede nogle rammer, som han måske inderst inde godt kendte konsekvensen af på forhånd.
Især i den kontekst kan jeg godt forstå, hvis du tænker i et "åbent" kontaktforsøg, så han til dels selv må på banen, hvis han også gerne vil kontakten.


Jeg er uafklaret selv. Det er nok også derfor jeg roder rundt i forklaringer.

Han gjorde det ikke til min opgave synes jeg. Men hans handlinger fik mig til, at føle mig tvunget til at vælge.
Jeg tror faktisk ikke, at han forudså det. Jeg tror han så at det bar den vej på et tidspunkt, men jeg tror ikke, at han troede at jeg ville gøre alvor af det.
Altså det har altid været ham og mig mod min mor og min søster. Så det mest naturlige ville have været at vælge ham. Jeg kan godt forklare, hvorfor jeg valgte som jeg gjorde til andre, men en del forstår det ikke. Forstår ikke bevæggrundene. Jeg står stadig ved mit valg, men der var ikke nogen rigtig løsning på det. Der var ikke noget valg, der var meget bedre end det andet.
Jeg tror ikke at han forstod, at det var nødvendigt for mig at vælge.

Jeg er også bange for, at jeg bilder mig selv noget ind. At han ikke er den mand jeg troede han var. At alt det dårlige han også gjorde, blev udvisket i min barndom, fordi han var mest på min side. Jeg havde ikke rigtig andre jo.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.

Tilbage til "Livets forhold"