Min mors kat

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 07:47

Jeg er hjemme hos min mor for at passe katte. Egentlig er det lidt noget pjat, for hun er væk i et døgn, og de kan sagtens klare sig selv, men så kunne jeg have huset at slappe af i.

I går aftes skulle jeg spise hos min bror, der bor 10 km. herfra. Så jeg kører derover, og halvdelen af kattene er inde. Mine forældre bor på et lille, nedlagt landbrug, og har fire katte.

Da jeg kommer hjem, ser jeg ud af øjenkrogen et sort og hvidt dyr i vejkanten et par hundrede meter fra huset. Så da jeg har parkeret bilen, går jeg tilbage og kigger. Det er en af min mors katte. Og den er altså død. Den flyttede ind i hendes garage sidste sommer som lillebitte killing, og var ret sky, men ville gerne spise, hvis man stillede noget frem til den. Jeg brugte så en weekend, og en pakke røget filet på at gøre den håndtam. Men nu er hun altså død.

Jeg ringede ikke til min mor i går, for jeg tror, at hun bliver så ked af det, at det fuldstændigt ødelægger hendes dag, og det kan lige så vel vente, til hun kommer hjem. Men føj, jeg har dårlig samvittighed.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Min mors kat

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. nov 2015, 07:55

Det lyder rigtig ubehageligt og er vel tæt på enhver dyresitters mareridt :ae:

Har du dårlig samvittighed over ikke at kontakte din mor?
0
Je suis un tableau noir.
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 07:58

DetSorteCirkus skrev:Det lyder rigtig ubehageligt og er vel tæt på enhver dyresitters mareridt :ae:

Har du dårlig samvittighed over ikke at kontakte din mor?

Jeps. Og jeg tænker, at hvis jeg ikke var kørt, så kunne katten være kommet ind. Men på den anden side, så er lige præcis den kat så omstrejfende, at det halve kan være nok. De andre kommer, når man kalder, men hun kommer kun, når det passer hende.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Min mors kat

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. nov 2015, 08:02

Modesty Blame skrev:
DetSorteCirkus skrev:Det lyder rigtig ubehageligt og er vel tæt på enhver dyresitters mareridt :ae:

Har du dårlig samvittighed over ikke at kontakte din mor?

Jeps. Og jeg tænker, at hvis jeg ikke var kørt, så kunne katten være kommet ind. Men på den anden side, så er lige præcis den kat så omstrejfende, at det halve kan være nok. De andre kommer, når man kalder, men hun kommer kun, når det passer hende.


Netop når der er tale om en kat, der gerne strejfede rundt, tænker jeg, at den godt ville have kunne finde andre sikre og trygge steder end indenfor, men jeg ved godt, at det uanset hvad er møgubehageligt, at dyr dør, mens de er i ens varetægt, og ejeren ikke selv er til sted og ved selvsyn kan konstatere, at det var et trist, men hændeligt sammenfald.
0
Je suis un tableau noir.
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 08:04

DetSorteCirkus skrev:
Modesty Blame skrev:
DetSorteCirkus skrev:Det lyder rigtig ubehageligt og er vel tæt på enhver dyresitters mareridt :ae:

Har du dårlig samvittighed over ikke at kontakte din mor?

Jeps. Og jeg tænker, at hvis jeg ikke var kørt, så kunne katten være kommet ind. Men på den anden side, så er lige præcis den kat så omstrejfende, at det halve kan være nok. De andre kommer, når man kalder, men hun kommer kun, når det passer hende.


Netop når der er tale om en kat, der gerne strejfede rundt, tænker jeg, at den godt ville have kunne finde andre sikre steder end indenfor, men jeg ved godt, at det uanset hvad er møgubehageligt, at dyr dør, mens de er i ens varetægt, og ejeren ikke selv er til sted og ved selvsyn kan konstatere, at det var trist, men hændeligt uheld.

Hun kunne godt komme ind - hun plejer at tilbringe meget tid på høloftet, men ja...
Jeg håber hele tiden, at jeg har taget fejl, og at det var en anden sort hvid kat, men jeg ved godt, at det er det ikke. Og det var så tåget herude i går, at jeg selv kørte 40 km. hele vejen hjem, så hvis nogen har kørt hurtigt - selvom det er byzone - så har de måske slet ikke set hende.
0
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4276

Re: Min mors kat

Indlægaf Flora » 1. nov 2015, 08:10

Altså jeg kan godt forstå dig, men jeg synes ikke du hargrund til at have dårlig samvittighed. Hvis katten er vant til at komme ud, så kunne det jo ligesåvel være sket mens din mor var hjemme eller for den sags skyld mens du selv havde været der. At du tilfældigvis passer katten og er taget på besøg hos din bror mens det sker har jo ikke noget at gøre med at katten blev kørt ned. Det ved din mor jo formentlig også godt.

Om hun gerne ville kontaktes med det samme eller ej kan jeg jo ikke vide, men din tankegang er da reel nok. Du har jo ikke undladt og kontakte hende fordi du er ligeglad, men fordi du ikke ville ødelægge din mors weekend. Det synes jeg da også er forståeligt nok.
1
Debattens sødeste :engel:
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 08:18

Der er sådan en lille ekstra ting. Min mor tager ALDRIG nogen steder. Og vi - min bror og jeg - har været noget efter hende, for at tage afsted. Og når hun så gør det, dør hendes kat. Én af undskyldningerne er nemlig, at hun er bange for, at der sker noget med dyrene. Ikke kattene, men hendes andre dyr. Hun har noget husdyrhold - som jeg dog ikke er ansvarlig for at passe.

Men i går aftes, mens jeg var hos min bror, skrev hun, og spurgte, hvordan det gik, og jeg svarede - og gud, hvor jeg skammer mig over det - at dyrene levede. Det var bare sådan en flabethed, som normalt ville være fint. Men lige nu er det dumt og umodent. Men jeg vidste jo ikke, at den ene kat var død. Faktisk er det slet ikke sikkert, at hun VAR død på det tidspunkt, men det er heller ikke pointen.

Min mor kommer aldrig nogensinde til at tage på nogen overnatning igen. Og det var svært nok at få hende ud af døren.
0
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 08:19

Jeg gav hende et gavekort til et hotelophold for to år siden - fordi hun ønskede sig det, men hun vil ikke tage væk, så hun har stadig ikke brugt det.
0
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4276

Re: Min mors kat

Indlægaf Flora » 1. nov 2015, 08:29

Men selvom det er uheldigt at katten dør den ene gang hun er væk, så er det jo stadig ikke din skyld. Og det er heller ikke dit ansvar om hun vil tage nogen steder hen en anden gang. Vil hun ikke det er det jo hendes eget valg. Og igen, katten kunne jo lige så godt være blevet kørt ned mens hun selv var hjemme. Det er ikke en konsekvens af at hun tog væk.

Din bemærkning om at dyrene levede er selvfølgelig uheldig set i lyset af hvad der skete. Men som du selv skriver, så vidste du det jo ikke på det tidspunkt. Nu kender jeg jo ikke din mor, men jeg tvivler stærkt på at hun vil bebrejde dig den bemærkning når hun finder ud af at katten er død.
0
Debattens sødeste :engel:
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 08:32

Flora skrev:Men selvom det er uheldigt at katten dør den ene gang hun er væk, så er det jo stadig ikke din skyld. Og det er heller ikke dit ansvar om hun vil tage nogen steder hen en anden gang. Vil hun ikke det er det jo hendes eget valg. Og igen, katten kunne jo lige så godt være blevet kørt ned mens hun selv var hjemme. Det er ikke en konsekvens af at hun tog væk.

Din bemærkning om at dyrene levede er selvfølgelig uheldig set i lyset af hvad der skete. Men som du selv skriver, så vidste du det jo ikke på det tidspunkt. Nu kender jeg jo ikke din mor, men jeg tvivler stærkt på at hun vil bebrejde dig den bemærkning når hun finder ud af at katten er død.

Nej, det vil hun næppe. Min mor er sådan set cool nok. Men jeg bebrejder mig den. Føler mig som den værste datter, ever. Og i øvrigt. Jeg er meget voksen. Jeg burde ikke være så dum at sige sådan noget pis til hende.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Min mors kat

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. nov 2015, 08:34

Måske er din dårlige samvittighed snarere en dyb ærgelse over det sidste, du skriver?
At din mor nu aldrig vil tage afsted igen.

Især min mor vil gerne rejse, men mine forældre er bare så langsomme til at bestemme sig for hvortil og få booket de skide ture, selvom jeg gerne hjælper og kan klare opgaven lynhurtigt for dem, og de har godt råd. Nu har min mor fået konstateret uhelbredelig kræft, hvilket om ikke andet nok vil have betydning for længden af hendes liv, og i den forbindelse har jeg også oplevet en frustration hos mig selv over, hvorfor de dog ikke i tide fik set at komme afsted noget oftere.

Selvom det er den vildeste kliché, har det givet mig ro at erkende, at jeg ikke kan leve mine forældres liv eller bestemme, at de ikke må føle, at ferieplanlægning er noget stort og svært. Selvom de har alle muligheder for, at det ikke behøver være det. På samme måde vil det være irrationelt af din mor at konkludere, at nu skal hun aldrig rejse igen, fordi en kat er blevet kørt ned ved et hændeligt uheld, der lige så godt kunne være sket, mens hun var hjemme, men hvis det er sandheden for hende, er det bedste, I kan gøre, nok at lade hende have den i fred.
0
Je suis un tableau noir.
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 08:34

Jeg ringede også til min far (mine forældre er altså skilt, så han var ikke i selskab med hende), og han syntes selvfølgelig heller ikke, at jeg skulle ringe til hende. Han har sjældent udvist så megen konduite vedrørende katte. Det var næsten helt skræmmende. Når min far er rar, så ved jeg, jeg har fucket up.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Min mors kat

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. nov 2015, 08:39

Modesty Blame skrev:Jeg ringede også til min far (mine forældre er altså skilt, så han var ikke i selskab med hende), og han syntes selvfølgelig heller ikke, at jeg skulle ringe til hende. Han har sjældent udvist så megen konduite vedrørende katte. Det var næsten helt skræmmende. Når min far er rar, så ved jeg, jeg har fucket up.


Hvad er det, du har fucket op med?
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4276

Re: Min mors kat

Indlægaf Flora » 1. nov 2015, 08:41

Hvorfor synes du du har fucked up? Du kunne jo ikke have gjort noget som helst anderledes som havde forhindret at katten døde.

Hvis det er fordi du ikke ringede til hende, tror du så hun vil blive ked af at du ikke ringede?
0
Debattens sødeste :engel:
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Min mors kat

Indlægaf Modesty Blame » 1. nov 2015, 08:42

Okay - jeg føler mig som en enorm idiot lige nu. Katten er lige dukket op. Jeg var så sikker på, at det var hende, jeg kunne se den lille plet, hun har under hagen, og det hele. Sorry for at have skabt mit eget lille drama. Hold da kæft, hvor er jeg glad, for at se det dumme kræ.
15

Tilbage til "Livets forhold"