TinaW skrev:Moe skrev:Aesel82 skrev:Moe skrev:Daflo skrev:Moe skrev:
Jeg læser dit indlæg, og det, der slår mig mest, er ikke usikkerheden omkring forholdet, men at du flere gange beskriver en dyb sorg ved tanken om at få fjernet det barn, du allerede bærer.
Forhold kan ændre sig. Mennesker kan skuffe os. Fremtiden kan være usikker. Men ingen af de ting ændrer på, at der allerede er et lille liv, som er fuldstændig afhængigt af dig.
Når jeg læser dit indlæg, ser jeg ikke en kvinde, der ikke ønsker sit barn. Jeg ser en kvinde, der er bange for fremtiden. Det er to vidt forskellige ting.
Hvis beslutningen primært handler om usikkerheden omkring faren, så spørg dig selv, om det er noget, dit barn bør betale den ultimative pris for. Hvis forholdet holder, har barnet sin mor og far. Hvis forholdet ikke holder, har barnet stadig sit liv.
Du skriver selv, at I har bolig, økonomi, arbejde og familier, der støtter jer. Det betyder, at de fleste af de ting, som ofte gør en graviditet umulig, faktisk ikke er til stede hos dig. Tilbage står frygten for det ukendte.
Mange ting i livet kan vi gøre om. Et job kan skiftes. Et forhold kan genopbygges eller afsluttes. Men når et liv først er taget, er der ingen vej tilbage.
Måske vil du fortryde, hvis du beholder barnet, men barnet fortyrder ikke at være blevet skånet. Men måske vil du også sidde om nogle år og se på din søn og tænke, at du næsten mistede ham på grund af frygt for en fremtid, som aldrig blev, som du forestillede dig.
Før du træffer den endelige beslutning, så spørg dig selv, hvis du om ti år ser tilbage på denne dag, hvilken beslutning vil du have lettest ved at leve med?
Det er ikke forholdet, der er det vigtigste spørgsmål. Det vigtigste spørgsmål er, om du kan leve med at vide, at din lille dreng, som du bærer på lige nu, aldrig fik chancen for at leve sit liv. Han har ingen stemme i denne beslutning. Han kan ikke bede om at få lov at leve. Han er fuldstændig afhængig af, at du beskytter ham.
Måske bliver fremtiden sværere, end du håber. Måske bliver den bedre, end du frygter. Men én ting er sikker. Hvis du vælger aborten, får din søn aldrig muligheden for at opleve noget som helst. Aldrig at grine, lære, elske, drømme eller leve. Alt det ophører, før det overhovedet får lov at begynde.
Derfor ville jeg spørge mig selv, om usikkerheden omkring et forhold virkelig er grund nok til at fratage et andet menneske hele dets fremtid.
Man kan undgå at poste upassende indlæg ved lige at læse hele tråden.
Mit svar er det eneste, og i hvert fald et af de få, som ikke er upassende. Dit svar til mig er derimod upassende.
Stop dig selv.
Du ævler for og imod en abort, selvom TS for længst har overskredet den grænse.
Hvis du nu læste tråden ville du se, at hun er i tredje trimester, og det er overhovedet ikke abort eller ej, det handler om nu.
Du har din holdning; jeg har min og jeg kan svare det, jeg vil til OP.
Hvad skal OP bruge dit indlæg til?
Babyen er valgt til og er her snart.
Om hun kan bruge det eller ej, er op til hende og ikke jer. Hvis hun ikke kan, er der ingen skade sket, så hvor vil du hen med det?
Hvad er pointen med det, jeg siger, i øvrigt? Kan I læse det? Hvilket fokus anbefaler jeg, at hun tager?
