Generel job snik-snak og spørgsmål

[Zonta]

Jeg modtog en skriftlig advarsel fra mit arbejde i går. Delvist pga. for meget sygdom/fravær og delvist fordi jeg ikke har løst mine arbejdsopgaver ordentligt. Nogle af tingene er jeg enig i. Jeg har haft det rigtig svært det sidste halve år - har været sygemeldt med stress i en periode, jeg skal udredes for søvnapnø (jeg har været så træt det sidste halve år, at jeg flere gange er faldet i søvn ved skrivebordet, når jeg har arbejdet hjemme) og mit overskud har været nærmest ikke-eksisterende på alle punkter i mit liv. Det falder sammen med en væsentlig øget arbejdsmængde (sygemeldt kollega, flytning af lokation, nyt ERP-system osv.), der har stået på siden sidste sommer.

De forventer en mærkbar og vedvarende forandring med øjeblikkelig virkning - og det ved jeg simpelthen ikke om jeg kan give dem sådan som min situation er pt. Jeg har grædt on/off hele morgenen, fordi jeg slet ikke kan se, hvordan jeg skal kunne imødekomme det, sådan som jeg har det. Mine forudsætninger har ikke ændret sig fra i går til i dag. Synes det er en lortesituation at stå i og jeg kan ikke lade være med at tænke, at denne her advarsel bare er en mellemstation indtil de kan opsige mig om en måned. Jeg har svært ved at se hvordan jeg skal imødekomme deres krav med det minimum af overskud jeg har pt.

Det lyder ikke rart.
Har du haft din fagforening med ind over?

Har din arbejdsplads være med til at kigge på hvordan du bedst kan komme i mål med dine opgaver? eller forventer de at du laver hele forandringen selv? Hvis det sidstnævnte gør sig gældende, så tænker jeg du skal sygemelde dig og få bestilt en tid hos din læge, for det kunne godt være du kunne have brug for en sygemelding, så du kan komme til hægterne.

Ja, jeg har haft fat i fagforeningen. Det er ikke som sådan en usaglig advarsel, men nogle af tingene synes jeg er lidt ufine.

Jeg tror egentlig de forventer, at jeg laver forandringen selv - men med mulighed for støtte på normal vis, som hvis man har en opgave man ikke ved hvad man skal stille op med osv. Min leder er fantastisk og hun har virkelig støttet mig meget gennem årene. Så jeg må nok bare indse, at det jeg kunne præstere på nuværende tidspunkt, ikke er nok for dem.
Jeg har i øvrigt sygemeldt mig (og dermed også nærmest bedt om en fyreseddel).

Edit: Jeg har også snakket med a-kassen om tingene og der er ikke noget problem i forhold til at få dagpenge osv. Jeg har også lønsikring, så det hele burde være i orden.

[Anlewi]

Jeg modtog en skriftlig advarsel fra mit arbejde i går. Delvist pga. for meget sygdom/fravær og delvist fordi jeg ikke har løst mine arbejdsopgaver ordentligt. Nogle af tingene er jeg enig i. Jeg har haft det rigtig svært det sidste halve år - har været sygemeldt med stress i en periode, jeg skal udredes for søvnapnø (jeg har været så træt det sidste halve år, at jeg flere gange er faldet i søvn ved skrivebordet, når jeg har arbejdet hjemme) og mit overskud har været nærmest ikke-eksisterende på alle punkter i mit liv. Det falder sammen med en væsentlig øget arbejdsmængde (sygemeldt kollega, flytning af lokation, nyt ERP-system osv.), der har stået på siden sidste sommer.

De forventer en mærkbar og vedvarende forandring med øjeblikkelig virkning - og det ved jeg simpelthen ikke om jeg kan give dem sådan som min situation er pt. Jeg har grædt on/off hele morgenen, fordi jeg slet ikke kan se, hvordan jeg skal kunne imødekomme det, sådan som jeg har det. Mine forudsætninger har ikke ændret sig fra i går til i dag. Synes det er en lortesituation at stå i og jeg kan ikke lade være med at tænke, at denne her advarsel bare er en mellemstation indtil de kan opsige mig om en måned. Jeg har svært ved at se hvordan jeg skal imødekomme deres krav med det minimum af overskud jeg har pt.

Det lyder ikke rart.
Har du haft din fagforening med ind over?

Har din arbejdsplads være med til at kigge på hvordan du bedst kan komme i mål med dine opgaver? eller forventer de at du laver hele forandringen selv? Hvis det sidstnævnte gør sig gældende, så tænker jeg du skal sygemelde dig og få bestilt en tid hos din læge, for det kunne godt være du kunne have brug for en sygemelding, så du kan komme til hægterne.

Ja, jeg har haft fat i fagforeningen. Det er ikke som sådan en usaglig advarsel, men nogle af tingene synes jeg er lidt ufine.

Jeg tror egentlig de forventer, at jeg laver forandringen selv - men med mulighed for støtte på normal vis, som hvis man har en opgave man ikke ved hvad man skal stille op med osv. Min leder er fantastisk og hun har virkelig støttet mig meget gennem årene. Så jeg må nok bare indse, at det jeg kunne præstere på nuværende tidspunkt, ikke er nok for dem.
Jeg har i øvrigt sygemeldt mig (og dermed også nærmest bedt om en fyreseddel).

Edit: Jeg har også snakket med a-kassen om tingene og der er ikke noget problem i forhold til at få dagpenge osv. Jeg har også lønsikring, så det hele burde være i orden.

Godt du har sygemeldt dig. Nogen gange tænker jeg at en opsigelse kan være en "god" ting, da det giver mulighed for at genfinde sig selv.

[Sorenspige]

Jeg modtog en skriftlig advarsel fra mit arbejde i går.

Det er jeg ked af at høre - også at du har det svært.

Har arbejdspladsen gjort noget for at støtte dig?

Der har altid været stor fleksibilitet osv. Men jeg tror simpelthen at de seneste 9 måneders arbejdspres har været for meget til at jeg kunne håndtere det.

Jeg har i øvrigt sygemeldt mig - og så får jeg jo nok en fyreseddel i løbet af april - måske allerede i næste uge, så de når det inden den 1. Så må det være sådan. Jeg må prioritere mig selv højere end arbejdet nu.

Var du ikke også kun sygemeldt meget kort tid? Så du jo nok ikke kom ovenpå, inden du vendte tilbage.

Har du fået tjekket dit stofskifte i forhold til træthed? Min mand har for lavet stofskifte, og på et tidspunkt var han lige så træt, når han stod op om morgenen, som da han gik i seng. Det viste sig, at han skulle reguleres kraftigt i medicin.

Lige meget hvad lyder det til, at du trænger til ro, så det er godt, at du nu har sygemeldt dig.

[Zonta]

Jeg modtog en skriftlig advarsel fra mit arbejde i går.

Det er jeg ked af at høre - også at du har det svært.

Har arbejdspladsen gjort noget for at støtte dig?

Der har altid været stor fleksibilitet osv. Men jeg tror simpelthen at de seneste 9 måneders arbejdspres har været for meget til at jeg kunne håndtere det.

Jeg har i øvrigt sygemeldt mig - og så får jeg jo nok en fyreseddel i løbet af april - måske allerede i næste uge, så de når det inden den 1. Så må det være sådan. Jeg må prioritere mig selv højere end arbejdet nu.

Var du ikke også kun sygemeldt meget kort tid? Så du jo nok ikke kom ovenpå, inden du vendte tilbage.

Har du fået tjekket dit stofskifte i forhold til træthed? Min mand har for lavet stofskifte, og på et tidspunkt var han lige så træt, når han stod op om morgenen, som da han gik i seng. Det viste sig, at han skulle reguleres kraftigt i medicin.

Lige meget hvad lyder det til, at du trænger til ro, så det er godt, at du nu har sygemeldt dig.

Jo, jeg var sygemeldt to uger på fuldtid og så trappede jeg stille og roligt op i løbet af halvanden måned ca. Er noteret for i alt 17 fulde sygedage i forbindelse med den sygemelding. Det er jo ikke voldsomt.

Jeg har faktisk lige fået taget blodprøver i går i forbindelse med noget årskontrol af medicin (ikke stofskifte) og jeg bad lægen om at udvide den en smule i forhold til træthed. Så jeg får svar efter påske, men det jeg umiddelbart kan se selv, ser ud til at være i normalområdet.

[Sorenspige]

Jeg modtog en skriftlig advarsel fra mit arbejde i går.

Det er jeg ked af at høre - også at du har det svært.

Har arbejdspladsen gjort noget for at støtte dig?

Der har altid været stor fleksibilitet osv. Men jeg tror simpelthen at de seneste 9 måneders arbejdspres har været for meget til at jeg kunne håndtere det.

Jeg har i øvrigt sygemeldt mig - og så får jeg jo nok en fyreseddel i løbet af april - måske allerede i næste uge, så de når det inden den 1. Så må det være sådan. Jeg må prioritere mig selv højere end arbejdet nu.

Var du ikke også kun sygemeldt meget kort tid? Så du jo nok ikke kom ovenpå, inden du vendte tilbage.

Har du fået tjekket dit stofskifte i forhold til træthed? Min mand har for lavet stofskifte, og på et tidspunkt var han lige så træt, når han stod op om morgenen, som da han gik i seng. Det viste sig, at han skulle reguleres kraftigt i medicin.

Lige meget hvad lyder det til, at du trænger til ro, så det er godt, at du nu har sygemeldt dig.

Jo, jeg var sygemeldt to uger på fuldtid og så trappede jeg stille og roligt op i løbet af halvanden måned ca. Er noteret for i alt 17 fulde sygedage i forbindelse med den sygemelding. Det er jo ikke voldsomt.

Jeg har faktisk lige fået taget blodprøver i går i forbindelse med noget årskontrol af medicin (ikke stofskifte) og jeg bad lægen om at udvide den en smule i forhold til træthed. Så jeg får svar efter påske, men det jeg umiddelbart kan se selv, ser ud til at være i normalområdet.

Har du hørt fra din arbejdsplads?

[Zonta]

Har du hørt fra din arbejdsplads?

Sorry, jeg har slet ikke fået svaret på dit indlæg her.

Jeg var kun sygemeldt én dag - nu er jeg tilbage og har i dag haft møde med min nærmeste leder om hvad forventningerne osv. er. Jeg synes stadig der er nogle ting i advarslen, der er unuancerede og det har jeg også sagt til hende. Nogle af tingene tror jeg godt, at hun kunne se min pointe i. Nu har jeg ligesom besluttet, at jeg gør mit for at forbedre mig og hvis de ikke synes det er godt nok, så må de give mig en fyreseddel. Så må vi jo se, hvordan de i så fald vil klare dét, når nu de siger, at de godt kan mærke jeg mangler, når jeg har været fraværende.

Advarslen gælder i øvrigt i 6 måneder. Så deeeet er lidt pres, synes jeg. Jeg har skrevet en mail med en opsummering/referat, så jeg har tingene på skrift, hvis nu jeg skulle ende i en fyring. Til gengæld har hun sagt, at hun først vil indkalde til opfølgning i uge 19, så det må jo betyde, at de ikke nødvendigvis har i sinde at fyre mig i første omgang, for så ville de nok gøre det inden 1/5.

[Kanga]

Jeg har været sygemeldt siden midt februar og er så småt startet op med arbejde nogle timer om ugen. I denne uge er jeg næsten oppe på fuld tid. I dag hjemmefra, i morgen skal jeg møde ind.

Jeg orker det faktisk ikke. Jeg glæder mig til at se mine kollegaer igen, men selve jobbet og opgaverne... ellers tak! Jeg er så træt af bureaukrati-tungt arbejde, retningslinjer der ændres dag for dag og som ikke altid giver mening. Jeg har så mange mails liggende fra min sygemelding, så jeg kan slet ikke gennemskue hvilke jeg skal læse op på, og hvilke der er erstattet af noget andet længere neden i mailbunken.

[MissIce]

Faldt lige over denne tråd, hvor jeg synes mit opslag passer bedre.

Er totalt i vildrede over mit arbejdsliv, og hvad jeg har af muligheder for at forbedre situationen.

Jeg har følelsen af at blive brugt som ”skraldespand” til de opgaver mine kolleger ikke når eller har modet på at tage. Jeg har en følelse af, at når (specielt én af) mine kolleger bøvler med en sag, så bliver jeg spurgt om hvad løsningen er. Jeg har følelsen af, at jeg bliver pålagt væsentlig mere ansvar for teamets opgaveløsning, end min del af den samlede ressource lægger op til.

Jeg har følelsen af, at når der kommer nye opgave, så er jeg blevet til den go-to-medarbejder, som sætter mig ind i opgaven og lovgivningen bag, laver arbejdsgangsbeskrivelse, løber opgaven i gang… og så er opgaven jo helt naturligt pludselig min.

Min faglige stolthed er på spil, når (jeg ikke føler at) teamet ikke leverer. Og jeg har svært ved at sige fra pga. min faglige stolthed.

Jeg har lige talt med et par kolleger i et andet team, som mit team arbejder rigtig tæt sammen med. Eller det vil sige, at jeg arbejder rigtig tæt sammen med dem, for de lægger ikke skjul på, at de går til mig, når de har en sag der skal løses med højest fagligt niveau og største hastighed. Det er selvfølgelig dejligt at få den ros, men på den samme tid er det med til at forstærke mit indtryk af en skæv fordeling i mit eget team.

Det andet team kunne godt se, at selvom det er min første dag efter påskeferien, så er jeg slidt. Og de prikkede nok til mig, til at jeg stod og græd inde på deres kontor, fordi jeg ikke kan se, hvordan jeg kommer ud af rollen, som den, der kan alt, gør alt og tager ansvar for alt. De ser vores team udefra, og kunne stort set 1:1 skitsere arbejds- og ansvarsfordelingen på samme måde som jeg oplever den.

Det andet team opfordrede til, at jeg skal tage en snak med vores leder om, hvordan jeg oplever arbejdspresset og ansvarsfordelingen, og bede om hjælp til at sige fra overfor kollegerne i mit eget team.

Det andet team smed også lige en bold i luften… kunne jeg være interesseret i at flytte over i deres team, hvis muligheden viste sig? Ja, det kunne jeg rigtig godt være interesseret i. Og ikke bare som flugt fra denne situation? Nej, jeg har faktisk før afsøgt muligheden for en lignende stilling hos en anden arbejdsgiver, men vi kunne ikke mødes om lønnen, så det blev ikke til noget. Så ja, jeg kunne oprigtigt godt være interesseret i at skifte team og område. Det andet team er i den helt unikke situation, at de har ret stor indflydelse på ressourcerne på deres område, og vil derfor kunne lægge en stor del af fliserne til min vej over til deres team.

Nu vil jeg i første omgang sætte et møde med min leder op, og så må jeg tænke videre efter sparring på den front.

Men hvis der er nogen, der har de vises sten eller bare input til at lære at lægge flinkeskolen og 12-talspigen på hylden, så er de meget velkomne.

[Anlewi]

Jeg har været sygemeldt siden midt februar og er så småt startet op med arbejde nogle timer om ugen. I denne uge er jeg næsten oppe på fuld tid. I dag hjemmefra, i morgen skal jeg møde ind.

Jeg orker det faktisk ikke. Jeg glæder mig til at se mine kollegaer igen, men selve jobbet og opgaverne... ellers tak! Jeg er så træt af bureaukrati-tungt arbejde, retningslinjer der ændres dag for dag og som ikke altid giver mening. Jeg har så mange mails liggende fra min sygemelding, så jeg kan slet ikke gennemskue hvilke jeg skal læse op på, og hvilke der er erstattet af noget andet længere neden i mailbunken.

Da jeg vendte tilbage på få timer efter en stresssygemelding på 6 måneder var min psykologs anbefaling.
Slet alle mails, er de vigtige skriver de igen…

[rosena]

Faldt lige over denne tråd, hvor jeg synes mit opslag passer bedre.

Er totalt i vildrede over mit arbejdsliv, og hvad jeg har af muligheder for at forbedre situationen.

Jeg har følelsen af at blive brugt som ”skraldespand” til de opgaver mine kolleger ikke når eller har modet på at tage. Jeg har en følelse af, at når (specielt én af) mine kolleger bøvler med en sag, så bliver jeg spurgt om hvad løsningen er. Jeg har følelsen af, at jeg bliver pålagt væsentlig mere ansvar for teamets opgaveløsning, end min del af den samlede ressource lægger op til.

Jeg har følelsen af, at når der kommer nye opgave, så er jeg blevet til den go-to-medarbejder, som sætter mig ind i opgaven og lovgivningen bag, laver arbejdsgangsbeskrivelse, løber opgaven i gang… og så er opgaven jo helt naturligt pludselig min.

Min faglige stolthed er på spil, når (jeg ikke føler at) teamet ikke leverer. Og jeg har svært ved at sige fra pga. min faglige stolthed.

Jeg har lige talt med et par kolleger i et andet team, som mit team arbejder rigtig tæt sammen med. Eller det vil sige, at jeg arbejder rigtig tæt sammen med dem, for de lægger ikke skjul på, at de går til mig, når de har en sag der skal løses med højest fagligt niveau og største hastighed. Det er selvfølgelig dejligt at få den ros, men på den samme tid er det med til at forstærke mit indtryk af en skæv fordeling i mit eget team.

Det andet team kunne godt se, at selvom det er min første dag efter påskeferien, så er jeg slidt. Og de prikkede nok til mig, til at jeg stod og græd inde på deres kontor, fordi jeg ikke kan se, hvordan jeg kommer ud af rollen, som den, der kan alt, gør alt og tager ansvar for alt. De ser vores team udefra, og kunne stort set 1:1 skitsere arbejds- og ansvarsfordelingen på samme måde som jeg oplever den.

Det andet team opfordrede til, at jeg skal tage en snak med vores leder om, hvordan jeg oplever arbejdspresset og ansvarsfordelingen, og bede om hjælp til at sige fra overfor kollegerne i mit eget team.

Det andet team smed også lige en bold i luften… kunne jeg være interesseret i at flytte over i deres team, hvis muligheden viste sig? Ja, det kunne jeg rigtig godt være interesseret i. Og ikke bare som flugt fra denne situation? Nej, jeg har faktisk før afsøgt muligheden for en lignende stilling hos en anden arbejdsgiver, men vi kunne ikke mødes om lønnen, så det blev ikke til noget. Så ja, jeg kunne oprigtigt godt være interesseret i at skifte team og område. Det andet team er i den helt unikke situation, at de har ret stor indflydelse på ressourcerne på deres område, og vil derfor kunne lægge en stor del af fliserne til min vej over til deres team.

Nu vil jeg i første omgang sætte et møde med min leder op, og så må jeg tænke videre efter sparring på den front.

Men hvis der er nogen, der har de vises sten eller bare input til at lære at lægge flinkeskolen og 12-talspigen på hylden, så er de meget velkomne.

Jeg har lidt samme rolle i mit team og det bliver ikke ligefrem mindre, da jeg har fået flere nye kolleger på det sidste.
Til en start har jeg brugt ca 2 år på at få en lønstigning igennem. Det har ikke været en særlig fed proces og endte med at nærmest måtte “true” med en sygemelding og var faktisk også væk et par dage efter jeg brød sammen på vej til arbejde en dag.
Derefter var mine chefer noget så lydhør, men jeg er bare stadig forundret over, at vi skulle så langt ud.
Jeg har fået en lønstigning og fik også en bonus, der kan mærkes. Det har hjulpet på min arbejdsglæde sammen med andre ting.
Jeg kan godt lide at have den rolle, men jeg vil ikke udnyttes, når jeg nu kan se, at jeg når mere og kan mere end de fleste og tager et ansvar.
Jeg er ansat i en stor koncern og nogle af de nye medarbejdere kommer internt fra og burde vide en del om systemerne, så når jeg bliver spurgt om ting, som de lige så godt selv kan undersøge, vælger jeg ikke at involvere mig selvom det kan være svært
Det er noget med at indstille sig på at kollegerne selv må tage ansvar.
Lige pt har vi en lidt træls opgave, som vi har aftalt at dele, så alle trækker læsset. Jeg har taget min del og skal sætte mig på hænderne for ikke at gå i gang med de andres, fordi jeg ikke kan have at alting tager så lang tid Men jeg får ikke løn for at gøre de andres arbejde og slide mig selv op.

Det blev langt, men jeg håber, at du kan bruge det.

[MissIce]

Jeg har lidt samme rolle i mit team og det bliver ikke ligefrem mindre, da jeg har fået flere nye kolleger på det sidste.
Til en start har jeg brugt ca 2 år på at få en lønstigning igennem. Det har ikke været en særlig fed proces og endte med at nærmest måtte “true” med en sygemelding og var faktisk også væk et par dage efter jeg brød sammen på vej til arbejde en dag.
Derefter var mine chefer noget så lydhør, men jeg er bare stadig forundret over, at vi skulle så langt ud.
Jeg har fået en lønstigning og fik også en bonus, der kan mærkes. Det har hjulpet på min arbejdsglæde sammen med andre ting.
Jeg kan godt lide at have den rolle, men jeg vil ikke udnyttes, når jeg nu kan se, at jeg når mere og kan mere end de fleste og tager et ansvar.
Jeg er ansat i en stor koncern og nogle af de nye medarbejdere kommer internt fra og burde vide en del om systemerne, så når jeg bliver spurgt om ting, som de lige så godt selv kan undersøge, vælger jeg ikke at involvere mig selvom det kan være svært
Det er noget med at indstille sig på at kollegerne selv må tage ansvar.
Lige pt har vi en lidt træls opgave, som vi har aftalt at dele, så alle trækker læsset. Jeg har taget min del og skal sætte mig på hænderne for ikke at gå i gang med de andres, fordi jeg ikke kan have at alting tager så lang tid Men jeg får ikke løn for at gøre de andres arbejde og slide mig selv op.

Det blev langt, men jeg håber, at du kan bruge det.

Tak for input - jeg er ansat inden for det offentlige, så det der med store individuelle lønstigninger og bonusser ligger ikke umiddelbart i kortene. Så skal der da i hvert fald en ny titel med medfølgende ansvar på bordet, og det er jeg ikke interesseret i, for jeg har ikke leder-evner.

Jeg har booket en samtale med min leder og bedt hende om hjælp til at sige fra overfor opgaver og ansvar. Jeg stoler meget på min leder, og er ikke i tvivl om, at hun vil mig det bedste, og vil gøre hvad hun kan, for at hjælpe mig.

Samtidig arbejder jeg og det andet team bag kulisserne om at afsøge muligheden for at skabe en rolle til mig hos dem.

[rosena]

Jeg har lidt samme rolle i mit team og det bliver ikke ligefrem mindre, da jeg har fået flere nye kolleger på det sidste.
Til en start har jeg brugt ca 2 år på at få en lønstigning igennem. Det har ikke været en særlig fed proces og endte med at nærmest måtte “true” med en sygemelding og var faktisk også væk et par dage efter jeg brød sammen på vej til arbejde en dag.
Derefter var mine chefer noget så lydhør, men jeg er bare stadig forundret over, at vi skulle så langt ud.
Jeg har fået en lønstigning og fik også en bonus, der kan mærkes. Det har hjulpet på min arbejdsglæde sammen med andre ting.
Jeg kan godt lide at have den rolle, men jeg vil ikke udnyttes, når jeg nu kan se, at jeg når mere og kan mere end de fleste og tager et ansvar.
Jeg er ansat i en stor koncern og nogle af de nye medarbejdere kommer internt fra og burde vide en del om systemerne, så når jeg bliver spurgt om ting, som de lige så godt selv kan undersøge, vælger jeg ikke at involvere mig selvom det kan være svært
Det er noget med at indstille sig på at kollegerne selv må tage ansvar.
Lige pt har vi en lidt træls opgave, som vi har aftalt at dele, så alle trækker læsset. Jeg har taget min del og skal sætte mig på hænderne for ikke at gå i gang med de andres, fordi jeg ikke kan have at alting tager så lang tid Men jeg får ikke løn for at gøre de andres arbejde og slide mig selv op.

Det blev langt, men jeg håber, at du kan bruge det.

Tak for input - jeg er ansat inden for det offentlige, så det der med store individuelle lønstigninger og bonusser ligger ikke umiddelbart i kortene. Så skal der da i hvert fald en ny titel med medfølgende ansvar på bordet, og det er jeg ikke interesseret i, for jeg har ikke leder-evner.

Jeg har booket en samtale med min leder og bedt hende om hjælp til at sige fra overfor opgaver og ansvar. Jeg stoler meget på min leder, og er ikke i tvivl om, at hun vil mig det bedste, og vil gøre hvad hun kan, for at hjælpe mig.

Samtidig arbejder jeg og det andet team bag kulisserne om at afsøge muligheden for at skabe en rolle til mig hos dem.

Rigtig godt, at du selv går til leder med det og at I har et godt forhold. Det har jeg også til mine ledere og det har været guld værd.
Jeg er med på alt hvad du skriver i forhold til, at man gerne vil gøre det godt og sikre at afdelingen gør det godt, men hvad ville der ske, hvis du droslede ned på at tage så meget ansvar? Ville de andre opdage det?
Jeg siger bevidst fra på ting jeg bliver spurgt om, selvom jeg måske nemt kunne finde ud af det. Det er bare ikke mit job at være blæksprutte i afdelingen og løse alt for alle.
Det hænder faktisk, at jeg ikke tager min telefon, hvis jeg kan se, at det er en uden for mit eget fagteam, da det så ofte er noget, som lige er nemmere at ringe til mig om. Ofte hører jeg ikke mere og så har folk fundet en løsning.
Jeg har også ofte taget mig af ting fordi jeg kunne, men så sent som i dag har jeg afstået fra at ordne noget, da jeg egentlig har rigeligt på mit eget bord. Det er sådan jeg forsøger at regulere. Det er jo ikke meningen, at man skal bryde sammen som du gjorde fordi nogen påpeger, at du har den rolle.

Held og lykke med samtalen

[MissIce]

Rigtig godt, at du selv går til leder med det og at I har et godt forhold. Det har jeg også til mine ledere og det har været guld værd.
Jeg er med på alt hvad du skriver i forhold til, at man gerne vil gøre det godt og sikre at afdelingen gør det godt, men hvad ville der ske, hvis du droslede ned på at tage så meget ansvar? Ville de andre opdage det?
Jeg siger bevidst fra på ting jeg bliver spurgt om, selvom jeg måske nemt kunne finde ud af det. Det er bare ikke mit job at være blæksprutte i afdelingen og løse alt for alle.
Det hænder faktisk, at jeg ikke tager min telefon, hvis jeg kan se, at det er en uden for mit eget fagteam, da det så ofte er noget, som lige er nemmere at ringe til mig om. Ofte hører jeg ikke mere og så har folk fundet en løsning.
Jeg har også ofte taget mig af ting fordi jeg kunne, men så sent som i dag har jeg afstået fra at ordne noget, da jeg egentlig har rigeligt på mit eget bord. Det er sådan jeg forsøger at regulere. Det er jo ikke meningen, at man skal bryde sammen som du gjorde fordi nogen påpeger, at du har den rolle.

Hmm, jeg har ikke prøvet at drosle ned uden at sige noget om det. Men jeg vil tro, at de andre ville opdage det, på samme måde, som jeg lægger mærke til, hvis de ikke løser de opgaver, de er planlagt til at løse.

Fx. er jeg kommet tilbage fra påskeferie til en eksploderet fælles-mailboks, hvor min første tanke var "hvad i alverden har de lavet i den sidste uge, siden der ikke er nogen, der har håndteret indkomne mails?"

Da vores planlægger er bagud, og derfor først nu er begyndt at fordele opgaver for næste uge, har jeg selv sat opgaver på til mig selv. Jeg gjorde det som et forsøg, for at se om planlæggeren ville overrule min prioritering, tilføje de opgaver hun mener jeg skal prioritere, eller... Det tyder heldigvis på, at hun respekterer mine prioriteringer og hun har ikke lagt noget særligt oveni.

Men min største udfordring i det her er nok, at jeg er kompetent, pligtopfyldende, hårdtarbejdende, ærekær, fagligt stolt... alle de der ting arbejdsgiverne labber i sig, når de ansætter nye folk. Jeg mærker bare bagsiden lige nu, fordi det med tiden er blevet en vane at opgaverne bliver løst korrekt og hurtigt, når de lander på mit bord. Ikke af ond mening - men fordi det er naturligt at gå til den, man ved kan løse opgaven.

Held og lykke med samtalen

Tak

[WorldCat]

Faldt lige over denne tråd, hvor jeg synes mit opslag passer bedre.

Er totalt i vildrede over mit arbejdsliv, og hvad jeg har af muligheder for at forbedre situationen.

Jeg har følelsen af at blive brugt som ”skraldespand” til de opgaver mine kolleger ikke når eller har modet på at tage. Jeg har en følelse af, at når (specielt én af) mine kolleger bøvler med en sag, så bliver jeg spurgt om hvad løsningen er. Jeg har følelsen af, at jeg bliver pålagt væsentlig mere ansvar for teamets opgaveløsning, end min del af den samlede ressource lægger op til.

Jeg har følelsen af, at når der kommer nye opgave, så er jeg blevet til den go-to-medarbejder, som sætter mig ind i opgaven og lovgivningen bag, laver arbejdsgangsbeskrivelse, løber opgaven i gang… og så er opgaven jo helt naturligt pludselig min.

Min faglige stolthed er på spil, når (jeg ikke føler at) teamet ikke leverer. Og jeg har svært ved at sige fra pga. min faglige stolthed.

Jeg har lige talt med et par kolleger i et andet team, som mit team arbejder rigtig tæt sammen med. Eller det vil sige, at jeg arbejder rigtig tæt sammen med dem, for de lægger ikke skjul på, at de går til mig, når de har en sag der skal løses med højest fagligt niveau og største hastighed. Det er selvfølgelig dejligt at få den ros, men på den samme tid er det med til at forstærke mit indtryk af en skæv fordeling i mit eget team.

Det andet team kunne godt se, at selvom det er min første dag efter påskeferien, så er jeg slidt. Og de prikkede nok til mig, til at jeg stod og græd inde på deres kontor, fordi jeg ikke kan se, hvordan jeg kommer ud af rollen, som den, der kan alt, gør alt og tager ansvar for alt. De ser vores team udefra, og kunne stort set 1:1 skitsere arbejds- og ansvarsfordelingen på samme måde som jeg oplever den.

Det andet team opfordrede til, at jeg skal tage en snak med vores leder om, hvordan jeg oplever arbejdspresset og ansvarsfordelingen, og bede om hjælp til at sige fra overfor kollegerne i mit eget team.

Det andet team smed også lige en bold i luften… kunne jeg være interesseret i at flytte over i deres team, hvis muligheden viste sig? Ja, det kunne jeg rigtig godt være interesseret i. Og ikke bare som flugt fra denne situation? Nej, jeg har faktisk før afsøgt muligheden for en lignende stilling hos en anden arbejdsgiver, men vi kunne ikke mødes om lønnen, så det blev ikke til noget. Så ja, jeg kunne oprigtigt godt være interesseret i at skifte team og område. Det andet team er i den helt unikke situation, at de har ret stor indflydelse på ressourcerne på deres område, og vil derfor kunne lægge en stor del af fliserne til min vej over til deres team.

Nu vil jeg i første omgang sætte et møde med min leder op, og så må jeg tænke videre efter sparring på den front.

Men hvis der er nogen, der har de vises sten eller bare input til at lære at lægge flinkeskolen og 12-talspigen på hylden, så er de meget velkomne.

Det er altså ikke bare, at du har travlt. Det er et ret klassisk mønster, hvor du, fordi du er dygtig og tager ansvar, stille og roligt er blevet den, der samler alt det op, de andre ikke får gjort. Og ja, i starten føles det lidt som ros… men det ender med at spænde ben for dig. Og jeg tror lidt, det er der, du er nu.

Det handler ikke om, at du skal skrue ned for din faglighed eller begynde at være ligeglad. Det handler om, at du skal begynde at styre, hvordan den bliver brugt.

Du sagde jo selv det vigtigste: at du har svært ved at sige fra, fordi du går op i dit arbejde. Og det giver mening. Men problemet er bare, at hver gang du lige ”redder den”, så bliver det også forventet næste gang. Så kommer det bare igen.

Så jeg vil faktisk sige det helt ærligt: overvej seriøst at skifte team, hvis det her ikke ændrer sig. Ikke med dårlig samvittighed eller noget – men fordi det er sund fornuft. Hvis der er et sted med bedre rammer, så er det ikke et nederlag at vælge det. Det er bare dig, der passer på dig selv.

Og noget af det vigtigste du måske lige skal have på plads inde i hovedet er: du er ikke ansat til at få alting til at fungere.
Du er ansat til at løse dine opgaver – inden for nogle rimelige rammer. Det er to vidt forskellige ting.

[MissIce]

Det er altså ikke bare, at du har travlt. Det er et ret klassisk mønster, hvor du, fordi du er dygtig og tager ansvar, stille og roligt er blevet den, der samler alt det op, de andre ikke får gjort. Og ja, i starten føles det lidt som ros… men det ender med at spænde ben for dig. Og jeg tror lidt, det er der, du er nu.

Det handler ikke om, at du skal skrue ned for din faglighed eller begynde at være ligeglad. Det handler om, at du skal begynde at styre, hvordan den bliver brugt.

Du sagde jo selv det vigtigste: at du har svært ved at sige fra, fordi du går op i dit arbejde. Og det giver mening. Men problemet er bare, at hver gang du lige ”redder den”, så bliver det også forventet næste gang. Så kommer det bare igen.

Så jeg vil faktisk sige det helt ærligt: overvej seriøst at skifte team, hvis det her ikke ændrer sig. Ikke med dårlig samvittighed eller noget – men fordi det er sund fornuft. Hvis der er et sted med bedre rammer, så er det ikke et nederlag at vælge det. Det er bare dig, der passer på dig selv.

Og noget af det vigtigste du måske lige skal have på plads inde i hovedet er: du er ikke ansat til at få alting til at fungere.
Du er ansat til at løse dine opgaver – inden for nogle rimelige rammer. Det er to vidt forskellige ting.

Du har helt ret - jeg kan helt grundlæggende godt lide mit arbejde. Og derfor sætter jeg en ære i at udføre det efter bedste evne. Og jeg har evnerne til at løse opgaverne grundigt og med høj faglig kvalitet. Og det ser mine kolleger jo. Og derfor er der med tiden blevet sendt flere og flere opgaver i min retning. Både opgaver som jeg gerne vil løse, men også opgaver, som jeg har skullet rede.

Det er en glidebane, og det er svært at sige, hvornår det er gået fra "vi spørger om hun kan og vil løse denne ekstraopgave" til "vi sender den til MissIce, hun skal nok redde kastanjerne ud af ilden".

Men nu er jeg altså nået dertil, at min grænse er tæt på at være nået. Og det har jeg sagt højt, og skal tale med min leder om i morgen tidlig.

Det andet team... det bliver ikke den umiddelbare løsning her og nu. Vi er slet ikke der, hvor vi er klar til at præsentere løsningen for ledelsen. Og vi ser også noget taktisk i, at det ikke falder sammen med at jeg begynder at sige fra. For ideen skal ikke lugte af "flugt".

Jeg suger jeres ord og vinkler til mig - det hjælper mig med at sætte ord på følelsen uden at det bliver for følelsesladet. TAK