Generel job snik-snak og spørgsmål

[Zonta]

Jeg har en kollega, som jeg egentlig godt kan li' rent personligt, men vi clasher lidt rent arbejdsmæssigt. Han vil rigtig gerne ind til roden af problemerne og fikse dem - og det kan jeg sagtens følge ham i. Men rigtig meget af det bliver snak om hvor ineffektivt det er, at det er de "skyldige", der også skal fikse problemerne og at vi ikke bare skal køre lappeløsninger. Det er som om, at løsningerne lader vente på sig.

Vi har f.eks. nogle gange problemer med, at vores Unit of measure på produkterne går lidt skævt, fordi det er noget med mindstekøb, ting i kasser vs. enkeltprodukter og sådan noget. Min leder kan hurtigt fikse lige præcis dét på de enkelte produkter og dem er der nogle stykker af om ugen. Han vil gerne have fat i dem, der opretter varerne, så de bliver oprettet korrekt - velvidende, at det er folk der sidder i et andet land, som vi ikke samarbejder med og at 99% af produkterne bliver oprettet korrekt. Jeg er mere sådan "Kan *leder* ikke bare lige fikse det på 2 minutter og så er den skid slået fremover for det produkt?". Det synes han ikke. Og nu har han lige haft ferie og er kommet tilbage i dag - fordi han er sådan lidt negativt indstillet til nogle ting, er stemningen faktisk lidt dårligere end den f.eks. var i sidste uge. Det synes jeg er træls og det er svært for mig at sige fra overfor det.

[Santa]

Mit arbejdsår ser desværre ud til at blive et rigtigt møgår.
Jeg har fået nye klasser at arbejde med, og som altid har ledelsen sat mig på de vanskeligste. Jeg er med på, at det jo er fordi jeg er god til det, men fuck hvor er det osse opslidende arbejde.
Jeg er dødtræt efter bare få lektioner!
Jeg savner mine to gamle klasser rigtig meget (og de skønne unger fortæller mig også hele tiden at de savner mig!) og også mit gamle team.
Bevares, der er da søde og erfarne kolleger i mit nye, men de virker bare meget mere egoistiske og humor er en mangelvare. Og de afbryder HELE tiden, når vi holder teammøde. Det gør mig sur.

Det er forbudt at sige, men….der er mindst 2-3 unger som gerne måtte flytte til Langtbortistan i morgen, og så tage mindst en kollega med sig. Far-vel!

Nå, men det var bare en bøvs, passér gaden.

[NejJegErIkkeAsiat]

Jeg blev opsagt lige før sommerferien med 4 måneders opsigelse, og fritstillet d. 1. juli, så jeg går ind i sidste måned med løn.
Mine opsagte tidligere kolleger har fundet nye jobs, da de nok ikke havde helt så mange kriterier som jeg. Men jeg kan bare mærke at et job som det jeg havde, ikke er det jeg ser mig selv i igen.
Det var en rolle hvor man altid var upopulær - enten hos de beboere der mente man ikke brugte penge nok på deres ejendomme, eller hos de overordnede kollegaer der mente man havde brugt for mange penge på ejendommene.
Det var konstant brandslukning og problemknusning, og aldrig udvikling eller forebyggelse.

Men når man søger jobs der ligger lidt (eller meget) udenfor det område man reelt har erfaring med, så står man bare ikke forrest i køen.
Jeg kunne sikkert få langt bedre odds hvis jeg bare søgte en lignende job igen. Men jeg ved også at jeg så vil være træt af det meget hurtigt og dermed være på jobjagt igen. Selvfølgelig bedre at være på jobjagt når man er i job, end når man ikke er.
Men spørgsmålet er så hvornår man skal acceptere den vej.

Jeg har lige talt mine søgte jobs siden juni og rammer 23 søgte stillinger. Jeg er blevet tilbudt 5-6 samtaler, hvor et par af dem ikke var interessante for mig og resten ikke gav 2. samtale.
Af de 23 er der så 5 der først lige har haft frist her d. 1. eller i løbet af de kommende uger. Faktisk 5 virkelig spændende jobs.

Jeg kan godt mærke et behov for snart at få en samtale igen

[Kanga]

Jeg kan ikke finde ud af, om det er mig, der er smålig.... eller min chef.

Jeg skal på kursus. Det ligger på en dag, hvor jeg normalt har fri. Når jeg ikke har fri, arbejder jeg 7 timer den dag. Jeg har så skulle flytte den fridag til en anden dag. Den dag jeg har flyttet til, arbejder jeg 6 timer. Derfor mener jeg jo så, at jeg burde have en time tilgode.
Min chef bytter bare lige over, så i min optik mister jeg en time. Eller hvad?

I øvrigt er det en kursusdag, som slet heller ikke er dækket timemæssigt af, hvis jeg byttede med en lang arbejdsdag. Dertil kommer jeg til at få 3-4 timers kørsel mere end på en almindelig arbejdsdag. OG jeg kan ikke låne en firmabil, for den må jeg ikke tage med hjem. Det ville betyde, at jeg skulle køre 45 minutter i den forkerte retning for at hente en firmabil, køre forbi mit hjem og 1½--2 timer videre på kursus. Når kursusdagen er slut, skal jeg køre forbi mit hjem, aflevere bil, og køre hjem igen. Derfor kører i min egen bil, men det refunderes ikke.

Nå, men timerne... Er det normalt?

[Aragorn]

Jeg kan ikke finde ud af, om det er mig, der er smålig.... eller min chef.

Jeg skal på kursus. Det ligger på en dag, hvor jeg normalt har fri. Når jeg ikke har fri, arbejder jeg 7 timer den dag. Jeg har så skulle flytte den fridag til en anden dag. Den dag jeg har flyttet til, arbejder jeg 6 timer. Derfor mener jeg jo så, at jeg burde have en time tilgode.
Min chef bytter bare lige over, så i min optik mister jeg en time. Eller hvad?

I øvrigt er det en kursusdag, som slet heller ikke er dækket timemæssigt af, hvis jeg byttede med en lang arbejdsdag. Dertil kommer jeg til at få 3-4 timers kørsel mere end på en almindelig arbejdsdag. OG jeg kan ikke låne en firmabil, for den må jeg ikke tage med hjem. Det ville betyde, at jeg skulle køre 45 minutter i den forkerte retning for at hente en firmabil, køre forbi mit hjem og 1½--2 timer videre på kursus. Når kursusdagen er slut, skal jeg køre forbi mit hjem, aflevere bil, og køre hjem igen. Derfor kører i min egen bil, men det refunderes ikke.

Nå, men timerne... Er det normalt?

Din ekstra kørsel i egen bil burde jo bare være registreret til statens takst.

Det forstår jeg ikke at I ikke har afregning for.

Men altså det kommer nok an på hvad man ønsker. Hvis man vil have et job man bevæger sig i og kan få andre stillinger og opgaver, mere i løn, så skal man gøre noget for det.

Hvis man er tilfreds som det er, kan man tage det hele efter reglerne - det er også fair. Det er bare to måder at arbejde på og de kan ikke forenes. De har ikke samme slutresultat.

[Kanga]

Nå, men timerne... Er det normalt?

Din ekstra kørsel i egen burde jo bare være registreret til statens takst.

Det forstår jeg ikke at I ikke har afregning for....
[/quote]

Det er fordi, jobbet stiller firmabil til rådighed. Derfor afregnes der ikke til statens takst, for man kan bare booke en firmabil. Men da bilen ikke må overnatte hjemme hos medarbejderen, så kan jeg først hente den den dag jeg skal bruge den. Det vil betyde, at jeg skal køre hjemmefra kl. 0430. Dét kommer ikke til at ske.

[Aragorn]

Nå, men timerne... Er det normalt?

Din ekstra kørsel i egen burde jo bare være registreret til statens takst.

Det forstår jeg ikke at I ikke har afregning for....

Det er fordi, jobbet stiller firmabil til rådighed. Derfor afregnes der ikke til statens takst, for man kan bare booke en firmabil. Men da bilen ikke må overnatte hjemme hos medarbejderen, så kan jeg først hente den den dag jeg skal bruge den. Det vil betyde, at jeg skal køre hjemmefra kl. 0430. Dét kommer ikke til at ske.

Det giver ingen mening for mig at de prioriterer på den måde. Det er nogle tosser.

[Oak123]

Nå, men timerne... Er det normalt?

Din ekstra kørsel i egen burde jo bare være registreret til statens takst.

Det forstår jeg ikke at I ikke har afregning for....

Det er fordi, jobbet stiller firmabil til rådighed. Derfor afregnes der ikke til statens takst, for man kan bare booke en firmabil. Men da bilen ikke må overnatte hjemme hos medarbejderen, så kan jeg først hente den den dag jeg skal bruge den. Det vil betyde, at jeg skal køre hjemmefra kl. 0430. Dét kommer ikke til at ske.[/quote]

På mit job er der også firmabil der kan bookes, men hvis det ikke kan lade sig gøre / giver mening som i dit tilfælde kan ens leder sig ok til at bruge egen bil - som så refunderes.
Det er ikke ok, at du selv skal betale.

Og i forhold til den ekstra times fri, så kan jeg ikke forstå hvorfor den bliver spist. Burde timerne ikke tælles korrekt i jeres løn - / ferie system?

[Muspel]

Nå, men timerne... Er det normalt?

Din ekstra kørsel i egen burde jo bare være registreret til statens takst.

Det forstår jeg ikke at I ikke har afregning for....

Det er fordi, jobbet stiller firmabil til rådighed. Derfor afregnes der ikke til statens takst, for man kan bare booke en firmabil. Men da bilen ikke må overnatte hjemme hos medarbejderen, så kan jeg først hente den den dag jeg skal bruge den. Det vil betyde, at jeg skal køre hjemmefra kl. 0430. Dét kommer ikke til at ske.

På mit job er der også firmabil der kan bookes, men hvis det ikke kan lade sig gøre / giver mening som i dit tilfælde kan ens leder sig ok til at bruge egen bil - som så refunderes.
Det er ikke ok, at du selv skal betale.

Og i forhold til den ekstra times fri, så kan jeg ikke forstå hvorfor den bliver spist. Burde timerne ikke tælles korrekt i jeres løn - / ferie system?[/quote]

Du skal have timer for den tid, du bruger mere på transport end normalt.

[Aragorn]

Nå, men timerne... Er det normalt?

Din ekstra kørsel i egen burde jo bare være registreret til statens takst.

Det forstår jeg ikke at I ikke har afregning for....

Det er fordi, jobbet stiller firmabil til rådighed. Derfor afregnes der ikke til statens takst, for man kan bare booke en firmabil. Men da bilen ikke må overnatte hjemme hos medarbejderen, så kan jeg først hente den den dag jeg skal bruge den. Det vil betyde, at jeg skal køre hjemmefra kl. 0430. Dét kommer ikke til at ske.

På mit job er der også firmabil der kan bookes, men hvis det ikke kan lade sig gøre / giver mening som i dit tilfælde kan ens leder sig ok til at bruge egen bil - som så refunderes.
Det er ikke ok, at du selv skal betale.

Og i forhold til den ekstra times fri, så kan jeg ikke forstå hvorfor den bliver spist. Burde timerne ikke tælles korrekt i jeres løn - / ferie system?

Du skal have timer for den tid, du bruger mere på transport end normalt.

Jeg har rettet jeres citater så de rent faktisk passer.

[Madam Pomfrey]

Jeg har længe følt jeg er ved at drukne i mit job... Jeg kan egentligt grundlæggende godt li det, opgaverne og beboerne.
Men nu har jeg været det i 6½ år.
En del af kollegaerne har været der hele vejen igennem, - og andre er kommer til. De fleste har jeg et godt samarbejde med, - men jeg bliver også tricket af nogles "plejer" facon, og manglende lyst og energi til at gå bare lidt uden for rammerne.
Jeg har fået stort set nyt weekend-team, inden for de seneste år, det er skønne mennesker, men de larmer og buldrer, flere har nok noget ADHD, og det hele kan blive lidt flyvsk og vupti vupti, andre larmer bare.

Og så er der oplevelsen af at vi cykler rundt i de samme problematikker og teamer heeele tiden, at vi faktisk ikke rykker særligt meget.
oplevelsen af at folk hellere lader stå til, end at gå de skridt ekstra, at det handler om at dæmpe og holde ro, fremfor hygge og fest.

I vinter fik vi komplet ny ledelse over hele linjen, og det er mennesker der er den totale modsætning til ovenstående, de er ildsjæle der har så meget energi, visioner, drømme osv. - det er rigtig fint. Men det hele går hurtigt, og de glemmer at trække på os, vores viden, erfaring etc. de glemmer at inddrage beboerne og deres perspektiver, ideer og drømme.
Følelsen af at det hele sker hen over hovedet på os alle, - jeg kan det virkelig ikke. Jeg har sagt fra mange gange, husket dem på beboerinddragelse, medbestemmelse osv.
Og jeg er normalt en af dem med de største JA-hatte på min arbejdsplads, men det her det krøller på mig, da man tydeligt kan mærke det på beboerne, at det påvirker dem, negativt, vi har mere uadrettet adfærd, flere kriser. Og der er flere sygemeldinger blandt personale end normalt.

Men jeg kan mærke at jeg heller ikke skal sætte mig selv i en position som brokkerøven, hende der bare er sur og siger nej
Så nu er jeg aktivit på jagt efter nyt job, 2. ansøgning sendt her til aften.

Det er dog også sorgfuldt på mange måder, fordi jeg har haft en tilknytning til stedet i snart 25 år, fastansat i 20 år, med en afstikker i 2½ år - som kun handlede om at tingene skulle hænge sammen på hjemmebane. Det er et sted jeg altid har følt mig hjemme, et sted jeg har været stolt over at være en del af, et sted hvor der var medindflydelse på småt og stort, frihed under ansvar.

Men jeg mangler min psykologiske tryghed, jeg mangler min arbejdsglæde, jeg mangler at glæde mig til at komme på arbejde efter fridage og ferie.
Det håber jeg virkelig at finde et andet sted....

[LaMariposa]

Det er blevet meldt ud på mit job, at hjemmearbejde fremover skal begrænses endnu mere, at vi forventes at være fysisk på job otte timer om dagen, og at vi skal redegøre for, hvilke opgaver, vi løser derhjemme.

Vorherre til hest! Vi er voksne mennesker og vi er i 2026. Det føles som om, at vi er bombet 10-15 år tilbage. Jeg kommer ikke til at præsentere bedre af at befinde mig endnu flere timer i kontorstøjen og opleve endnu mere stress over at få børnelogistikken til at gå op.

Er ellers så glad for det job. Men det nytter jo ikke, hvis rammerne ikke fungerer med et familieliv.

Derudover er der noget principielt i det. Jeg kan ikke tage, at kvaliteten af ens arbejde skal bedømmes på, hvor mange timer man er fysisk på kontoret.

[Kanga]

Det er blevet meldt ud på mit job, at hjemmearbejde fremover skal begrænses endnu mere, at vi forventes at være fysisk på job otte timer om dagen, og at vi skal redegøre for, hvilke opgaver, vi løser derhjemme.

Vorherre til hest! Vi er voksne mennesker og vi er i 2026. Det føles som om, at vi er bombet 10-15 år tilbage. Jeg kommer ikke til at præsentere bedre af at befinde mig endnu flere timer i kobtorstøjen og opleve endnu mere stress over at få børnelogistikken til at gå op.

Er ellers så glad for det job. Men det nytter jo ikke, hvis rammerne ikke fungerer.

Jeg hører om flere arbejdspladser, som spoler tilbage på hjemmearbejde. At hvor der nærmest har været frit slag, så strammes der op og det er ikke så frit mere.
Hvor jeg arbejder, kan vi arbejde hjemme en dag hveranden uge. Før var det hver uge. Men det skaber simpelthen for meget ikke-væren-tilstede og at man ikke er opdateret. Det kan selvfølgelig være forskelligt fra arbejdsplads afdelinger, hvad der er optimalt. Hos dig lyder det mere som manglende tillid til at man rent faktisk er produktiv.

[LaMariposa]

Det er blevet meldt ud på mit job, at hjemmearbejde fremover skal begrænses endnu mere, at vi forventes at være fysisk på job otte timer om dagen, og at vi skal redegøre for, hvilke opgaver, vi løser derhjemme.

Vorherre til hest! Vi er voksne mennesker og vi er i 2026. Det føles som om, at vi er bombet 10-15 år tilbage. Jeg kommer ikke til at præsentere bedre af at befinde mig endnu flere timer i kobtorstøjen og opleve endnu mere stress over at få børnelogistikken til at gå op.

Er ellers så glad for det job. Men det nytter jo ikke, hvis rammerne ikke fungerer.

Jeg hører om flere arbejdspladser, som spoler tilbage på hjemmearbejde. At hvor der nærmest har været frit slag, så strammes der op og det er ikke så frit mere.
Hvor jeg arbejder, kan vi arbejde hjemme en dag hveranden uge. Før var det hver uge. Men det skaber simpelthen for meget ikke-væren-tilstede og at man ikke er opdateret. Det kan selvfølgelig være forskelligt fra arbejdsplads afdelinger, hvad der er optimalt. Hos dig lyder det mere som manglende tillid til at man rent faktisk er produktiv.

Ja, man ser det efterhånden mange steder. Jeg tolker det som manglende tillid i mit tilfælde, men jeg er ikke sikker.

Synes det er fint, at der er rammer, hvor alle f.eks. er fysisk på kontoret på bestemte ugedage, så man kan holde sig opdateret, og at man prioriterer fysisk tilstedeværelse til møder. Men jeg synes virkelig, der er svært at skulle på kontoret fem dage om ugen. Min tætteste kollega og jeg har kontakt på Teams hele dagen, også når vi er hjemme, og de to andre, som vi arbejder tæt sammen med, rejser halvdelen af tiden.

[Aragorn]

Det er blevet meldt ud på mit job, at hjemmearbejde fremover skal begrænses endnu mere, at vi forventes at være fysisk på job otte timer om dagen, og at vi skal redegøre for, hvilke opgaver, vi løser derhjemme.

Vorherre til hest! Vi er voksne mennesker og vi er i 2026. Det føles som om, at vi er bombet 10-15 år tilbage. Jeg kommer ikke til at præsentere bedre af at befinde mig endnu flere timer i kobtorstøjen og opleve endnu mere stress over at få børnelogistikken til at gå op.

Er ellers så glad for det job. Men det nytter jo ikke, hvis rammerne ikke fungerer.

Jeg hører om flere arbejdspladser, som spoler tilbage på hjemmearbejde. At hvor der nærmest har været frit slag, så strammes der op og det er ikke så frit mere.
Hvor jeg arbejder, kan vi arbejde hjemme en dag hveranden uge. Før var det hver uge. Men det skaber simpelthen for meget ikke-væren-tilstede og at man ikke er opdateret. Det kan selvfølgelig være forskelligt fra arbejdsplads afdelinger, hvad der er optimalt. Hos dig lyder det mere som manglende tillid til at man rent faktisk er produktiv.

Ja, man ser det efterhånden mange steder. Jeg tolker det som manglende tillid i mit tilfælde, men jeg er ikke sikker.

Synes det er fint, at der er rammer, hvor alle f.eks. er fysisk på kontoret på bestemte ugedage, så man kan holde sig opdateret, og at man prioriterer fysisk tilstedeværelse til møder. Men jeg synes virkelig, der er svært at skulle på kontoret fem dage om ugen. Min tætteste kollega og jeg har kontakt på Teams hele dagen, også når vi er hjemme, og de to andre, som vi arbejder tæt sammen med, rejser halvdelen af tiden.

Hvis de vil vide hvor meget der arbejdes så skal de gå over i Finans og spørge hvor meget der er blevet faktureret. Det er kun der arbejdet skal måles.

Det er simpelthen sådan noget bullshit at man kommer fra langt fra hinanden. Vi har afdelinger i 12 lande og skal jeg så være tæt på dem i Paris eller Barcelona eller London? Hvis jeg skal arbejde med en server i et datacenter i Norge, skal jeg så tage til Norge eller hvad med det i Amsterdam?

Hvis det kommer til dét i mit job, så er jeg ud af her.