Jeg har aldrig vidst hvad jeg ville, det har resulteret i 5-6 afbrudte videregående uddannelser, jeg blev så færdig med en serviceøkonom uddannelse i 2020, gik desværre ledig pga corona. Nu har jeg søgt ind på top uppen ( 1.5 år så det bliver en fuld bachelor ) innovation og entreprenørskab, fordi jeg gerne vil stå stærkere på job markedet, selvom jeg ikke aner en pind om hvad jeg skal. Jeg har blandede meninger om uddannelsen, nogle siger det er svært at få job, andre ikke, fordi den er bred. Det eneste jeg ved er at jeg fandt ud af i min praktik på serviceøkonomen, at jeg super gerne vil kombinere fysisk og stillesiddende arbejde. Så jeg har tænkt på at søge noget lager/produktion arbejde bagefter, gerne hvor jeg måske kan kombinere dette.
Jeg ønsker egentlig bare en gennemsnitlig løn, 37 timer og fri i weekenderne. Men er simpelthen så bange for at ende i arbejdsløshed, alle mine venner har altid vidst hvad de ville, og er færdige og i job med deres uddannelser. Så det tærer lidt ekstra på mig, især fordi resten af mit liv kører på skinner, med en sød kæreste og skal snart være far. Har i nogle gode råd eller tanker i vil dele?





