ESTA ansøgning og indrejse i USA

Er du i tvivl om hvor du skal tage på ferie? Her kan du spørge om råd, eller dele dine egne rejseoplevelser.
Brugeravatar
PAX II
Indlæg: 955
Tilmeldt: 2. mar 2022, 11:34
Kort karma: 83
Likede indlæg: 2676

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf PAX II » 5. okt 2023, 07:32

lena05 skrev:Mange tak for gode råd, det er virkelig brugbart:)
Jeg har læst lidt om hvorvidt de har adgang til danske straffestester, hvor det for det meste er lidt uklart præcis hvad de kan se på skærmen ift. tidligere straffe. Har du eventuelt et link hvor der står noget om det?
Det er mit indtryk at jeg har gode muligheder for at få adgang med min ESTA, så tænker bare at jeg tager chancen selvom jeg aldrig kan være 100% sikker på hvad resultatet bliver.
Der står rigtigt meget vrøvl på Internettet. Men her står det lidt. https://estatousa.com/da/esta-regler-og ... eattester/

Når man læser denne, kan man godt få det indtryk at de kan se din straffeattest, men jeg ved hvordan systemet virker. Amerikanske myndigheder har ikke en direkte adgang til det Det Centrale Kriminalregister i Danmark.

Når vi taler om deling af denne type af informationer, så er de uden for det retligt samarbejde i medfør af EU-retsakter reguleret i Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Så relevante amerikanske myndigheder kan godt forespørge dansk politi, men ifølge dansk lov kan behandlingen kun foretages med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Så selvom butikstyveri er en strafbar handling, tvivler jeg stærkt på at man vil begynde at forespørge om dig på det grundlag.

Politiets og Forsvarets efterretningstjenester arbejder på helt andet lovgrundlag. Men så taler vi også om at afværge en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige sikkerhed.

Jeg tænker du bare skal rejse derover og svar ærligt på spørgsmål.
2
lena05
Indlæg: 12
Tilmeldt: 4. okt 2023, 11:47
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf lena05 » 5. okt 2023, 11:14

Det lyder til du har styr på det. I så fald at det er 100% sikkert at de ikke har adgang til danske straffeattester som du siger, så kan jeg heller ikke selv se hvordan jeg skulle løbe ind i problemer ved min ankomst. Er derfor lidt mere rolig, hvis jeg ved der ikke popper et eller andet op på skærmen når mit pas bliver scannet.
Har du nogle erfaringer eller kender nogen ift. en lignende situation?
0
Brugeravatar
PAX II
Indlæg: 955
Tilmeldt: 2. mar 2022, 11:34
Kort karma: 83
Likede indlæg: 2676

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf PAX II » 5. okt 2023, 12:07

Jeg kender ingen som har været i din situation. Jeg har været i USA mange gange og har aldrig haft problemer.
Hvis det er første gang du kommer til USA, vil du helt sikkert blive spurgt om mange ting. Har du været der før, kan de se hvad de har registeret på dig dengang.

Som sagt vil de tjekke forskellige databaser rundt om i verden. Databasen til screening af terrorister er et af de vigtigste kontrolpunkter. Stjålne og mistede pas kontrolleres også og de tjekker om du er efterlyst. ESTA-databasen tjekkes for at finde frem til ansøgere, der er blevet afvist.

ESTA-tilladelser gives under det visumfri program. De lande, der er omfattet af programmet, har overstået partnerskabsfasen med den amerikanske administration og har et lavt niveau af risikovurdering. At få en ESTA er dog ikke ensbetydende med automatisk indrejse i landet. Men generelt er der ikke problemer med danske statsborgere.
0
lena05
Indlæg: 12
Tilmeldt: 4. okt 2023, 11:47
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf lena05 » 5. okt 2023, 12:13

Jeg har ikke rejst til USA. før - du nævner at de derfor vil stille mig flere spørgsmål end normalt, er det noget jeg skal være bekymret om? Mere specifikt, vil de stille spørgsmål hvor jeg bliver nødt til at nævne min straffeattest hvor de så vil finde ud af at den ikke er ren? Ved godt du ikke kan svare præcist på det, men kan være du havde en ide.
0
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 3106
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 440
Likede indlæg: 8151

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf Charly » 5. okt 2023, 12:22

lena05 skrev:Jeg har ikke rejst til USA. før - du nævner at de derfor vil stille mig flere spørgsmål end normalt, er det noget jeg skal være bekymret om? Mere specifikt, vil de stille spørgsmål hvor jeg bliver nødt til at nævne min straffeattest hvor de så vil finde ud af at den ikke er ren? Ved godt du ikke kan svare præcist på det, men kan være du havde en ide.

Vi blev ikke stillet særlig mange spørgsmål, da vi rejste ind i USA første gang - mest noget med hvor vi skulle være og hvor længe, og så blev vores 10 årige spurgt hvad han glædede sig mest til :-D

Det virkede helt ærligt som om de kiggede på hvor man kom fra og også ens hudfarve - vi er blege danskere med rødbedefarvede pas og vi kom nemt igennem. Andre med mørkere hudfarve blev udspurgt noget længere.
1
lena05
Indlæg: 12
Tilmeldt: 4. okt 2023, 11:47
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf lena05 » 5. okt 2023, 12:32

Okay godt at vide.
Er nysgerrig på hvordan jeg bliver set på som halv dansker og halv italiener, man kan godt se jeg ikke er 100% skandinavisk haha. Synes det er en skam at sige, men lige i det her tilfælde er jeg glad for at være lys i huden. Håber på det bedste, det kan være jeg laver en update om hvordan det er gået en dag.
0
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7695
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 770
Likede indlæg: 21542

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf Nesnay » 5. okt 2023, 12:40

Jeg blev ikke spurgt til særlig meget, første (og hidtil eneste) gang, jeg er rejst ind i USA. De var mest interesserede i, om jeg havde mad med. Jeg måtte dog godt beholde min myslibar :) Derudover ville de gerne vide, hvor længe jeg skulle være der, og var godt tilfredse med, at jeg havde billetter fra San Francisco til New York og fra New York og hjem til Danmark.

Min søster blev spurgt en del til, hvordan hun havde råd til at rejse, og hvad hun levede af, da hun rejste ind første gang. Hun fortalte glad, at hun var på SU: "In Denmark, we get paid to study!". Det tog hende en del tid at overbevise dem om den historie, som de tydeligvis syntes var totalt urealistisk :D
0
lena05
Indlæg: 12
Tilmeldt: 4. okt 2023, 11:47
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf lena05 » 5. okt 2023, 12:49

Okay, lyder som nogle harmløse spørgsmål. Er godt klar over at de gerne vil have bevis for at man tager hjem igen, printede du dine biletter ud, eller er det nok at have dem på mobilen? Og ved du om der på nuværende tidpunkt er andre ting der er gode at have bevis på når man ankommer? :gruble: Det er mit indtryk at det eneste man har brug for er bevis for hjemrejse, gyldig ETSA ansøgning, og selfølgelig pas.
0
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7695
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 770
Likede indlæg: 21542

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf Nesnay » 5. okt 2023, 12:51

lena05 skrev:Okay, lyder som nogle harmløse spørgsmål. Er godt klar over at de gerne vil have bevis for at man tager hjem igen, printede du dine biletter ud, eller er det nok at have dem på mobilen? Og ved du om der på nuværende tidpunkt er andre ting der er gode at have bevis på når man ankommer? :gruble: Det er mit indtryk at det eneste man har brug for er bevis for hjemrejse, gyldig ETSA ansøgning, og selfølgelig pas.
Jeg tror ikke, jeg viste billetterne, men kan helt ærligt ikke huske det.

Jeg havde ikke andet med end det, du nævner :)
1
HerErJeg
Indlæg: 4285
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5113

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf HerErJeg » 5. okt 2023, 13:07

En tidligere kollega havde været på faglig tur til Libyen kort tid efter Gadaffi blev væltet. Hans rolle var erhvervsrådgiver til dem som skulle prøve at komme i gang efter krigen.
8 år senere skulle han til USA og fik blankt afslag. Alverdens udtalelser fra arbejdspladsen og fremlæggelse af bevis på formålet med besøg hjalp intet.
0
lena05
Indlæg: 12
Tilmeldt: 4. okt 2023, 11:47
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf lena05 » 5. okt 2023, 13:14

Af hvad jeg læste mig frem til, er Libyen også på listen over de lande man ikke må have rejst til for at kunne komme ind i USA.:) Jeg har heldigvis ikke besøgt så mange steder, så der har jeg ikke problemer
0
Grissebassen
Indlæg: 2000
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 164
Likede indlæg: 3442

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf Grissebassen » 5. okt 2023, 16:15

Jeg har været i USA et par gange. Er heldigvis en kedelig bleg dansker, men jeg har alligevel følt, at nogle immigration officers har været temmelig aggressive. Sidst blev jeg ikke spurgt ind til straffeattest, som alligevel er ren. Men jeg blev grillet ret grundigt i forhold til mit job, tidligere indrejser i USA og det faktum, at jeg svedte ret meget, fordi det sydlige USA altså er noget varmere, end hvad jeg er vant til. Jeg var afsted med en veninde, som jeg på daværende tidspunkt delte adresse med, og der blev også spurgt ind til vores relation.

Jeg har ingen anelse om, hvor ofte de spørger ind til straffeattest, så dér kan jeg ikke hjælpe. Men hvis du ikke har været i USA før, tænker jeg det måske kan hjælpe lidt til at give dig et billede af, hvordan det typisk foregår:)
0
lena05
Indlæg: 12
Tilmeldt: 4. okt 2023, 11:47
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf lena05 » 5. okt 2023, 16:20

Hvad havde de da og sige om dit job hvis jeg må spørge? arbejder selv som assistent på et hospital ved siden af mine studier. Jeg vidste ikke at job kunne have en betydning hvormindre de havde mistanke om at man løj om det.
0
Grissebassen
Indlæg: 2000
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 164
Likede indlæg: 3442

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf Grissebassen » 5. okt 2023, 16:26

lena05 skrev:Hvad havde de da og sige om dit job hvis jeg må spørge? arbejder selv som assistent på et hospital ved siden af mine studier. Jeg vidste ikke at job kunne have en betydning hvormindre de havde mistanke om at man løj om det.

De stillede mest bare uddybende spørgsmål. Min daværende jobtitel og funktion er ikke almen kendt, så jeg tror egentlig mest, de bare prøvede at forstå, hvad præcis mit job var. Har indtryk af, at det handler om at screene for folk, der har kompetencer til potentielt at foretage sig noget farligt, som fx bygge en bombe eller hacke Pentagon.
0
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 4686
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 684
Likede indlæg: 21521

Re: ESTA ansøgning og indrejse i USA

Indlægaf catnip » 5. okt 2023, 16:36

lena05 skrev:Hvad havde de da og sige om dit job hvis jeg må spørge? arbejder selv som assistent på et hospital ved siden af mine studier. Jeg vidste ikke at job kunne have en betydning hvormindre de havde mistanke om at man løj om det.


Det der er den primære bekymring for dem er jo om du har tænkt dig at prøve at komme illegalt ind i landet med henblik på permanent ophold. Derfor går de op i om du har et fast tilhørsforhold til Danmark, og spørger ofte ind til din jobsituation. De vil høre om du kan forsørge dig selv, om du har et fast sted at bo osv.
3
- Nevertheless she persisted -

Tilbage til "Rejser"