Snik-snaktråd for forældre vol.2

[Mi55y]

Hun er i øvrigt snart 8... ikke 7

[Bøtte]

Min knap 10 årige bruger nu str 38 i sko (og her dermed større fødder en storesøster på knap 14). Hvor pokker finder man vinterstøvler der matcher et barn, der stadig er meget barn, som elsker at lege ude, men som samtidig gerne må være bare lidt pæne. Jeg har lige været i Skoringen. Der var intet der kunne passe til hende.

Nogle af Tretorns junior modeller går op til 38. Blandt andet disse. I forhold til at prøve sko fysik, ville jeg bare bestille hjem fra nettet og sende retur hvis de ikke passer.

IMG_9071.jpeg

Eller dem her fra Ecco

IMG_9073.jpeg

Tak for budene. Det er slet ikke hende, sådan nogle der. Jeg tror hun synes de er til yngre børn. Hun vil helst bare have nogle sorte.

Jeg gider ikke bestille en masse par hjem og sende retur. Det er ren dovenskab

Er der nogle modeller nede i skolingen hvor det kun er farven der er problemet? For så er det måske værd at undersøge om de kan fås i andre farver - og så prøve modellen i butikken og bestille den rette farve på nettet.

Hvilke mærker plejer hun at bruge? Min oplevelser er at nogle mærker svinger enormt meget i størrelsen på forskellige modeller - og andre mærker er sådan nogenlunde konsekvente i deres størrelser.

Der var intet der kunne matche en 10 årig, med de krav jeg har og de krav hun har. Det er ikke nemt.

Hvad med sådan noget som det her? https://vikingfootwear.com/da-DK/kids/g ... blackblack

Jeg synes det er lidt svært at greje hvilken stil, der tiltaler hende. Vil hun helst have læderstøvler?

Det synes jeg også

Jeg tror hun er mest til læderstøvler. Jeg kan dog være i tvivl om indlægget kan fungere i læderstøvler med lynlås. Det er derfor jeg helst vil ud at prøve, fordi jeg slet ikke aner hvad hi lige kan lande i. Sidste år fik hun et par Rieker af min søster. Med snøre og lynlås. Måske er det den vej vi skal gå

Bisgaard går også op i store størrelser - de har også en del modeller i skind. Og også en del der er mere vandrestøvle-agtige, som jo ellers er meget moderne.

Hvad med disse? https://bisgaardshoes.dk/products/bisga ... 1124235587

Den er godt nok fin. Det tænker jeg meget er hende. Tak for budet.

[Mi55y]

Vi var til indledende samtale hos psykiater med ældsten i dag.
Hun talte først med os alle 3 i 45 minutter, hvor hun talte en del med ældsten, og så med os forældre i 45 minutter.
Hendes umiddelbare vurdering var, at der godt kunne være tale om autisme. Så vi skal have hende WISC-testet. Psykiateren mente, at det burde være PPR, der stod for det - og at hun ikke kunne forstå, at der ikke allerede var rykket på hende for længst, da det for hende var tydeligt, at der ikke kun var tale om mistrivsel men noget bagvedliggende. Så nu skal vi have fat i skole og PPR og forsøge at trumfe den igennem - og ellers må vi selv punge ud, for den skal foreligge, for at hun kan gøre udredningen færdig.

[Vendela]

Jeg føler mig lidt i chok, men samtidig også lidt tåbelig over at føle så "kraftigt" over et relativt lille problem ift. hvad man ellers kunne kæmpe med.

I morges på vej til arbejde blev jeg ringet op af min datters klasselærer (0. klasse), der bare lige hurtigt ville tjekke ift. datterens udtalevanskeligheder med lyden k og om det ville være ok, hvis hun undersøgte, om der skal en talepædagog indover.

Jeg var ikke klar over, at hun har væsentlige udtalevanskeligheder. I en periode i børnehaven havde hun svært ved sk-lyden, men det, synes jeg, ikke er et problem længere og var ingen bemærkninger ifm. sprogtest m.m. i børnehaven.

Jeg føler mig som en virkelig ringe mor, hvis jeg ikke engang registrerer noget, der burde være så tydeligt.

Men nu er vi blevet inviteret til samtale med talepædagogen til november og jeg aner ikke, hvordan jeg skal forberede mig eller om/hvordan vi evt. skal italesætte det over for vores datter.

[Lys]

Jeg føler mig lidt i chok, men samtidig også lidt tåbelig over at føle så "kraftigt" over et relativt lille problem ift. hvad man ellers kunne kæmpe med.

I morges på vej til arbejde blev jeg ringet op af min datters klasselærer (0. klasse), der bare lige hurtigt ville tjekke ift. datterens udtalevanskeligheder med lyden k og om det ville være ok, hvis hun undersøgte, om der skal en talepædagog indover.

Jeg var ikke klar over, at hun har væsentlige udtalevanskeligheder. I en periode i børnehaven havde hun svært ved sk-lyden, men det, synes jeg, ikke er et problem længere og var ingen bemærkninger ifm. sprogtest m.m. i børnehaven.

Jeg føler mig som en virkelig ringe mor, hvis jeg ikke engang registrerer noget, der burde være så tydeligt.

Men nu er vi blevet inviteret til samtale med talepædagogen til november og jeg aner ikke, hvordan jeg skal forberede mig eller om/hvordan vi evt. skal italesætte det over for vores datter.

Jeg forstår godt, at det lige nu føles lidt voldsomt. Måske lægger du ikke mærke til det, fordi du er vant til at høre det? Jeg tror at jeg ville forberede mig ved at prøve at lægge mærke til, hvordan hun udtaler K i forskellige sammenhænge. Og om der fx er forskel på morgen og aften, når hun er mere træt.

Og ellers bare møde op med egne observationer og åbent sind.

I forhold til italesættelse over for barnet, ville jeg afdramatisere det helt og italesætte det ligesom jeg ville italesætte sundhedsplejersken eller en fysioterapeut. “En dame der kommer og laver nogle øvelser/lege med dig” fx. Jeg ville ikke pille rundt i at hun laver fejl, men evt at hun skal have hjælp til at øve sig i at sige K. Eller noget i den stil.

[Little_Woman]

Jeg føler mig lidt i chok, men samtidig også lidt tåbelig over at føle så "kraftigt" over et relativt lille problem ift. hvad man ellers kunne kæmpe med.

I morges på vej til arbejde blev jeg ringet op af min datters klasselærer (0. klasse), der bare lige hurtigt ville tjekke ift. datterens udtalevanskeligheder med lyden k og om det ville være ok, hvis hun undersøgte, om der skal en talepædagog indover.

Jeg var ikke klar over, at hun har væsentlige udtalevanskeligheder. I en periode i børnehaven havde hun svært ved sk-lyden, men det, synes jeg, ikke er et problem længere og var ingen bemærkninger ifm. sprogtest m.m. i børnehaven.

Jeg føler mig som en virkelig ringe mor, hvis jeg ikke engang registrerer noget, der burde være så tydeligt.

Men nu er vi blevet inviteret til samtale med talepædagogen til november og jeg aner ikke, hvordan jeg skal forberede mig eller om/hvordan vi evt. skal italesætte det over for vores datter.

Det er set 10000000 gange at forældrene ikke har lagt mærke til det. Ingen stress over det! Det kan også være læreren der har lidt sensitive ører. Men hvis der skulle være noget med k’erne, er der tale om en forsinket sproglyd, ikke noget helt atypisk.

“Åse, i morgen skal vi tale med Ebba, hun er talepædagog. Hvis der er nogle bogstavlyde der driller lidt når du snakker, så ved hun hvordan vi hjælper tungen til at lave lydene helt præcist. Så du skal fortælle hvad der er på nogle billeder og så lytter hun godt efter. Jeg er sikker på du klarer det super godt!”-ish.

Som tidligere talepædagog har jeg lavet den slags virkelig, virkelig mange gange; det er virkelig no Big deal!

[Vendela]

Tak for jeres input og erfaringer

Jeg tror måske første møde bare er med os forældre, så jeg tænker umiddelbart at vente med at inddrage vores datter, indtil der rent faktisk er noget, hun kan/skal forholde sig til.

Og så tænker jeg også, fokus bliver på, at hun får mulighed for ekstra meget leg med bogstaver og sjove lyde

[godtnavn]

Nu har Fjord høj feber igen. Det er tredje gang siden pigerne startede i skole for under 2 måneder siden. De to første gange lagde pigerne sig også, jeg er spændt på om vi igen alle lægger os, så slår de da snart fraværsrekord, de har allerede haft flere sygedage dette skoleår end hele sidste vinter, så hvis de lægger sig igen går det da helt galt.

Der er risiko for det er en anden art hånd fod mundssyge end den vi har haft, og så er det nok hele familien der bliver ramt. Jeg gider ikke mere sygdom.

[godtnavn]

Nogen der kan anbefale en piercer til huller i ørene til børn i København? Min mellemste ønsker sig det og overvejer at give hende det i julegave, hun har snakket om det i over 2 år. Vil helst have dem piercet og ikke skudt i.

[LadyFox]

Nogen der kan anbefale en piercer til huller i ørene til børn i København? Min mellemste ønsker sig det og overvejer at give hende det i julegave, hun har snakket om det i over 2 år. Vil helst have dem piercet og ikke skudt i.

Når min datter skal have lavet huller i ørene bliver det hos Gorlubb.
Det er der jeg selv bliver piercet, og jeg stoler på at de har styr på det både praktisk og hygiejnemæssigt.
Min oplevelse er at de tager sig tid til sammen med kunden at finde den helt rette placering, og at der ikke er travlt med at få kunden ud af døren for at tage den næste.

Jeg har dog ikke erfaring med dem til børn, men jeg var derinde og få lavet nye huller i ørene selv i sidste uge - og spurgte ind til deres erfaringer med at pierce børn og om børn ofte bakkede ud efter første øre, og der sagde pierceren at hans erfaring med at pierce børn var at det mest var i de tilfælde hvor forældrene havde prøvet at negligere det faktum at det gør ondt at det var svært, men at ofte hvis barnet havde ønsket sig det i langtid og godt vidste at det ikke var smertefrit så plejede barnet at tage det pænt.

[godtnavn]

Nogen der kan anbefale en piercer til huller i ørene til børn i København? Min mellemste ønsker sig det og overvejer at give hende det i julegave, hun har snakket om det i over 2 år. Vil helst have dem piercet og ikke skudt i.

Når min datter skal have lavet huller i ørene bliver det hos Gorlubb.
Det er der jeg selv bliver piercet, og jeg stoler på at de har styr på det både praktisk og hygiejnemæssigt.
Min oplevelse er at de tager sig tid til sammen med kunden at finde den helt rette placering, og at der ikke er travlt med at få kunden ud af døren for at tage den næste.

Jeg har dog ikke erfaring med dem til børn, men jeg var derinde og få lavet nye huller i ørene selv i sidste uge - og spurgte ind til deres erfaringer med at pierce børn og om børn ofte bakkede ud efter første øre, og der sagde pierceren at hans erfaring med at pierce børn var at det mest var i de tilfælde hvor forældrene havde prøvet at negligere det faktum at det gør ondt at det var svært, men at ofte hvis barnet havde ønsket sig det i langtid og godt vidste at det ikke var smertefrit så plejede barnet at tage det pænt.

Tror faktisk det var der jeg fik mine for 20 år siden. Tænker at kører forbi inden og se deres udvalg, det er jo også vigtigt for barnet at dem hun skal have på i mange uger er flotte, og også tjekke priserne, er lidt irriterende at man ikke kan se priser online (altså på øreringene, for prisen for piercing er jo eksl, smykker). Kan også først booke tiden til november kan jeg se (tænker at skulle have en tid efter jul men før skolestart).

Havde egentlig tænkt de skulle være ældre før de fik den slags, men hun har ville længe og har egentlig ikke særlig mange gode argumenter for at vente.

[godtnavn]

Drengehår, det er godt nok noget andet end bare at skulle holde pigehår nogenlunde lige i længden. Har givet Fjord hans første klipning i dag, tror det er godt jeg får øvet mig lidt før han bliver så stor at han har holdning til hvordan han ser ud

...og ja, han er 2½ så det var på tide at komme væk fra babykrøller der stak tjavset ud til alle sider, det er bare altid lidt sørgeligt at klippe babykrøller af.

[Fræksak]

Nogen der kan anbefale en piercer til huller i ørene til børn i København? Min mellemste ønsker sig det og overvejer at give hende det i julegave, hun har snakket om det i over 2 år. Vil helst have dem piercet og ikke skudt i.

Når min datter skal have lavet huller i ørene bliver det hos Gorlubb.
Det er der jeg selv bliver piercet, og jeg stoler på at de har styr på det både praktisk og hygiejnemæssigt.
Min oplevelse er at de tager sig tid til sammen med kunden at finde den helt rette placering, og at der ikke er travlt med at få kunden ud af døren for at tage den næste.

Jeg har dog ikke erfaring med dem til børn, men jeg var derinde og få lavet nye huller i ørene selv i sidste uge - og spurgte ind til deres erfaringer med at pierce børn og om børn ofte bakkede ud efter første øre, og der sagde pierceren at hans erfaring med at pierce børn var at det mest var i de tilfælde hvor forældrene havde prøvet at negligere det faktum at det gør ondt at det var svært, men at ofte hvis barnet havde ønsket sig det i langtid og godt vidste at det ikke var smertefrit så plejede barnet at tage det pænt.

Begge mine døtre har fået lavet piercinger (både huller i ørerne og her i teenagealderen både næse og tunge) hos Gorlubb. Det har været fine oplevelser, også da de var yngre (indskolingsalderen). Vi booker altid hos Jack i øvrigt.

[Mi55y]

Jeg synes, at det er svært i øjeblikket. Ældsten har det ikke godt, og vi ser igen udadreagerende adfærd overfor os og lillebror herhjemme. Hun havde ellers selv efterspurgt mere tid i eftermiddags-SFO, men det er vi nødt til at reducere igen. I denne uge har de B-skema - dvs. alt er vendt på hovedet, og de har ingen normal undervisning. I sidste uge modtog vi 2 beskeder på Aula om, at hun var kravafvisende og ikke ville holde de aftaler, de lavede. I går kom endnu en besked om det samme; og at hun har det svært. I samme besked foreslår skolen, at de prøver at genintroducere hende til skolegården i 10'er-pausen, samt at hun kan komme i Pitstop i frokostpausen. Ældsten har selv udtalt, at hun ikke kan lide Pitstop, fordi der er for mange børn og for meget larm. Til seneste møde med skolen udtalte lærerteamet selv, at det ikke var noget for hende. Jeg forstår slet ikke koblingen med, at hun har det svært og at man så vil stille yderligere krav til hende - så det har vi selvfølgelig spurgt ind til. Og foreslået at vi fortsætter med de aftaler, vi lavede på seneste møde, til PPR-møde sidst på måneden er afholdt.

I går skulle jeg til min sport, og hun klamrede sig til mig, græd og løb ud af huset og ud på stien i strømpesokker. I dag skulle hun på tur med klassen, og det har fyldt for hende helt siden i sidste uge. Jeg ved, at det er hendes ængstelighed, der begrænser hende, så jeg coacher så godt jeg kan. De skulle noget, som jeg VED, at hun gerne vil. Og da jeg afleverede, lavede vi en aftale med klasselæreren om, at hun fulgtes med specialpædagogen på turen (som hun kender fra specialtilbuddet og er glad for), og at hvis det blev for svært, skulle de nok finde ud af, at hun kunne komme hjem før tid.

Hold kæft jeg synes, at det er latterligt, at vi nu er der, hvor vi begynder at overveje en sygemelding af hende - og samtidig har vi ventet 1 ÅR på PPR-møde.

[FruKuk]

Jeg synes, at det er svært i øjeblikket. Ældsten har det ikke godt, og vi ser igen udadreagerende adfærd overfor os og lillebror herhjemme. Hun havde ellers selv efterspurgt mere tid i eftermiddags-SFO, men det er vi nødt til at reducere igen. I denne uge har de B-skema - dvs. alt er vendt på hovedet, og de har ingen normal undervisning. I sidste uge modtog vi 2 beskeder på Aula om, at hun var kravafvisende og ikke ville holde de aftaler, de lavede. I går kom endnu en besked om det samme; og at hun har det svært. I samme besked foreslår skolen, at de prøver at genintroducere hende til skolegården i 10'er-pausen, samt at hun kan komme i Pitstop i frokostpausen. Ældsten har selv udtalt, at hun ikke kan lide Pitstop, fordi der er for mange børn og for meget larm. Til seneste møde med skolen udtalte lærerteamet selv, at det ikke var noget for hende. Jeg forstår slet ikke koblingen med, at hun har det svært og at man så vil stille yderligere krav til hende - så det har vi selvfølgelig spurgt ind til. Og foreslået at vi fortsætter med de aftaler, vi lavede på seneste møde, til PPR-møde sidst på måneden er afholdt.

I går skulle jeg til min sport, og hun klamrede sig til mig, græd og løb ud af huset og ud på stien i strømpesokker. I dag skulle hun på tur med klassen, og det har fyldt for hende helt siden i sidste uge. Jeg ved, at det er hendes ængstelighed, der begrænser hende, så jeg coacher så godt jeg kan. De skulle noget, som jeg VED, at hun gerne vil. Og da jeg afleverede, lavede vi en aftale med klasselæreren om, at hun fulgtes med specialpædagogen på turen (som hun kender fra specialtilbuddet og er glad for), og at hvis det blev for svært, skulle de nok finde ud af, at hun kunne komme hjem før tid.

Hold kæft jeg synes, at det er latterligt, at vi nu er der, hvor vi begynder at overveje en sygemelding af hende - og samtidig har vi ventet 1 ÅR på PPR-møde.

Hvor lyder det bare frygteligt hårdt. Og helt vildt urimeligt.

Hvordan endte det i forhold til udredningen? Ville I afvente?