Debatten

Forleden dag så jeg min nærmeste kammerat være deltager i et møde på min arbejdsplads.
Det som slår mig mest, er at jeg var fuldstændig gennemsigtig. Han så mig flere gange, og der var bare intet der indikerer 'fedt du er her'.
I kantinen havde chefen inviteret ham på kaffe, det blev da til 'hej', men ikke mere end man bruger overfor kassedamen.
Jeg havde så nok troet at han ville kigge forbi mit skrivebord efter mødet, men han kom aldrig.

Jeg sidder lidt med sådan en... Arrrghhh, var det nu også nødvendigt? Fint at være seriøs omkring sin opgave og alt det der, men jeg ville selv have opsøgt bekendte i samme hus, hvis jeg var afsted. Jeg kunne sagtens finde på at bruge et par ord på et bekendtskab til at få gang i snakken, også uden at der skal snakkes julefrokoster og drukture.

Men det er måske bare mig? Hvor meget lukker I ned på arbejde overfor det private?

Mærkelig opførsel. På de fleste arbejdspladser er det da et relativt hyggeligt og godt signal at sende, at man også er et menneske udenfor sit arbejde.

Jeg synes det er rigtig rart når kolleger fx får visit fra familie eller venner på kontoret

Når jeg er til møder rundt omkring, er det tit ind og ud, jeg beder ikke om lov til at gå u-eskorteret rundt i en fremmed kontorbygning og bliver tit hentet ved indgangen og fulgt ned igen bagefter, og imens jeg er der, er der 100% fokus på det jeg nu skal, og frokosten er som regel med dem man holder møde med. Så den del synes jeg ikke umiddelbart lyder så mærkelig.

Men jeg ville nok alligevel have hilst lidt mere engageret end jeg gør til kassedamen.

Jeg elsker mit arbejde - og jeg er god til det. Og jeg krammer 1/3 af mine kollegaer. OG snakker om byture og sex over frokosten.

Det andet der er fammer sært.

Edit: flere af mine kollegaer er veninder. Det er dem jeg snakker sex med.

Når jeg er PÅ PÅ (aka ikke på kontoret) så er jeg helt anderledes.
Møder jeg en veninde/bekendt, når jeg er midt i min arbejdsfunktion, så siger jeg hej, krammer, undskylder mig og går videre.
Den situation er også en helt andet.
I første omgang tænkte jeg kun på kontor-regi.

Jeg ville ikke nødvendigvis opsøge min vens kontor bare fordi jeg var i bygningen. Men jeg ville selvfølgelig hilse med et kram på normal vis, hvis vi mødtes på gangen. Medmindre da der var en særlig grund til ikke at afsløre relationen?

Jeg har tit møder ude på institutioner, og hvis jeg står og taler med lederen og noget familie, eller en af mine træningsvenner kommer forbi, jamen så bliver det jo bare til et lille hej eller nik med hovedet.

Jeg arbejdede engang i et givent sommerland i Danmark, hvor jeg havde en god stilling. Jeg var ung og meget stolt af min stilling, fordi jeg var god til mit job, og fordi det som 21-årige var et stort ansvar at have. Jeg sad i billetten, og skulle på travle dage have en del under mig. Det skete nogle gange at der kom nogen i sommerlandet, som jeg kendte. Både familie og venner. Det blev ofte kun til et venligt nik. I sommerlandet havde de den politik, at når vi var på arbejde, så forventede de også at det var arbejdet vi var der for. Vi var der altså ikke for at small talke med venner og familie. Ligesom vi efter arbejde også gerne måtte være i sommerlandet, men det skulle foregå uden vores arbejdsuniform, da de søgte at skille arbejde og privatliv fra hinanden som virksomhed. Politikken opstod på grundlag af at dem der boede i lokalområdet, ofte kendte mange af dem der kom i sommerlandet, de fleste solgte sæsonkort var solgt til mennesker der boede i lokalområdet, og på den måde ville det blive en "belastning", hvis vi havde medarbejdere der skulle hilse på hver og en bekendt. Vi havde mange unge ansatte, der havde svært ved at forstå at man ikke stod og snakkede i 10 minutter med en man kendte. De 10 minutter er mange minutter i en isbåd, hvor man mangler her og nu hjælp, hvor der sagtens kunne står 100 mand og vente på at få is.

I dag er jeg ved at uddanne mig til pædagog, og når jeg er i praksis så nikker jeg også bare venligt og siger hej, hvis jeg møder en jeg kender. Jeg har fra mit tidligere job i sommerlandet lært at skille de to ting fra hinanden. Det har jeg det egentlig godt med. Det betyder nødvendigvis ikke at jeg ikke havde eller har et godt forhold til mine kollegaer, og nogle af dem så jeg og ser jeg også udenfor arbejdspladsen.

Naturligvis er det en lidt underlig opførsel at vedkommende ikke ænser dig overhovedet. Jeg ville nok spørge vedkommende om der var en speciel grund til at vedkommende ikke hilste på dig den givne dag.

På mit arbejde inviterer vi folk vi kender på kaffe, og spørger om de andre lige kan klare sig uden os i et stykke tid. Jeg ville aldrig give et kram til nogen på jobbet. Det er noget personligt og uprofessionelt.

Jeg hæfter mig ved, at TS skriver "nærmeste kammerat". Hvis min nærmeste kammerat kom på besøg, ville jeg dælme forvente mere end et nik. Fair nok, at man ikke lige small-talker. Fair nok man ikke lige beder om ledsagelse hen til en kontorplads. Fair nok man ikke bryder sin rolle - for så vidt. Men at man ikke en eneste gang lige anerkender kendskabet til sin nærmeste kammersjuk, nej, det fatter jeg ikke.

Uanset hvor seriøs jeg er om mit arbejde, så ville jeg for min bedste ven altid have et “hej navn!” Og formentlig lidt sniksnak og forsøge at lave en aftale om kaffe senere på dagen.

Jeg hæfter mig mest ved at TS kalder personen kammerat. Selvom sociale medier mener venner er på facebook, så mener jeg man behandler de 2 forskelligt, som andre her kalder ven.

Vennen må være den man gør alt med og betror sig, kammeraten er en man ser på jobbet eller til et møde, og så skilles ens veje nok der. Så måske er den kammerat virkelig bare en kammerat.

Det lyder underligt.

Det kan selvfølgelig virke forkert, hvis man sidder til møde og er totalt 'buddies' med en af sine mødedeltagere - der ville jeg være nogenlunde neutral, men jeg ville da helt klart sige hej, og jeg ville nok også lige sige åbent, at vi kender hinanden. Og så ville jeg da bruge anledningen til lige at drikke en kop kaffe - eller som minimum komme forbi og se vedkommendes kontorplads.

Den eneste grund, jeg kan se, til at det IKKE skulle være tilfældet, er hvis man er i en situation, hvor man kan blive set som inhabil. Har der været noget af det inde over?

Og så ville jeg i øvrigt lige ringe til ham, hvis jeg var dig, og høre om I er okay, og hvorfor han ikke sagde ordentligt hej, da han var på dit arbejde?

Jeg er tit ude til forskellige møder i forbindelse med mit arbejde, og kunne ikke finde på at besøge nogle venner/familie hvis jeg er på deres arbejdsplads. Ikke fordi jeg ikke vil se dem, men for det første er jeg meget bevidst om at andre betaler for min tid samt at jeg har ret travlt. Støder jeg ind på nogle jeg kender vil jeg selvfølgelig lige hilse, give et kram og undskylde at jeg desværre er nødt til at skulle videre.
De eneste tidspunkter hvor jeg hurtigt lige vil sniksnakke er, hvis jeg lige har haft et møde og derefter har fri.

Jeg synes ikke det er så meget et spørgsmål om at være seriøs som om at være lidt et fæ.

Jeg har haft mange mærkelige jobs, nogle af dem var sådan noget hvor man kunne have hovedet under armen men jeg er også mødt og har skullet tage ansvaret for flere hundrede dyr og hvad de andre der arbejdede der skulle lave og det er ofte sket jeg har måttet arbejde til ud på aftenen og til tider en del af natten med.
Men jeg har nu altid sagt hej og hentet en kop kaffe i køkkenet hvis der kom folk jeg kendte ud til os som håndværkere eller noget, vi havde et par år hvor en der kun var en bekendt var i lære som som skorstensfejer så han kom hvert halve år og fik kaffe og en sludder i stalden når han havde pause selvom vi egentlig ikke kendte hinanden særligt meget.

Jeg ville syntes det var underligt og akavet ellers jeg duer ikke til det der med at omgås folk jeg kender og så lader man som om man ikke kender hinanden.. Det er sq for mærkeligt.

Det lyder undeligt når jeg læser det ud fra eget perspektiv. Jeg ville i hvertfald sige mere end "hej" hvis en af mine venner/veninder var i vores bygning/kontor. Der ville nok også gå kaffe i den i løbet af dagen.
Vi taler generelt en del privat på min arbejdsplads, selvom vi også er seriøse omkring vores arbejde, da det skal leve op til meget høje myndighedskrav og standarder.