Hewlett skrev:Afrodites skrev:At vores såkaldte "venner" (et ægtepar) ikke kan være ærlige og fortælle, at de ikke gider vores venskab alligevel..
Vi har kendt dem i mange år efterhånden, og vores datter forguder dem, og de forgudede hende i rigtig mange år - altså når de besøgte os, så fokuserede de altid kun på hende, og gjorde alt, hvad hun ville og gav hende gaver osv..
Pludselig ud af det blå, aflyste de aftaler med os eller også var det altid kun manden, der kom.. Og NÅR konen var med, så ignorerede/afviste hun både mig og vores datter.. Manden kom med undskyldninger for konen med, at hun havde meget at se til/var stresset osv., men hun ville os stadig gerne..
Så ca. to år efter fik vi en forklaring der lød, at vores børn (lillebror var kommet til i mellemtiden) pludselig var for opmærksomhedskrævende og larmende, og de derfor ikke ville besøge os mere, men vi måtte hjertens gerne komme på besøg hos dem - også med børnene.. Men de inviterer aldrig.. Men de påstår, at de stadig rigtig gerne vil os..
Nu skal min kæreste hjælpe dem i morgen, konen ligger med bækkenløsning og kan ingenting derhjemme...Vi tilbyder at komme og holde hende med selskab, men hun har sjovt nok ikke overskud til besøg..
Synes at det er så synd for vores datter på 5,5 år, som i 3 år har været vant til, at de gerne ville hende, og pludselig bliver hun konstant afvist af dem.. Og hun savner dem helt vildt og spørger ofte, hvornår vi skal se dem igen..
Og jeg har også svært ved at forstå det, for de holder hele tiden en dør en smule på klem, men alligevel ikke nok til, at vi kan komme igennem døren.. Og de er de eneste "venner" vi har i vores liv..
Men ja venskab er det jo så ikke.. Det er jo en tydelig afvisning af alle andre end min kæreste, som bliver inviteret forbi til både fest, biografture osv.
Må indrømme at jeg heller ikke ville have overskud til besøg af fanilie med små børn hvis jeg var sengeliggende/døjede med smerter pga. bækkenløsning.
Når det så er sagt, lyder det ret mærkeligt. Kan du/I ikke spørge dem om hvad der er sket de sidste par år siden relationen har ændret sig ?
Men når det har været den samme undskyldning hver eneste gang de sidste par år, så er det squ lidt et trivielt og intetsigende svar..
Og jeg har selv haft bækkenløsning og symfyseløsning ved begge graviditeter, så jeg ved, hvor ondt man har.. Men her kunne vi jo netop hjælpe.. Fx med at hente mad og drikke, og hvis det pludselig blev for meget for hende, så ville vi jo lade hende være og gå ud til mændene i haven..
Min kæreste har spurgt før, og svaret var jo bare, at vores børn åbenbart er for meget - Men åbenbart kun hjemme hos os, for de må jo gerne komme hjem hos dem.. Vi bliver bare aldrig inviteret.. Men min kæreste spørger også i dag eller her i løbet af næste uge, for nu vil vi gerne have et ordentligt svar.. Ikke mindst for vores datters skyld, for hun står nogle gange og græder, fordi hun savner dem..
For fx ikke så længe siden var de forbi og vise den bil, de prøvekørte.. Her ville konen slet ikke komme ind til os, men blev siddende i bilen, og da de hørte, at min kæreste var i bad, så kørte de igen.. Ikke noget med at vise mig og ungerne bilen
