Hvad irriterer dig grænseløst?

[Afrodites]

At vores såkaldte "venner" (et ægtepar) ikke kan være ærlige og fortælle, at de ikke gider vores venskab alligevel..
Vi har kendt dem i mange år efterhånden, og vores datter forguder dem, og de forgudede hende i rigtig mange år - altså når de besøgte os, så fokuserede de altid kun på hende, og gjorde alt, hvad hun ville og gav hende gaver osv..

Pludselig ud af det blå, aflyste de aftaler med os eller også var det altid kun manden, der kom.. Og NÅR konen var med, så ignorerede/afviste hun både mig og vores datter.. Manden kom med undskyldninger for konen med, at hun havde meget at se til/var stresset osv., men hun ville os stadig gerne..
Så ca. to år efter fik vi en forklaring der lød, at vores børn (lillebror var kommet til i mellemtiden) pludselig var for opmærksomhedskrævende og larmende, og de derfor ikke ville besøge os mere, men vi måtte hjertens gerne komme på besøg hos dem - også med børnene.. Men de inviterer aldrig.. Men de påstår, at de stadig rigtig gerne vil os..

Nu skal min kæreste hjælpe dem i morgen, konen ligger med bækkenløsning og kan ingenting derhjemme...Vi tilbyder at komme og holde hende med selskab, men hun har sjovt nok ikke overskud til besøg..

Synes at det er så synd for vores datter på 5,5 år, som i 3 år har været vant til, at de gerne ville hende, og pludselig bliver hun konstant afvist af dem.. Og hun savner dem helt vildt og spørger ofte, hvornår vi skal se dem igen..
Og jeg har også svært ved at forstå det, for de holder hele tiden en dør en smule på klem, men alligevel ikke nok til, at vi kan komme igennem døren.. Og de er de eneste "venner" vi har i vores liv..
Men ja venskab er det jo så ikke.. Det er jo en tydelig afvisning af alle andre end min kæreste, som bliver inviteret forbi til både fest, biografture osv.

Må indrømme at jeg heller ikke ville have overskud til besøg af fanilie med små børn hvis jeg var sengeliggende/døjede med smerter pga. bækkenløsning.

Når det så er sagt, lyder det ret mærkeligt. Kan du/I ikke spørge dem om hvad der er sket de sidste par år siden relationen har ændret sig ?

Nå har endda også lige fået af noget, at hun skal gøre rent og ordne børneværelse i dag

[Hewlett]

At vores såkaldte "venner" (et ægtepar) ikke kan være ærlige og fortælle, at de ikke gider vores venskab alligevel..
Vi har kendt dem i mange år efterhånden, og vores datter forguder dem, og de forgudede hende i rigtig mange år - altså når de besøgte os, så fokuserede de altid kun på hende, og gjorde alt, hvad hun ville og gav hende gaver osv..

Pludselig ud af det blå, aflyste de aftaler med os eller også var det altid kun manden, der kom.. Og NÅR konen var med, så ignorerede/afviste hun både mig og vores datter.. Manden kom med undskyldninger for konen med, at hun havde meget at se til/var stresset osv., men hun ville os stadig gerne..
Så ca. to år efter fik vi en forklaring der lød, at vores børn (lillebror var kommet til i mellemtiden) pludselig var for opmærksomhedskrævende og larmende, og de derfor ikke ville besøge os mere, men vi måtte hjertens gerne komme på besøg hos dem - også med børnene.. Men de inviterer aldrig.. Men de påstår, at de stadig rigtig gerne vil os..

Nu skal min kæreste hjælpe dem i morgen, konen ligger med bækkenløsning og kan ingenting derhjemme...Vi tilbyder at komme og holde hende med selskab, men hun har sjovt nok ikke overskud til besøg..

Synes at det er så synd for vores datter på 5,5 år, som i 3 år har været vant til, at de gerne ville hende, og pludselig bliver hun konstant afvist af dem.. Og hun savner dem helt vildt og spørger ofte, hvornår vi skal se dem igen..
Og jeg har også svært ved at forstå det, for de holder hele tiden en dør en smule på klem, men alligevel ikke nok til, at vi kan komme igennem døren.. Og de er de eneste "venner" vi har i vores liv..
Men ja venskab er det jo så ikke.. Det er jo en tydelig afvisning af alle andre end min kæreste, som bliver inviteret forbi til både fest, biografture osv.

Må indrømme at jeg heller ikke ville have overskud til besøg af fanilie med små børn hvis jeg var sengeliggende/døjede med smerter pga. bækkenløsning.

Når det så er sagt, lyder det ret mærkeligt. Kan du/I ikke spørge dem om hvad der er sket de sidste par år siden relationen har ændret sig ?

Nå har endda også lige fået af noget, at hun skal gøre rent og ordne børneværelse i dag

Det lugter langt væk af, at det med at børnene fylder for meget er en dårlig undskyldning og et forsøg på at dække for den egentlige grund. Hvis jeg kærede nok om et venskab men samtidig syntes at deres børn fyldte for meget (hvilket sagtens kunne ske, jeg er ikke vildt god til børn), så ville jeg da klart foretrække at mødes med mine venner hjemme hos dem, hvor jeg ikke følte at jeg skulle have et øje på hver finger eller opsætte regler for mit hjem.

Nu er det jo ikke fordi hun skal stå til ansvar og forsvare over for nogen hvad hun kan eller ikke kan magte lige den dag hvor hun ellers havde afslået at få besøg, men når du mærker at det mere er reglen end undtagelsen at hun forsøger at undgå dig/jer/børnene, så ville jeg personligt ikke have nogen som helst kvaler med at spørge hende direkte - det andet er simpelthen for mærkeligt og det kunne jeg også godt finde på at sige, hvis hun fortsat holdt fast i sin første udmelding om, at det er børnene der fylder. Så meld dog klart ud, altså.

Jeg kan godt forstå hvis det rammer hårdere fordi din datter er ked af det og savner sin "ven". Jeg får lyst til at spørge hvordan du ville have det med det hele, hvis din datter var ligeglad?

[Afrodites]

At vores såkaldte "venner" (et ægtepar) ikke kan være ærlige og fortælle, at de ikke gider vores venskab alligevel..
Vi har kendt dem i mange år efterhånden, og vores datter forguder dem, og de forgudede hende i rigtig mange år - altså når de besøgte os, så fokuserede de altid kun på hende, og gjorde alt, hvad hun ville og gav hende gaver osv..

Pludselig ud af det blå, aflyste de aftaler med os eller også var det altid kun manden, der kom.. Og NÅR konen var med, så ignorerede/afviste hun både mig og vores datter.. Manden kom med undskyldninger for konen med, at hun havde meget at se til/var stresset osv., men hun ville os stadig gerne..
Så ca. to år efter fik vi en forklaring der lød, at vores børn (lillebror var kommet til i mellemtiden) pludselig var for opmærksomhedskrævende og larmende, og de derfor ikke ville besøge os mere, men vi måtte hjertens gerne komme på besøg hos dem - også med børnene.. Men de inviterer aldrig.. Men de påstår, at de stadig rigtig gerne vil os..

Nu skal min kæreste hjælpe dem i morgen, konen ligger med bækkenløsning og kan ingenting derhjemme...Vi tilbyder at komme og holde hende med selskab, men hun har sjovt nok ikke overskud til besøg..

Synes at det er så synd for vores datter på 5,5 år, som i 3 år har været vant til, at de gerne ville hende, og pludselig bliver hun konstant afvist af dem.. Og hun savner dem helt vildt og spørger ofte, hvornår vi skal se dem igen..
Og jeg har også svært ved at forstå det, for de holder hele tiden en dør en smule på klem, men alligevel ikke nok til, at vi kan komme igennem døren.. Og de er de eneste "venner" vi har i vores liv..
Men ja venskab er det jo så ikke.. Det er jo en tydelig afvisning af alle andre end min kæreste, som bliver inviteret forbi til både fest, biografture osv.

Må indrømme at jeg heller ikke ville have overskud til besøg af fanilie med små børn hvis jeg var sengeliggende/døjede med smerter pga. bækkenløsning.

Når det så er sagt, lyder det ret mærkeligt. Kan du/I ikke spørge dem om hvad der er sket de sidste par år siden relationen har ændret sig ?

Nå har endda også lige fået af noget, at hun skal gøre rent og ordne børneværelse i dag

Det lugter langt væk af, at det med at børnene fylder for meget er en dårlig undskyldning og et forsøg på at dække for den egentlige grund. Hvis jeg kærede nok om et venskab men samtidig syntes at deres børn fyldte for meget (hvilket sagtens kunne ske, jeg er ikke vildt god til børn), så ville jeg da klart foretrække at mødes med mine venner hjemme hos dem, hvor jeg ikke følte at jeg skulle have et øje på hver finger eller opsætte regler for mit hjem.

Nu er det jo ikke fordi hun skal stå til ansvar og forsvare over for nogen hvad hun kan eller ikke kan magte lige den dag hvor hun ellers havde afslået at få besøg, men når du mærker at det mere er reglen end undtagelsen at hun forsøger at undgå dig/jer/børnene, så ville jeg personligt ikke have nogen som helst kvaler med at spørge hende direkte - det andet er simpelthen for mærkeligt og det kunne jeg også godt finde på at sige, hvis hun fortsat holdt fast i sin første udmelding om, at det er børnene der fylder. Så meld dog klart ud, altså.

Jeg kan godt forstå hvis det rammer hårdere fordi din datter er ked af det og savner sin "ven". Jeg får lyst til at spørge hvordan du ville have det med det hele, hvis din datter var ligeglad?

Ja præcis! Altså jeg har efterhånden affundet mig med, at hun ikke gider vores venskab.. Men det er mega sårende, når de konstant lader døren stå en smule på klem og så afviser, i stedet for bare at være ærlige.. Vi er alle voksne mennesker, og burde altså godt kunne håndtere at sige/få sandheden at vide..
Selv når hun har været her de sidste 2-3 gange, så har hun ignoreret mig og børnene, når vi har sagt noget til hende, eller også har hun kun givet et kort svar og derefter vendt sig om mod mændene igen..

Altså hvis min datter var ligeglad, så ville det ramme knap så meget.. Men ville stadig gøre meget ondt, for jeg er altid blevet løjet for eller ghostet, og det piller squ noget af selvtilliden hver gang.. Har aldrig forstået, hvorfor man ikke bare kan være ærlig.. Og hun var jo den eneste ven, jeg havde.. Så nu er det endnu et venskab, der aldrig blev til noget (mistede mange af mine venner før, fordi jeg fik børn sent i forhold til dem, og vi derfor gled meget fra hinanden)..
Men det rammer bare ekstra hårdt, når vores datter, der har haft svært ved at stole på folk/finde tryghed ved dem, så har fundet så meget tryghed fra start af, og har været så knyttet til dem i så mange år, så bliver afvist også og nogle gange græder, fordi hun savner dem og ikke forstå, hvorfor vi ikke ser dem

[paint]

Reklamer i alle former og afskygninger - inklusive dem man møder i web-shop's . Nogle steder skal man først lukke 3-4 reklamer, der popper op, før man kan få lov til at købe noget.

[Guilded_Lily]

Jeg glemte at købe et nyt opladerkabel til min telefon, da jeg var inde i byen.

[TheBirdDK]

Af at møde mennesker der mener, at man kun er syg, hvis man kan se det... Jeg går sygemeldt, pga min påkørsel i sidste uge.... så jeg synes, det var en lidt ufedt kommentar "Men du kom jo ikke noget til"......"Narj - men min bil lavede en karruseltur med 110 km i timen plus kørte baglæns, uden jeg havde bedt om det - på en høj traffikeret motorvej".....

At man overhovedet skal forsvarer det er træls! (Dertil har jeg så også en kronisk lungesygdom, så der mener man heller ikke, jeg er syg, fordi man ikke kan se det.... - men det er en anden snak....)

Måske kan det være en lille trøst, at man heller ikke altid kan se på mennesker, at de er snotdumme.

Haha - Det var faktisk en hel ny vinkel, jeg slet ikke har set før - tak for den

[LadyFox]

Det ene glas i oven sprang ved brug af selvrenseprogram.
Jeg fulgte anvisningerne i manualen.
Den følger med i en lejebolig, hvor der er fremvisninger i overmorgen.

Jeg magter ikke at deale med det. Seriøst.
Jeg er inde i en periode hvor alt bare går galt for mig.

[Nicolait]

At bilen punktere igen i dag.

Det gider jeg ikke, så nu skal jeg have købt nye dæk.

[Raenil]

Jeg hader stadig sommertid.

[.Magic.]

At bo hernede.
Jeg synes det er ligegyldig hvilken dansk dyrehandler jeg vil i så skal jeg bruge halvanden time med offentlig transport hver vej og så undrer butiksejere sig over man ikke handler lokalt.

[LaMariposa]

Forældre, der giver deres børn lov til at spille blokfløjte ude blandt andre. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan se, at det er røvirriterende.

[Raenil]

Forældre, der giver deres børn lov til at spille blokfløjte ude blandt andre. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan se, at det er røvirriterende.

Jeg kan godt forstå irritationen når det sker, men hvor omfattende er problemet?
Jeg tror aldrig at jeg har hørt en løstgående blokfløjte.

[LaMariposa]

Forældre, der giver deres børn lov til at spille blokfløjte ude blandt andre. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan se, at det er røvirriterende.

Jeg kan godt forstå irritationen når det sker, men hvor omfattende er problemet?
Jeg tror aldrig at jeg har hørt en løstgående blokfløjte.

Jeg har oplevet det flere gange, senest til en fødselsdag på en restaurant. Hvis det var mit barn ville jeg have konfiskeret den uden at blinke, men det gør jeg ikke med andres børn.

[Sorenspige]

Forældre, der giver deres børn lov til at spille blokfløjte ude blandt andre. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan se, at det er røvirriterende.

Jeg kan godt forstå irritationen når det sker, men hvor omfattende er problemet?
Jeg tror aldrig at jeg har hørt en løstgående blokfløjte.

Jeg har oplevet det flere gange, senest til en fødselsdag på en restaurant. Hvis det var mit barn ville jeg have konfiskeret den uden at blinke, men det gør jeg ikke med andres børn.

Det lyder WTF med en blokfløjte på en restaurant!

[Santa]

Forældre, der giver deres børn lov til at spille blokfløjte ude blandt andre. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan se, at det er røvirriterende.

Jeg kan godt forstå irritationen når det sker, men hvor omfattende er problemet?
Jeg tror aldrig at jeg har hørt en løstgående blokfløjte.

Jeg har oplevet det flere gange, senest til en fødselsdag på en restaurant. Hvis det var mit barn ville jeg have konfiskeret den uden at blinke, men det gør jeg ikke med andres børn.

Det lyder WTF med en blokfløjte på en restaurant!

Medmindre det var en decideret børnerestaurant, så havde jeg bedt tjeneren om at få det stoppet. Eller selv sagt det til forældrene.
What the FÅRK!