Navne: Er det absolut no-go?

[Misantropen]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Måske er det anderledes med mere brugte navne. Vi har ingen i familien, der hedder noget i top 10, og mit eget navn har jeg nærmest for mig selv, så jeg er ikke vant til, at folk hedder det samme.

Er det så meget anderledes end at have to gode venner der hedder det samme? Dem kan man jo sagtens skille fra hinanden (eller det går jeg ud fra at langt de fleste kan) selvom de har navnet til fælles, og man ikke har lært dem at kende på samme tidspunkt.

[Fru Himmelblå]

Jeg har tilpas sort humor nok, til at jeg kunne finde på at kalde begge mine egne børn (hvis jeg havde nogen) det samme navn. Var der en dreng og en pige, ville jeg bare vælge et unisex navn

Ligesom George Foreman, han har fem sønner der alle hedder George. Og en datter der hedder Georgette.

Eller Knud Foldschack med sine sønner Knud Foldschack og Knud Foldschack

Er det ikke hans bror, der også hedder Knud Foldschack? Eller har han seriøst OGSÅ børn, der begge hedder det?

Jeg troede faktisk, det var ulovligt at navngive sine børn ens.

Det kommer vel an på hvilken Knud Foldschack du refererer til. Christiania Knud Foldschack har en halvbror Knud Foldschack og en far Knud Foldschack.

[LaScrooge]

Jeg ville tale med dem, som det kunne tænkes at påvirke, og have en dialog om det, for der er jo to faktorer i spil, nemlig et stort ønske om et særligt navn og en intention om ikke at gøre nogen kede af det eller ærgerlige. Ellers ville det næppe have ført til overvejelser.

Ud fra beskrivelsen af din brors og din relation lyder det, som om der er grund til at tage hensyn, men at gøre det behøver bare ikke nødvendigvis at være lig med at droppe navnet, hvis han nu viser sig at være ligeglad.

Jeg synes dét her.

Tal med ham om det, forklar baggrunden for ønsket. Er han meget imod det - hvilket jeg godt kan forstå, uden samtidig at synes, at det er et forkert ønske du har -, kan I give hende navnet som mellemnavn.

Selvom man ikke ejer navne, er navne yderst personlige og rummer en vis magi; det er både årsagen til ønsket om at give et bestemt navn og problemet i, at andre "tager" et navn man ønsker at give, eller allerede har givet.
Så det giver mening at anerkende den mulige konflikt og respektere, at det måske ikke er okay for din bror. Det ville i det tilfælde være ukærligt at give navnet som fornavn alligevel. Og en rethaverisk hævden af, at navne ikke kan ejes eller reserveres, vil være en handling imod harmonien i familien. Men at give navnet som mellemnavn, kan omvendt være en handling som knytter bånd mellem jer og jeres børn. At give det som fornavn, efter din brors accept (og måske din nieces? Hvor gammel er hun? Måske er det hende, der skal spørges?) kan også bruges til at knytte bånd.

--- edit: din niece er 7. Jeg synes i det tilfælde faktisk, at hun skal respekteres ved at blive spurgt. Hun er gammel nok til at tage stilling.

[ajnaM]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Måske er det anderledes med mere brugte navne. Vi har ingen i familien, der hedder noget i top 10, og mit eget navn har jeg nærmest for mig selv, så jeg er ikke vant til, at folk hedder det samme.

Er det så meget anderledes end at have to gode venner der hedder det samme? Dem kan man jo sagtens skille fra hinanden (eller det går jeg ud fra at langt de fleste kan) selvom de har navnet til fælles, og man ikke har lært dem at kende på samme tidspunkt.

Det er vel anderledes, fordi man her har valget? Fordi man aktivt vælger at kalde en baby det samme som et eksisterende barn? Og fordi det er i den nære familie?

[Purple Haze]

Forstår slet ikke at man kan have lyst til det.

Ja det er et fint navn, vær glad på niecens vegne og find et af de andre hundredtusinder af navne der findes til den lille ny.

[AFK]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Men der er jo 3.678 kvinder/piger, der hedder Hannah i Danmark. Det er da mere spøjst at de 3.677 andre godt må, mens at dit eget ikke må - bare fordi du kender en af de 3.678.

[POCKETKITTEN]

Jeg læser jeres indlæg med stor interesse, men kommer nok ikke til at uddybe mere selv. Det er bare en sjov debat.

Jeg kommer 99,9 pct. ikke til at forfølge det. Det var heller ikke planen, da jeg lavede tråden overhovedet. Jeg blev bare nysgerrig efter at høre, om det er mig, der overtænker den slags.

Men min bror ved godt, at det er mit favoritnavn og har været mit førstevalg i 12-14 år. Siden jeg vidste, at jeg skulle have børn.

Jeg tror faktisk næsten, han selv ville have foreslået det, hvis han var ok med, at vi brugte det samme. Sådan som jeg kender ham.

På den ene side synes jeg selv, det ville være mærkeligt.

På den anden side virker det komplet åndssvagt, at jeg ikke kan bruge det navn, som for mig er meget federe end alle andre navne, og som jeg har været hooked på i over 10 år, bare fordi en kusine hedder det samme. At jeg skal vælge en plan C til mit eget dyrebareste bare af den grund.

Jeg ville ikke selv blive ked af det, hvis en af mine brødre brugte min ældste datters navn til deres, hvis de synes, det var så flot. Men jeg ville tænke, at det var upraktisk.

Navnet er ca. top 30 med en anden stavemåde, men ikke et Sofie eller Emma-navn. Dobbeltnavne og mellemnavne kan min mand ikke lide, så det ender vi nok ikke med.

Edit: Jeg kender flere, der hedder navnet, og jeg ser ikke min niece så meget, så for mig er lyden af navnet ikke nødvendigvis lig med hende.

[ajnaM]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Men der er jo 3.678 kvinder/piger, der hedder Hannah i Danmark. Det er da mere spøjst at de 3.677 andre godt må, mens at dit eget ikke må - bare fordi du kender en af de 3.678.

Det handler ikke om at må - selvfølgelig ‘må’ man. Man ejer ikke navne. Men tråden handler om, hvad der er ‘no go’.

For mig er et navn noget, der forbindes til et menneske - især hvis et menneske tæt på mig har det navn. Jeg er ret ligeglad med de 3.677 andre Hannah’er - for mig er Hannah min niece. Ligesom Herman er min dreng for hans familiemedlemmer.

Det er - for mig - spøjst, at man kan overveje at kalde sit barn et navn, der allerede er ‘optaget’ af en i den tætte familie. Med mindre man decideret navngiver barnet efter den person, men det virker sært med en 7-årig, og det er jo heller ikke tilfældet her.

[Stars]

Hvis han har vist, det var dit favoritnavn, da han gav det til sin datter og ikke diskuteret det med dig dengang, har han vel også accepteret risikoen for, at din fremtidige datter ville få samme navn.

[Misantropen]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Måske er det anderledes med mere brugte navne. Vi har ingen i familien, der hedder noget i top 10, og mit eget navn har jeg nærmest for mig selv, så jeg er ikke vant til, at folk hedder det samme.

Er det så meget anderledes end at have to gode venner der hedder det samme? Dem kan man jo sagtens skille fra hinanden (eller det går jeg ud fra at langt de fleste kan) selvom de har navnet til fælles, og man ikke har lært dem at kende på samme tidspunkt.

Det er vel anderledes, fordi man her har valget? Fordi man aktivt vælger at kalde en baby det samme som et eksisterende barn? Og fordi det er i den nære familie?

Men tror du at du ikke ville kunne tænke på andet end dine sønner, hvis en af deres fætre fik samme navn om en af dem? Selvom de hedder det samme vil der jo være mange forskelle, eks. i udseende og personlighed. Det er jo ikke navnet der gør dem til dem de er.

[POCKETKITTEN]

Hvis han har vist, det var dit favoritnavn, da han gav det til sin datter og ikke diskuteret det med dig dengang, har han vel også accepteret risikoen for, at din fremtidige datter ville få samme navn.

Han vidste det ikke dengang. Det havde ikke været aktuelt at tale om, før han fik sin datter og annoncerede navnet.

Siden har vi snakket om det og lavet sjov med det mange gange.

[AFK]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Men der er jo 3.678 kvinder/piger, der hedder Hannah i Danmark. Det er da mere spøjst at de 3.677 andre godt må, mens at dit eget ikke må - bare fordi du kender en af de 3.678.

Det handler ikke om at må - selvfølgelig ‘må’ man. Man ejer ikke navne.

Ikke fornavne, i hvert fald. Men man kan godt eje et efternavn. Det gør jeg selv.

For mig er et navn noget, der forbindes til et menneske - især hvis et menneske tæt på mig har det navn. Jeg er ret ligeglad med de 3.677 andre Hannah’er - for mig er Hannah min niece. Ligesom Herman er min dreng for hans familiemedlemmer.

Ville du så heller ikke navngivne et barn "Mette" (af den årsag) - fordi navnet forbindes med vores statsminister?

I Danmark er der 22.155 godkendte fornavne til drenge og 27.272 til piger. Vi er knap 5,9 millioner indbyggere i landet. Jeg forudser en del problemer, hvis vi ikke rigtigt tillod gengangere iblandt.

[godtnavn]

Jeg ville finde det mærkeligt, irriterende og ikke mindst upraktisk, at min søster brugte samme navn til deres barn. Der er så rigeligt med andre navne at vælge i mellem. Men jeg har nok heller aldrig helt forstået det der med, man slet ikke kan finde på et navn og barnet ender med at hedde blop i de første måneder, fordi DET HELT RIGTIGE navn mangler. Måske det hører til i "Det må man ikke sige tråden".

Synes snarere det omvendte hører til i "det må man ikke sige" tråden, for når man ikke kan finde et navn betyder det jo at alle de navne andre finder ikke er gode nok til ens barn.

Jeg er ikke vild med særlig mange navne, så vi har navnekrise herhjemme, vi har kun kunne blive enige om ét drengenavn, og det har vi allerede brugt, så jeg tror ikke lillebror får et navn før han er nogle måneder. Det gjorde vores første pige heller ikke, men der var det fordi vi havde flere favoritnavne og ikke kunne vælge mellem dem.

[Straniera]

Jeg ville have det helt og aldeles fint med, at mine søstre, min bror, mine fætre/kusiner/venner mm. kalder deres børn det samme som min datter. De behøver ikke engang at spørge - just do it :-)

[ajnaM]

Er det ikke også lidt… spøjst, at man har lyst til at kalde sit barn et navn, der allerede er et barn i den nære familie, der hedder? Altså, min bror har eksempelvis en Hannah - og det er jo hende, der er Hannah? Når jeg lukker øjnene og tænker ‘Hannah’, står hun lysende klart på min nethinde. Det ville derfor være supermærkeligt for mig at kalde min egen baby det navn…

Men der er jo 3.678 kvinder/piger, der hedder Hannah i Danmark. Det er da mere spøjst at de 3.677 andre godt må, mens at dit eget ikke må - bare fordi du kender en af de 3.678.

Det handler ikke om at må - selvfølgelig ‘må’ man. Man ejer ikke navne.

Ikke fornavne, i hvert fald. Men man kan godt eje et efternavn. Det gør jeg selv.

For mig er et navn noget, der forbindes til et menneske - især hvis et menneske tæt på mig har det navn. Jeg er ret ligeglad med de 3.677 andre Hannah’er - for mig er Hannah min niece. Ligesom Herman er min dreng for hans familiemedlemmer.

Ville du så heller ikke navngivne et barn "Mette" (af den årsag) - fordi navnet forbindes med vores statsminister?

I Danmark er der 22.155 godkendte fornavne til drenge og 27.272 til piger. Vi er knap 5,9 millioner indbyggere i landet. Jeg forudser en del problemer, hvis vi ikke rigtigt tillod gengangere iblandt.

Hvis jeg forbandt navnet Mette med statsministeren - det gør jeg ikke, for jeg har en god veninde med det navn - ville jeg personligt ikke vælge det, nej.

Et andet eksempel er, at min svigermor ikke mente, man kunne kalde sit barn Herman (som vores hedder), fordi GÖRING (!!). Personligt havde jeg ikke noget billede af Göring i hovedet, når jeg hører navnet Herman, så jeg havde ikke noget problem med det. Og i dag er en Herman selvfølgelig vores Herman.

Men der er også forskel på statsministeren og ens nære familie. Har man en niece, der hedder Mette, er det da forhåbentlig hende, man tænker på, når man hører det navn. Og igen - hvis Mette er ens niece, hvorfor så kalde sit eget barn det navn?