Jeg har syet mange forskellige ting gennem tiden (pga min høje alder
) Betræk til mange typer hynder, sofa og klapvogn. Diverse gardiner og sofapuder. Ventetøj, dåbstøj, kørepose, brudepigekjole, konfirmationskjole og udklædning til både børn og voksne og alt muligt helt almindeligt tøj.
De seneste par år har jeg syet babynests (både enkelte og dobbelt) sengerande, sengegavl, betræk til et utal af madrasser til barnevogne, kravlegårde, babykurve og senge. En lille smule tøj,- men ikke så meget, som jeg gerne ville.
Jeg har aldrig haft en overlocker, og jeg tvivler på, at jeg vil kunne lære at bruge en i en grad, så det giver mening at investere i den. Selvom jeg er ret træt af, at jeg ikke kan lave tøjet fiksere. (strækkanter)
En anden ting jeg synes, der er rigtig svært ved at sy småbørnstøj, er at sætte trykknapper i. Heldigvis vokser børnene, så det bliver lettere at vælge modeller, hvor det ikke er nødvendigt.
Mine seneste kreationer er poser til duplo, fordi vi har købt så meget brugt, at vi synes, det giver mening at holde det i kategorier for at få det rigtige ud af det. Det er bare poser, så det er på ingen måde kunst. - Ja og så har jeg syet poser til selvoppustelige liggeunderlag (tror jeg). Jeg satte bærerem på, men det kvalificerer heller ikke rigtig til noget særligt.