Børn og julemanden

[Lys]

Børn er ikke dumme, de kan da godt regne den ud. Som barn har jeg aldrig selv haft et aha-øjeblik, og har aldrig talt med andre børn om julemanden.

Jeg var så naiv som barn, det er helt pinligt

Jeg var også skræmmende gammel før det gik op for mig at det nok ikke var de glashøns der kom til påske der selv lagde chokoladeæg


Jeg kan i øvrigt ikke se at det er værre at snakke om nisser/julemand/påskehare end at sige at gud findes. Mine børn tror fuldt og fast på eventyrvæsner og synes samtidig det er lidt fjollet at der findes voksne mennesker der tror på gud har skabt jorden

Dit sidste afsnit er jeg helt enig i - gud og julemanden er lidt i samme kategori for mig

[.Magic.]

Hos os har vi aldrig haft julemand til bonusdatteren fordi vi begge mente at det var plat. Der var julemand hos hendes mor men jeg husker faktisk ikke om bonusdatteren nogensinde har troet på julemanden i de år jeg har kendt hende. Hun var lige blevet 4 år da jeg mødte hendes far.

Selv kan jeg huske at naboen altid kom som julemand, men jeg mindes ikke at jeg nogensinde har troet det var julemanden. Jeg kan kun huske at jeg vidste det var naboen.

[Kommodedyret]

Jeg har i øvrigt ikke tænkt mig at lyve for mit barn og fortælle ham at julemanden helt sikkert findes.
Jeg vil sige at han måske findes, men at jeg ikke ved det, og at jeg egentlig håber at han gør. Jeg ved jo heller ikke om Nessie, Bigfoot, Aliens eller Jesus findes, men jeg er meget glad for ideerne som koncepter, og beskæftiger mig gerne med dem.

Jeg har altid tænkt mig at lære ham en kritisk og reflekterende tankegang, og samtidig lære ham om fantasi, historier, traditioner og mysterier. Fordi sådan er jeg, og sådan synes jeg at det er rigtigt at leve. Man skal nyde livets magi og man skal ikke tro på hvad som helst.

[Dawwty]

Hos os har vi valgt ikke at ville lyve overfor børnene, så det bliver der ikke noget af. Men de lære jo noget fra andre og medierne, men det væsentlige er, at de ved at det er opdigtet.

[milisa]

Jeg lyver ikke for mit barn, så vi har hverken brugt tandfe, nisser, julemænd eller guder.

Vi har snakket en masse om, hvor fantastisk det ville være, HVIS det havde været sådan, at der var nisser og elver og magi. Og har snakket meget om hvilke kræfter, vi helst ville have.

Jeg er hamrende ligeglad med, om hun ødelægger noget for nogen - det må være lige så legalt for mig at være ikke-troende, som det er at være troende. Jeg bekymrer mig naturligvis om drillerier, men jeg kan ikke indrette min livsfilosofi og børneopdragelse efter andres holdninger og/eller min egen frygt. Nu er hun 9 år, og der har da været små episoder, men så har vi passende kunne have snakke om rummelighed, tolerance og om hvordan, man altid I alle henseender skal blive på egen banehalvdel og dermed ikke bestemme eller diktere, hvad andre tror på.

Min datter har i øvrigt udtalt her til aften, at det var den mest magiske juleaften "EVER"... Børnemagi kan sagtens skabes helt uden nisser og religion og andre fantasifostre.

[HerErJeg]

Når jeg læser med her, så synes jeg det er synd vi er så helvedes rationelle i vores tankegang, at vi ikke tillader den midste smule af julens væsener, med mindre det 100% kan underbygges videnskabeligt
Børn har også brug for juletraditioner, og kan de huske julemanden fra det ene år til det andet, så fred med det.
Jeg var julemand for vores i 6 år, og selv om troen nok vaklede til sidst, så var han alligevel spændt på om der kom nogen.
Vi har også spist risengrød, og selv det aldrig blev en livret, så gjorde det ikke noget, når nissen også skulle have.
Og vi har haft nisseløjer med mælk og skumfiduser og 100 meter gavebånd igennem hele huset.
Da han ikke troede på nissen længere, så gik vi sammen og lavde løjer for hans mor istedet til stor underholdning for ham selv.

Hvis vi vil have en juletradition om 50 eller 100 år, så skal stafetten sendes videre, uden at vi skal skære alt det ikke videnskabelige væk. Eller nødvendigvis tænke bæredygtigt, CO2 venligt og hvad ved jeg, for hver en lille rationel tankegang udvander langsomt de gamle traditioner.

[Myresluger]

Når jeg læser med her, så synes jeg det er synd vi er så helvedes rationelle i vores tankegang, at vi ikke tillader den midste smule af julens væsener, med mindre det 100% kan underbygges videnskabeligt
Børn har også brug for juletraditioner, og kan de huske julemanden fra det ene år til det andet, så fred med det.
Jeg var julemand for vores i 6 år, og selv om troen nok vaklede til sidst, så var han alligevel spændt på om der kom nogen.
Vi har også spist risengrød, og selv det aldrig blev en livret, så gjorde det ikke noget, når nissen også skulle have.
Og vi har haft nisseløjer med mælk og skumfiduser og 100 meter gavebånd igennem hele huset.
Da han ikke troede på nissen længere, så gik vi sammen og lavde løjer for hans mor istedet til stor underholdning for ham selv.

Hvis vi vil have en juletradition om 50 eller 100 år, så skal stafetten sendes videre, uden at vi skal skære alt det ikke videnskabelige væk. Eller nødvendigvis tænke bæredygtigt, CO2 venligt og hvad ved jeg, for hver en lille rationel tankegang udvander langsomt de gamle traditioner.

Det er fint at holde fast i traditioner - det er bare ikke noget jeg kan genkende som tradition. Jeg har aldrig troet på Nissen/julemanden/tandfeen osv det har min mand heller ikke. Jeg husker ikke nogen tale om det i skolen. Mine veninder fortæller heller ikke noget i den retning. Så jeg kan ikke genkende det som en tradition. Nisseløjer har jeg ikke hørt om før indenfor de sidste 5-10 år. Så for mig er det ikke en tradition, men noget nyt. Og synes i det er hyggeligt skal i da endelig fortsætte - jeg forstår det bare ikke..

[Lys]

Når jeg læser med her, så synes jeg det er synd vi er så helvedes rationelle i vores tankegang, at vi ikke tillader den midste smule af julens væsener, med mindre det 100% kan underbygges videnskabeligt
Børn har også brug for juletraditioner, og kan de huske julemanden fra det ene år til det andet, så fred med det.
Jeg var julemand for vores i 6 år, og selv om troen nok vaklede til sidst, så var han alligevel spændt på om der kom nogen.
Vi har også spist risengrød, og selv det aldrig blev en livret, så gjorde det ikke noget, når nissen også skulle have.
Og vi har haft nisseløjer med mælk og skumfiduser og 100 meter gavebånd igennem hele huset.
Da han ikke troede på nissen længere, så gik vi sammen og lavde løjer for hans mor istedet til stor underholdning for ham selv.

Hvis vi vil have en juletradition om 50 eller 100 år, så skal stafetten sendes videre, uden at vi skal skære alt det ikke videnskabelige væk. Eller nødvendigvis tænke bæredygtigt, CO2 venligt og hvad ved jeg, for hver en lille rationel tankegang udvander langsomt de gamle traditioner.

Det er fint at holde fast i traditioner - det er bare ikke noget jeg kan genkende som tradition. Jeg har aldrig troet på Nissen/julemanden/tandfeen osv det har min mand heller ikke. Jeg husker ikke nogen tale om det i skolen. Mine veninder fortæller heller ikke noget i den retning. Så jeg kan ikke genkende det som en tradition. Nisseløjer har jeg ikke hørt om før indenfor de sidste 5-10 år. Så for mig er det ikke en tradition, men noget nyt. Og synes i det er hyggeligt skal i da endelig fortsætte - jeg forstår det bare ikke..

Jeg er helt enig. Det har aldrig været en tradition for mig, så det ville være noget helt nyt, jeg skulle finde på.

[milisa]

Når jeg læser med her, så synes jeg det er synd vi er så helvedes rationelle i vores tankegang, at vi ikke tillader den midste smule af julens væsener, med mindre det 100% kan underbygges videnskabeligt
Børn har også brug for juletraditioner, og kan de huske julemanden fra det ene år til det andet, så fred med det.
Jeg var julemand for vores i 6 år, og selv om troen nok vaklede til sidst, så var han alligevel spændt på om der kom nogen.
Vi har også spist risengrød, og selv det aldrig blev en livret, så gjorde det ikke noget, når nissen også skulle have.
Og vi har haft nisseløjer med mælk og skumfiduser og 100 meter gavebånd igennem hele huset.
Da han ikke troede på nissen længere, så gik vi sammen og lavde løjer for hans mor istedet til stor underholdning for ham selv.

Hvis vi vil have en juletradition om 50 eller 100 år, så skal stafetten sendes videre, uden at vi skal skære alt det ikke videnskabelige væk. Eller nødvendigvis tænke bæredygtigt, CO2 venligt og hvad ved jeg, for hver en lille rationel tankegang udvander langsomt de gamle traditioner.

Ingen i min familie har nogensinde troet på nisser osv. Jeg bliver småfornærmet over at læse, at min families traditioner åbenbart ikke er gode nok eller julede nok, eller hvad det end er, der gør, at min jul åbenbart slår alle andres jul ihjel. Som jeg skrev tidligere, så behøver man ikke bilde børn ind, at nisser findes for at skabe magi. Vi pynter op (også med nisser), vi giver små kalendergave, vi har kalenderlys, vi danser om juletræet, vi synger julesalmer osv osv osv. Alt det kan vi sagtens gøre uden at tro på en coca cola genereret figur eller overtroiske væsner. På præcis samme måde, som min datter og jeg kan tegne Middle Earth og snakke om elvisk folklore - præcis som jeg gjorde med min farfar - uden at hverken hende eller jeg tror på det.

PS. Juletræet er en 200 år gammel tradition. Ris á l'amande knap 100 år yngre. Julemanden i sin nuværende form er fra 30erne. Gaveræset begyndte vel først i 60erne (ingen af mine forældre har i hvert fald fået kalendergaver og julegaver kun i meget begrænset omfang). Ældre er vores nuværende traditioner altså ikke.

[Aragorn]

Når jeg læser med her, så synes jeg det er synd vi er så helvedes rationelle i vores tankegang, at vi ikke tillader den midste smule af julens væsener, med mindre det 100% kan underbygges videnskabeligt
Børn har også brug for juletraditioner, og kan de huske julemanden fra det ene år til det andet, så fred med det.
Jeg var julemand for vores i 6 år, og selv om troen nok vaklede til sidst, så var han alligevel spændt på om der kom nogen.
Vi har også spist risengrød, og selv det aldrig blev en livret, så gjorde det ikke noget, når nissen også skulle have.
Og vi har haft nisseløjer med mælk og skumfiduser og 100 meter gavebånd igennem hele huset.
Da han ikke troede på nissen længere, så gik vi sammen og lavde løjer for hans mor istedet til stor underholdning for ham selv.

Hvis vi vil have en juletradition om 50 eller 100 år, så skal stafetten sendes videre, uden at vi skal skære alt det ikke videnskabelige væk. Eller nødvendigvis tænke bæredygtigt, CO2 venligt og hvad ved jeg, for hver en lille rationel tankegang udvander langsomt de gamle traditioner.

Når jeg læser dit indlæg tænker jeg so fucking what... Der er jo ingen der går op i om du var klædt ud som Julemanden. Det er kun dig selv. Og om 50 år eller 100 år er alle da totalt ligeglade med hvordan vi gør nu.

[godtnavn]

Jeg tror egentlig det er meget rigtigt det handler om hvad man er vokset op med. Jeg er vokset op med tossede historier, om nisser, glaspåskehøner der lagde chokoladeæg, min gamle skaldede morfar havde langt fint prinsessehår som kun de kloge kunne se, vi fandt ansigter i skovene, jeg var misundelig på at jeg aldrig nåede at se de nisser min morfar så, osv. osv.. Tilgengæld er jeg ikke vokset op med religion så det er for mig helt tosset at bilde børn ind at en gud har skabt verden.

Så det smitter da klart af på min opdragelse at jeg selv er vokset op med den slags og elskede det, samt ikke har haft dårlige følelser da jeg som lidt for stor indså at det der med min bedstefars lange prinsessehår nok mere var en røver end en sandhed. Mine piger er også pt overbevist om at jeg er en ægte heks, fordi vi var på Frilandsmuseet til halloween hvor der var en hekseforhindringsbane, jeg sagde de skulle være forsigtige når de satte sig på kosten fordi var man en heks ville man jo flyve op i himlen. De tog banen mange gange og spurgte om jeg ville prøve, jeg kom så et ben over kosten og hev den op så det lignede den prøvede at flyve med mig og sprang hurtigt af og sagde at jeg ikke havde lyst alligevel. De var færdige af grin og har flere gange siden fortalt mig at de altså godt så kosten flyve og derfor godt ved jeg er en ægte heks I deres hukommelse er historien også blevet vildere og de er sikre på at de så mig flyve mindst en meter op i luften.

Ja, det er måske fjollet og dumt med den slags, men det er også hyggeligt. Og samtidig med alt fjolleriet så lærer jeg også mine børn om big bang, dinosaur, kemiforsøg, bygger 3d printere osv. osv.. Jeg tænker der er fint plads til begge dele og jeg har fint selv kunne skille tingene ad som jeg voksede op, så det satser jeg på at mine børn også er intelligente nok til, og at de vil sætte pris på den type fjollerier også var en del af deres barndom.

[Bergen]

Jeg tror egentlig det er meget rigtigt det handler om hvad man er vokset op med. Jeg er vokset op med tossede historier, om nisser, glaspåskehøner der lagde chokoladeæg, min gamle skaldede morfar havde langt fint prinsessehår som kun de kloge kunne se, vi fandt ansigter i skovene, jeg var misundelig på at jeg aldrig nåede at se de nisser min morfar så, osv. osv.. Tilgengæld er jeg ikke vokset op med religion så det er for mig helt tosset at bilde børn ind at en gud har skabt verden.

Så det smitter da klart af på min opdragelse at jeg selv er vokset op med den slags og elskede det, samt ikke har haft dårlige følelser da jeg som lidt for stor indså at det der med min bedstefars lange prinsessehår nok mere var en røver end en sandhed. Mine piger er også pt overbevist om at jeg er en ægte heks, fordi vi var på Frilandsmuseet til halloween hvor der var en hekseforhindringsbane, jeg sagde de skulle være forsigtige når de satte sig på kosten fordi var man en heks ville man jo flyve op i himlen. De tog banen mange gange og spurgte om jeg ville prøve, jeg kom så et ben over kosten og hev den op så det lignede den prøvede at flyve med mig og sprang hurtigt af og sagde at jeg ikke havde lyst alligevel. De var færdige af grin og har flere gange siden fortalt mig at de altså godt så kosten flyve og derfor godt ved jeg er en ægte heks I deres hukommelse er historien også blevet vildere og de er sikre på at de så mig flyve mindst en meter op i luften.

Ja, det er måske fjollet og dumt med den slags, men det er også hyggeligt. Og samtidig med alt fjolleriet så lærer jeg også mine børn om big bang, dinosaur, kemiforsøg, bygger 3d printere osv. osv.. Jeg tænker der er fint plads til begge dele og jeg har fint selv kunne skille tingene ad som jeg voksede op, så det satser jeg på at mine børn også er intelligente nok til, og at de vil sætte pris på den type fjollerier også var en del af deres barndom.

Jeg er ikke vokset op med andet end det rationelle.

Jeg nyder, at vores hjem er fyldt med eventyr, fortællinger, påskeharen, nissen/r, tandfeen, julemanden...
Vi begge har en uddannelse, der tager udgangspunkt i videnskab. Selvfølgelig er børn kvikke nok til at håndtere begge dele.

[Ego81]

Når jeg læser med her, så synes jeg det er synd vi er så helvedes rationelle i vores tankegang, at vi ikke tillader den midste smule af julens væsener, med mindre det 100% kan underbygges videnskabeligt
Børn har også brug for juletraditioner, og kan de huske julemanden fra det ene år til det andet, så fred med det.
Jeg var julemand for vores i 6 år, og selv om troen nok vaklede til sidst, så var han alligevel spændt på om der kom nogen.
Vi har også spist risengrød, og selv det aldrig blev en livret, så gjorde det ikke noget, når nissen også skulle have.
Og vi har haft nisseløjer med mælk og skumfiduser og 100 meter gavebånd igennem hele huset.
Da han ikke troede på nissen længere, så gik vi sammen og lavde løjer for hans mor istedet til stor underholdning for ham selv.

Hvis vi vil have en juletradition om 50 eller 100 år, så skal stafetten sendes videre, uden at vi skal skære alt det ikke videnskabelige væk. Eller nødvendigvis tænke bæredygtigt, CO2 venligt og hvad ved jeg, for hver en lille rationel tankegang udvander langsomt de gamle traditioner.

Enig. Jeg er vokset op med julemand (der var dog ingen, som klædte sig ud som ham). Tandfeen lagde en énkrone under min pude, men på det tidspunkt vidste jeg godt, at det var mine forældre. Jeg er ikke vokset op med nisser eller påskehare. Hvis mit barn tror, at julemanden findes og bliver glad og spændt ved tanken, så lader jeg det tro på ham. H*n skal nok en dag opdage, at julemanden ikke findes, og jeg har endnu ikke hørt om nogen, som er blevet traumatiseret af at opdage, at julemanden, nisserne, påskeharen osv. bare er opfundet til lejligheden.

[Cosi]

Vores søn på 9 år tror fuldt og fast stadig på julemanden - og tandfeen i øvrigt (netop tabt endnu en tand i dag). Vi italesætter det ikke, og synes bare det er hyggeligt. Her kommer julemanden og tandfeen om natten. Når han en dag finder ud at det, og spørger ind til det, fortæller vi ham naturligvis sandheden. Flere fra hans klasse har godt regnet den ud, og vi har derfor haft flere snakke om det. Vi leger bare med på det, og indtil da holder vi bare fantasien i live.

De kan hurtigt nok blive voksne.

[AFK]

Børn er ikke dumme, de kan da godt regne den ud. Som barn har jeg aldrig selv haft et aha-øjeblik, og har aldrig talt med andre børn om julemanden.

Jeg var så naiv som barn, det er helt pinligt

Jeg var også skræmmende gammel før det gik op for mig at det nok ikke var de glashøns der kom til påske der selv lagde chokoladeæg


Jeg kan i øvrigt ikke se at det er værre at snakke om nisser/julemand/påskehare end at sige at gud findes. Mine børn tror fuldt og fast på eventyrvæsner og synes samtidig det er lidt fjollet at der findes voksne mennesker der tror på gud har skabt jorden

Forskellen er vel mest, at det er børn der bliver oprevede, hvis du fortæller dem at julemanden ikke findes, mens at det mest er voksne der bliver oprevede, hvis du fortæller dem at Gud ikke findes.