Har godt nok ignoreret min tråd længe.... Det går ellers sådan ret okay.
Jeg ville gerne tabe sådan ca. 3-4 kg. mere (har sjusset mig frem til, at det vil være en god slutvægt), men kan ikke rigtig finde motivationen til at sætte ind på kost. Selvom jeg egentlig havde tænkt mig at gå i gang med kalorietælling for at blive lidt klogere på, hvad jeg egentlig får ind. Men vægten er stabil og har været det de sidste to måneder - aldrig højere end 67,5 og aldrig lavere end 66,2 - så stabil en vægt tror jeg nærmest aldrig, jeg har haft igennem flere måneder før. Og det er på mange måder noget af det allerbedste ved hele projektet, for jeg har virkelig været dronning af yoyo-vægt. Det burde så også bare motivere mig til at smide de sidste par kg. og så ellers fortsætte med at være stabil. Men det er åbenbart sværere at tage sig sammen, når nu jeg er sådan ret normalvægtig og er blevet en gennemsnitlig størrelse 38 - såååååååå vigtigt er det jo ikke med de sidste kg. Og så alligevel, for jeg er for blød om livet og vil jo gerne se nogenlunde ud i bikini om 6 uger (hjælp!!), når vi skal på ferie.
Jeg spiser slet ikke så mange havregryn som tidligere (bortset fra om morgenen), men bruger det mest de dage, hvor jeg ikke gider tage stilling til mad (hvilket er en gigantisk forbedring fra tidligere, hvor "gider ikke overveje hvad jeg skal spise" som regel var = pizza). Men havregrynene har virkelig lært mig noget om mængder af mad og fordeling af større og mindre måltider over dagen, så jeg har kunnet holde mig fra at spise for meget generelt, så jeg tror, det i høj grad har været medvirkende til at jeg har kunnet holde vægten.
Træningen kører ikke snorlige, men ret udmærket. Jeg er ved at løbe tør for timer med træneren, så har besluttet mig for at købe nogen flere. Er ikke klar til at stå på egne ben
Og så udvikler jeg mig også bare mere ved at have en, der presser mig og introducerer nye øvelser. Om end, Bulgarian Split Squat nok mest er at karakterisere som tortur efter min mening. Avavavav, hvor har jeg da nærmest aldrig haft så ømme lår og baller nogensinde før.
Har også vovet mig ud i at melde mig til DHL-stafetten med arbejde, så jeg har en motivation til at få løbet lidt mere. Selvom jeg egentlig synes, det er kedeligt, så er det jo godt og effektivt i forhold til at lægge noget motion ind også på travle dage, så jeg håber, jeg blive lidt bedre til det.
Samlet set, så synes jeg faktisk, jeg er ved at blive sådan en, der lever så aktivt og sundt, som det er nødvendigt for at holde en normal vægt. Og det er godt. Og lidt mærkeligt ikke at veksle mellem ultra streng slankekur og afsavn og giv los kombineret med selvhad over kost- og motionsvaner. Nu er jeg mere bare sådan en, der nogle gange spiser kage og nogen gange ikke gør, og som regel får rørt mig hver eneste dag og i ny og næ bare ligger på sofaen. Sådan gennemsnitligt fornuftigt - og hurra for det